Grønland i Tivoli
Grønland i Tivoli 2019 vil blive husket for de mange regnbyger. |
Arrangementet var som altid en succes - også selv om begivenheden var betydeligt udfordret af regn. Ved arrangementets afslutning anslog koordinator Jakob Søvndahl Skovaa, at der havde været mindst 10.000 besøgende i de to dage.
Grønland i Tivoli bød på et omfattende underholdsningsprogram med grønlandske kunstnere - og så var der masser af salgsboder med grønlandske produkter. Særligt de grønlandske designere havde god omsætning, men også KNI, der solgte grønlandske retroprodukter, skibskiks og ikke mindst Araba - Kalaallit Nunatta Kaffia - noterede en fin omsætning.
Tivolis maskot - Rasmus Klump - havde grønlandsk anorak. |
For 12. år i træk var Carsten Siegstad konferencier ved det store Tivoli-arrangement. |
KNI havde stor succes med salget af grønlandske retro-produkter. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar