Iværksætter-konference for unge i hele Nordatlanten
Ungdommen i Nuuk prøvede kræfter med innovation. Foto: Nora |
- De innovative aktiviteter var et stort hit og flere af børnene ville ikke med hjem tidligt, men blev helt til lukketid. Så børn i Nordatlanten kan også være med på innovation, for her blev både bygget spaghetti tårne, andre lavede deres helt eget superhelte kostume også var der mulighed for at prøve at programmere en micro:bit. Micro:bit er små alsidige computere som kan bruges til en masse sjov, fortæller Julie Rademacher fra Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat.
- Det var fantastisk at se grønlandske børn og unge lege med computere, programmere robotter, bygge spaghetti tårne og bruge Virtual Reality Briller samt designe deres egne T-shirts. Der kom så meget liv, glæde og skaberånd i Biblioteket, som dannede nogle gode rammer for kreative udfoldelser på mindst tre sprog.
På konferencen om entreprenørskab og innovation på Ilisimatusarfik om lørdagen var der taler og oplæg fra virksomheder, projekter, og andre spændende mennesker om entreprenørskab og innovation i hele NORA regionen. Både Grønland, Island, Færøerne, Canada og Norge var repræsenteret. De unge, som deltog i idekonkurrencen præsenterede deres ideer, og der blev talt om, hvordan man kan fremme undervisningen i entreprenørskab og styrke indsatsem i mindre samfund.
Teknologien giver nye muligheder for Nordatlanten - selvom vi som få mennesker på stor geografi og har udfordringer, så har vi masser af muligheder og har vist at vores børn og unge kan være med på bølgen. Entreprenørskab og innovation er kommet for at blive, siger Julie Rademacher.
Arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem NORA, Greenland Business og Fonden for Entreprenørskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar