Anorthosit inden årets udgang
Det store anlæg nær Kangerlussuaq er et imponerende syn. Foto Hudson Resources |
Anlægssæsonen begyndte i april, hvor man blandt andet har færdiggjort beboelsesfaciliteterne og et auto-værksted. Netop nu arbejder man på de store stålkonstruktioner, der skal bruges i forbindelse med udvindingen af det grus-agtige materiale. Det er planen, at udvindingen skal gå i gang inden årets udgang.
Der er i øjeblikket 38 mand i gang med anlægsarbejderne - og Hudson forventer, at arbejdet vil toppe i august med i alt 44 mand ansat på sitet.
Det store udvindingsanlæg er næste på plads. Foto: Hudson resources |
El-entreprisen er gået til Lillegården El, der har hovedkontor i Hobro, og afdelinger i Århus og Klejtrup. Lillegården El beskæftiger cirka 70 medarbejdere, der arbejder med mange former for el-installationer, inden for bolig, erhverv, industri, landbrug og service. Lillegården El ejes og drives af Jens Bjørn, Jan Justesen og Henrik Vraa Andersen. Lillegården El er grundlagt i 1981.
Hudson Resources har oprettet et galleri på virksomhedens hjemmeside med fotos fra anlægsarbejdet. Hele galleriet kan ses her - og vi bringer et par af de spændende fotos her på siden.
Anlægssæsonen på White Mountain begyndte i april. Foto: Hudson Resources. |
Et dronefoto viser det store og nyanlagte havneanlæg ved White Mountain. Foto: Hudson Resources |
Stålkonstruktionerne udføres af Ironclad, der er en af Nordamerikas førende virksomheder inden for minekonstruktion. El-entreprisen gik til Lillegården El fra Hobro. Foto: Hudson Resources. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar