Traditionel viden

Debatmøde om erhvervspotentialet i Grønland

Parnuna Egede under den afsluttende paneldebat.
Til højre Maja Due Kadenic og Anders Frederiksen.

- Den grønlandske befolkning har stor erfaring med det grønlandske klima og naturen. Det er kilden til det grønlandske folks overlevelse gennem århundreder - og den erfaring kan aktiveres til gavn for erhvervsudviklingen.

Det var hovedbudskabet, da Nukiga, som er et netværk under Det Grønlandske Hus i Aarhus, havde onsdag inviteret til konference i Smilets By, der som bekendt også er den ene af to europæiske kulturhovedstæder i år.

Konferencen, der samlede godt 100 deltagere, havde inviteret PhD-studerende Parnuna Petrine Egede fra Aalborg Universitet til at holde oplæg sammen med professor Anders Frederiksen og PhD-studerende Maja Due Kadenic fra Aarhus Universitets Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning.

Egedes projekt er inspireret af Minik Rosing, der for et års tid siden udgav rapporten "Sidder på en guldmine", hvor budskabet er, at oprindelige folks viden er en ofte overset kilde til udvikling af det grønlandske samfund.

Parnuna Petrine Egede, der blandt andet har arbejdet for ICC, vil i de kommende år søge at konkretisere denne kilde. Hun mener blandt andet, at den oprindelige befolknings viden om rensdyrenes vandring kan få stor betydning i forbindelse med VVM-vurderingerne i forbindelse med mineprojekter.

Den traditionelle viden kan også bruges aktivt til at stimulere iværksætter-kulturen i Grønland:

- I de små grønlandske samfund er der ofte en stor vilje til at iværksætteri. Der er en tradition for at satse på flere heste, for der er jo perioder, hvor man for eksempel ikke kan fiske - og så er man vant til at lave noget helt andet, for eksempel kunsthåndværk. Derfor er det vigtigt, at det grønlandske samfund sætter nogle gode rammer for at udvikle iværksætteriet, forklarede Parnuna Petrine Egede.

Hun rådede i øvrigt mineindustrien til at inddrage befolkningen aktivt i projekterne.

- Det er ikke gjort med et borgermøde, hvor man alligevel ikke bliver hørt - men hvis befolkningen er aktivt inddraget, bliver den en medspiller og ikke en modspiller, forklarede hun.

Efter oplæggene var der paneldebat, der kom meget rundt i hjørnerne om de grønlandske vækst- og erhvervsmuligheder, men noget entydigt svar på debatten blev det ikke til.