Håb om verdensarv

Midtgrønlandsk landskab kandiderer til UNESCOs verdensarvliste

Jaftlandskabet mellem Sisimiut og
Kangerlussuaq har et rigt dyreliv.

Kulturminister Mette Bock underskrev onsdag en ansøgning til UNESCO, der skal gøre det muligt for det grønlandske jagtlandskab Aasivissuit – Nipisat at komme på listen over verdens mest enestående kultur- og naturarv. Området kan dermed komme i fornemt selskab med Isfjorden ved Ilulissat og andre internationale seværdigheder som for eksempel Den Kinesiske Mur og Great Barrier Reef.

Aasivissuit – Nipisat-området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq dækker et areal på godt 4.000 kvadratkilometer og rummer talrige fortidsminder og ruiner, der vidner om de tidligste menneskers indvandring til Grønland for 4.500 år siden og frem til i dag.

Vinterbopladserne med jagt på havpattedyr som sæl, hvalros og hvaler er koncentreret på øer, næs og langs kysten i det skærgårdslandskab, der udgør den vestlige del af Aasivissuit – Nipisat, mens forårets teltpladser ligger inde i fjordene og ved elvmundinger, hvor fiskeri af ammasat og ørred var målet. I sensommeren og efteråret gik jagten dybt ind i landet, hvor man ved brug af stenbyggede fangstanlæg havde fællesjagt og massefangst af rensdyr.

Ansøgningen til UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og formidling, er blevet til i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommune og Grønlands Nationalmuseum. Undervejs i processen har der været afholdt flere borgermøder og møder med fangere og andre interessenter i området.

UNESCO forventes tidligst at træffe afgørelse om Aasivissuit – Nipisat på Verdensarvskomiteens møde i sommeren 2018. I forbindelse med mødet i sommeren 2017 behandler komiteen en anden ansøgning fra Rigsfællesskabet fra 2016 om at få optaget det sydgrønlandske kulturlandskab Kujataa på verdensarvslisten.