Arctic Winter Games udfordret af det grønlandske vejr
Nuuk er klar til den byens største idrætsbegivenhed nogensinde. Foto: Sermersooq |
Med hjælp fra forsvaret og Air Greenland skal de mange deltagere flyves ind fra Kangerlussuaq, og det var planen, at det skulle ske lørdag.
Men Grønland er jo Grønland - og her er det vejret, der bestemmer. Og det ser ikke godt ud.
- Der vil nemlig være stor risiko for, at flytrafikken fra Kangerlussuaq til Nuuk vil blive indstillet en stor del af lørdagen, på grund af risiko for snestorm med dårlig sigtbarhed og kraftig kuling med vindstød op til stormstyrke," siger meteorolog Stine Buhl, DMI's vejrtjeneste i Grønland.
Maliina Abelsen er chef for det store arrangement. |
Konkret forskydes indflyvningen, hockeyspillerne går glip af åbningsceremonien og åbningsceremonien starter i stedet søndag kl. 20. Der er kun minimale forskydninger i det sportslige program.
- Vi er jo ikke herrer over vejret, og det er en faktor, vi hele tiden har vidst kunne spille ind, så vi er på omgangshøjde med situationen. Lige nu arbejder vi altså med plan B, og det er en fornøjelse at se alle aktører træde ind i arbejdet med at få reserveplanen sat i værk, siger Abelsen.
Deltagerne i vinterlegene kommer fra store dele af den arktiske verden. Foto: Sermersooq |
I øvrigt er Arctic Winter Games ikke den eneste arktiske sportsbegivenhed, der er ramt af det drilske arktiske vejrlig. Lørdag starter det legendariske Iditarod-hundeslædevæddeløb med den traditionelle prolog i Anchorages gader - og her mangler man sne.
Det har fået arrangørerne til at alliere sig med jernbanerne - og man har med tog fragtet store mængder sne til Anchorages centrum, så der bliver et godt slædeføre i gaderne, sådan som det ses på nedenstående video. Prologen til Iditarod er på 3 miles, godt fem kilometer, så det er store mængder sne, der skal bruges. Ruten i Iditarod, der betegnes som verdens hårdeste hundeslæde-væddeløb, er på cirka 1.000 miles. Rekorden for gennemkørslen er på knap 9 døgn sat i 2014.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar