Grønland deltager aktivt i PDAC
Verdens største råstofmesse. Foto: PDAC |
Det sker søndag eftermiddag og aften, hvor man traditionen tro vil gøre status over det forløbne år på råstoffronten og præsentere nye og forhåbentligt lovende projekter, som er på vej.
Dagen vil forløbe med først en geologisk session efterfulgt af en afdeling med fokus på business og investeringer. Det hele slutter med en reception, hvor den traditionsrige afsløring af årets "prospector and developer" vil finde sted.
Deltagerne i den grønlandske delegationsrejse til PDAC får rig lejlighed til at networke. I forhold til tidligere er der sat mere tid af til at studere messen - og der bydes også på en reception mandag, hvor det er de nordiske landes ambassadører, der er værter. Det er en god lejlighed til at møde kolleger og forretningsforbindelser fra Sverige, Norge, Finland og altså også Danmark.
Delegationsrejsen arrangeres i lighed med tidligere år af Udenrigsministeriet, GE og Arctic Cluster of Raw Materials i fællesskab.
PDAC arrangeres i år for 84. gang og finder sted 5. til 9. marts. Der forventes mellem 25.000 og 30.000 deltagere i den store messe og konference, der betragtes som den væsentligste af sin slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar