Faldet skyldes nedgang i makrelfangsten
Fald i makrelfangsten smitter af på grønlandske eksporttal. Foto: Wikipedia. |
De samlede indtægter fra eksporten af varer androg 2.656 millioner kroner i 2015. Det er et fald på 373 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år, svarende til 12,3 procent. Faldet kan især henføres til fald i eksportmængden af makrel, hvor eksportmængden er faldet med 64,1 procent i forhold til samme periode året før.
Udgifter til import udgjorde 3.942 millioner kroner i 2015. Det er et fald på 372 millioner kroner i forhold til det seneste år. Der har primært været et fald i importen af rå mineralolier og produkter deraf, hvor importen af denne vare er faldet med 526 millioner kroner i 2015 i forhold til året før.
Underskuddet på handelsbalancen var dermed 1.286 millioner kroner i 2015, hvilket er en forværring af handelsbalancen på 1,5 millioner kroner i forhold til sidste år, oplyser Grønlands Statistik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar