21. juni 2019

Bag kulisserne

ABN på hospitalet

Styrelseschef Malene Nielsen og cheflæge Berit Handberg
fortalte om et sundhedsvæsen med store udfordringer.
Medlemmerne af Arctic Business Network fik et kig bag kulisserne på Dronning Ingrids Hospital, da netværket besøgte det grønlandske sundhedsvæsen torsdag aften.

Styrelseschef Malene Nielsen og cheflæge Berit Handberg tog imod ABN´s medlemmer og fortalte om et sundhedsvæsen med store udfordringer - især på rekrutteringssiden.

- Ofte forfalder diskussionen til, at Grønland mangler læger, men virkeligheden i Sundhedsvæsenet er, at det er på alle positioner, der mangler medarbejdere. Det nytter ikke at skaffe en læge, hvis resten af værdikæden ikke fungerer, fortalte de.

Spørgelysten var stor på medlemsmødet.
. Frekvensen af medarbejderudskiftningen i SHV er høj. I gennemsnit bliver alle medarbejdere skiftet en gang om året.

Der var stor spørgelyst ved den efterfølgende debat, hvor ABN´s medlemmer spurgte ind til de mange udfordringer. Særlig interesse var der for spørgsmålet om finansieringen af behandlingen af medarbejdere i miner og ved de større infrastrukturprojekter.

Sundhedsledelsen præsenterede også planer for nogle kommende udvidelser af de fysiske rammer.I første omgang tager SHV fat på en ny fløj til psykiatrien, som trænger voldsomt til nye rammer.

ABN-medlemmerne kom på en tur bag kulisserne
 på Dronning Ingrids Hospital.
Senere er det ambitionen at bygge en helt ny fløj til det medicinske område. Efter oplæggene og debatten blev det til en en guidet tur rundt på Dronning Ingrids Hospital med særlig vægt på alle de funktioner, man ikke ser, når man til daglig besøger hospitalet til dagligt.

Netværksleder Anders Læsøe rundede af og takkede for det spændende og indsigtsfulde besøg. Han benyttede også lejligheden til ønske alle netværksmedlemmer god sommer.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar