Salutter og boller
Dronningens fødselsdag samlede 200 nuummiut på kolonihavnen. Foto: Sermersooq.gl |
Tirsdag blev Majestætens 79 års fødseldag fejret på kolonihavnen med kanonsalutter, kaffe og boller.
200 nuummiut, heriblandt en masse børnehavebørn, var mødt op til den traditionelle treskuds saluttering, som blev besvaret af inspektionsfartøjet Knud Rasmussen fra reden.
Fødselsdagstalen blev holdt af viceborgmester Randi V. Evaldsen. Der blev uddelt 300 boller, hvilket især var populært blandt børnene, mens de voksne især påskønnede kaffen, for det var en lidt kold dag med isnende polarvind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar