30. juni 2017

Nye småskala-områder

Minedrift i det små

Naalakkersuisut vurderer, at der er gode muligheder for
at finde guld i to områder i Sydgrønland. Foto: Wikipedia
Nu er der nye muligheder for grønlændere, der vil forsøge sig som guldgravere, fortæller det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut har netop frigivet to nye områder til småskala-efterforskning. Det drejer sig om to områder, der tidligere har tilhørt Nuna Minerals, ligger i Sydgrønland i området omkring Uunartoq Fjord.

Områderne, der er på hver ti kvadratkilometer, vurderes at have en interessant geologi med gode muligheder for, at potentielle småskalarettighedshavere kan gøre interessante fund. Det er særligt de potentielle guldforekomster i områderne, som formentlig har en tilgængelighed og omfang, der kan være interessant for småskalaaktører, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det grønlandske selvstyre er meget interesseret i at sætte gang i den grønlandske råstof- og mineralefterforskning. Det sker blandt andet gennem de såkaldte småskala-tilladelser, der er rettet mod enkeltpersoner, der har lyst og mod på at starte i den spændende branche.

Naalakkersuisut har udgivet en vejledning for alle, der er interesser i at komme i gang med småskala-efterforskning.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar