9. juni 2017

Grønlandsk teknologi-løft på vej

TELE-POST fokuserer på udviklingen af det grønlandske internet 

- Med et geografisk stort og spredt land er det vigtigt,
 at teleinfrastrukturen fungerer, siger TELE-POST-
forkvinden Stine Bosse. Foto: TELE-POST
Fremtidens grønlandske internet var i fokus på den ordinære generalforsamling i den grønlandske TELE-POST-koncern. Generalforsamlingen fandt sted torsdag den 8. juni i Nuuk.

Selskabet vedtog i december 2016 en ny strategi for årene frem til 2020. Her handler det i høj grad om at investere i netværket for at forbedre de grønlandske internetforbindelser. Målet er et generelt teknologiløft for samfundet.

 - Vi har meget ambitiøse planer om, at 92% af befolkningen skal kunne opleve samme udbud af internetprodukter som i Nuuk. En stærkere teleinfrastruktur vil få en enorm positiv indflydelse på Grønlands fremtid – og på helt almindelige mennesker hverdag. Med et geografisk stort og spredt land er det meget vigtigt at teleinfrastrukturen fungerer, sagde bestyrelsesforkvinden Stine Bosse.

Tilhørerne fik ved generalforsamlingen mulighed for blandt andet at høre et indlæg af Poul Hededal, formand for Arctic Business Network, om den store betydning og indflydelse, digitaliseringen har for samfundet.

Administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen præsenterede  TELE-POSTs planer og status på de store projekter.

Bestyrelsen kunne i april præsentere et flot årsresultat på 122,2 millioner kroner før skat. Generalforsamlingen vedtog, at 82 millioner kroner heraf skal udbetales som udbytte til det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, som ejer TELE-POST.

- Med dette økonomiske udgangspunkt kan vi lave de store investeringer, som det kræver at udbygge og styrke netværkene, så kunderne i sidste ende kan få endnu større glæde af internettet, forklarede administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

På generalforsamlingen besluttede ejerne at udskifte et medlem af bestyrelsen. Det betød et farvel til Maliina Abelsen, der blev erstattet af Inaluk Brandt.Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af Stine Bosse (forkvinde), bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Blidorf, Kim Søgård Kristensen, Emil Kleemann, Pele Kleemann, Malene Broberg samt det nye medlem Inaluk Brandt.

ABN-formand Poul Hededal havde ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen, og hans indlæg blev derfor vist via YouTube - helt i digitaliseringens ånd. Poul Hededals indlæg kan ses her:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar