12. juni 2017

Diplomatisk netværksarbejde

Canadas ambassadør i Aalborg

ABN-netværkslederen Ellen Arnskjold og den
 canadiske ambassadør i København, Emi Furuya.
 
Alene den arktiske del af Canada er flere gange større end Grønland. Det gør Canada til en af væsentligste spillere i Arktis - og det var også baggrunden for, at den nyudnævnte canadiske ambassadør i Danmark, Emi Furuya, fredag eftermiddag besøgte Arktisk Hus i Aalborg.

- Der er mange områder, hvor det dansk-grønlandske erhvervsliv har fælles interesser med det canadiske, fortalte ABN's netværksleder Ellen Arnskjold, der blandt andet fremhævede ABN's tætte samarbejde med ACRM og de årlige besøg på den canadiske PDAC-messe i Toronto. Ambassadøren fik desuden en orientering om arbejdet i ABN's netværksgrupper.

- Canada og Kongeriget Danmark har en omfattende tradition for samarbejde bland andet gennem naboskabet mellem Grønland og Nunavut og medlemsskabet af NATO, sagde ambassadør Furuya i en orientering til medarbejdere fra Arctic Business Network, Grønlands Rejsebureau, Det Grønlandske Hus i Aalborg og Arctic Consensus. Canada prioriterer arbejdet i Arktisk Råd højt, og man har blandt andet en særlig afdeling på ambassaden i Oslo, som følger arbejdet i Arktisk Råds sekretariat nøje.
Gruppefotos er en væsentlig del af det diplomatiske arbejde. Her er det
fra venstre projektmedarbejder Elsa Maria Hansen fra Arctic
Consensus, handelsattache Adeline Grenier, netværksleder Ellen
Arnskjold, ABN, ambassadør Emi Furuya, direktør Lise-Lotte Terp,
Arctic Consensus, direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske Hus i
 Aalborg og afdelingschefTina Mogensen, Grønlands Rejsebureau.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar