Flere hotelovernatninger
Hotel Qaqortoq har netop fordoblet kapaciteten. Det sker samtidig med, at Grønlands Statistik melder om fremgang i den grønlandske turisme. |
Grønlands Statistik har netop offentliggjort overnatningstallene fra 2. kvartal 2016, og de viser en markant stigning.
Med 64.821 overnatninger i 2. kvartal 2016 er der en stigning på 14,2 pct. i forhold til samme periode året før. Overnatningerne er fordelt på 24.595 gæster hvilket er en stigning på 11,3 pct. i forhold til samme periode året før. Det gennemsnitlige antal overnatninger er igen på 2,7 nætter pr. gæst, fortæller Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.
Statistikkens turismetal kan findes i Grønlands Statistiks statistikbank.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar