Betinget begejstring

Økonomisk fremgang skyldes fiskeriet

Der er lyse punkter, men også mange
 faldgruber, mener Økonomisk Råd.

Det går godt for den grønlandske økonomi, lyder meldingen fra det Økonomiske Råd for Grønland, der netop har barslet med rådets rapport fra 2016, men ikke alt er lysegrønt:

"Fremgangen skyldes overvejende fiskeriet, hvor priserne har udviklet sig særdeles gunstigt, hvortil kommer, at rejefangsten er øget efter en årrække med tilbagegang. Rejer er langt den vigtigste eksportvare. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer bidrager også til den økonomiske vækst," hedder det i rapporten, der dog advarer mod overdreven optimisme:

"Udviklingen understreger den store afhængighed af udviklingen inden for fiskeriet, og sårbarheden overfor eventuelle fremtidige fald i priserne eller fangstmængderne er stor," advarer Det økonomiske Råd.

Der er ros til politikerne, som har landet en finanslov i balance. Det er bare ikke godt nok:

"Dette er isoleret set positivt, men når det samtidigt tages i betragtning, at økonomien i 2016 og 4 2017 har været i en meget gunstig position, er det problematisk, at Finanslovsforslaget netop kun opnår balance. Handlerummet til at håndtere udsving i mindre gunstige år, forudsætter oparbejdelse af stødpuder i de gode år. Opdaterede prognoser af udviklingen i de offentlige finanser viser fortsat, at udgifterne stiger mere end indtægterne og skaber et stort finansieringsproblem."

De økonomiske vismænd er godt tilfredse med, at der er fornyet fokus på lufthavnene, men efterlyser en analyse af de samfundsøkonomiske effekter:

"Der er formuleret en ambitiøs politik for udvidelse af lufthavne og ændring af trafikforholdene. Lufttrafik er af afgørende betydning for befolkning og erhvervsliv, og mere specifikt for turismen. Der savnes en samfundsøkonomisk analyse af den samlede plan, hvor alle planer og forslag om lufttrafik og lufthavne indgår. Diskussionen baseres i stort omfang på analyser af ældre dato eller som ikke analyserer den samlede pakke."

På erhvervsområdet advarer vismændene mod at fortsætte den hidtidige støttepolitik;

"Erhvervspolitikken har hidtil haft et stort fokus på direkte og indirekte offentlig støtte til erhvervsudvikling, og diskussionen handler ofte om, hvem der skal have støtte og hvor meget. Det afgørende for en selvbærende økonomi er at etablere et erhvervsgrundlag, der ikke er baseret på offentlige støtte. Støtten gives ofte uden en klart formuleret politik og uden effektvurderinger. Støtten til landbruget er et eksempel herpå. Der er et stort behov for en gennemgående revurdering af støttepolitikken. Beskæftigelseshensyn får ofte stor vægt i tilrettelæggelse af erhvervspolitikken."

Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og årets rapport er den syvende i rækken. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på otte personer. Formand er professor ved Aarhus Universitet Torben Andersen og næstformand er direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council.

2016-rapporten fra Det Økonomiske Råd for Grønland.