Nyt partnerskab mellem ABN og Greenland Perspective
Professor Minik Rosing er en af hovedkræfterne bag Greenland Perspective. |
- Arctic Business Network fokuserer på blandt andet forretningsudvikling og kompetenceløft i Grønland, og der vil derfor være en række projekter, hvor vi kan involvere hinanden og opnå synergi ved at kombinere teori og praksis, siger projektleder i Greenland Perspective, Rebekka Knudsen.
- Vi vil løbende holde hinanden orienteret om fokusområder, tendenser og nye udviklingstiltag, som kan være relevante for projekter eller input til analyser og rapporter. Vi håber derfor også, at vores medlemmer på et senere tidspunkt har lyst til at deltage i undersøgelser eller medvirke ved eventuelle interviews, når vi skal have kortlagt arktiske erfaringer og inddrage erhvervslivets viden i analyser og mulighedskataloger, siger netværksleder Ellen Arnskjold, Arctic Business Network.
Greenland Perspective er et tværvidenskabeligt og tværnationalt initiativ, som skal identificere det helt særligt ved Grønland, som også har betydning for omverden. Initiativet blev startet som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet – og omfatter nu altså blandt andet også Arctic Business Network. Andre partnere er DTU Polar og AAU Arctic.
Forskningsinitiativet blev til på baggrund af rapporten ”Til gavn for Grønland”, efter at KU-professor Minik Rosing og den daværende grønlandske landstyreformand Kuupik Kleist i en kronik havde opfordret til at styrke samarbejdet mellem dansk og grønlandsk forskning.
Læs mere om Greenland Perspective på hjemmesiden.
Arctic Business Network har etableret partnerskabet som led i netværkets strategi om ”at netværke med netværk”. Vi følger naturligvis samarbejdet her på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar