Kompetencer kan erhverves på mange måder - også gennem sport og frivilligt arbejde, mener en lang række forskere. Foto: AWG 2016 |
Ideen går ud på, at manglende eksamensbeviser ikke nødvendigvis er det samme som manglende kompetencer - og at det grønlandske samfund derfor rummer et væld af væld af kompetencer, der kan bruges i mange sammenhænge.
"Kan man flytte bare en enkelt person fra overførselsindkomst til job, kan de offentlige finanser blive forbedret med mellem 108.000 og 167.000 kr. pr. år. Hvis man således kan få 100 personer fra overførselsindkomst og i arbejde, vil Grønland kunne forbedre sine offentlige finanser med 13 millioner kroner om året. Lykkes det at få 300 personer i private jobs, vil det betyde mellem 35 og 40 millioner kroner mere i landskassen pr. år", hedder det i rapporten.
"I dag importerer både private firmaer og offentlige virksomheder og myndigheder en relativ stor andel af deres arbejdskraft udefra – særligt fra Danmark, især på grund af mangel på uddannet personale. Det er en dyr måde at skaffe arbejdskraft på som samtidig er præget af meget stor udskiftning. Rekrutteringen udefra er et emne der ofte er oppe til debat med ønsket om en højere grad af ”grønlandisering”. Hvis det lykkes at ansætte en højere grad af hjemmehørende arbejdskraft, vil man sandsynligvis få en mere stabil arbejdsstyrke", hedder det videre.
Sidder på en guldmine er baseret på artikler fra 20 forskere, organisationer og firmaer, som arbejder i eller forsker i Grønland eller i emner af relevans for rapporten. Arbejdet blev startet med afsæt i et dialogmøde på Arctic Circle-kongressen i Reykjavik i 2015. Bag initiativet står tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og professor Minik Rosing.
De 15 artikler er samlet i antologien Perspectives on skills som kan findes på greenlandperspective.ku.dk. Her kan man også finde en oversigt over de deltagende forskere og andre nyheder om projektet. Greenland Perspective er et tværvidenskabeligt og tværnationalt initiativ mellem Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, med DTU Polar som strategisk partner. I forbindelse med denne rapport og antologien bag har forskere fra Aalborg Universitet leveret et stort antal artikler.
Læs mere om "Sidder på en guldmine".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar