Dansk-grønlandsk forskningsaftale underskrevet
Direktør for Pinngortalik Klaus Nygaard forklarer undervisnings- og forskningsminister Ulla Tørnæs om den grønlandske forskningskompetence. Foto: GN |
Samtidig blev en aftale om dansk finansiering på 9 millioner kroner af et antal Ph.d.- og postdoc stipendier underskrevet.
- Aftalen er meget vigtig for fastholdelsen af et stærkt dansk-grønlandsk forskningssamarbejde og for den videre opbygning af arktisk forskningskompetence, siger direktør for Naturinstituttet, Klaus Nygaard.
Ud over drøftelser på det politiske niveau besøgte ministerkollegerne sammen Naturinstituttet, Klimaforskningscenteret og Ilisimatusarfik. Den danske minister fik herunder en indføring i forholdene for forskning og videregående uddannelser i Grønland samt et grønlandsk indspil til arbejdet med en strategi for dansk arktisk forskning, som forventes færdig i løbet af 2016.
De to institutioner lagde vægt på vigtigheden af danske og andre udenlandske forskeres tilstedeværelse i Grønland og styrkelse af et kontinuerligt samarbejde om uddannelse og forskning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar