Julehilsen fra DR vækker glæde i Aalborg
Fra sidste års optagelser af Julehilsen til Grønland, hvor Aalborg havde et mindre indslag. |
Meddelelsen blev udsendt mandag før Grønlands nationaldag den 21. juni, hvor der også for første gang skal flages med grønlandske flag fra offentlige bygninger i Danmark. Billetsalget til Julehilsen til Grønland starter til september, og senere på efteråret vil DR præsentere de optrædende og værten for programmet.
- Jeg ser frem til, at DR kan byde velkommen fra Aalborg til ’Julehilsen fra Grønland’. DR har et stort fokus på at være til stede i hele landet, så det er glædeligt, at andre byer end hovedstaden er med til at markere forbindelsen med Grønland og Danmark. Aalborg er den by i Danmark, hvor der bor flest grønlændere i forhold til det samlede indbyggertal, og derfor er vi også glade for, at byen og Musikkens Hus har været så villige til at samarbejde om værtsskabet for programmet, siger kulturdirektør i DR, Tine Smedegaard Andersen.
Også på borgmesterkontoret i den nordjyske hovedstad er der glæde:
- Vi glæder os meget over at få lov til at fejre de særligt stærke bånd, vi som by har til Grønland og til grønlænderne. De smukke rammer i Musikkens Hus i Aalborg er det helt oplagte sted at sende varme julehilsner til Grønland fra,” siger borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen.
Julehilsen til Grønland er et af Danmarks Radioss ældste og mest traditionsrige programmer. Showet bliver optaget lørdag den 3. december i koncerthuset på Aalborgs havnefront, og det bliver sendt på DR1 og KNR-TV i ugen op til jul. Julehilsnerne er blevet sendt siden 1932 – først på radio, og siden 1985 også på TV. Dermed er det i år 85. gang, udsendelsen bliver sendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar