Velkommen tilbage på pinden
Regentparret modtages i Nuuk under sommerens store Grønlandstogt. Foto: Arktisk Kommando |
Sommer-måneden har budt på både dramatik og idyl - og her tænker vi ikke på, at sommervejret i Grønland generelt har kunnet konkurrere med det danske, der næppe har været værd at skrive hjem om.
Syv hvalfangstmodstandere anholdt på Færøerne. Foto: Vikipedia |
Regentparrede besøgte Grønland om bord på kongeskibet. Foto: Arktisk Kommando |
I hælene på de kongelige fulgte også pressen. I forhold til tidligere har der været stor ros til pressen for dækningen, der har været seriøs og gennemarbejdet - og stort set fri for de uheldige fejl, der ofte ses i den danske presses dækning af Grønland. Dog ærgrer det Sermitsiaqs anmelder, at pressen tilsyneladende ikke kan omtale Grønland uden at nævne problemer med fattigdom og misbrug.
Grønland i Tivoli var også en succes i år. Foto: Grønland i Tivoli #GiT2015 |
Efteråret byder også på spændende arrangementer i Arctic Business Network. Allerede i den kommende uge er netværket repræsenteret, når Aalborg og Nuuk fejrer byernes samarbejde med erhvervskonferencen "Suleqatigiitta – Lad os samarbejde", og til september er netværket med på den sejlende uddannelsesmesse Seashow 2015 med et særligt erhvervsprogram.
Der bliver naturligvis også tid til netværksmøder - blandt andet i samarbejde med Nordatlantens Brygges erhvervsklub og en sammenkomst i forbindelse med Dan Fish i Aalborg. Efterårets helt store trækplaster bliver konferencen om Arktisk Byggeskik, der arrangeres i Aalborg i umiddelbar sammenhæng med, at Aalborg Universitet i år er vært for den årlige danske polarforskerkonference.
Vi tager pulsen på det grønlandske landbrug. |
I den kommende uge tager redaktøren til Sydgrønland for at tage pulsen på det arktiske landbrug - og det vil vi selvfølgelig også skrive om. Klimaforandringerne skaber helt nye erhvervsmuligheder i Grønland - og det er netop nu, det sker.
Velkommen tilbage på pinden. Det bliver et spændende efterår i Arctic Business Network. Følg med her på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar