28. januar 2014

Lækkerier i Det Grønlandske Hus

Forårsprogram offentliggjort

Fotoudstilling om Tiniteqilaaq.
Det Grønlandske Hus i Aalborg har netop offentliggjort sit forårsprogram.

Huset byder blandt andet på digtoplæsning på både dansk og grønlandsk, foredrag om kulminebyen Qullissat - og en stor fotoudstilling om den lille østgrønlanske bygd Tiniteqilaaq i 60'erne.

I sit nyhedsbrev fortæller Det Grønlandske Hus i Aalborg også om stedets lille butik, hvor man sælger grønlandske specialiteter. Det har knebet med at følge med efterspørgslen på de lækre varer.

Et grønlandsk samlingssted i Nordjylland.
Nu har butikken fået tre nye leverandører i Grønland, og netop nu bugner frysernes hylder med moskussteg, rensdyrsteg, lammespegepølse og røget lam. Også sæl og spæk findes nu i store mængder, så det bliver et godt forår for alle, der holder af grønlandske proviant.

Det Grønlandske Hus i Aalborg kan også glæde sig over en bevilling fra det grønlandske selvstyre, så husets ordning med en studiecoach kan fortsætte året ud. Studiecoachen tilbyder blandt andet hjælp med de praktiske sider af studielivet samt individuelle coachingforløb for de studerende.

Programmet for det Grønlandske Hus i Aalborg kan læses på hjemmesiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar