15. maj 2017

Grønlandsk erhvervsliv på vej fremad

Siumut...*


Af Jesper Hansen

Future Greenland 2017.
I sidste uge samledes det grønlandske erhvervsliv, politikere, meningsdannere og mange udenlandske interesserede i Nuuk til konferencen Future Greenland, der arrangeres hvert andet år af den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv.

Også Nordjylland var repræsenteret ved konferencen med en god snes deltagere, der kom for at høre, hvad der rører sig på den politiske front og i det grønlandske erhvervsliv.

Den store nordjyske interesse for det grønlandske erhvervsliv er ikke af ny dato.  Faktisk kan interessen dateres helt tilbage til 1700-tallet.

Allerede i 1733 fik Sæby-købmanden Jacob Severin, der senere købte Dronninglund Slot, eneret på handelen på Grønland. I forvejen drev Severin storhandel på Island og Finnmarken i det nordligste Norge, og han drev også hvalfangst ved Svalbard.

Eneretten til handelen blev givet af Christian den sjette. Nu skal handel i den sammenhæng forståes i et mere bredt perspektiv, for også på Christian den sjettes tid fattedes riget penge og han havde dybest set slet ikke råd til at forsvare Grønland, der på den tid var genstand for stor hollandsk interesse og ikke mindst hvalfangst.

Også dengang var der plads til kreative privatiseringstanker - og forsvaret af Grønland blev derfor lagt i hænderne på Jacob Severin. Tre af hans skibe fik lov til at sejle under kongeligt flag og efter et besøg på det københavnske tøjhus i begyndelsen af 1739, hvor skibene blev forsynet med kanoner, stævnede man mod Grønland og Diskobugten, hvor der var særligt mange hollandske hvalfangere.
Det førte i maj til et veritabelt søslag i Diskobugten - det eneste søslag nogensinde i Grønlands historie - og Jacob Severins flåde erobrede flere hollandske fartøjer. Efter den episode dæmpedes den hollandske interesse for Grønland.

Jacob Severins skibe var hjemmehørende i Hals, hvor de også lastede og lodsede, og det er forklaringen på, at man gennem mange år har kunnet se to store hvalbarder tæt ved havnen. Hvalbarderne er væk i øjeblikket. Det er ved at blive restaureret og vil genopstå i glasfiber.

Den grønlandske by Ilulissat, der på dansk i mange år kaldtes for Jacobshavn, er i øvrigt opkaldt efter netop Jacob Severin. Ilulissat er disse år ved at udvikle sig til et internationalt turistcentrum på grund af den spektakulære isfjord, der har stor betydning som mål for klimaturister.

Nok om historien...

Future Greenland-konferencerne er et mødested for alt, hvad der kan krybe og gå med interesse for det grønlandske erhvervsliv, der i disse år er inde i en massiv udvikling. Der var 400 deltagere, og hvis det skaleres op til danske forhold, svarer det til en erhvervskonference med 40.000 deltagere.

Mange grønlandske virksomheder blev stiftet i den boomende grønlandske økonomi i halvfjerserne og firserne - og de virksomheder undergår netop nu en voldsom professionalisering og generationsskifter. Det giver nye muligheder, samtidig med at  der fra politisk side er stort fokus på erhvervslivet. Udover den spirende råstofindustri betyder det blandt andet et stort politisk fokus på iværksætteri og innovation.

Temaet for årets Future Greenland var "Capital, Competence & Capacity", og konferencen bød på 50 forskellige oplægsholdere inden for emner som planlægning af byggeri, folkeskolens fremtid, urbanisering og meget andet. Oplægsholderne var alle eksperter inden for deres felt og bød også på en toppolitiker som Margrethe Vestager. Desuden deltog flere medlemmer af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Blandt de væsentligste oplægsholdere var formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, som tog den aktuelle temperatur på den grønlandske økonomi.
For det går godt i den grønlandske økonomi. Landet blev praktisk taget ikke ramt af den internationale finanskrise, og de seneste år har budt på gode fiskepriser. Landskassen er næsten gældfri, og de offentlige budgetter er stort set i balance set over en fireårig periode.

Men økonomiprofessoren - vismanden som den slags kaldes - noterede også, at det grønlandske BNP er 40 procent lavere end i Danmark, og cirka halvdelen af det offentlige forbrug kommer fra det danske bloktilskud. Sagt med andre ord: Der skal skabes mange private arbejdspladser, hvis Grønland skal være selvstændigt med en levestandard, der svarer til de øvrige nordiske lande.

Torben Andersen advarede om, at afhængigheden af fiskepriserne er en potentiel farlig situation, for et fald i fiskepriserne vil også betyde et voldsomt fald i det grønlandske bruttonationprodukt. Eksporten af fisk udgør i øjeblikket 90 procent af Grønlands samlede eksport. En anden trussel mod den grønlandske økonomi er det såkaldte "Dødens Gab". Det er økonomernes udtryk for den situation, at der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges af et faldende folketal.

Andersen advarede også imod strukturproblemer på arbejdsmarkedet og understregede med hilsen til politikerne, at det er nødvendigt med stabilitet, hvis man vil tiltrække investorer til landets mange råstof- og infrastrukturprojekter.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed fylder meget i den politiske debat, og det grønlandske Landsting, Inatsisartut, har da også allerede nedsat en forfatningskommision. Undersøgelser viser også, at et stort flertal i den grønlandske befolkning går ind for selvstændighed, men altså først når man har råd til det - og befolkningen forestiller sig ikke, at en eventuel løsrivelse skal få indflydelse på velfærden, der også i Grønland er et centralt politisk spørgsmål.

Det blev på Future Greenland bakket op af oppositionslederen Randi Vestergaard Evaldsen fra det liberale parti Demokraterne. Hun understregede, at partiet absolut ikke er imod selvstændighed, men mener, at der er en række vidtrækkende opgaver, der skal løses, inden det kommer så vidt.

Et af de mere spændende oplæg på Future Greenland blev holdt af den dansk-grønlandske geologiprofessor Minik Rosing, der til dagligt arbejder på Københavns Universitet, men tillige er formand for det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik, i Nuuk.

Minik Rosing tog udgangspunkt i, at værdierne af den såkaldte intellektuelle kapital på verdensplan nu overstiger de samlede ejendomspriser, og det vil derfor være af stor økonomisk betydning for Grønland, hvis man kan tilskynde andre landes forskere til at forske i Grønland. Landet tiltrækker i øjeblikket mange udenlandske forskere især på grund af Grønlands position i klimaudviklingen, men der kan hentes mange flere penge til Grønland, hvis man etablerer et såkaldt internationalt forskningshub, der skal forankre og formidle den grønlandske forskning. Kort fortalt drejer det sig om, at den store internationale forskningsinteresse også bliver til gavn for Grønland i både økonomisk og intellektuel forstand.

- Future Greenland-konferencen var en meget positiv oplevelse, fortalte Aalborgs erhvervschef, Tonny Thorup efter konferencen.

- Der er optimisme og grøde overalt. Jeg hæfter mig ved, at der en voksende forståelse i det grønlandske samfund for erhvervslivets betydning. Der er taget mange initiativer for at sikre samarbejdet mellem politikere, myndigheder og erhvervsliv - og det er mit indtryk, at Grønland er inde i en positiv erhvervspolitisk udvikling, der også kan smitte af på os i Nordjylland, siger erhvervschefen.

Et af de mere underholdende elementer på Future Greenland-konferencerne er en såkaldt pitch-event. Det er en konkurrence, hvor grønlandske iværksættere kan præsentere deres ideer for erhvervslivet - og sikre sig både kapital, mentorer og kunder.

Årets konkurrence blev vundet af ægteparret Mette og Vilhelm Villumsen, der begge er inkarnerede vinterbadere. De drømmer om at etablere et helårscenter for vinterbadning med blandt andet saunaer og varmtvandsbassiner, hvor man kan nyde udsigten over Godthåbsfjorden.

- Nuuk er simpelthen vinterbadningens Formel 1, forklarede ægteparret. Og det synspunkt er der næppe nogen, der vil afvise overhovedet.

Artiklen er bragt som kronik i Nordjyske Stiftstidende 15. maj 2017.

* "Siumut" betyder fremad på grønlandsk.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar