11. maj 2015

Mødet med Danmark

Lynkursus i kulturforståelse

Grønlandske børn på hjemmebane.
Foreningen Grønlandske Børn slår nu et slag forståelsen af den grønlandske kultur i Danmark. Det sker med to kortfilm, som skal være med til at nedbryde negative fordomme.

Filmene fortæller på en humoristisk måde om mødet mellem den grønlandske og den danske kultur - og giver også mange gode eksempler på, at vi taler forbi hverandre.

Den første film i rækken har titlen Forforståelse, Nysgerrighed og Fordomme. Her præsenterer en række grønlandske unge et udpluk af oplevelser, de har haft i mødet med danskere. De bliver suppleret af kultursociolog Anette Bruun og eskimolog Lars Lerche, som fortæller om fordomme og udviklingen af synet på grønlændere.

Den anden film, Mødet med Danmark, er til alle, som er nysgerrige på, hvordan man oplever mødet med Danmark, når man kommer fra Grønland. Filmen tager udgangspunkt i grønlandske oplevelser af Danmark og er et humoristisk indspark i debatten om kulturforskelle.

Filmene er fotograferet og instrueret af Mikisoq H. Lynge og er produceret i samarbejde mellem Foreningen Grønlandske Børn og MKSQ Media.

Mødet med Danmark from Foreningen Grønlandske Børn on Vimeo.


Forforståelse, Nysgerrighed og Fordomme from Foreningen Grønlandske Børn on Vimeo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar