Atter forsøg på at skaffe biltestcenter til Kangerlussuaq
Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut satser på at gøre Kangerlussuaq til internationalt center for biltests. |
Den lille kommune med 3.000 indbyggere har nemlig formået at gøre sig til en af de centrale aktører på det internationale marked for biltests i hårdt vinterklima - og det kunststykke vil de grønlandske politikere gerne gøre svenskerne efter.
Det har da også vist sig, at Kangerlussuaq har noget at tilbyde biltestbranchen, der i følge SVT-Nyheter er i voldsom vækst. For en halv snes år siden testede Arjeplog-firmaet Tjintokk VW-modeller på indlandsisen ved Kangerlussuaq og sidste efterår var det ligeledes Arjeplog-baserede ATM på besøg i lufthavnsbyen for at teste nye BMW-modeller. Det glæder Vittus Qujaukitsoq:
Testbiler er allerede fritaget for afgift i Grønland. |
- Naalakkersuisut har allerede i august 2014 givet afgiftsfritagelse til biltester i Kangerlussuaq, men der ligger en række udfordringer før biltest igen kan starte i Grønland, ikke mindst hvad angår ajourføring af overnatningsmuligheder og yderligere udbygning at vejnetværket i området.
Herman Berthelsen er naturligvis også en glad mand ved udsigten til nye arbejdspladser:
- Det er meget glædeligt, at bilindustrien igen ser muligheder i Kangerlussuaqs gode placering med fastlandsklima, international lufthavn, stort vejnet og mange søer.
De to Arjeplog-firmaer er blandt verdens førende i branchen og beskæftiger hver især omkring 300 mand på årsbasis. Tilsammen omsætter Tjintokk og ATM for over en halv milliard svenske kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar