Stor interesse for PDAC
Stor tilfredshed med dette års deltagelse i PDAC, fortæller Anders Læsøe fra Arctic Business Network. Foto: Poloc |
Det fortæller Andres Læsøe fra Arctic Business Network, der var en af de mange deltagere i den grønlandske delegation ved messen. Delegationsrejsen var som sædvanligt arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Erhverv, Arctic Cluster of Raw Materials, generalkonsulatet i Toronto samt Naalakkersuisut.
I forbindelse med delegationsrejsen fastslog Naalakkkersuisoq for blandt andet råstoffer, Mûte B. Egede, at der er gang i den grønlandske mineralefterforskning, og han glædede sig over udviklingen:
- Antallet af efterforskningslicenser til den kommende sæson er stigende, og så kan vi jo glæde os over både rubinprojektet, der er kommet i gang og Hudson-projektet, der starter produktionen i år, fortalte landsstyremedlemmet til Greenland Day på PDAC.
Departementet for Råstoffer havde arrangeret en geologi-session om formiddagen med generel gennemgang af Grønlands geologi og kendte mineral forekomster. Om eftermiddagen faciliterede Generalkonsulatet en ”business and investment session”, hvor der var inviteret gæstetalere om emnet.
Der har været stor tilfredshed fra grønlandsk side med dette års deltagelse i PDAC, konstaterer Anders Læsøe,
- Der er en stigende interesse i at deltage i det store messearrangement, og Departementet for Råstoffer fortæller, at de har haft en fin fremgang i trafikken på deres stand i år, fortæller Anders Læsøe.
Arctic Business Network inviterer til netværksmøde i Aalborg den 5. april, hvor Anders Læsøe fortæller mere om indtrykkene fra PDAC. Det foregår den 5. april. Mødet bliver gentaget på et senere tidspunkt i Nuuk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar