Fokus på kompetencer
Royal Greenland har mange erfaringer med at rekruttere og udvikle den grønlandske arbejdskraft. Det kan man høre meget mere om på ABN's netværksmøde torsdag den 22. marts. |
Mødet byder blandt andet på oplæg om Royal Greenlands arbejde på området, hvor man har mange initiativer i gang. Desuden bliver der et oplæg fra Peter Møller fra Marcod, der vil berette om brugen af netværk i rekrutterings- og udviklingsprocessen.
Mødet foregår hos Royal Greenland i Svenstrup ved Aalborg 22. marts kl. 16-18. På samme tidspunkt i Grønland, altså kl. 12 - 14 bliver der lejlighed til at mødes for de grønlandske netværksmedlemmer, som så kan følge med i arrangementet i Svenstrup via en videokonference. Lokaliteten for mødet i Nuuk er endnu ikke fastlagt, men interesserede kan kontakte Anders Læsøe på email anders@laesoe-consulting.dk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar