Fisk, fly og forfatning

Hvad handler det grønlandske valg om?

Kim Kielsen ønsker nyvalg til Inatsisartut.

Naalakkersuisut-formanden, Kim Kielsen, meddelte mandag, at han vil anmode Inatsisartut om at udskrive nyvalg til parlamentet til april. Valgdatoen bliver fastlagt på et møde den 13. marts. I den forbindelse har blog-redaktøren skrevet en analyse forud for valget til Nordjyske Stiftstidende den 12. marts. Vi bringer her artiklen i sin helhed.

Af Jesper Hansen

Den grønlandske selvstyre-formand Kim Kielsen er på sin egen stille og beskedne måde vokset betydeligt med opgaven, siden han tiltrådte i 2014. Samtidig er han styret fri af de mange skandalesager, der tidligere har sat sit præg på grønlandsk politik.

Sidste år trådte han alvorligt i karakter som landsfader, da tsunami-katastrofen ramte bygderne i Uummannaq-området, og det giver også respekt, at han sidste mandag valgte at udskrive nyvalg til det grønlandske landsting - Inatsisartut. Under alle omstændigheder skulle der være valg senest til november, så Kielsen forudså, at resten af året ville blive en lang valgkamp. Så er det bedre at få det overstået, mener Kielsen.

Selve valgdatoen afgøres først af Inatsisartut tirsdag, men med valgudskrivelsen bortfaldt to store lovforslag. Et forslag om ny fiskerilov og et forslag om at anlægge to nye storlufthavne i Ilulissat og Nuuk til erstatning for den hidtidige atlantlufthavn i Kangerlussuaq.

De to love bliver sikkert også de væsentligste temaer i valgkampen. Fiskerilovens intentioner er en spredning af kvoterne for at undgå det, man i Danmark kalder kvotekonger. Lovforslaget har affødt mange protester. Rederne mener, at det har karakter af ekspropriation - og senest har tidligere landstyreformand Lars Emil Johansen advaret mod loven, som han frygter vil give landskassen færre indtægter og flere udgifter.

Nye atlantlufthavne har længe stået højt på mange grønlænderes ønskeseddel. Det er Grønlands svar på Storebæltsbroen og har været diskuteret gennem flere årtier. Problemet er finansieringen, som det kniber med at få til at hænge sammen. Samtidig har både økonomer og erhvervsliv advaret mod byggerierne efter den foreliggende plan, som man frygter kan føre til en overophedning af økonomien. I forvejen har den grønlandske anlægssektor svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det kan næppe heller undgås, at forholdet til Danmark og Rigsfællesskabet bliver et stort tema i valgkampen. I øjeblikket arbejder en kommission med et udkast til en grønlandsk forfatning. Samtidig barsler det tidligere grønlandske landstyremedlem for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, med et nyt parti, Partii Nunatta Qitornai, med et stærkt nationalistisk program, blandt andet løsrivelse fra Danmark. Qujaukitsoq mangler i skrivende stund endnu 200 underskrifter, før det nye parti er opstillingsberettiget.

Udover fiskeriet, lufthavnene og forholdet til Danmark kan det også forventes, at valgkampen vil handle om fattigdomsproblemerne, det store behov for boligrenovering og en udflytning af institutioner fra Nuuk til byerne ude på kysten.

Valgkampen vil foregå mellem de to store partier i den nuværende regeringskoalition, det socialdemokratiske Siumut med 13 ud af Inatsisartuts 31 pladser og det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit med 11 pladser i parlamentet. Regeringskoalitionen består desuden af det lille Partii Naleraq, der er stiftet af tidligere Siumut-landsstyreformand Hans Enoksen. Alle iagttagere er enig om, at posten som formand for Naalakkersuisut enten vil forblive hos Kim Kielsen eller gå til formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.

Oppositionen udgøres af det socialliberale parti Demokraterne, der står forholdsvis stærkt i Nuuk-området samt det traditionelt danskvenlige, liberale parti, Atassut, der siden valget i 2014 har mistet alle sine pladser i Inatsisartut. Herudover kæmper så Vittus Qujaukitsoq for at nå at samle underskrifter inden valget. Det samme gælder de to tidligere medlemmer af Demokraterne, Michael Rosing og Tillie Martinussen, der samler underskrifter til et nyt liberalt parti, Samarbejdspartiet.

De grønlandske partier har endnu ikke offentliggjort kandidatlisterne til det kommende valg, men Siumut satser blandt andet på borgmester-effekten. Den tidligere borgmester i Grønlands næststørste by, Sisimiut, har meddelt, at han stiller op for Siumut. Han er kendt som modstander af lufthavnsplanerne. I nord i Ilulissat overvejer tidligere borgmester Ole Dorph stadig sit kandidatur, hvorimod i syd den tidligere Qaqortoq-borgmester Jørgen Wæver Johansen opfordrer vælgerne til at støtte hans kone, Siumut-politikeren Vivian Motzfeldt, der er formand for den grønlandske forfatningskommission.

Grønlandsk politik er ofte ganske uforudsigelig. På nuværende tidspunkt er det svært at spå om resultatet, men en ting er sikkert. Debatten bliver benhård og bramfri. Heldigvis besidder de grønlandske vælgere også tilgivelsens nådegave, så selv alvorlige fodfejl bliver tilgivet. Det er det, der gør grønlandsk politik så spændende.