19. marts 2018

Praktik i Thule

Fortsat praktikmuligheder i Thule

Praktikanter fra Qaanaaq ser nærmere på Thule-basen.
En af de cooleste - og helt bestemt koldeste - praktikophold overhovedet, mener den amerikanske ambassade i København, der netop har delt et opslag på Facebook, hvor man fortæller om praktik-mulighederne på Thule Air Base.

Ambassaden fortæller, at for et par uger siden var fem unge studerende fra Qaanaaq-skolen i Grønland en del af et ganske særligt praktikforløb. De fik mulighed for at være på arbejde med folk, der arbejder på Thulebasen. De mødtes med håndværkere og forskere, der arbejder på basen. Forløbet var en del af den igangværende indsats for at åbne basen for lokalsamfundet og give indblik i livet på basen og de typer job, som den tilbyder. For ældre studerende, der tager en erhvervsuddannelse, er der også indgået aftaler om lærlingeuddannelser med skoler i Grønland og Danmark.

Ambassadens meddelelse kommer kort tid efter, at kontrakten om civilarbejdet på Thule Air Base sidste efterår er overgået til Vectrus Services A/S, efter at kontrakten i årevis har ligget hos det dansk-grønlandske selskab Greenland Contractors.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar