Medlemsmøde: En kompleks operation

ABN besøgte Mittarfeqarfiit

Niels Grosen fortæller om grejet i en moderne lufthavn. 

- Det bliver en meget kompleks operation, når vi skal drive lufthavnen i Nuuk, samtidig med at man bygger en helt ny, fortalte konstitueret direktør Niels Grosen fra Mittarfeqarfiit og anlægschef Martin Møller tirsdag eftermiddag, da Arctic Business Network var på besøg hos det grønlandske lufthavnsvæsen.

Netværksmedlemmerne fik en grundig præsentation af det nye lufthavnsprojekt i Nuuk med en gennemgang af byggeriets faser og driften af lufthavnen samtidig med byggeriet.

Men i det hele taget er det en kompleks operation at drive en lufthavn - nybyggeri eller ej. På mødet fortalte Grosen også om navigationssystemerne og de mange støttesystemer, der gør flyvning til sikker oplevelse.

Udover fortællingen om de meget komplekse operationer i en moderne lufthavn fik medlemmerne af Arctic Business Network også også en spændende rundvisning i lufthavnen, hvor de var på en rundtur til hangarerne, forpladsen og selve landingsbanen.

Nyt isenkram

Autonom båd logger data fra Ishavet 

Den sejlende drone er testet ved Nuuk. Foto:Lasse Vesterled

Fire studerende ved ingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet har bygget en såkaldt autonom båd - en sejlende drone, som kan bruges til at undersøge arktiske farvande. Projektet har netop indbragt de studerende en førsteplads i verdensmesterskabet for robotdesign.

Den autonome både, som kaldes Arcab, har teknisk udstyr til at logge informationer om dybde, strømninger, temperatur, saltindhold i vandet hvert eneste sekund. Tilsammen udgør disse data noget nær en guldgrube af viden, som klimaforskere kan bruge til blandt andet at bestemme andelen af smeltevand fra is i havet og dets evne til at optage CO2 fra luften, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

- Indtil i dag har forskerne gennemført deres ekspeditioner på store skibe, hvor de har stukket forskelligt måleudstyr ned i havet. Det er klart, at det er en dataindsamlingsform med store begrænsninger. Det er dyrt og tidskrævende, og så er det umuligt at komme tæt på isbjergene eller ind i de små fjorde på lavt vand. Med Arcab løser vi det problem, siger en af de studerende, Lasse Vesterled.

De fire studerende testede Arcab nær Nuuk i januar - og det har resulteret i mange rosende ord:

- Den her båd er en fantastisk teknologisk opfindelse, som kan hjælpe forskere i deres arbejde med at lave klimamodeller og med at forstå effekterne af den globale opvarmning, siger Claus Melvad, Ingeniørdocent, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Arcab har også indbragt de fire studerende en fornem førsteplads blandt 150 finalister i dette års verdensmesterskab i robotdesign.

De studerende har udviklet båden i tæt samarbejde med Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet. Læs mere.

Oplev Arktis og Antarktis

Temmelig vildt krydstogt

Sådan forestiller rederiet sig, at det vil se ud,
når Sea Club Innovation anløber Antarktis.
Foto: Sea Dream Yacht Club

Om knap tre år - fra februar til maj 2022 - kan man opleve både Antarktis og Arktis på samme krydstogt.

Det er rederiet Sea Dream Yacht Club, der kommer med det nye tilbud, hvor man på en 88 dage lang rejse sejler ud fra Ushuaia i Argentina med kurs mod Antarktis. Herefter går turen til blandt andet Chile og Brasilien, inden man sejler over Atlanten mod Europa, hvor der bliver ophold i blandt andet København.

Herefter op langs den norske kyst til Svalbard, hvor man tjekker ud i Svalbard - formentlig en del oplevelser rigere.

Turen foregår med rederiets nyeste skib - Sea Club Innovation, der søsættes i efteråret 2021 - og som angiveligt byder på luksus i verdensklasse.For eksempel den 93 kvadratmeter store Heyerdal suite, hvor prislappen for de tre måneder til søs lyder på godt 146.000 pund - cirka 1.250.000 kroner - men så er køleskabet også fyldt, lover rederiet.

Priserne for et krydstogt fra Antarktis til Arktis begynder ved godt 51.000 pund pr person.

Se mere på Sea Dream Yacht Clubs hjemmeside.

Nyt fra Polarfronten

Ny hjemmeside

Sådan ser den ny hjemmeside ud...

Polarfronten, det populærvidenskabeligt medie, der fortæller om videnskab og forskning i Arktis – primært Grønland, har netop fået ny hjemmeside.

Den ny hjemmeside kan læses på desktop, tablet og smartphone. Artiklerne vil være kortere nyheder eller længere features – lidt i stil med de tidligere numre af pdf-versionen af Polarfronten, men tilpasset kravet om at artiklerne skal kunne læses på de tre medieplatforme.

- Vi forventer at kunne sætte en ny artikel på hjemmesiden en gang om ugen. Der vil blive lagt en lille appetitvækker på Polarfrontens Facebookside, når der er nyt, oplyser redaktionen.

Polarfrontens åbningsartikel er en opfølger på nyheden fra november 2018 om fundet af det gigantiske meteorkrater ved Hiawatha-elven i Nordvestgrønland. Arbejdet med nedslaget fortsætter – for hvornår var det lige, at meteoren slog ned?

Desuden bringer Polarfronten en ny artikel om sexuelt misbrug af børn i Grønland.

Polarfronten begyndte som printmagasin på Dansk Polarcenter i 1998. I 2009 overgik bladet til Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation. I 2012 blev det muligt takket være midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde, at Polarfronten kunne blive overtaget af Det Grønlandske Selskab (DGS). Flytningen til DGS markerede også et skift fra printmedie til digitalt medie.

Netværksmøde i Aarhus

Fokus på logistik

ABN besøger Aarhus Havn og Lundsøe.
 Foto: Aarhus Havn

Det er med fokus på logistikken, når Arctic Business Network onsdag den 12. juni inviterer til netværksmøde i Aarhus.

På mødet bliver der mulighed for at høre nærmere om Aarhus Havn og en lejlighed til at komme bag afspærringerne i den store havn, som Royal Arctic Line efter planerne vil bruge fra efteråret. Mødet byder også på en mulighed for at høre mere om Lundsøe Coldstores & Logistics. Firmaet har store planer for Aarhus Havn, hvor man er i gang med en trecifret millionudvidelse af frysekapaciteten.

Netværksmødet begynder klokken 12 med en let frokost. Senere bliver der rundvisning og orientering hos Lundsøe. Eftermiddagen slutter med en rundvisning på havnen.

Tilmelding til sekretariatet.

Ny direktør i nord

Fra DGH-Aalborg til Avannaata Kommunia

Søren Stach Nielsen bliver ny administrerende
 direktør i Avannaata Kommunia.

Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har ansat Søren Stach Nielsen som administrerende direktør i Avannaata Kommunia med tiltrædelse 1. juli.

Søren Stach Nielsen kommer fra en stilling som direktør i SuliNuuk ApS. Han har tidligere haft direktørstillinger i Grønlands Hjemmestyre og var i en årrække direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Desuden har han på cv'et et job som departementchef i Formandens Departement i Naalakkersuisut.

Søren Stach Nielsen er 57 år og er uddannet kandidat i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning på Roskilde Universitet.

Civilist på militær skolebænk

Forbindelsesofficer

Kursusdeltagerne på trappen foran
 Arktisk Kommando. Foto: Arktisk Kommando

Arktisk Kommando har netop gennemført årets andet introduktionskursus til kommandoens arbejde i Nuuk. Kurset, der på militærsprog kaldes Joint Arctic Operations Course, har både militærfolk og civilister som deltagere. Målet er at klæde medarbejdere og samarbejdspartnere bedre på til planlægning og operationer i Grønland og på Færøerne.

Blandt deltagerne i kurset var Kisser Thorsøe fra GEUS i Nuuk:

- Det har været interessant at være med på ugens kursus. Jeg har fået en større indsigt i, hvordan Arktisk Kommando opererer, for eksempel ved redninger, som vi også kan risikere at blive en del af, siger Thorsøe, der er den første lokale samarbejdspartner, som har taget kurset.

- I løbet af året, men specielt om sommeren, har GEUS mange forskellige former for feltarbejde i Grønland, og skulle disse få brug for hjælp, kan jeg nu bedre agere forbindelsesofficer mellem Arktisk Kommando og GEUS’ medarbejdere.

Udover redninger er der blandt andet blevet undervist i fiskeriinspektioner, arktisk miljø, overvågning, forskning i Grønland, de tilknyttede sejlende og flyvende enheder, havret og meget andet.

Kursisterne, der består af Arktisk Kommandos nye medarbejdere og samarbejdspartnere, er nu bedre klædt på til planlægning og ledelse af operationer både i Grønland og på Færøerne.

Friske torsk

Nutaaq Cod produktionen i gang igen

Royal Greenland fragter de levende torsk til fabrikken
 i Maniitsoq, hvor de forarbejdes til
kvalitetsproduktet "Nutaaq Cod". Foto: Royal Greenland

Nu er torskesæsonen i gang, og Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq har modtaget årets første levende torsk fra et stort område langs den grønlandske vestkyst.

- Brøndbåden ”Maniitsoq” hentede de første levende torsk i Atammik området den 2. maj. Siden har vi modtaget større eller mindre mængder torsk fra Atammik og Maniitsoq området. Flere fiskere i Kangaatsiaq området har meddelt, at de er klar til at indhandle levende torsk til brøndbåden ”Maniitsoq”, siger fiskerikonsulent i Maniitsoq, Lauritz Kreutzmann.

Fiskere fra Maniitsoq, Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Kangaatsiaq og Sisimiut har indtil videre modtaget net-bure, hvor de levende torsk skal opbevares. Fiskeriet foregår med bundgarn. Sidenhen fragter brøndbåden de levende torsk til produktion til det delikate produkt Nutaaq Cod på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

- Vi har indtil videre udleveret 133 net-bure ud af 157 net-bure, vi har til rådighed. Fiskere fra Atammik i syd og fiskere i byer og bygder til Qeqertarsuaq området har i år tilladelse til at deltage i fiskeri af levende torsk. Vi har stadig net-bure, der kan udleveres til fiskere, der gerne vil deltage i fiskeriet af levende torsk, siger Lauritz Kreutzmann.

Torsk, der er fanget i bundgarn, kan holdes levende i net-bure i op til 14 dage, indtil de fragtes til produktion på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

Ny partner

Nuna Advokater styrker kompetencerne

Advokat Peter Schriver og advokat Helen Kibsgaard
 er nu partnere i Nuna Advokater.

Advokat Helen Kibsgaard tiltræder 1. juni som partner i Nuna Advokater, Nuuk, meddeler selskabet, som betegner sig selv som Grønlands førende advokatfirma.

Helen Kibsgaard har som advokat gennem mange år beskæftiget sig med grønlandske erhvervsretlige forhold i samarbejde med Nuna Advokater og er en kapacitet inden for særligt råstofområdet, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, samt konkurrenceretlige forhold i Grønland. Hun har derfor allerede et indgående kendskab til grønlandske forhold og vil være et velkendt ansigt hos flere af vores klienter, skriver Nuna Advokater på firmaets hjemmeside.

Det hedder videre, at Helen Kibsgaard også har en solid og meget bred erfaring med rådgivning i relation til generelle erhvervsretlige og selskabsretlige forhold, internationale kontrakter, distributionsforhold, CSR, køb og salg af virksomheder, due diligence processer samt rekonstruktioner.

- Der er tale om en markant styrkelse af kontorets kompetencer – særligt i forhold til vores grønlandske erhvervsklienter og i forhold til internationale klienter, der driver eller påtænker at drive aktivitet i Grønland. Vi ser frem til, at såvel vi som vores klienter kan nyde godt af Helens omfattende viden og erfaring, skriver Nuna Advokater på hjemmesiden.

Oprydning efter krigen

Tomme tønder skal væk

Tomme tønder ved Marraq.

Nu skal der ryddes op efter den amerikanske tilstedeværelse i Grønland under anden verdenskrig. Det blev der afsat 180 millioner kroner til i det seneste forsvarsforlig - og nu tager Kommuneqarfik fat på arbejdet ved de tidligere landingsbaner ved Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq.

Arbejdet er netop sendt i licitation. De første opgaver skal udføres hen over sommeren og forløber over tre uger hvert sted.

- Det er dejligt, at det egentlige oprydningsarbejde endelig kommer i gang, og selvfølgelig skal det gøres ordentligt. Derfor er forarbejdet en del af udbuddet. Vi skal blandt andet have fundet ud af, hvordan arbejdet kan gøres bedst, når det kommer til den resterende del af oprydningsaktiviteterne på de to lokaliteter, siger Miljøchef Frank Rasmussen.

Sommerens arbejde på de to lokaliteter skal blandt andet tilvejebringe viden om, hvordan oprydningen håndteres bedst muligt. Derudover forventes også igangsætning af miljøscreeninger, som i første omgang skal danne grundlag for vurdering af behovet for yderligere miljøundersøgelser.

Sporene efter den amerikanske tilstedeværelse har stor kulturel og historisk betydning. Derfor forventer Kommuneqarfik Sermersooq, at bevaringsværdige dele på Ikkatteq vil blive efterladt som det står.

Udbudsmaterialet kan downloades her.