Afsked med Thrysøe

Velbesøgt reception 

Jan Thrysøe modtog mange 
hilsener ved den bevægende reception.

Der var ikke mange ledige p-pladser på Umanakvej i Aalborg, da det Grønlandske Hus fredag eftermiddag holdt reception for Jan Thrysøe, der 1. september stopper som leder af huset efter næsten syv år på posten.

Gæsterne ankom i en lind strøm ved fjorten-tiden. Der var intet gavebord til de medbragte gaver - men til gengæld en gaveslæde, så Thrysøe i den kommende vinter selv kan køre gaverne hjem til vingården i Guldbæk.

Formanden for Det Grønlandske Hus, Lise-Lotte Terp, takkede Thrysøe for indsatsen og mindedes især samarbejdet om det sejlende uddannelses- og erhvervsfremstød i Grønland, Seashow.

Gaverne kunne afleveres på gaveslæden...

- Der var ikke meget, der talte for, at det kunne lade sig gøre. Men det var en god ide, så vi prøvede alligevel. Og ikke mindst takket være din utrættelige indsats blev det jo en succes, som vi nu har gennemført to gange, fortalte Terp.

Thrysøe takkede - ikke helt ubevæget - for de smukke ord, og så tilbage på årene i Det Grønlandske Hus.

- Jeg havde jo mest forstand på politiarbejde og flyvning, så der var mange nye ord, der skulle læres, da jeg trådte ind i den kommunale verden.

Formand Lise-Lotte Terp takkede
Jan Thrysøe for indsatsen.

Thrysøe kunne se tilbage en årrække, hvor husets aktiviteter er øget voldsomt - uden at personalet er øget tilsvarende, ligesom han understregede, at tiden efterhånden er løbet fra de fysiske rammer på Umanakvej.

- Her ligger der en stor udfordring for den kommende leder, sagde Jan Trysøe.

Jan Thrysøe havde medbragt flere generationer af familien.

Første direkte flyvning Aalborg-Grønland

Air Greenland-premiere på ny sommerrute

170 forventningsfulde passagerer boarder Norsaq
på Air Greenlands første direkte flyvning
mellem Aalborg og Grønland.

Selv om Aalborg Lufthavn havde åbnet tre
 checkin-skranker, skabte passagererne lidt kø - for de
er jo vant til at skulle tidligt op, når de skal til Grønland.

Selv om vejret var lidt gråligt, var der fest og glæde i Aalborg Lufthavn, da man søndag formiddag kunne sende Air Greenlands første direkte fly mellem den nordjyske hovedstad og Grønland afsted.

Lufthavnen gjorde sit til festen. Der var grønlandske flag overalt og der blev budt på erfalasoq-smykkede bagels, kager og kaffe til passagerne på flight GL 1769.

Inden de cirka 170 passagerer blev kaldt ud til flyet, blev der holdt et par taler.

Air Greenlands administrerende direktør Michael Højgaard fortalte om baggrunden for den nye rute, der foreløbig kun omfatter tre afgange i sommermånederne.

- Vi er sikre på, at vi har ramt et behov hos de mange grønlændere i Nordjylland - og vi er glade for, at det ser ud til at blive en succes, sagde Air Greenland-direktøren, der også kom ind på de mange erhvervsrelationer mellem Nordjylland og Grønland.

Lufthavnen var smykket med grønlandske flag - også
på de bagels, som man serverede inden jomfruflyvningen.

Det lå også den tidligere Aalborg borgmester og nuværende formand for bestyrelsen i Aalborg Lufthavn meget på sinde, men det var nu et helt andet sted, han begyndte sin tale:

- Er det ikke dejligt ikke at skulle stå op kl. fire for at nå til København for at komme videre til Grønland?, spurgte han passagererne, der kvitterede med et højlydt bifald.

En af de passagerer, der er meget tilfreds med den nemme adgang til Grønland, er Tanja Knudsen, der til daglig arbejder som uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Hun benyttede den direkte afgang til at tage på sommerferie med familien i Grønland - og hun var nærmest himmelfalden over den ny forbindelse.

- Det er altså fantastisk, at jeg kan stå op til normal tid her i Aalborg - og når jeg lander i Nuuk ved halvto-tiden grønlandsk tid passer det lige, så jeg kan komme med til en kaffemik hos min grønlandske familie, sagde Tanja Knudsen.

Afgangen til Grønland var ikke uden forhindringer. Norsaq landede i Aalborg natten til søndag stærkt forsinket på grund af dårligt vejr i Vestgrønland - og Aalborg Lufthavn måtte derfor udskyde den traditionelle vandportal til afgangen søndag formiddag. Normalt er det ellers noget, man bruger ved ankomsten.

Norsaq afgik planmæssigt fra Aalborg Lufthavn. Flyet slog et stort sving udover Limfjordsøen Egholm og så gik det ellers mod nordvest til Kangerlussuaq, hvor flyet efter planen landede lidt i 11 lokal tid.

Administrerende direktør i Air Greenland Michael Højgaard
 bød passagererne velkommen til den første direkte flyvning til
 Grønland fra Aalborg.

Henning G. Jensen - bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn og
 tidligere borgmester i Aalborg glædede sig over, at Grønland og den
 nordjyske hovedstad nu er bundet endnu tættere sammen
 - og over, at man ikke skal stå op kl. fire om morgenen for
 at komme til Grønland.

Tanja Knudsen var søndag formiddag på vej til
 kaffemik i Nuuk søndag eftermiddag.

Norsaq fylder godt op på pladsen foran lufthavnsbygningen
- selv om bygningen netop er blevet udvidet.

Nogle af deltagerne i festlighederne, da Air Greenland
sendte sit første direkte fly mellem Aalborg og Grønland af sted.
Fra venstre vicedirektør Kim Bermann, Aalborg Lufthavn,
direktør i Air Greenland Michael Højgaard med fruen
til venstre, Aalborg Lufthavns bestyrelsesformand Henning
G. Jensen samt Allan Frost og Lise-Lotte Terp
fra Arctic Business Network.

Norsaq lige efter starten på vej ud over Limfjorden.

Ingeniør og tolk

ABN hjalp ny virksomhed i gang

Majbritt Didriksen Raal driver Greenland Consulting
 Services fra hjemmet i Vestbjerg - og virksomheden er
kommet godt fra start.

Enkeltmandsvirksomheden Greenland Consulting Services er netop blevet medlem af Arctic Business Network - og det er næppe helt tilfældigt...

- For et par år siden deltog jeg i en konference i Utzon Center, som var arrangeret af Arctic Business Network - og her kom jeg tilfældigvis i kontakt med en virksomhed, der havde lavet et større projekt i Grønland i forbindelse med planerne om at udvikle landets mineral- og råstofindustri. Rapporten skulle oversættes til grønlandsk - og de spurgte om jeg kendte nogen, der kunne hjælpe, fortæller Majbritt Didriksen Raal.

- Det endte med, at jeg selv påtog mig opgaven - og siden er det gået slag i slag, fortæller iværksætteren, der til august kan fejre Greenland Consulting Services to års fødselsdag.

- Jeg har altid interesseret mig for sprog - selv om jeg egentlig er uddannet eksportingeniør på maskiningeniør-linien på Aalborg Universitet.

Baggrunden for at arbejde med sprog er nu også i orden. Majbritt Didriksen Raal er opvokset i Grønland, har i en årrække arbejdet på Thule Air Base, været bosat i USA og bor nu i Vestbjerg nord for Aalborg.

Den tekniske uddannelse og flair for både grønlandsk, dansk og engelsk gør hende i stand til at klare komplekse oversættelsesopgaver til og fra alle tre sprog - og hun er også i stand til at simultantolke.

Kundekredsen er fortrinsvis virksomheder i forundersøgelses- og mineralbranchen - for alle rapporter til det grønlandske selvstyre skal afleveres på grønlandsk. Desuden hjælper Majbritt Didriksen også de sociale myndigheder i Danmark, når der skal tolkes til og fra grønlandsk.

Inden Majbritt Didriksen Raal flyttede til Danmark, var hun i fire år direktionssekretær i Tele Post. Chefen her var Brian Buus Pedersen - den nuværende direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.

Greenland Consulting Services hjemmeside kan ses her.

Fra Canada til EU

Grænsekontrol i Grønland 

Nu kan grænsekontrollen til EU foretages
 i Grønland. Foto: Tusagassiivik

Nu kan canadiske fiskere eksportere direkte til EU via Grønland. Det skyldes en aftale med EU om, at fisk fanget af fartøjer fra tredjelande - for eksempel Canada eller Rusland - nu kan grænsekontrolleres i Grønland.

Aftalen, der trådte i kraft den 5. april i år, er forhandlet hjem af det danske fødevareministerium i tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre.

Grænsekontrollen tjekker alt. Foto; Tusagassiivik

 Der er oprettet grænsekontrolstationer i Nuuk og Sisimiut. Under forårets Business-ekspedition besøgte Arctic Business Network stationen på havnen i Sisimiut. Her havde Pollas Lyberth fra Arctic Circle Business store forventninger til grænsekontrolstationen, som han forventer vil skabe både omsætning og arbejdspladser i den vestgrønlandske by.

 Mandag den 23. juni var der om morgenen premiere på den nye ordning i Nuuk Havn. Kontrollen blev udført af en grænsekontrollør fra Aalborg havn, en grænsekontrollør fra Kastrup lufthavn og frihavn samt to grænsekontrolløraspiranter fra Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland, VFMG.

Den allerførste losning og EU-grænsekontrol var et canadisk fabriksskib, som allerede i sidste uge blev forhåndsanmeldt af Blue Water Shipping med ankomst til Border Inspektion Post, BIP, mandag morgen.

Alle relevante dokumenter og sundhedscertifikater skal være grænsekontrollen i hænde, inden et skib kan lodse og få udført kontrol af fiskevarer.

 - Det canadiske skib lossede hellefisk, der skal videre senere på ugen med fragtskib, fortæller dyrlæge, VFMG, Stella Ege Kristensen.

I grænsekontrollen tjekker man, at alle dokumenter samt oplysninger stemmer overens og derefter sikrer man, at anmeldte antal colli, kasser og pakker, stemmer overens med faktiske antal colli.

- Så selve lodsningen og pakningen af fiskevarerne bliver observeret. Antal colli fiskevarer bliver talt og relevant information bliver noteret, siger Stella Ege Kristensen.

 Der bliver lavet fysisk kontrol af fiskevarerne på stikprøvebasis. Der tager man for eksempel 10 pakker fiskevarer og undersøger for temperatur, udseende, lugt og smag.

 - Hvis alt er tilfredsstillende, bliver det frigivet og kan indføres til EU, forklarer Stella Ege Kristensen. 

BIP’en, grænsekontrollen, bliver første sæson bemandet af Fødevarestyrelsens grænsekontrolpersonale. Fra næste sæson skal Selvstyrets kontrolpersonale bemande BIP’erne i Nuuk og Sisimiut, men fortsat under overvågning af Fødevarestyrelsen.

Afskedsreception

Farvel til Thrysøe

Thrysøe trækker sig tilbage til vingården.

Det Grønlandske Hus i Aalborg inviterer fredag eftermiddag til reception for Jan Thrysøe, der 1. september fratræder stillingen som leder af huset.

Receptionen foregår naturligvis i Det Grønlandske Hus på Umanakvej i Aalborg. Det sker fredag den 27. juni kl. 14 - 16.

Invitationen kan ses her.

Penge til Urban Greenland

Qeqqata uddelte bæredygtigheds-midler

Urban Greenland laver skatecamp i Sisimiut.
Foto: Mads Pihl og Steen Olsen.

Virksomheden Urban Greenland var blandt modtagerne, da Qeqqata Kommunia forleden uddelte midler fra sin bæredygtighedspulje.

Pengene skal bruges til en skatecamp i Sisimiut, fortæller Natalia Genét fra Urban Greenland, der er en af medlemsvirksomhederne i Arctic Business Network.

Skatecampen har været under planlægning i nogen tid - og de 12.000 kroner fra Qeqqata Kommunia falder på et tørt sted.

- Vi mangler nemlig stadig midler til campen, siger Natalia Genét.

- Derfor har vi også planlagt en støttefest den 17 juli i København Skatecamp, hvor vi byder på musik og underholdning. Trækplasteret er en auktion, hvor deltagerne kan byde på unikke skateboards, der er dekoreret af en række kunstnere.

Sisimiut vil være bæredygtig.

- Jeg tør godt garantere, at her er der alletiders chance for et få et skateboard, som der ikke findes mage til i hele verden, siger Natalia Genét, der tilføjer, at festen ikke bare er for skatere, men hele familien.

Udover Urban Greenland gav Qeqqata Kommunias bæredygtighedspulje også midler til foreningen Neriusaaq, der ønsker at anlægge et traditionelt røgeri, tørrestillads til fisk samt have ved de ældres hytte i Maniitsoq fjorden. Desuden blev der givet midler til Agneta Geisler og Øjvind Schwedler til et projekt om bygning af Long John- og Christianiacykler, som borgerne gratis kan låne til for eksempel kørsel af varer. Sidst men ikke mindst har Lea og Vittus Poulsen fået støtte til indkøb af udendørs motionsudstyr i Atammik.

Bæredygtighedspuljen har til formål at støtte frivillige aktiviteter fra borgere, foreninger og organisationer, som ønsker at bidrage til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Bæredygtighedspuljen er en del af Qeqqata kommunias vision om at blive et bæredygtigt arktisk samfund i 2020.

Kina klar til arktisk sejlads

Kineserne sparer tid

Yong-Sheng fra COSCO var det første kinesiske skib,
som sejlede via Pol-havet mellem Kina og Europa.
 Foto: WikiPedia

Kinesiske skibe kan spare 5.200 km og ni dage ved at sejle via Polhavet på ruterne mellem Europa og Kina, skriver China Daily. Derfor udgiver det kinesiske transportministerium til juli en guide til arktisk sejllads.

Normalt sejler kineserne gennem Suez-kanalen og Malacca-strædet - og den store besparelse er en af forklaringerne på den store interesse, Kina i øjeblikket udviser for Arktis.

De kinesiske skibe vil følge en rute, der er udstukket af Rusland og går fra Murmansk langs den siberiske kyst til Beringsstrædet og det fjerne Østen.

Den kommende guide til arktisk sejlads vil indeholde både praktiske og juridiske informationer. Blandt andet vil der være søkort, informationer om mulighederne for isbryderassistance og praktiske klimainformationer, fortæller zhai Jiudang, næstkommanderende i det kinesiske transportsministeriums departement for maritim sikkerhed.

Dette indefrosne kinesiske skib kommer aldrig
 til at sejle gennem Pol-havet. Det er bygget af marmor, 
står på søbunden og er en del af udsmykningen ved 
det kejserlige sommerpalads nær Beijing. Den brune is 
skyldes en sandstorm fra Mongoliet.

Over 90 procent af Kinas udenrigshandel foregår med skib - og den nye rute skønnes derfor at få stor betydning for Kina.

Allerede sidste år sejlede det første kinesiske skib gennem den nye passage i Polhavet. Det var det godt 20.000 brt store Yong-Sheng fra China Ocean Shipping (Group) Co., der stod ud fra Dalian den 8. august og ankom til Rotterdam den 12. september. Skibet sparede næsten to uger på turen fra Kina til Europa.

Kinas interesse for Arktis har blandt andet udmøntet sig i, at landet har opnået observatørstatus i Arktisk Råd.

Aalborg fejrede Grønland

Nationaldagen markeret i Det Grønlandske Hus

Nationaldagen er ikke nogen garanti for godt
 vejr - hverken i Nuuk eller Aalborg.

Et par hundrede grønlændere og venner af Grønland havde lørdag formiddag fundet vej til Det Grønlandske Hus i Aalborg, da huset markerede den grønlandske nationaldag.

Åbningen foregik i silende regn - og den traditionelle flaghejsning blev derfor aflyst. Flagene kom alligevel op, men det foregik i al stilhed under papaplyers beskyttende skærme.

Med et par minutters forsinkelse gik arrangementet i gang i den store pyramideformede foyer, hvor resten af festen alligevel skulle foregå helt planmæssigt.

- Det er en ganske særlig dag i dag, sagde husets leder, Jan Thrysøe.

- Dels er det fem år siden, Grønland fik selvstyre, dels er det sidste gang, jeg byder velkommen. Til næste år vil jeg også være her, men til den tid sidder jeg nede ved Jer, sagde lederen og henviste dermed til, at han nu stopper i jobbet for at hellige sig sin store interesse for vindyrkning.

Tanja Knudsen benyttede
lejligheden til at vise grønlandsk
 haute coiture.

Thrysøe blev sekunderet af husets medarbejder Tanja Knudsen, der leverede velkomsten på grønlandsk. Bemærkelsesværdigt nok var hun ikke i grønlandsk nationaldragt, men det var helt bevidst.

- Jeg vil gerne vise, at grønlandske modedesignere er med helt fremme, sagde hun, der var iført en sort trøje med perlebroderier inspireret af nationaldragten og et par ganske nydelige og velsiddende leggings med et kubeformet mønster.

Efter velkomsten var der sang med Ikinngutigiits velklingende kor - og den grønlandske sang kunne nok få en tåre frem i øjenkrogene på denne særlige dag.

Aalborgs viceborgmester Daniel Nyboe Andersen stod for den officielle nationaldagstale og understregede de tætte bånd mellem Grønland og den nordjyske hovedstad.

- Vi har et godt samarbejde - og grunden til at de fungerer er, at det sker i gensidig respekt, sagde viceborgmesteren.

Efter talerne bød Royal Greenland op til den traditionelle brunch med masser af grønlandske specialiteter på menuen.

Programmet fortsætter hele dagen - blandt andet med en kagekonkurrence - og i aften er der fest og dans arrangeret af Ikinngutigiit, den grønlandske forening i Nordjylland.

Jeg vil også være her til næste år - men der sidder jeg nede
 blandt Jer, sagde Jan Thrysøe, afgående leder
 i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Nationaldagen samledet et par hundrede nordjyske
grønlændere og venner af Grønland.

Aalborgs viceborgmester Daniel Nyboe Andersen understregede
 de tætte bånd mellem Grønland og Aalborg.

Midt i åbningsceremonien ankom et par af deltagerne
 i eftermiddagens kagekonkurrence.

Ikinngutigiits kor er en farvestrålende oplevelse - både for ører og øjne.

BMW til Kangerlussuaq

Nyt biltest-center tæt ved lufthavnen

Kangerlussuaq skal være rammen om
et nyt, stort biltest-center.

I fremtiden skal blandt andet BMW-biler testes i Kangerlussuaq. Det er perspektivet, efter at Qeqqata Kommunia har givet en arealtildeling til biltest-firmaet Arjeplog Test Management.

I Arctic Circle Business - erhvervsrådet for Qeqqata Kommunia - kan formand Lars Møller-Sørensen næsten ikke få armene ned.

- Testcentret er et bevis på, at vi kan tiltrække virksomheder ude fra - og ikke bare flytte rundt med arbejdspladserne i Grønland. Vi har en erhvervsvenlig kommune, der kan tiltrække både nye virksomheder og nye erhvervsområder.

Formanden for Arctic Circle Business,
 Lars Møller-Sørensen, er begejstet.
Foto: Arctic Circle Business

Testcentret skal primært køre i perioden fra medio oktober og til medio november. Det skaffer arbejdspladser til Kangerlussuaq på et tidspunkt af året, hvor der ellers ikke er højsæson - og det betyder meget for Kangerlussuaq som erhvervsområde, mener Lars Møller-Sørensen.

Fordelen ved at teste biler i Kangerlussuaq er muligheden for en lang testsæson i det stabile fastlandsklima tæt på Indlandsisen, en lang landingsbane og et stort vejsystem. 2014 bliver et test-år for testfaciliteteterne, så man kan få vished for, at Kangerlussuaq lever op til forventningerne, så der er grundlag for at fortsætte med en permanent testvirksomhed.

Dette oversigtskort viser, hvor testbanerne
 skal placeres i Kangerlussuaq. Kortet
kan forstørres ved at klikke på det.
 Foto: Qeqqata Kommunia

I 2014 bliver der formentlig tale om 20–30 arbejdspladser i den forventede testperiode fra medio oktober til medio november. Før selve testperioden vil Arjeplog Test Management med nogle få medarbejdere forberede testperioden, ligesom der både før og efter testperioden vil skulle indsamles data. Et fremtidigt permanent testcenter kan medføre 200-250 arbejdspladser i Kangerlussuaq i testperioderne.

Arjeplog Test Manegement driver biltestcentre i Nordsverige og i Kina. Kunderne er de store bilproducenter, for eksempel BMW, der tester nye biler i vinterklima, inden de sættes i produktion. Der er tale om test af alt fra køreegenskaber på sne og is og test af, hvordan elektronikken i en bil opfører sig ved de meget lave minusgrader i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq-området har tidligere været rammen om et biltestfirma, da der i perioden 1999-2005 var et testcenter 120 km inde på indlandsisen. Det nye biltestcenter vil ikke være på indlandsisen, men på eksisterende veje, søer og landområder nær Kangerlussuaq.

ATM har fået arealtildeling til dele af Sandflugtsdalen, den østlige ende af Aajuitsup Tasia, (Langsøen), Lake Helen og søen i den vestlige ende af Sandflugtsdalen.

Arctic Circle Business er medlem af Arctic Business Network.

Jagtetik til debat

Forskningsprojekter præsenteret

Jes Lynning Harfeld.

Der er en verden til forskel, når grønlændere og for eksempel amerikanere diskuterer hvalfangst.

Det har fået adjunkt Jes Lynning Harfeld fra Aalborg Universitet til at kaste sig over et projekt om den grønlandske jagtetik. Filosoffen Harfeld præsenterede en række opfattelser af jagt - og karakteristisk for det meste vestlig tænkning på området, der kaldes for normativ antrozoologi, er, at de fleste mener, at dyr har rettigheder i et eller andet omfang.

Lill Rastad Bjørst.

Harfeld fortalte om projektet på møde på universitetet tirsdag den 17. juni. Mødet var det sjette i en seminarrække, hvor universitetet præsenterer sin arktiske forskning.

Aalborg Universitet er centrum for omfattende forskningsaktiviteter rettet mod den arktiske verden.
Aktiviteterne er samlet i CIRCLA, der står for Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic.

På mødet præsenterede desuden Lill Rastad Bjørst et projekt, hvor hun undersøger den grønlandske debat for og imod en eventuel uranudvinding.