Mursten som minde

Rådhuset i Kiruna skal flyttes

Mari Kuokkanen viser den solide souvenir.

LKAB, der står for den store jernmine i Kiruna, tilbyder nu mursten fra rådhuset i den nordsvenske by som en helt særlig souvenir.

Rådhuset skal nedrives som et led i den storstilede flytning af byen - og i den forbindelse tilbyder selskabet, at man kvit og frit kan erhverve sig en mursten fra det arkitektonisk vellykkede rådhus.

- Rådhuset har haft stor betydning for mange borgere, og vi vil gerne give dem et konkret minde til bogreolen, siger  Mari Kuokkanen fra LKAB. Murstenene kan hentes på parkeringspladsen ved rådhuset til maj.

Oprindeligt havde man håbet, at det var muligt at flytte den markante bygning, der stilmæssigt kan minde om rådhuset i Århus. Det blev i sin tid blev kåret som Sveriges flotteste bygning.

Kiruna er i øjeblikket og mange år frem Nordeuropas største byggeplads. Det er blevet nødvendigt at flytte byen, fordi jorden under Kiruna er gennemhullet af minegange efter mange års minedrift på stedet. Det har gjort undergrunden så ustabil, at det er blevet nødvendigt at flytte den ellers relativt nye by på størrelse med Nuuk med cirka 18.000 indbyggere.

Flytningen af Kiruna forventes afsluttet om cirka 10 år i 2013.

Atter regeringsuro

Atassut forlader Naalakkersuisut

Den grønlandske regeringschef Kim Kielsen
 har endnu en gang uro i koalitionen.

Mindre end et år efter valget til Inatsisartut og et nyt Naalakkersuisut blev udpeget, må landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut se i øjnene, at der igen er uro på bagsmækken.

Tirsdag sagde Atassut stop og trak sig fra regeringskoalitionen. Dermed er  Aqqalu Jerimiassen og Siverth K. Heilmann fra Atassut ude af regeringen. Samtidig stopper Siumuts Nikkulaat Jeremiassen som landsstyremedlem, efter at han var havnet i strid polarvind på grund af modstridende oplysninger i debatten om overfiskeri af hellefisk.

Kim Kielsen har meddelt følgende ændringer i Naalakkersuisut:

Som følge af Siverth K. Heilmanns udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Natur, Miljø og Forskning indtil videre af Formanden for Naalakkersuisut.

Som følge af Aqqalu Jerimiassens udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Erhverv og Energi indtil videre af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen, Siumut.

Som følge af Nikkulaat Jeremiassens udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Fiskeri, Fangst og Landbrug indtil videre af Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen, Siumut.

Papir på verdensrekord

Forsinket anerkendelse

Her ses certifikatet fra Guinness World Records.
 Foto: Nukissiorfiit.

Da Arctic Business Network for nogle år siden besøgte Buksefjordværket ved Nuuk, kunne man blandt andet beundre verdens længste ledningsspænd over Ameralikfjorden. Spændet har nu - 26 år efter indvielsen fået papir på, at det fortsat er verdens længste, meddeler Nukissiorfiit, der blandt andet står for den grønlandske elforsyning.

Transmissionslinien fra Buksefjorden, der krydser Ameralik- og Kobbefjorden, er henholdsvis 2.643 meter og 5.376 meter. Og det er den sidstnævnte, i Ameralik-fjorden, som har verdensrekorden som det længste fjordspænd.

 Nukissiorfiit har aldrig fået et certifikat på denne rekord, til trods for, at verdens længste fjordspænd, i Ameralik-fjorden er omtalt i Guinness World Records hjemmeside. Nukissiorfiit valgte derfor at sende Guinness World Records dokumentation og bekræftelse på længden af fjordspændet i Ameralik. Derfor har Nukissiorfiit nu modtaget certifikat på, at Ameralik-fjorden har det længste fjordspænd i verden.

 Masterne som fjordspændet er fastspændt på, i Ameralik-fjorden, står i 1013 meters højde på sydsiden og i 444 meters højde på nordsiden. Derudover er den mindste højde over vandoverfladen i fjorden, 65 meter.

Grønlandsk jobmesse i Danmark

Jagt på grønlandsk arbejdskraft

Den grønlandske jobmesse plejer at være et tilløbsstykke.

Nu er indbydelserne sendt ud til årets grønlandske jobmesser i Danmark.

Det sker til efteråret lørdag 23. november 2019 kl. 09.00 – 16.00, Scandic Copenhagen og søndag 24. november 2019 kl. 09.00 – 16.00 på Radisson Blu Scandinavia i Aarhus.

Jobmessens formål er at få flere grønlandske studerende til at vende tilbage efter endt studie til job i Grønland og få flere kandidater med tilhørsforhold til Grønland, der er bosiddende i Danmark, til at søge job i Grønland, hedder det i invitationen til interessere arbejdsgivere - og så føjer man til, at det også er formålet at få flere øvrige kandidater til at søge job i Grønland.

Tilmeldingsfristen for jobmessen er 1. juni 2019. Det koster 17.000 kroner for en virksomhed at deltage. Tilmelding kan ske via dette link.

Rigsmøde i Grønland

Rigsmøde på torsdag

Årets rigsmøde foregår i Ilulissat.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Lagmand Aksel V. Johannesen mødes den 11. april 2019 til det årlige rigsmøde, som i år foregår i Ilulissat.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler i den anledning:

- Jeg ser frem til at være vært ved rigsmødet i Ilulissat, hvor lagmanden, statsministeren og jeg har mulighed for at drøfte emner af fælles interesse for os som regeringsledere i rigsfællesskabet.

. Rigsmødet afsluttes den 12. april med en kort rundtur i Diskobugten og et besøg i bygden Saqqaq, hvor delegationen skal hilse på repræsentanter fra bygdebestyrelsen.

Rigsmøderne er uformelle politiske drøftelser på regeringslederniveau. Sidste rigsmøde blev afholdt på Færøerne i juni 2018.

Sikker flyvning i Nordatlanten

Effektiv trafikafvikling

Nyt Satellitsystem giver mere sikker flyvning i Nordatlanten. Foto: Airion

Flytrafikken over den nordlige del af Atlanterhavet kan nu overvåges i realtid i korridoren mellem Storbritannien og Canada. Dermed kan flyvelederne for første gang følge flyenes præcise bevægelser i en del af de store områder der hidtil har været uden for overvågningssystemernes rækkevidde. Det nye system, der hedder Aireon,  giver både mere effektiv trafikafvikling og større flyvesikkerhed, meddeler det danske selskab, Naviair, der står for flyveledelsen i Danmark og Grønland.
Naviair betegner det nye system som det største fremskridt, siden radaren blev indført.

Det nye system, der er baseret på 66 satellitter i kredsløb omkring jorden, dækker 100 procent af jordens overflade, mens de hidtidige jordbaserede systemer kun dækker omkring 30 procent. For de store øde egne på jorden betyder det, at flyvelederne nu kan se flyene på deres radarskærme i realtid. Hidtil har de været afhængige af periodiske indberetninger over radioen fra piloterne og derfor har informationerne om flyenes placering kun været baseret på estimater.

For de områder over Nordatlanten som nu overvåges via Aireon-systemet, betyder de nye data både øget effektivitet og sikkerhed. Som følge af de nøjagtige data er usikkerheden omkring flyenes position i forhold til hinanden nu elimineret og minimumsafstandene mellem flyene kan derfor reduceres fra hidtil 40 sømil og helt ned til blot 14 sømil. Det betyder, at der bliver plads til flere fly i de bedste jetstrømme og at den gennemsnitlige flyvetid derfor kan reduceres.

Det danske luftrum er allerede fuldt overvågningsdækket af jordbaserede radarsystemer og derfor ser Naviair primært fordelen ved det nye system i Grønland, hvor store områder er uden overvågningsdækning. I det øvre luftrum over 19.500 fods højde vil Aireon nu blive indfaset i Grønland via blandt andet NAV CANADA. Her afvikles langt de fleste flyvninger i dag. I det nedre luftrum er det ambitionen i første omgang at anvende Aireon-signalerne til eftersøgnings- og redningsopgaver. På lidt længere sigt kan det også blive aktuelt at anvende signalerne til trafikafviklingen internt i Grønland.

Flyt erhvervsuddannelser

Planer om at flytte Jern- og Metalskolen

Det overvejes at samle de grønlandske
erhvervsuddannelser i Sisimiut.

Erhvervslivet i Sisimiut har længe haft et stort ønske om at få erhvervsuddannelserne på KTI samlet i den vestgrønlandske by.

Det betyder, at den grønlandske Jern- og Metalskole skal flyttes fra Nuuk til Sisimiut. Det er et spørgsmål, som nu er diskuteret i en årrække - og nu vil erhvervsorganisationerne i Qeqqata Kommunia have sat skub i sagen. De har derfor udsendt en støtteerklæring. Heri hedder det:

"Et samlet erhvervsliv udtrykker med denne erklæring sin støtte til beslutningen om at flytte Jern- og Metalskolen til Sisimiut. Ved at sammenlægge Jern- og Metalskolen sammen med resten af KTI i Sisimiut får de studerende et bedre studiemiljø og får adgang til lærerkræfter og medstuderende inden for håndværksfagene, råstofskolen og ARTEK hvor den arktiske ingeniøruddannelse er placeret.

Sammen med den kommende maskinmesteruddannelse vil vi kunne levere virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft, som er en stor mangelvare i dag. Vi tror på at man på sigt kan udnytte de økonomiske ressourcer, der bruges på de uddannelser, der tilbydes på de skoler, mere rationelt på områder der lægger så tæt op ad hinanden. De faglige ressourcer der anvendes på de uddannelser, kan udvikle sig i et større fagligt nærmiljø hvor rekrutteringsmulighederne samt fastholdelse af medarbejderne bliver forbedrede.

 Det er derfor vigtigt at vi i vores region er opmærksomme på en udvidelse og forbedring af boligmassen i Sisimiut for de kommende ansatte og tilflyttere til byen. Dertil skal vi sikre at der er gode kollegieværelser til de kommende studerende i Sisimiut. For et par år siden blev tankerne om udflytning af forskellige uddannelser vurderet ud fra flere parametre, herunder økonomisk, funktionsmæssige og rekrutteringsmæssige konsekvenser. Ud fra det velunderbyggede beslutningsgrundlag besluttede Naalakkersuisut sig for at fortsætte arbejdet ved at gennemføre projekteringer af Jern- og Metalskolen til Sisimiut.

 Erhvervsorganisationerne samt Qeqqata Kommunia kan se udviklingsmuligheder for hele regionen ved flytningen. Vi glæder os til at indgå i en dialog om hvordan vi bedst sikrer rammerne i vores lokalsamfund således vi kan tage godt imod vores nye medborgere samt studerende."

Indhandlingsskibe til torsk

Torskesæsonen forude

Fiskerne er begyndt at se frem til sommeren.

Naalakkersuisut har godkendt, at Kitaa Seafood og Royal Greenland kan indsætte indhandlingsskibe til sommer.

Kitaa Seafood indsætter et skib til torsk i Nuuk-området. På indhandlingsskibet fjernes hovedkappe og indvolde, hvorefter fisken sejles til Nuuk for at blive fileteret.

Royal Greenland indsætter brøndbåden ”Maniitsoq” til indhandling af ”Nutaaq torsken” i området Maniitsoq til Kangerluk, og fra Qeqertarsutsiaat til Paamiut. For at imødekomme udfordringerne med manglende indhandlingskapacitet i højsæsonen for bundgarnfiskeriet, vil Royal Greenland udvide konceptet med opbevaringsbure, i stedet for at indsætte flere indhandlingsskibe.

Naalakkersuisut har endvidere godkendt, at Royal Greenland kan indhandle fisk i Qeqertarsuaq, i lejede lokaliteter. Royal Greenland er begyndt at forberede indhandling af stenbiderrogn til foråret.

I lære i Grønland

I Grønland skal man selv tage initiativet

Viktor er faldet godt til i Nuuk. Foto: Carsten Lind

- Grønland gør Viktor til en bedre tømmerhandler. Den overskrift kan man læse i det seneste nummer af fagmagasinet Puff, der henvender sig til trælast- og byggemarkedsbranchen.

Den Viktor, som bladet fortæller om, er den 20-årige salgselev Viktor Rumle Højriis Videbæk fra Stark i Aarhus, der bruger de sidste måneder af sin læretid hos Stark i Nuuk.

Viktor fortæller til fagbladet, at de ekstreme klima- og vejrforhold i Grønland giver ham en dybere indsigt i materialer og rådgivning. Det har også betydning for ham, at arbejdspladsen i Nuuk byder på holdånd - og at alle inklusive direktøren må tage en tørn med gaffeltrucken eller ved kassen, når det brænder på.

Det grønlandske samfund er også udviklende for Viktor, for her er man nødt til at tage et initiativ, hvis man har lyst til fritidsaktiviteter i weekenden. Det bruger han blandt andet til vandreture i fjeldene ved Nuuk. Det har været lidt af en øjenåbner, for Viktor har aldrig tidligere været specielt naturinteresset, men det bliver man helt naturligt i Grønland, fortæller han til fagmagasinet.
Starks HR-chef Ulla Nielsen fortæller til Puff, at Stark hvert år sender en elev til Grønland. Det udvikler dem meget både på det personlige og det faglige plan. Der er i øvrigt planer om, at koncernen fremover også vil sende elever til afdelingerne i Norge og Sverige.

Stark har seks afdelinger i Grønland. De ligger i byerne Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq.

Trawlersalg

Sisimiut og Qaqqatsiaq solgt til Island og Baltikum

Gamle Sisimiut i høj sø. Foto: Royal Greenland

To af Royal Greenlands havgående trawlere, Sisimiut og Qaqqatsiaq, der skal erstattes af to nye topmoderne trawlere, er nu blevet solgt.

 - Sisimiut er blevet solgt til Island og skal leveres til ny ejer, når trawleren er færdig med torskefiskeriet i Barentshavet, formodentlig primo juni. Qaqqatsiaq er blevet solgt til et af de baltiske lande og skal leveres til ny ejer den 1. maj i år, siger trawlerchef i Royal Greenland, Andrias Olsen, der siger, at salget af Sisimiut og Qaqqatsiaq, er en del af et generationsskifte i Grønlands trawlerflåde.De to trawlere er henholdsvis 27 og 17 år gamle.

- Jo ældre skibene bliver, jo større bliver vedligeholdelsesudgifterne. Udskiftningen vil give bedre komfort for besætningen, men det vil i høj grad også effektivisere produktionen og dermed Grønlands eksport. For eksempel vil fangsten blive palleteret ombord, imens de gamle skibe palleterede under losning, siger trawlerchefen.

De nye trawlere kommer til at hedde Sisimiut og Avataq. Royal Greenland vil gerne beholde Sisimiut som trawlernavn, da det er et brand for kvalitetsfisk i sig selv. Det nye Sisimiut bliver leveret den 29. april og forventes at være sejlklar kort efter 1. maj 2019.