200 ekstra millioner til Greenland Venture og Vækstfonden
Staten bliver medejer af de nye grønlandske lufthavne. |
Aftalen indeholder også initiativer til at styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland og Danmark. Selvstyret og staten indskyder i alt 200 millioner kroner i Greenland Venture og Vækstfonden til fælles investeringer i Grønland. Herudover etableres en fælles erhvervspulje på 20 millioner kroner, så Greenland Venture og Vækstfonden kan styrke arbejdet med at modne erhvervsprojekter i Grønland.
På mødet mellem de to toppolitikere mandag blev det aftalt, at staten som medejer indskyder 700 millioner kroner. til anlæggelse af de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Herudover søges der en låneramme i Den Nordiske Investeringsbank på 450 millioner kroner, som staten stiller garanti for. Og endelig yder staten lån på op til 450 millioner kroner ligeledes til anlæggelse af de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.
Aftalen nævner ikke noget om finansieringen af den planlagte lufthavn ved Qaqortoq, ligesom aftalen heller ikke forholder til fremtiden for lufthavnen i Kangerlussuaq.
Foreløbig er der kun tale om en aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut. Inden den endelig træder i kraft, skal den godkendes i både Folketinget og Inatsisartut.
Hele aftaleteksten kan læses her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar