Grønlænder til Ordkraft

80-årige Maria Meyer fortæller om sit liv

Nordjyderne kan møde Maria Meyer på
Ordkraft og høre mere om bogen
om hendes spændende liv.

I næste uge udkommer bogen Grønlænderinden, hvor den nu 80-årige Maria Meyer fortæller om sit liv - fra opvæksten i en grønlandsk bygd, en tilværelse som aupair i Europa og frem til vore dage med selvstyre i Grønland.

Bogen er skrevet af journalisten Christel Lüttichau, der har skrevet om livsstil og kvinder i en række danske media.

Arrangørerne bag den nordjyske ord-festival "Ordkraft", der finder sted i Nordkraft i dagene 10. - 12. april har fået Maria Meyer og Christel Lüttichau til at komme og fortælle om bogens tilblivelse. Det sker den 11. april kl. 13.00 og varer cirka 45 minutter.

Bogen blev til, da Christel Lüttichau i 2009 i Nuuk mødte Maria Meyer, der har levet et spændende liv. Maria rejste fra Grønland tidligt i sit liv stik imod forventningerne om, at hun skulle være skolelærer og blive i Nuuk. Hun kom rundt i verden som aupair og senere som tolk og repræsentant for Grønland - i Paris, London og Zürich.

Ordkraft er en årligt tilbagevendende
 begivenhed i Nordkraft.

Hun kom hjem igen, blev formand for kvindeforeningen og startede blandt andet Røde Kors i Grønland. Hun gik også ind i kommunalpolitik og har været med til at give kvinderne en fremtrædende plads i grønlandsk politik.

Det har ikke været det rene idyl. Som 17-årig fødte Maria på Rigshospitalet under de mest nedværdigende omstændigheder og måtte bortadoptere sin lille datter og søn, da de var 1 1/2 og 4 år, for senere at miste sin søn i en helikopterulykke. Hun blev svigtet af sin første mand, fandt senere sit livs kærlighed for at miste ham alt for tidligt som kun halvtresårig.

Ordkraft er en årligt tilbagevendende begivenhed. På årets festival kan man udover Maria Meyer fra Grønland blandt andet også møde den islandske forfatter Einar Mär Gudmundsson.

Arktisk økonomisk råd er en realitet

SAO-møde i Yellowknife

Den canadiske sundhedsminister Leona Aglukkaq er
formand for Arktisk Råd. PR-foto

Arktisk Råd har i den forløbne uge holdt SAO-møde i Yellowknife. Mødet godkendte planerne for et Arktisk Økonomisk Råd - og man kan nu gå videre med planerne.

Arctic Economic Council er dermed en realitet - og det glæder formanden for Arktisk Råds formand, den canadiske sundhedsminister og medlem af det canadiske parlament Leona Aglukkaq:

- AEC har været en af det canadiske formandsskabs mærkesager - og vi vil give al nødvendig støtte til det stiftende møde. Jeg ser frem til at se resultaterne af rådets arbejde, siger Leona Aglukkaq, der selv er valgt i Nunavut og er regeringens eneste repræsentant for Canadas oprindelige befolkning.

Arctic Economic Council skal støtte en bæredygtig udvikling og økonomisk vækst i den arktiske region. Rådet skal blandt andet have deltagelse af de oprindelige folk og deres virksomheder.

SAO'erne forsamlet i Yellowknife.
 Foto: ACS/Linnea Nordström

SAO-møderne i Arktisk Råd er møder på højt diplomatisk niveau, som holdes to til tre gange om året mellem ministermøderne, som holdes hvert andet år. SAO-møderne fungerer i praksis som rådets forretningsudvalg.

Mødet i Yellowknife fandt sted under temaet "Udvikling for folkene i Nord" og SAO'erne beskæftigede sig desuden med planer for at beskytte de arktiske folks traditionelle levevis og et omfattende sæt af vejledninger, som skal forhindre forurening af de arktiske farvande i forbindelse med olieefterforskning og -udvinding.

Dialog i Bruxelles

Fokus på arktiske sejlruter

Nordjyske Arctic Consensus fører
arktisk dialog i Bruxelles.
Foto: WikiPedia

North Denmark Arctic Dialoque er navnet på et nyt initiativ fra Arctic Concensus. Ideen går ud på at holde en række møder om arktiske spørgsmål i henholdsvis Bruxelles og Aalborg eller København - og på den måde skubbe til den arktiske debat i både EU og Danmark.

Det første møde fandt sted tirsdag i Bruxelles.

- Mødet fik et vellykket forløb, fortæller Damien Degeorges, konsulent i Arctic Consensus og ansvarlig for projektet.

- Emnet var de arktiske sejlruter - og de tre paneldeltagere gav et godt overblik, hvor emnet blev belyst fra både EU's, erhvervlivets og et af de arktiske landes perspektiv, forklarer Damien Degeorges.

Josep A. Casanovas fortæller om de arktiske
sejlruter. Privatfoto

På tirsdagens møde var paneldeltagerne Josep A. Casanovas, som bl.a. beskæftiger sig med arktisk shipping i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for mobilitet og transport (DG MOVE), Simon C. Bergulf, repræsentationschef for Danmarks Rederiforenings kontor i Bruxelles, og Nikulas Hannigan, ambassadørens stedfortræder på Islands EU-Mission.

Mødet blev styret af Damien Degeorges.

North Denmark Arctic Dialogue fortsætter i Danmark den 7. april på Danmarks Rederiforening i København. Det næste seminar i Bruxelles vil blive holdt inden sommer.

I mediernes centrum

FN's generalsekretær besøger Grønland

Ban Ki-Moon ankommer til Ilulissat
under stor mediebevågenhed. Foto: Else Olsvig,
Tusagassiivik

Det har vakt betydelig opmærksomhed i både danske og internationale media, at FN's generalsekretær, sydkoreanske Ban Ki-Moon i disse dage besøger Grønland.

Han er taget til Disko-bugten i selskab med blandt andre landsstyreformand Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Besøget er et oplæg til FN's kommende klimaforhandlinger til september. Ideen bag besøget er, at Ban Ki-Moon ved selvsyn skal se, hvordan klimaforandringerne påvirker de grønlandske gletchere, blandt andet gletcheren ved Ilulissat, der er udnævnt til verdensarv af FN-organisationen UNESCO.

Naalakkersuisoq for Miljø og Natur Kim Kielsen
havde gemt sælskindsjakken til senere.
 Foto: Else Olsvig, Tusagassiivik.

Under besøget blev der også tid til et besøg i Uummannaq, der er landsstyreformand Aleqa Hammonds hjemby.

Ban Ki-Moons besøg har givet Grønland en massiv medieomtale. Det har stor betydning i øjeblikket, hvor grønlandske fangere forsøge at få ændret EU's forbud mod sælskindsprodukter.

Desværre er dækningen af besøget i de elektroniske danske media blevet skæmmet af danske journalisters åbentlyse modvilje mod at sætte sig ordentligt ind i grønlandske forhold - og ikke mindst udtalen af grønlandske navne og stednavne.

Tag på business-ekspedition

Gør reklame for ABN

Illustrationen er klikbar.

Arctic Business Network arrangerer en studietur til Grønland i forbindelse med netværkets generalforsamling i Nuuk den 1. maj.

Der er endnu ledige pladser på turen - og bestyrelsen har derfor besluttet at tilbyde disse pladser til alle, der kan være interesseret i en tur til Grønland med en klar forretningsprofil. I den forbindelse har bestyrelsen lavet en flyer, der gør reklame for turen.

- Nu skal vi bare have spredt budskabet, siger netværksleder Lise-Lotte Terp og opfordrer netværkets medlemmer til at sende flyeren til alle, som den kan være relevant for.

Flyeren kan downloades her.

Lokale råvarer

Isbjørn på menuen

Lige til en gang gode isbjørneben.
Foto: Anna Marie Knudsen

Slagtereleverne på Inuili - den grønlandske erhvervsskole for fødevareområdet i Narsaq - havde en spændende dag forleden.

Der var blevet skudt to isbjørne i området, og det var lykkedes skolen at få fat i en forbov, der blev parteret af eleverne efter alle isbjørnekunstens regler.

Sådan skal en isbjørn skæres. Foto: Anna Marie Knudsen

Men når man nu går i kokke- eller slagterlære i Grønland, er det ikke kun isbjørn, der gør uddannelsen spændende og noget anderledes i forhold til resten af verdenen. For samme dag var der også sæl på slagtebænken - og mon ikke den blev forvandlet til en gang nærende suaasat, der er den grønlandske nationalret. Suaasat er en kraftig suppe kogt på sæl med krydderier, løg, kartofler og grødris.

Inuili har også sæl på læseplanen.
Foto: Anna Marie Knudsen.

Levnedsmiddelskolen Inuili (grønlandsk: Nerisassiornermut ilinniarfik Inuili) er Grønlands eneste skole med uddannelse på fødevareområdet. Skolen ligger i Narsaq i Sydgrønland. Den tilbyder udannelse som blandt andet kok, tjener, slagter og bager. Man kan følge dagligdagen på Inuili på inspektør Anna Marie Knudsens blog.

Begge isbjørne ved Narsaq blev skudt af Sebu Kaspersen. Dermed er isbjørnekvoten på fire opbrugt i Sydgrønland. I Sydgrønland er der ikke fast islæg, og isbjørnene har derfor svært ved at søge føde. Derfor trækker de ind til land og er en trussel for både fåreholdernes dyr og befolkningen. På den baggrund vil man søge om en ekstra kvote til området.

Grønland er nummer 23

Fraser Institute har uddelt karakterer for 2013

Fraser Institute rangordner landene efter
mineselskabernes vurdering af
investeringsmiljøet.

Grønland fik i 2013 en placering som nummer 23 i det canadiske Fraser Institutes Policy Perception Index, der blev offentliggjort for nylig på PDAC i Toronto.

Det canadiske institut udgiver hvert år en rapport, Survey of Mining Companies, hvor man blandt andet offentliggør en vurdering af, hvor attraktivt råstofinvesteringer er i landene.

I 2012 fik Grønland en 14. plads, så tilsyneladende er begejstringen for Grønland faldet lidt.

- Det skal man nok ikke lægge så meget i, for Grønland er jo et stort set ubeskrevet blad i den sammenhæng, mener salgs- og marketingchef Ole Brøndum, Aalborg Havn.

Rapporten blev fremlagt på PDAC i
begyndelsen af marts. Foto: Ole Brøndum

Feltet er i øvrigt ganske tæt - og den slags undersøgelser er altid behæftet med en vis statistisk usikkerhed, så undersøgelsen får ikke den grønlandske selvstyreformand Aleqa Hammond til at ryste på hånden.

I en kronik i sidste uges udgave af AG fremhæver Hammond placeringen som en anerkendelse af Grønlands bestræbelser på at tiltrække investorer til råstofsektoren.

Topscorere i den canadiske undersøgelse er Sverige, Finland og Alberta. Sverige og Finland undgår dog ikke knubs. Mineselskaberne kritiserer blandt andet Sverige for, at det er svært at få udvindingstilladelser i de samiske dele af landet - og i Finland er sagsbehandlingstiderne blevet længere, efter at landet har fået en ny minelov.

Fraser Institute er en uafhængig canadisk tænketank, som har specialiseret sig i sammenlignende analyser.

Muligheder for samarbejde

Grønlandsk erhvervskonference på Christiansborg

Christiansborg bliver rammen for konference
om dansk-grønlandsk samarbejde på erhvervsfronten.
Foto: WikiPedia

"Muligheder og udfordringer for udvikling af frugtbare samarbejder" er temaet for en grønlandsk erhvervskonference, der løber af stabelen den 9. maj på Christiansborg.

Det er partiet IA, Grønlands Arbejdsgiverforening og de studerendes organisation Avalak, der står bag konferencen, hvor der sættes fokus på erhvervslivets rolle i samarbejdet mellem Grønland og Danmark.

- Med erhvervskonferencen ønsker AVALAK, GA og IA at sætte en konstruktiv debat i gang omkring, hvilken rolle erhvervslivet kan spille for at opnå øget samarbejde på tværs af landegrænser. Vi ønsker ligeledes at sende et klart signal og indbydelse til de grønlandske studerende om behovet for samarbejde for at sikre gode uddannelses- og praktikmuligheder samt fremtidige arbejdspladser for de studerende i forbindelse med grønlandske erhvervsprojekter, skriver arrangørerne i indbydelsen.

Talere på konferencen bliver blandt andre udenrigsminister Martin Lidegaard og professor Minik Rosing. En lang række politikere og erhvervsfolk vil deltage i paneldebatterne. Konferencier er journalisten Martin Breum fra DR. Konferencesproget er dansk.

Invitation og program for konferencen kan ses her.

Tilmelding kan ske her.

Når geografien halter

Danske journalister har meget at lære

Grønland og Arktis er blevet populære historier i pressen de seneste par år.

Desværre er megen af omtalen baseret på rygter og manglende research - og selv meget anerkendte media har dummet sig. Blandt andet da Politiken fortalte, at kommunen i Nuuk havde indsat busser, så alle de grønlandske vælgere kunne komme til valgstedet i Nuuks kulturhus. Eller da TV2 vendte det grønlandske flag på hovedet. Eksemplerne på manglende indsigt er mange...

Torsdag gik det galt for DR2, der ellers prioriterer det arktiske stof højt. Stationen fik anbragt Sydpolen på Polarhavets plads. Det inspirerede den grønlandske tegner Robert Holmene til denne collage, hvor de antarktiske pingviner griner af de uvidende mediefolk:

Collage: Robert Holmene

Grønlandsk hudpleje

Iværksætter vil skabe sæsonarbejdspladser i Sydgrønland

Iværksætteren Ivonn Hegelund Stenskov
har startet virksomheden Pilu Arctic.

Ivonn Hegelund Stenskov har gennem mange år været en ivrig bruger af den sydgrønlandske natur ved Qaqortoq. På vandreturene samlede hun planter og urter, som hun brugte både som te og krydderier. Man kan derfor sige, at hun har de grønlandske planter helt inde under huden.

Derfor opstod efterhånden også spørgsmålet: - Hvorfor ikke anvende planterne i hudplejeprodukter?

Det blev baggrunden for, at Ivonn Hegelund Stenskov, der til daglig er leder af en SFO ved Randers, stiftede virksomheden Pilu Arctic, der netop er blevet medlem af Arctic Business Network.

- Ideen bag Pilu Arctic er at udvikle hudplejeserier, makeup, te og krydderier fra Grønlands vilde og uberørte natur med planter, urter og bær i harmoni med naturens kræfter, forklarer iværksætteren.

Ivonn Hegelund Stenskov undersøgte planterne, satte sig ind i produktionsteknik og lavede flere forskellige cremer hjemme i køkkenet. Hun er nu i kontakt med en veletableret virksomhed, der ønsker at producere produkterne - og knokler i øjeblikket i al fritiden med at få emballager, markedsføring, distribution og så videre på plads.

- Da planterne og urterne er rene, uberørte og i sagens natur økologiske, vil jeg selvfølgelig anvende emballage uden hormonforstyrrende stoffer.

Ivonn Hegelund Stenskov gør tingene grundigt - og endnu er produkterne ikke til salg, men visionen er klar nok:

- Jeg håber, at vi kan skabe arbejdspladser - i hvert fald sæsonarbejde for eksempel til ledige - i Sydgrønland.

Pilu Arctic er derfor interesseret i skabe kontakt til samarbejdspartnere - blandt andet Kommune Kujalleq - i Sydgrønland.

Fart på rubinminen

LNS har store planer

Området ved Aappaluttoq, hvor Grønlands
første rubinmine skal opføres. Foto: TNG

Det har vakt opsigt i det norske Nordland, at det er LNS-koncernen, der skal stå for True North Gems rubinindvinding ved Aappaluttoq.

LNS er et kendt firma i mineindustrien på Svalbard, men har hovedkontor i Risøyhamn på Vesterålen - og det giver det nystartede månedsblad High North News, der udgives af Universitetet i Bodø, anledning til at interviewe direktør Frode Nielsen.

- Vi bliver verdens førende inden for rubiner, siger direktøren.

LNS-gruppen købte i 2012 Greenland Mining Services (GMS) - og det skal være springbrættet til den grønlandske mineindustri.

Rubiner er en af verdens mest kostbare ædelstene - og
 næsten lige så hårde som diamanter. Foto: TNG

- Gennem købet af GMS har vi en vision om at blive en totalleverandør af entreprenør og serviceydelser til mineralindustrien i Grønland.

- Gjennom aftalen med True North Gems, som hele tiden har ønsket at samarbejde med et lokalt selskab, sikrer vi lokal indflydelse ogdeltagelse i projektet. Aftalen giver LNS en ejerandel på 20 procent i det nye mineselskab TNG Greenland.

True North Gems fik i begyndelsen af marts udvindingstilladelsen til de røde ædelstene i området ved Qeqertarsuatsiaat - og man satser på, at minen skal være klar allerede i år.

- Det betyder i praksis, at vi allerede i løbet af maj skal i gang med at opføre bygninger og infrastruktur. Området er virkelig "no mans land" 30 kilometer fra nærmeste by, så vi skal både bygge havn, indkvartering, kontorer og procesanlæg, fortæller den begejstrede direktør.

Udover Grønland har LNS projekter overalt i Norge inklusive Svalbard og Antarktis og deltager også i projekter i Rusland, Island, Kina og Chile.

Redaktøren for High North News er i øvrigt den norske medie-kendis Arne O. Holm. Han var i perioden 1999 - 2002 redaktør for Svalbardposten - en af de mest prestigefyldte positioner i norsk presse.

Et aktivt netværk

ABN kommer langt omkring

Anne Sofie Hardenberg.

Arctic Business Network er et levende netværk.

Det kom frem, da netværket onsdag eftermiddag holdt møde på Utzon Center i Aalborg.

Eftermiddagen bød blandt andet på et foredrag med Ann-Sofie Hardenberg om iværksætteri i Grønland. Det blev en fortælling om en iværksætter, der om nogen har forstået netværkets kunst og derfor har turneret verden rundt med sin viden om grønlandsk kogekunst. Hendes virksomhed, Kvann Kompagniet, der er hjemmehørende i Danmark, leverer blandt andet grønlandske krydderier og brændevin - og man har seneste eksperimenteret med småkager med tang, som ABN-medlemmerne fik en smagsprøve på.

Mødet blev indledt med en runde på bestyrelsen og fokusgrupperne - ikke mindst delegationsgruppen, der har sammensat et spændende program til forårets tur til Sisimiut og Nuuk, hvor netværket holder generalforsamling den 1. maj.

Bestyrelsesmedlem Torben Søgaard Jensen
fortalte om bestyrelsesarbejdet
og lagde op til fornyelse i bestyrelsen, når Arctic Business Network
 holder generalforsamling i Nuuk den 1. maj.

Evan Villum Christensen fra fokusgruppen for samarbejdsformidling
fortalte om et spændende projekt, hvor gruppen vil
produktudvikle nye sælprodukter.

Der netværkes ihærdigt i pausen.

Praktikkoordinator Anne Louise Berg fra det Grønlandske Hus
i Aalborg fortalte om husets praktikantformidling.

Forårets første møde i Danmark i Arctic Business Network
samlede godt 40 deltagere.

Kvann Kompagniet byder på kulinariske
specialiteter lavet på grønlandske råvarer.

Nye krav til krydstogtsskibe

Lodspligt fra 2015

Krydstogtsejlads i Grønland er blevet en populær
ferieform - men ikke uden sikkerhedsproblemer.

De mange krydstogtsskibe i grønlandske farvande har længe givet anledning til bekymring. For hvad gør man i et øde, mennesketomt område, hvis et krydstogtsskib med flere tusinde passagerer forulykker?

Det er den dystre baggrund for, at Folketinget i 2013 vedtog en lovændring, som skærper kravene til krydstogtssejlads i de grønlandske farvande, fortæller vicedirektør i Søfartsstyrelsen Francis Zachariae.

De nye regler er endnu ikke godkendt af Inatsisartut, men Francis Zachariae forventer, at det vil ske på efterårssamlingen, så reglerne kan træde i kraft fra 2015.

Et krydstogtsskib som Crystal Symphony her på
reden ud for Nuuk er 238 meter langt, har godt 500
besætningsmedlemmer og 900 passagerer.

Lovændringen betyder, at der fremover bliver stillet krav om, at skibene skal koordinere deres sejllads, men dog ikke krav om egentlig parsejlads, som det ellers har været diskuteret. Udover den koordinerede sejlads vil kravene til sejladsplanlægningen og beredskabsplaner bliver skærpet.

Desuden bliver der indført lodspligt, skærpede krav til skibets konstruktion og nye krav til træning af besætningerne.

I første omgang vil lovændringen gælde for passagerskibe med flere end 250 passagerer om bord, som sejler ved Grønland. Lovændringen er sket i samarbejde med Naalakkersuisut og i dialog med blandt andet de internationale krydstogtorganisationer.

Antallet af krydstogtsskibe rundt om Grønland har været stigende de seneste år. Det skyldes dels en generel stigende interesse for Arktis  og dels, at de senere års mindre islæg har gjort det nemmere at besejle området.

Internationalt har man længe arbejdet på at ændre den såkaldte polarkode, der fastsætter reglerne for sejllads i Arktis. Den nye polarkode forventes at træde i kraft 2016.

Penge til jura

IT-udstyr eliminerer tidsforskellen

Tidligere afgjorde grønlænderne tvister med
trommesang. Nu er der brug for jurister.

North Atlantic Law Programme - en juridisk uddannelse rettet mod Grønland i et samarbejde mellem AaU og Ilisimatusarfik - er kommet et skridt videre.

Programmet har fået en donation på 150.000 kroner fra Dreyers Fond til indkøb af IT-udstyr, der skal gøre det muligt at optage undervisning og forelæsninger og lagre dem, så tidsforskellen mellem Danmark og Grønland kan elimeres, fortæller lektor Louise Faber fra AaU's juridiske fakultet.

- Der er fire timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland - og det har vist sig praktisk umuligt at arrangere forelæsninger samtidigt. Med det nye system kan vi for eksempel have en forelæsning i Aalborg om formiddagen - og fire timer senere, når det er formiddag i Nuuk, kan de studerende så følge forelæsningen, forklarer Louise Faber.

Udstyret koster i alt 300.000 kroner, så man er endnu ikke helt i mål.

Lektor Louise Faber, AaU.

Louise Faber fortæller, at programmet er kommet godt i gang. Der er  i øjeblikket syv grønlandske studerende på erhvervsjura og den juridiske bacheloruddannelse. Heraf har de to fulgt undervisningen i Nuuk via skype og podcast. Hvis der ellers bliver studerende nok, vil uddannelsen efter sommerferien begynde i Nuuk efter den studieordning, som blev vedtaget for nylig.

- Det har vist sig at være en stor udfordring for mange af de grønlandske studerende, når de dels skal flytte til Aalborg og finde ud af alting selv, dels skal tilegne sig faget og samtidig med at de skal lære meget mere dansk, end de kan. Vi har derfor etableret en studiesamling for de nuværende grønlandske studerende, hvor vi mødes jævnligt for at vurdere hvilke initiativer, der kan gavne gennemførelsen af uddannelsen. En hjælp kan eksempelvis være at få lov at optage al undervisning, da det gavner indlæringen at høre det sagte mere end en gang. Jeg prøver så at finde ud af, om det er en løsning, der er mulig. Der er også etableret en mentorordning i samarbejde med Rotary Søndre og Det Grønlandske Hus i Aalborg, siger Louise Faber.

Hun kan i øvrigt fortælle, at man i øjeblikket arbejder på at etablere en tilsvarende studieordning rettet mod Færøerne.

Dreyers Fond støtter udviklingen inden for arkitekt- og jurafaget. Fonden er stiftet af arkitekt Thorvald Dreyer og landsretssagfører Margot Dreyer. Dreyers Fond har blandt andet tidligere støttet etableringen af en isfjordstation ved Ilulissat.

Sælfies

Støtte til sælfangerne

Sælfie fra Facebook med de grønlandske kunstnere Aviaja
Lumholdt, Nukâka Coster-Waldau og
 Karina Møller. Foto: Inuit Sila 

Den grønlandske sælfangst har været i fokus de seneste dage.

 Onsdag holdt Dronningen sit traditionelle hofbal for Folketinget og de danske medlemmer af EU-parlamentet. Her vakte det opsigt, at syv folketingsmedlemmer bar sælskind i større eller mindre grad.

 - Sælskind er smukt, blødt og bæredygtigt, og vi kan bruge det mere. Vi vil gøre opmærksom på det smukke grønlandske sælskind for at støtte grønlandske fangere, sagde den radikale Lone Loklindt onsdag til Sermitsiaq.AG.

Torsdag var der høring på Christiansborg om sælfangsten. Efter høringen udsendte en række folketingsmedlemmer, der repræsenterer alle partier i Folketinget, en udtalelse, hvori det blandt andet hedder:

Sælfangst er en vigtig del af grønlandsk kultur.

- Gennem en årrække er det gået nedad for salget af grønlandske sælskind. Det skal være slut nu. Årtiers kampagner imod sælfangst og EU's importforbud mod sælskind har resulteret i, at Grønlands sælfangererhverv og eksport af det bæredygtige produkt er blevet ramt utilsigtet. EU's importforbud indeholder ellers en såkaldt inuit-undtagelse, som tillader import af grønlandske sælskind. Men undtagelsen har indtil videre ikke virket i praksis. Derfor er der brug for klar oplysning til EU's borgere og forhandlere om, at grønlandske sælskind er fuldt ud legale. Blandt andet har WWF Verdensnaturfonden for nylig slået fast, at Grønlands fangst af sæler er baseret på princippet om bæredygtighed og videnskabelig rådgivning. 

Også på Facebook er der stor opmærksomhed om fangernes problemer. På kampagnesiden "Støt Fangerne" opfordres brugerne til at indsende såkaldte "Sælfies" - og det er der kommet mange fantasifulde indslag ud af. Bag kampagnen står blandt andet den grønlandske fangerorganisation KNAPK. Om baggrunden for kampagnen hedder det:

- Sælfangst har traditionelt været grundlaget for inuitternes liv i Grønland. Før industrialiseringen var det ikke muligt at overleve i landets kolde klima uden sælens vitaminrige kød og skindet som beklædning. Men også i dag lever flere tusinde grønlændere som fangere, der sælger sælens kød og skind for at forsørge dem selv og deres familier. Særligt i Grønlands mindre bygder er salget af sælskind en central del af livsgrundlaget.

EU's forbud mod sælprodukter truer
livet i de små grønlandske bygder.

 - Dette livsgrundlag er nu truet fordi fangerne ikke længere kan sælge deres sælskind. Årtiers kampagner fra dyreværnsaktivister og kendisser mod fangstmetoder og fangst af sælunger i Canada har skabt en stor modstand mod sæl- og skindprodukter blandt forbrugere og politikere. Dette har blandt andet medført at EU i 2010 indførte et forbud mod import af sælskind. Senest har også Rusland, Hviderusland og Kazakhstan indført importforbud mod sælskind.

Baggrunden for fangernes kampagne er ganske alvorlig. Siden 2006 er fangernes salg af skind faldet 90 procent. Dermed forsvinder livsgrundlaget for mange af de små grønlandske bygder.

Milliardinvesteringer trækker ud

Krim-krisen skaber usikkerhed

Finlands arktiske ambassadør Hannu Halinen
taler til Arctic Business Forum-konferencen.
Foto: Arctic Business Forum.

Det er ikke kun i Grønland, at de store investeringer i råstoffer og energi lader vente på sig. Også i den europæiske del af Arktis er der tilbageholdenhed

Investeringspotentialet i området, der omfatter de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland samt Kola-halvøen, anslås til 144 milliarder euro i perioden frem til 2020. Men investeringerne lader vente på sig - især fordi industrilandene endnu ikke er kommet sig over krisen.

Det kan man læse i The Arctic Business Forum Yearbook 2014. Årbogen blev præsenteret på den årlige Arctic Business Forum-konference i Rovaniemi i det nordlige Finland, som fandt sted 11. til 13. marts.

- Nogle projekter er stoppet, og andre er udsat. Energisektoren står over for betydelige udfordringer. Der er stor usikkerhed om, hvad den amerikanske skifergas og -olieproduktion kommer til at betyde for energipriserne, ligesom efterspørgslen fortsat er svækket på grund af krisen, sagde direktøren for Lapland Chamber of Commerce Timo Rautakoji ved præsentationen af årbogen.

Usikkerheden har påvirket de russiske investeringer i Shtokman-feltet, der er mindst et årti forsinket, og også de norske investeringer er bremset op.

Senest har Krim-krisen skabt usikkerhed om investeringerne.

- Investorerne ønsker stabilitet og forudsigelighed. I øjeblikket er billedet af fremtiden så uforudsigeligt, at investorerne vægrer sig ved at investere langsigtet, siger Rautakoji.

Arctic Business Forum samlede i den forløbne uge 200 deltagere, der blandt andet diskuterede miljø, bæredygtighed, logistik og altså investeringsmiljøet i den europæiske del af Arktis.

Nordjysk samling

ABN holder netværksmøde på Utzon Center

Utzon Center byder blandt andet på
et mødebord formet som Grønland.

Udstillingen "Possible Greenland" på Utzon Center er den naturlige ramme, når Arctic Business Network holder sit næste nordjyske netværksmøde den 18. marts.

Bestyrelsen og sekretariatet har sammensat et alsidigt program til mødet, der begynder kl. 16.00.

På mødet vil deltagerne blandt andet få lejlighed til at høre den grønlandske iværksætter Anne Sofie Hardenberg, der har opnået stor succes med at sprede kendskabet til grønlandsk mad og grønlandske råvarer.

Foredraget er en gentagelse af successen fra netværksmødet i Nuuk i februar.

På mødet vil der også være en orientering om fokusgruppernes arbejde - herunder blandt andet en status på forårets delegationsrejse, der finder sted i forbindelse med generalforsamlingen i Nuuk den 1. maj.

Tilmelding til sekretariatet senest den 17. maj.

CIRCLA-kursus hitter

Arktisk kursus i bæredygtighed udsolgt

Bæredygtig udvikling er en succes 
for CIRCLA og Ilisimatusarfik.

Aalborg Universitets arktiske center - CIRCLA - har fået stor succes med et grønlandsk kursus i alsidig bæredygtig udvikling.

CIRCLA - Centre for Innovation, Research and Learning in Arctic - gennemfører i maj et kursus for kandidat- og ph.d.-studerende i Sisimiut, og det har vist sig at være lidt af et tilløbsstykke.

- Vi har 15 pladser og måtte afvise 50, der var velkvalificerede deltagere til kurset, oplyser lektor Robert C. Thomsen fra CIRCLA.

Kurset er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation, der har bevilget midler til University of the Arctic – et internationalt samarbejde mellem universiteter med arktiske institutter. UArctic har efterfølgende bedt CIRCLA og Ilisimatusarfik om at arrangere seminaret i Sisimiut den 11-15. maj.

Ny bestyrelse

Fremtiden til debat

Bestyrelsen skal nu se på, hvilken vej Det Grønlandske
 Hus skal gå. Forresten er det grønlandske flag i sin tid
designet  af næstformanden.

Det Grønlandske Hus i Aalborg har fået ny bestyrelse efter efterårets kommunalvalg.

Bestyrelsen har netop holdt sit første møde og har konstitueret sig med Lise-Lotte Terp som formand og Thue Christiansen som næstformanden.

- Nu skal arbejdet i gang, og vi har fire spændende år foran os, siger formanden.

- Senere på måneden holder vi et bestyrelsesseminar, hvor vi vil diskutere ideer til fremtiden og hvilke initiativer, vi vil prioritere. Vi skal udvikle huset i takt med tiden - og vi vil se nærmere på, hvilken vej Det Grønlanske Hus i Aalborg skal gå, siger Lise-Lotte Terp.

Formand Lise-Lotte Terp

Formanden er udpeget til bestyrelsen af Aalborg byråd, næstformanden af Naalakkersuisut. Den øvrige bestyrelse er Peter Freiesleben, udpeget af Erhverv Norddanmark,  Helle Frederiksen og Karina Smith Christensen (Aalborg byråd), Kaj L. Heilmann  og Upaluk Poppel (Naalakkersuisut), Rimdahl Th. Høegh (de grønlandske foreninger i Nordjylland), Henrik Fredsbo (Avalak) og Tina Thomsen (medarbejderne).

Arktisk Råd belønnet

Anerkendelse af det arktiske samarbejde

Arktisk Råds udenrigsministermøde i Nuuks smukke
kulturhus Katuaq i 2011. Foto: Benny Kokholm

Arktisk Råd skrev historie, da man på ministermødet i Nuuk i 2011 underskrev en aftale mellem de otte arktiske stater om samarbejde på SAR-området. Det var første gang, rådet stod bag en bindende aftale.

Aftalen sikrer, at de arktiske stater kan hjælpe hinanden ved ulykker til søs i de arktiske farvande og er blandt andet blevet udmøntet i fælles beredskabsøvelser som for eksempel ARCTIC SAREX 2013, der blev gennemført sidste år ved den grønlandske østkyst

Samarbejdet mellem de arktiske stater blev yderligere udbygget, da man på ministermødet i Kiruna sidste år nedsatte en task force, der skal forebygge olieforurening i de arktiske farvande.

Den svenske Kustbevakning i aktion 
i skærgården ved Luleå.

Arktisk Råd er nu blevet anerkendt for at have taget disse initiativer. Det skete den 6. marts i Litauens hovedstad, Tallinn, hvor SUCBAS havde årsmøde.

SUCBAS er et samarbejde mellem kystbevogtningerne i landene rundt om Østersøen. Organisation har til formål at styrke den maritime sikkerhed i området gennem internationalt samarbejde.

Udover SAR-aftalen og den ny task force anerkendte SUCBAS også det løbende arbejde i Arktisk Råd, der blandt andet omfatter en omfattende kortlægning af de mest sårbare og følsomme havområder i Arktis.

SUCBAS-prisen blev modtaget af den canadiske chargé d'affaires i Litauen på vegne af Canadas formandsskab i Arktisk Råd.

Kronprinsparret til Grønland

På Grønlandstogt med Dannebrog

Kronprinsparret på rådhuset i Nuuk.

Kronprinsparret skal på sommertogt i Grønland i begyndelsen af august. Togtet forventes at vare 14 dage, meddeler Billed-Bladet i denne uges udgave.

Der har de seneste måneder været forlydender om sommertogtet - og nu bekræfter kongehusets kommunikationschef Lene Balleby togtet over for Billed-Bladet. Balleby vil dog endnu ikke løfte sløret for turens program.

Billed-bladet mener også at vide, at Kronprinsparret skal have deres børn med til Grønland.

Det bliver i givet fald første gang, grønlænderne får lejlighed til at møde tvillingerne Ivalo og Minik, der med de grønlandske navne helt sikkert vil få en fantastisk modtagelse på verdens største ø.

Tvillingerne har i øvrigt givet navn til Ivolo og Minik-fonden, der er stiftet af Nuna-fonden i 2012. Ivalo og Minik-fonden uddeler legater til grønlændere, der ønsker at tage en international videregående uddannelse eller et internationalt efteruddannelsesforløb, herunder et praktikophold i en virksomhed eller organisation. Fonden har professor Minik Rosing som bestyrelsesformand.

Kronprinsparret besøgte Grønland første gang kort efter brylluppet i 2004. Blandt andet besøgte de den daværende Nuup Kommunea for at sige tak for den grønlandske nationaldragt, som kommunen forærede Kronprinsesse Mary i bryllupsgave.

Søens folk til konference

Nye muligheder for søfarten

Flemming Sandstrøm, DNV/GL.

Arbejdet med nye retningslinjer for sejlads i arktiske farvande skrider planmæssigt - og hvis alt fortsat går efter planen kan de nye regler træde i kraft i midten af 2016.

Det fortalte customer service manager Flemming Sandstrøm, DNV/GL onsdag på en konference i Aalborg Kultur- og Kongrescenter.

Den nye såkaldte polarkode skal sikre det arktiske miljø og styrke sikkerheden i de kolde og øde farvande. Polarkoden er en følge af de seneste års temperaturstigninger, der har gjort de arktiske farvande tilgængelige - og som sidste år betød, at flere end 20 skibe sejlede nord om det amerikanske kontinent på turen mellem Stillehavet og Atlanten.

Søens folk til konference i Aalborg.

Konferencen var arrangeret af konsulentvirksomheden Marcod, der er hjemmehørende i Frederikshavn og i øvrigt medlem af Arctic Business Network. Konferencen satte fokus på fremtidens forretningsmuligheder i den maritime sektor og samlede godt 100 interesserede tilhørere.

Marcod havde til lejligheden sammensat en cocktail af workshops - og en af disse satte fokus på Arktis under titlen “The Arctic - the environment and its opportunities”.

Udover Flemming Sandstrøm bød workshoppen også et foredrag om arktisk skibsdesign ved Brian Bender Madsen fra Knud E. Hansen A/s.

Kaptajnløjtnant Frank Edlefsen.

Endelig var der en forelæsning med kaptajnløjtnant Frank Edlefsen fra 1. eskadre ved Flådestation Frederikshavn. Kommandørkaptajnen fortalte om de udfordringer klimaet i Arktis og specielt omkring Grønland giver søværnet.

Edlefsen præsenterede også søværnets nye skibe af Knud Rasmussen-klassen Det udløste bifald og respekt for den danske marine, da han viste en video, hvor en af forsvarets Lynx-helikoptere lander på Knud Rasmussen i hård sø.

Pris til London Mining

Spændende besøg på Toronto Stock Exchange 

Af salgs- og marketingchef Ole Brøndum, Aalborg Havn

Livlig handel på Toronto Stock Exchange. Foto: WikiPedia

Toronto 4. marts 2014: Her i formiddag fik alle vi deltagere i GA’s og Arctic Cluster of Raw Materials tur til PDAC mulighed for at se og opleve Toronto Stock Exchange (TMX). Et spændende indblik i det, der kan betegnes som verdens største børs for mineindustrien.

Der er over 1.600 minevirksomheder registreret på både TMX og TMXV (Venture eller junior selskaber), cirka halvdelen canadiske efterfulgt af sydamerikanske og afrikanske. Derefter følger australske og europæiske.

Toronto Stock Exchange er verdens største børs
for mineindustrien - og det kunne nok imponere
delegationen. Foto: Ole Brøndum

Så havde jeg set frem til at se en masse travle personer løbe rundt i forskellige farvede jakker, råbe, fægte med armene etc. i deres iver for at sælge og købe aktier. Der blev jeg skuffet. Det hele klares på en computer og med storskærme - se foto med nogen af besøgets deltagere.

Tilbage til udstillingen og standtjeneste på GA’s stand. Fik en snak med dem, der passerede forbi og med emange af deltagerne under GA’ vinger. Ros til GA’s folk og ikke mindst Projekt Manager Ellen Lerch Høj Arnskjold for et supert stykke arbejde med både arrangementer og stand.

Eftermiddagen blev brugt på at pleje kontakter til de mest modne projekter i Grønland i øjeblikket, Hudson Resources Inc., Tanbreeze, True North Gems, Ironbark etc. etc.

London Minings Jenny Yang modtager
 årets pris. Foto: Ole Brøndum

Dagen blev afsluttet med Ministry of Industry and Minerals Resources reception på Fairmont Royal York Hotel. Traditionsrig og som sædvanligt på meget lidt plads, men det hører ligesom med.

Jørgen Skov Nielsen, MIM, uddelte årets “Prospectors and Developers Award of the Year 2014”, der denne gang gik til London Mining. Prisen blev på London Minings vegne modtaget af Jenny Yang. Se foto af Jenny Yang på talerstolen med sin takketale for prisen.

Næste stop er Cruise Shipping Miami 2014, som jeg flyver til imorgen.

Red. anm.: Dette var sidste blogbidrag fra årets PDAC. Redaktionen siger tak for indlæggene. I øvrigt blogger Toronto-børsen også. Se mere her.

Minetilladelse til True North Gems

Information om mineprojekter i Grønland 

Af salgs- og marketingchef Ole Brøndum, Aalborg Havn

Toronto 3. marts 2014: Mineprojekterne i Grønland var i fokus på seminaret ”PDAC Greenland Day”, som jeg deltog i i dag.

Nalakkersuisuts stand på PDAC. Foto: Ole Brøndum

Grønland er rig på mange former for mineraler – fra rubiner til ædle metaller, basis metaller, jern, jernlegeringer, og mineraler som sjældne jordarter, niobium og tantal. Naalakkersuisuts, den grønlandske regerings mål er selvsagt at få omsat det store potentiale i mineralerne til arbejdspladser og indtjening, der kan sikre Grønland en god udvikling.

Jørn Skov Nielsen fra Ministeriet for Industri og Mineral Ressourcer (MIM) ridsede igangværende og nye initiativer op.

Usleben rubin. Foto: WikiPedia

Dagens store nyhed kom, da han inviterede True North Gems ved Nick Houghton og Bent Olsvig på scenen for at underskrive en første minetilladelse. En historisk dag og forhåbentlig en dag, der varsler nye tider for mineraludnyttelsen i Grønland.

Jørgen Skov Nielsen fortalte om den ny strategi 2014 til 2018, som blandt andet omfatter ”Large Scale Act” for projekter over CAPEX 5 mia. DKK, afklaring af skattesystemet, der omfatter en selskabsskat, samt en royalty (der er fradragsberettiget i skattebetalingen) og nye licensblokke i Nordgrønland (nord for den 81. breddegrad). Sidst, men ikke mindst er det med i strategien, at 0-tolerancen for uran bortfalder, og der indføres en regulering, som kan godkendes i både Grønland og Danmark. Se i øvrigt ministeriets nye hjemmeside: govmin.gl.

 På seminaret blev der informeret om flere igangværende projekter, og den lange talerække illustrerede, at mange selskaber er interesserede i Grønlands råstoffer, og at der er god gang i adskillige indledende forundersøgelser.

Peter Riisager fra the Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) fortalte om nye aeromagnetiske data, der netop er frigivet i dag, og som kan hentes på dodex websiden på Greenland Mineral Resources Portal.

Også GA har en stand på PDAC. Foto: Ole Brøndum

 Bo Møller Stensgaard fra GEUS fortalte dels om GEUS, hvor der i dag arbejder ca. 350 mand – heraf ca. 120 næsten fulltime ­- med grønlandske forhold, dels om en Tungsten (wolfram) Assessment Workshop, der er gennemført, og planer for yderligere workshops om andre mineraler .

Neil Richardson fra VMS Ventures Inc./North American Nickel havde et indlæg om ”Maniitsoq, the world’s next nickel sulphide camp”.

 Marcel Pineau fra London Mining måtte melde forfald og var erstattet af Jenny Yang, der fortalte om “The Isukasia banded iron formation project” tæt ved Nuuk, et storskalaprojekt på CAPEX ca. 2,35 mia. US$. 

Greg Barnes fra Tanbreez berettede om ”The Kringlerne Zr-REE project” og nye fund i Sydgrønland, samt at man er i gang med at forhandle en udnyttelsestilladelse.

Uslebne safirer. Foto: WikiPedia

Dagens nyhed var som sagt tilladelsen til True North Gem, der som en del af præsentationsrækken også fik lov til at vise en film om lyserøde safirer og rubiner (rubiner er i princippet safirer, der indeholder ekstra kraftig farve). Nick Houghton kunne yderligere fortælle, at man regner med, at man i drift vil udgøre ca. 10% af verdensmarkedet for rubiner. Minen forventes at køre i minimum 9 år, og der er tale om en åben mine beliggende ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) syd for Nuuk i Sydvestgrønland.

 Jonathan Downes fra Ironbark Zink fortalte om selskabets undersøgelser af zinkforekomster i Citronfjorden i Nordgrønland samt deres planer for områderne Washington Land og Mestersvig, også med bly og zink forekomster.

John Mair fra Greenland Minerals and Energy havde et indlæg om et REE-U projekt i Kvanefjeldet i Sydgrønland. Det er glædeligt for GME er, hvis 0-tolerancen ophæves. Deres forekomst indeholder nemlig uran. Man er hos GME i gang med at udarbejde både EIA (Environmental Impact Assessment) og SIA (Social Impact Assessment) og satser på at starte minen op i 2017. GME lægger som de øvrige selskaber stor vægt på både lokalsamfundets involvering og på, at miljøet tilgodeses.

Jim Cambon fra Hudson Ressources var engageret andet steds og blev erstattet af Jamie Tuer, der afsluttede den spændende gennemgang af projekter med at fortælle om et anorthosit-projekt i Vestgrønland. Også Hudson er i gang med at udarbejde EIA og SIA, der forventes indleveret i løbet af 2014. Alt i alt en positiv formiddag, der vidner om fremgang i projekterne.

Eftermiddagen blev nok for de flestes vedkommende brugt på individuelle møder og snak. De fleste grønlandske og danske udstillere er repræsenteret på GA’s stand, men der er også virksomheder, som profilerer sig individuelt – eksempelvis M.T. Højgaard, Per Aarsleff, Royal Greenland, Royal Arctic Line, LNS og naturligvis Ministeriet for Industri og mineralressourcer.