ABN ser på vedvarende energi

Vedvarende energi og infrastruktur

I samarbejde med Siemens ser ABN nærmere på
vedvarende energi og infrastruktur
 i Arktis. Foto: Siemens-Gamesa

Torsdag den 5. september slår Siemens dørene op for et spændende ABN-arrangement, hvor der vil blive sat fokus på vedvarende energi og infrastruktur i Arktis.

Virksomheden har i en årrække været repræsenteret i Grønland, men arrangementet denne gang foregår hos Siemens-Gamesa i Brande, hvor ABN-medlemmerne får mulighed for at se den store fabrik. Desuden vil der blive en orientering om Siemens globalt. Virksomheden beskæftiger sig blandt andet med lufthavne, havne, Transport e-bus, letbane med mere, byudvikling, miner og vedvarende energi, der alt sammen har betydning for udviklingen af det grønlandske samfund.

Netværksmødet begynder klokken 12 og slutter ved 16-tiden. Siemens er vært ved en let frokost.

Tilmelding kan som sædvanligt ske til sekretariatet (contact (at) arcticbusinessnetwork.com. Sekretariatet opfordrer til, at man allerede nu sætter dette spændende arrangement ind i kalenderen.

Månesand fra Grønland

Nye anvendelsesmuligheder for grønlandsk mineral

Astronaut Jim Irwin ved månebilen under Apollo 15-færden
 i juli 1971. Foto: Project Apollo Archive.

Anorthosit fra White Mountain-forekomsten ved Kangerlussuaq er stort set identisk med anorthosit, der blev indsamlet på månen under Apollo 15-missionen i 1971. Det grønlandske anorthosit er derfor velegnet til at teste udstyr, som skal til månen, for eksempel køretøjer, skriver Hudson Resources i en pressemeddelelse.

Selskabet samarbejder med videnskabsfolk fra University of Tokyo, som er eksperter i måneekspeditioner. Universitetet har fundet ud af, at den grønlandske anorthosit ligner anorthosit indsamlet på månen både hvad angår kornstørrelser og kemiske egenskaber.

Hudson har derfor leveret materiale til det amerikanske Johnson Space Center, der vil teste materialet yderligere i forbindelse med tests af drone-køretøjer, som skal bruges på fremtidige månefærder. Hudson oplyser, at man desuden er i dialog med European Space Center om brug af den grønlandske anorthosit.

- Vi er stolte over, at vi er blevet bedt om bidrage med vort produkt til den fremtidige rumforskning. Store opdagelser skyldes udforskningen af rummet og gennem samarbejdet med rum-agenturerne kan vi finde nye anvendelsesmuligheder for vore produkter, siger Jim Cambon, der er president i Hudson.

Hudson Resources driver gennem selskabet Hudson Greenland A/S anorthositminen nær Kangerlussuaq. Udvindingen er gået i gang i år og kører nu for fuld drift. Hudson har tilladelse til at udvinde anorthosit ved Kangerlussuaq i 50 år, oplyser selskabet.

Rigsfællesskabet og den ny regering

Fælles forståelse

Mette Frederiksen (tv) har blandt andet konsulteret
 den grønlandske MF Aaja Chemnitz Larsen under
regeringssonderingerne. Foto: IA

Som ventet bliver Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet nu dansk statsminister.

Tirsdag aften kunne den ny statsminister meddele, at man var blevet enig med partierne Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre om en fælles forståelse, der kan danne grundlag for en socialdemokratisk mindretalsregering.

I den fælles forståelse på lige godt en A4-side har partierne også fundet plads til et par ord om Rigsfællesskabet. Det hedder:

"Danmark er også en del af Rigsfællesskabet. En ny regering ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet baseret på tillid og gensidig respekt. I fællesskab med Grønland og Færøerne vil vi udvikle danske ansvarsområder."

Det forventes, at den kommende danske regering præsenteres torsdag.

Nationaldag i Zoo

Samarbejde sikrer succes

De mange deltagere i nationaldagsfesten
 i Aalborg Zoo hyggede sig.

For fjerde år i træk lagde Aalborg Zoo have til den grønlandske nationaldagsfest i Nordjylland.

Samarbejdet mellem Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aalborg Zoo tog sin indledning i 2016 - og allerede første gang kunne man konstatere, at det var en god ide.

Arctic Street Food bød på konditorkunst i 
samarbejde med Tech College og selvfølgelig
 smagsprøver på grønlandske råvarer.

Direktører Bo Albrectsen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg bød velkommen sammen med Zoo-direktør Henrik Johansen.Zoo-direktøren benyttede sin tale til at hylde de grønlandske studerende i Nordjylland og bad publikum om at klappe af årets dimittender.

Ellers var store dele af arrangementet lagt i hænderne på Arctic Street Food, der bød på både stor konditorkunst i samarbejde med Tech College og selvfølgelig også lækre smagsprøver på de grønlandske råvarer.

Publikum hyggede sig over alt i den store have, og selv en voldsom regnbyge slog ikke skår i festen. Det var en rigtig familiefest, hvor der også var plads til børnene. Og mange af børnene benyttede da også lejligheden til at smutte forbi isbjørnene. For mange var det deres første møde med en rigtig, levende isbjørn.

Selv ikke en voldsom regnbyge ødelagde festen.

På trods af de grønlandske lækkerier kan en pølse nu også gå an.

Mange børn benyttede lejligheden til at hilse på isbjørnene.

Bag kulisserne

ABN på hospitalet

Styrelseschef Malene Nielsen og cheflæge Berit Handberg
fortalte om et sundhedsvæsen med store udfordringer.

Medlemmerne af Arctic Business Network fik et kig bag kulisserne på Dronning Ingrids Hospital, da netværket besøgte det grønlandske sundhedsvæsen torsdag aften.

Styrelseschef Malene Nielsen og cheflæge Berit Handberg tog imod ABN´s medlemmer og fortalte om et sundhedsvæsen med store udfordringer - især på rekrutteringssiden.

- Ofte forfalder diskussionen til, at Grønland mangler læger, men virkeligheden i Sundhedsvæsenet er, at det er på alle positioner, der mangler medarbejdere. Det nytter ikke at skaffe en læge, hvis resten af værdikæden ikke fungerer, fortalte de.

Spørgelysten var stor på medlemsmødet.

. Frekvensen af medarbejderudskiftningen i SHV er høj. I gennemsnit bliver alle medarbejdere skiftet en gang om året.

Der var stor spørgelyst ved den efterfølgende debat, hvor ABN´s medlemmer spurgte ind til de mange udfordringer. Særlig interesse var der for spørgsmålet om finansieringen af behandlingen af medarbejdere i miner og ved de større infrastrukturprojekter.

Sundhedsledelsen præsenterede også planer for nogle kommende udvidelser af de fysiske rammer.I første omgang tager SHV fat på en ny fløj til psykiatrien, som trænger voldsomt til nye rammer.

ABN-medlemmerne kom på en tur bag kulisserne
 på Dronning Ingrids Hospital.

Senere er det ambitionen at bygge en helt ny fløj til det medicinske område. Efter oplæggene og debatten blev det til en en guidet tur rundt på Dronning Ingrids Hospital med særlig vægt på alle de funktioner, man ikke ser, når man til daglig besøger hospitalet til dagligt.

Netværksleder Anders Læsøe rundede af og takkede for det spændende og indsigtsfulde besøg. Han benyttede også lejligheden til ønske alle netværksmedlemmer god sommer.

Nye bestyrelse i Air Greenland

Nye tider

Air Greenland er nu på grønlandske hænder.

Efter at Naalakkersuisut har overtaget SAS og Statens aktier i Air Greenland, har selskabet holdt ekstraordinær generalforsamling, hvor der er blevet indsat fire nye bestyrelsesmedlemmer.

Jette Larsen er nyt bestyrelsesmedlem i Air Greenland. Hun er administrerende direktør i Illuut A/S og har blandt andet erfaring med bestyrelsesarbejde fra INI A/S, Royal Arctic Line og KNI.

Annette Brøndholt blev også valgt, og hun har blandt andet erfaring fra luftfart. Hun har arbejdet 15 år i SAS, hvor hun havde flere lederstillinger – herunder vicedirektør for finans og it. Hun er også involveret i modeindustrien og varetager bestyrelsesposter fra sin bopæl i London.

 Steen Jensen er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, hvor han rådgiver danske og internationale børsnoterede selskaber – og finansielle virksomheder og stater om blandt andet børsret, kapitalmarkedsforhold, finansiering og transaktioner. Han har bopæl i Danmark.

Endelig er der blevet plads til Malik Hegelund Olsen.Han er salgschef i Royal Greenland og er bestyrelsesmedlem i Ilisimatusarfik og Elite Sport Greenland. Han bor i Nuuk.

Bestyrelsesformanden er Kjeld Zacho Jørgensen, der tidligere var lufthavnsdirektør i Billund. Ud over tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer sidder Bodil Marie Damgaard fortsat i bestyrelsen.

Bud i hus

Lufthavnslicitation

Licitationen på de nye landingsbaner er slut. Foto: Kair

Kalaallit Airports International A/S har nu modtaget entreprenørernes tilbud på anlægsarbejder for landingsbanerne og tilhørende vejarbejder i Ilulissat og Nuuk. Det er sket, efter at fristen for buddene er blevet forlænget to gange. Kun tre selskaber har givet bud.

- Det er mange måneders spænding og hårdt arbejde, der nu udløses med modtagelse af tilbud fra entreprenørerne, som vi nu skal i gang med at gennemgå og forhandle på plads, før den endelige kontrakt med den valgte entreprenør kan underskrives, siger administrerende direktør, Peter Wistoft.

Oprindeligt var seks konsortier indbudt til licitationen,men Aarslef-Istak valgte tidligt i processen at trække sig fra udbuddet, og efterfølgende valgte MT Højgaard og China Communications Construction Company Ltd. også at trække sig.

De tre tilbageværende prækvalificerede selskaber (BAM International bv fra Holland, Pennecon Dexter Joint Venture fra Canada samt Munck Gruppen fra Danmark) har afgivet tilbud på anlægsarbejderne. Alle selskaber har indleveret et tilbud for hver lufthavn som følger udbudstidsplanen.

- Vi er meget glad for budene fra de tre entreprenører der alle har stor erfaring med byggerier på udfordrende geografiske lokationer, understreger  Peter Wistoft og fortsætter;

- Bestyrelsen mødes senere i denne måned for at vælge den entreprenør, der får opgaven med at bygge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat, og hensigten er stadig, at arbejdet på landingsbanerne starter op i efteråret i år.

Maritime uddannelser skal styrkes

Grønlandske virksomheder samarbejder

De maritme uddannelser skal styrkes, mener de
store grønlandske rederier. Foto: Royal Greenland

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Royal Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Imarsiornermik Ilinniarfik/ Grønlands Maritime Center, Grønlands Erhverv og Departementet for Uddannelse har startet arbejdet med at styrke de maritime uddannelser.Det fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

Virksomheden forklarer, at der i såvel rederierne som i det politiske system er stor interesse for at uddanne flere officerer i de maritime erhverv. Til trods for, at der er sket forbedringer de senere år, må virksomhederne konstatere, at det nuværende uddannelsessystem langt fra er gearet til at løse opgaven. Hverken økonomisk, hvor bevillingerne løbede er reduceret, eller for så vidt angår de fysiske rammer, hvor man er henvist til at leje sig ind i små, utidssvarende rammer - hvilket igen reducerer antallet af uddannelsespladser.

Det hedder videre, at disse omstændigheder har yderligere forstærket den mangel på hjemmehørende officerer, som i forvejen er et alarmerende problem. Og et problem, der ikke matcher Grønlands position som søfarts- og fiskerination.

- Der uddannes langt fra officerer nok til, at vi kan blive selvforsynende, og der vil de næste mange år fortsat være behov for arbejdskraft udefra. Det er imidlertid de grønlandske maritime virksomheders intention, at denne udvikling skal vendes, således at vi på længere sigt kan få en væsentlig større andel af grønlandske officerer om bord i såvel fiskerflåden som handelsflåden.

Royal Greenland tilføjer på hjemmesiden:

- Desuden er der også et betydeligt behov for at få tilført produktionsuddannelser, både en grundlæggende og videregående, så fiskeriindustriens uddannelsesniveau hæves og der derved kan uddannes fabriksledere, som kan varetage produktionen ombord på såvel fiskerfartøjer som i landfabrikkerne. Derudover er der også et stigende behov for at få uddannet flere maskinister til flåden generelt. Udover at engagere sig i dette samarbejde er Grønlands store maritime virksomheder klar til at påtage sig et ansvar for at promovere erhvervet og dets karrieremuligheder, så vi i højere grad kan gøre kvalificerede unge mennesker interesserede i en maritim uddannelse.

Militær forskningsstøtte

Prøver i litervis

Knud Rasmussen arbejder i øjeblikket som forskningsskib,
men det går ikke ud over beredskabet,
understreger Arktisk Kommando.

Hvert år modtager Arktisk Kommando ansøgninger om støtte til forskning.via hjemmesiden issaffik.org. I år er ingen undtagelse, og i den forgangne uge har inspektionsfartøjet Knud Rasmussen været platform for to af årets første forskningsprojekter.

Det ene projekt er ejet af DTU og drejer sig om indsamling af vandprøver fra havet omkring Grønland. Knud Ramussen har løst en del af opgaven ved Sydvestgrønland. Prøverne opsamles i store palletanke på cirka 600 liter. Prøverne indgår i et projekt, der kortlægger udstrækningen af menneskeskabt radioaktivitet. Prøvernes resultater sammenholdes med den erkendte og naturligt forekommende stråling.

- Det er altid en fornøjelse at være med til at støtte forskningsprojekterne over sommeren. Forskningsprojekterne gennemføres, mens vi løser vores primære opgaver, som er overvågning og hævdelse af suverænitet. Skulle der for eksempel opstå en redningsaktion, som vi skal deltage i, vil det altid tilsidesætte forskningsprojekterne, siger skibschef på Knud Rasmussen, orlogskaptajn Clemens Vest Hansen.

Knud Rasmussen har samlet prøver fra fem forskellige positioner langs vestkysten. Opsamlingen af vandet sker med pumpe og tager 20 minutter pr tank.

Det andet projekt, inspektionsfartøjet har støttet i sidste uge, drejer sig om indhentning af hydrografiske data ved hjælp af en CTD. En CTD er en probe som måler ledningsevne, temperatur, dybde, lys, tubilitet (grums), fluorescens og ilt. Den opsamlede data fortæller noget om forholdende på forskellige vanddybder og anvendes blandt andet til vurdering af klimaændringer og størrelsen af fiskebestande. Projektet har været i gang siden 1953.

Amerikansk-grønlandsk samarbejde

Ny viden om mineraliseringer i Sydgrønland

Hyperspektrale undersøgelser i Sydgrønland.

Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked og USA’s Udenrigsministeriet har formaliseret eksisterende og planlagt fælles mineralteknisk engagement i Grønland. Aftalen er netop underskrevet af Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen og den amerikanske statssekretær Francis R. Fannon.

Aftalen betyder, at de to parter i fællesskab blandt andet vil. finansiere og drive sommerens hyperspektrale undersøgelser fra flere end ca. 3.000 kvadratkilometer overflyvninger i "Gardar-provinsen" (Igaliku). Undersøgelse fra fly vil blive foretaget fra Narsarsuaq som base i juli og august.

Hyperspektral data indsamles ved måling af sollys reflekteret fra jordoverfladen. Dette omfatter synligt lys, men omfatter også nær- og kortbølge infrarødt lys, som er usynligt for det menneskelige øje. Dette lys giver information om mineralerne i bjergene, som kan fortælle geologer om ukendt mineralisering og kan bruges til at forbedre geologiske kort, som hjælper mineral forskere at målrette deres efterforskningsaktiviteter. Data behandles og leveres som både rå data og kort over klippearter og mineraler.

- Grønland har en imponerende ressourcerigdom og gennem denne aftale vil vi i samarbejde søge at maksimere mulighederne for at udvikle den vigtige energi- og mineralsektorer. Som en vigtig geopolitisk partner ønsker vi at sikre, at Grønland forfølger et miljø, der kan tiltrække forskelligartede og private investeringer for at nå sine egne mål for energi og mineralressourcer, siger Frank Shannon fra den amerikanske statsadministration for ressourcer.