Vil styrke rigsfællesskabet

Ny grønlandsk-færøsk-dansk forening stiftet

Nauja Lynge.

- Rigsfællesskabet skal ikke længere være en elitær klub, forbeholdt bureaukrater, som udveksler dokumenter, men en folkelig bevægelse, holdt sammen af det helt unikke, familiære og nære forhold, som findes mellem færinger, grønlændere og danskere.

Det siger Nauja Lynge, der har taget initiativ til Foreningen Rigsfællesskabet, der netop er blevet stiftet. Det sker i en tid, hvor mange ellers mener, at rigsfællesskabet er under pres.

- Vi vil derfor kaste alle vore kræfter ind på positivt at sikre en styrkelse af samhørigheden mellem vore tre folk, siger stifteren og nyvalgt formand for foreningen.

Ny forening vil styrke rigsfællesskabet mellem
Grønland, Færøerne og Danmark. Foto: WikiPedia

- Vi siger klart og tydeligt "ja" til rigsfællesskabet, fordi vi tror på, at Grønland, Færøerne og Danmark også fremover skal høre sammen, og fordi vi tror på, at dette fællesskab, som vi har kendt i hundredvis af år, er det rigtige grundlag for et helt nyt, frugtbart og ligeværdigt samarbejde.

Næstformand er politiker og tidligere lagmand Edmund Joensen. Herudover består bestyrelsen af Jairus Lyberth, Martine Lynge Lyngesen, Nikolaj Olsvig, Morten Larsen og Michael Keldsen.

Man kan læse mere om foreningen og blive medlem på hjemmesiden.

Fakta om Rigsfællesskabet.

Flyvevåbnet undersøger Ikateq

Forsvaret tjekker landingsbane fra anden verdenskrig

C-130 i Kulusuk. Foto: Mittarfeqarfiit

I sidste uge havde Kulusuk i nogle dage besøg fra flyvevåbnet, der rykkede ind på den østgrønlandske lufthavn med et C-130 Hercules-fly.

Formålet med turen var primært at øve drop og landinger,men samtidig havde man medbragt et par teknikere til at undersøge bærevnen på landingsbanen. De to teknikere besøgte desuden den gamle landingsbane i Ikateq, fortæller lufthavnschefen i Kulusuk Torben Larsen.

Resultatet af undersøgelserne foreligger endnu ikke.

Landingsbanen i Ikateq blev bygget amerikanerne under anden verdenskrig samtidig med landingsbanerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq. De tre landingsbaner var placeret sådan, at det på grund af de særlige meteorologiske forhold i Grønland aldrig kunne være dårligt vejr alle tre steder samtidigt - og var således med til at sikre de vigtige færgeflyvninger mellem USA og Europa.

Ikateq blev nedlagt i 50'erne.

Kulusuk lufthavn er ligeledes bygget af amerikanerne. Det skete i 1956 i forbindelse med oprettelsen af radarstationen DYE-4 - en del af det amerikanske flyvarslingssystem under den kolde krig.

Penge til turisme

Nordatlantisk turistsamarbejde

NATA tilbyder støtte til turistprojekter, der involverer
samarbejde mellem Grønland, Færøerne eller Island.

NATA- North Atlantic Tourism Association - tilbyder i øjeblikket støtte til turismeprojekter, der er baseret på aktivt samarbejde mellem to af de tre lande, som er medlem af organisationen: Island, Grønland, Færøerne.

Der kan blandt andet ydes støtte til markedsføring, innovation og produktudvikling, vidensdeling samt projekter om kvalitet og miljømæssige problemstillinger inden for turisme.

Støttebeløbet er maksimalt 100.000 kroner,

og støtten må ikke overstige 50 % af de samlede projektomkostninger.

Den Blå Lagune på Island er et
 populært turistmål i Nordatlanten.

Man kan læse mere om støttemulighederne på NATA's hjemmeside.

Organisationen tilbyder også hjælp til rejser mellem de Island, Grønland og Færøerne. Denne støtte kan blandt andet søges af skoleklasser, idrætsforeninger og kulturelle aktører.

Ansøgningsskemaer og vejledninger til begge støtter findes også på hjemmesiden.

NATA er etableret i 2006 og har til formål at fremme turistsamarbejdet i Island, Grønland og Færøerne. I offentligheden er NATA nok mest kendt for den årlige turistmesseVestnorden Travel Mart, der nok er den største begivenhed i den nordatlantiske turistindustri. NATA har sekretariat i Tórshavn på Færøerne.

Velkomstreception

Sig goddag til Søren Stach Nielsen

Søren Stach Nielsen.

Som vi tidligere har meddelt, har Det Grønlandske Hus i Aalborg fået ny direktør.

Det er den tidligere departementschef for Natur og Miljø i Naalakkersuisut Søren Stach Nielsen. Han tiltrådte i stillingen den 1. august og har nu fundet sig til rette i direktørstolen.

Det Grønlandske Hus i Aalborg inviterer derfor til velkomstreception fredag den 29. august klokken 14 - 17 i huset på Umanakvej i Aalborg.

- Det skulle glæde os at se samarbejdspartnere og gode venner af huset til et par hyggelige timer i godt selskab med Søren, husets medarbejdere og bestyrelse, meddeler bestyrelsen for Det Grønlandske Hus.

Den arktiske fremtid

Er der håb forude?

Instituttet for Fremtidsforskning ser
 nærmere på den arktiske fremtid.

Det er vel de færreste, der tør spå om fremtiden - men ikke desto mindre er det noget, Instituttet for Fremtidsforskning gør hver eneste dag.

Instituttet stiller nu skarp på Arktis og inviterer til et seminar om den arktiske fremtid. Det sker på en konference under overskriften "Hope or Hype" - og her vil et par forskere komme med oplæg. Herudover taler også tidligere kontreadmiral Henrik Kudsk, der i sin tid var den sidste chef på den nu hedengangne Grønlands Kommando.

Konferencen finder sted 17. september kl. 10-16 i instituttets lokaler på Landgreven i København.

Adam Svendsen fra Instituttet for Fremtidsforskning oplyser, at der er stadig er ledige pladser - og at det sandelig også er muligt at opnå rabat, hvis man kontakter ham.

Man kan læse mere og tilmelde sig konferencen her.

Harper hævder suveræniteten

Premierminister Harper på traditionel rundtur i det nordlige Canada

Den canadiske premierminister Stephen Harper
holder flaget højt i arktisk Canada - og besøger nu
 for niende år i træk området. Foto: pm.gc.ca

Den canadiske premierminister Stephen Harper er i disse dage på rundrejse til Canadas nordlige provinser.

Det er niende år i træk, at premierministeren tager på denne tur - og understreger dermed den nuværende canadiske regerings stærke prioritering af Arktis.

Turen bringer Harper til Yukon, NWT og Nunavut. Det nordlige Canada, der derovre slet og ret kaldes Norden, har nydt godt af regeringens fokus, siden Harper blev Canadas førstemand i 2006.

- Norden er en fundamental del af vores kultur og identitet og nøglen til vores nuværende og fremtidige velstand. Regeringen erkender det - og vi vil sikre nordboerne de fornødne redskaber og infrastruktur til selv at tage hånd om fremtiden, hedder det i en pressemeddelelse fra premierministeren.

Premierminister Harper lytter til strubesang. Til
 højre for Harper minister for oprindelige folk
 Leona Aglukkaq, der selv stammer fra Nunavut.
Foto: pm.gc.ca

Den canadiske regering offentliggjorde i 2007 en arktisk strategi, som bygger på fire søjler: Håndhævelse af suverænitet, beskyttelse af miljøet, støtte til social og økonomisk udvikling samt styrkelse af nordens selvstændighed.

Ligesom i Grønland er lufthavne et tilbagevendende emne i den canadiske debat:

- Kun ti ud af 65 lufthavne nord for 60. breddegrad har asfalterede landingsbaner, siger direktøren for NWT's handelskammer til CBC i forbindelse med premierministerens rundrejse.

- Det gør det dobbelt så dyrt at producere og bremser udviklingen, siger direktøren og nævner, at der i øjeblikket er 20 mineprojekter under udvikling, ligesom han forventer et boom inden for olie- og gasindustrien.

Stephen Harper vil ikke love penge til lufthavne her og nu, men fremhæver, at regeringen blandt andet har investeret 200 millioner dollars i en udvidelse af Demster Highway til Tuktoyaktuk på kanten af Polhavet.

Operation Nanook 2014 foregår i området ved
 Iqaluit - hovedbyen i Nunavut på Baffin Island.

Under sin rundrejse skal Stephen Harper blandt andet besøge militærøvelsen Operation Nanook, der i år finder sted ved og på Baffin Island i Nunavut. Manøvren, der er områdets største, træner blandt andet samarbejdet om SAR - og også det danske forsvar deltager i øvelsen. Danmark er repræsenteret med inspektionsskibet Triton.

Finanslov med minus

Store udfordringer i den grønlandske husholdning

Den grønlandske økonomi er i strid modvind.

Naalakkersuitsoq for indenrigsanliggender og finanser Vittus Qujaukitsoq præsenterede tirsdag Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2015.

Det er ikke ligefrem opmuntrende læsning. Qujaukitsoq peger på betydelige udfordringer i den grønlandske økonomi. Generel afmatning i samfundet, svigtende skatteindtægter, negativ vækst og betydelige strukturproblemer med blandt andet et faldende antal erhvervsaktive og en fordobling af antallet af alderspensionister i de kommende 15 år.

Finansloven budgetterer med et underskud på 83 millioner kroner i 2015. Alligevel byder finansloven også på øget aktivitet på visse områder. Blandt andet skal udenrigstjenesten styrkes med oprettelse af en repræsentation i Beijing og yderligere en medarbejder til repræsentationen i Washington.

På anlægssiden fortsætter arbejdet med at udvide Nuuk havn. Der er også reserveret 371 millioner kroner til en ny lufthavn ved Qaqortoq - ligesom man endnu en gang vil undersøge mulighederne for at udvide lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

I præsentationen af finansloven understreger Vittus Qujakitsoq, at befolkningen ikke behøver at frygte skattestigninger:

- De forstærkede indsatser for at løse vore strukturproblemer skal finansieres. Vi bør ikke sætte skatterne op eller gældsætte os unødigt, slår Naalakkersuisoqqen fast. Og det må jo så være en trøst for befolkningen.

Arbejdsgiverforeningens direktør Brian Buus Pedersen er ikke imponeret:

- Grønland bliver fattigere, og det bekymrende er, at man ikke kan pege på de nødvendige reformer, der skal til for at gøre landet rigere, siger han til KNR.

-Vi har masser af ressourcer i Grønland, men vi bliver kun rigere ved at lave nogle kloge beslutninger. Og det vi efterlyser, er de nødvendige reformer på en lang række områder, som vi har diskuteret i efterhånden flere år.

Brian Buus Pedersen siger til KNR, at han mener, at der skal en vækstdagsorden i gang i stedet for nye offentlige udgifter og politiske rivegilder om fordelingen af resterne af bloktilskuddet.

Finanslovsforslaget kan læses her. Slides fra præsentationen kan ses her.

Grønland genindfører mellembølge

Radioaktivitet

Grønland genindfører radiotransmission på
mellembølgebåndet, så man må håbe, at folk har gemt
deres gamle radioer. Foto: WikiPedia

Grønland står foran at genindføre radioudsendelser på mellembølgebåndet, fortæller Sermitsiaq.

Mellembølgetransmissionerne blev ellers afskaffet for et par år siden, da de grønlandske myndigheder - i lighed med andre steder verden - fandt, at det var for dyrt og kun havde historisk interesse.

Fra årsskiftet kan man atter høre KNR's
 udsendelser i blandt andet Nuup Kangerlua.

Men nu er Grønland jo ikke som andre steder i verden - og afskaffelsen af mellembølgeradioen gjorde ondt blandt det sejlende folk i det tyndt befolkede land. For pludselig var det umuligt at få nyheder og høre KNR's udsendelser på havet og i de mange fjorde.

Så i løbet af det kommende år sætter Tele-Post atter gang i mellembølgerne med sendere i Qeqertarsuaq, Nuuk og Qaqortoq.

GEUS fortsætter i Grønland

Rammeaftale om geologiske undersøgelser underskrevet

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg
 Petersen og Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer
 og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard giver håndslag
 på fortsat samarbejde om geologien. Foto: GEUS

Naalakkersuisut har netop indgået aftale med den danske regering om fortsat samarbejde om geologiske undersøgelser i Grønland med GEUS som den udførende part.

Der har været usikkerhed om samarbejdet siden Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Jens Erik Kirkegaard, tidligere på året afslørede en plan om, at Grønland i lighed med Naturinstituttet skulle opbygge sin egen geologiske forskningsenhed, der angiveligt vil skabe 40 arbejdspladser i Nuuk.

.Den nye aftale, der løber frem til udgangen af 2019, består af tre dele: En ramme-, projekt- og en rådgivningsaftale. Rammeaftalen, som netop er underskrevet af ministrene, muliggør indgåelse af en projekt- og en rådgivningsaftale.

 Aftalen betyder, at GEUS vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter. Ligeledes vil GEUS understøtte opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland.

Den ny aftale baner vejen for opbygningen af GeoSurvey Greenland (GSG) på forsknings- og dataområdet. Efter planen vil GSG blive etableret den 1. januar 2016. Lovgrundlaget for GSG vil blive behandlet på den kommende efterårssamling.

- Jeg er stolt over den aftale, vi har udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Aftalen betyder, at GEUS fortsat vil spille en stor rolle i den geologiske efterforskning, og at de aktivt vil hjælpe os med at opbygge vores geologiske kompetencer her i landet. Det er jeg rigtigt godt tilfreds med, siger Jens-Erik Kirkegaard.

 Han tilføjer, at samarbejdsaftalen dementerer påstanden om, at aftalen er en afslutning på mere end hundrede års værdifuld samarbejde mellem Grønland og GEUS, men at det derimod er en fortsættelse af det gode og konstruktive samarbejde.

Polarforskningens pris

Rigsfællesskabet er en flittig bidragyder til internationale videnskabelige tidsskrifter

Danmark har blandt andet medvirket ved
 iskerneboringerne på den grønlandske indlandsis.
Foto: VikiPedia

Der er blevet sat pris på Danmarks arktiske forskning. Det sker i en rapport, som er bestilt af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som blev offentliggjort kort før sommerferien.

I rapporten kan man se, at den samlede polarforskning i Rigsfællesskabet koster i alt 723 millioner kroner og beskæfter 611 forskere på årsbasis. Tallene er fra 2013. 80 % af forskningen udføres af institutioner i Danmark, mens 14 % udføres i Grønland og seks procent på Færøerne.

I alt 91 institutioner er involveret i forskningen, hvoraf universiteterne i København og Aarhus er de største bidragsydere til den danske polarforskning. Nummer tre i rækkefølgen er GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser.

Den danske polarforskning foregår både til lands og til vands og inden for alle forskningsområder, men naturforskningen tegner sig for den største andel med 449 årsværk beskæftiget.

Forskningen er overvejende rettet mod Grønland, men også færøerne og de øvrige nordiske lande er genstand for forskning. Selv om Svalbard betragtes som det førende internationale centrum for polarforskning, er det mindre end to procent af forskningen, der foregår i dette miljø.

Danske forskere er flittige til at publicere deres resultater. Undersøgelsen viser, at de danske forskere er verdens 8. største bidragyder af videnskabelige artikler til internationale tidsskrifter, selv om landet kun bidrager med tre procent af den samlede polarforskning.

Sjovt nok er rapporten om den danske polarforskning udarbejdet af Nordisk Institutt for Innovasjon, Forskning og Utdanning. Dette institut er hjemmehørende i Oslo.

Rapporten kan ses her.