Tættere på de store markeder
Royal Greenlands fabrik i Cuxhaven. Foto: Wikipedia |
Den del af de grønlandske rejer, der ikke kan færdigpakkes til detail og foodservice i Grønland, er gennem en del år blevet pakket i lejede faciliteter på Østhavnen i Aalborg i Danmark. Her produceres der også rejer i lage.
Lejekontrakten udløber i slutningen af 2019, og Royal Greenland er derfor i færd med at se på det optimale set-up, der kan servicere det europæiske marked bedst muligt og optimere produktionen. -
De vigtigste markeder for vores detail - og foodserviceprodukter findes i de store europæiske markeder. Vi er derfor i færd med at se på mulighederne i Cuxhaven i Tyskland, hvor vi allerede pakker færdigvarer til de europæiske kunder, siger produktionsdirektør Lars Nielsen, og fortsætter:
- Vi kan i Cuxhaven opnå en del synergi ved sammenlægning, herunder en markant lavere husleje. I de kommende uger vil der pågå en del yderligere dialog og analyse af mulighederne. I starten af februar forventer Royal Greenland, at en endelig beslutning er på plads. Virksomheden håber, at finde en god løsning for så mange medarbejdere som muligt.
Royal Greenland beskæftiger på nuværende tidspunkt cirka 50 medarbejdere på Langerak samt en gruppe vikarer. Royal Greenlands aktiviteter i Danmark tæller, ud over pakkeriet i Aalborg Øst, kontorfaciliteter i Svenstrup syd for Aalborg. Her administreres blandt andet salg, logistik, markedsføring og finans af de internationale markedsaktiviteter.
En eventuel flytning af produktionen får ingen konsekvenser for Royal Greenlands administration i Svenstrup. Billeder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar