Trængsel i Nordkraft

Networking og borgmesterord

Formanden for Erhverv Norddanmark Steen Royberg,
byder velkommen til den velbesøgte nytårskur.
Foto: Erhverv Norddanmark.

Erhverv Norddanmark og Arctic Business Network har gennem en årrække haft en samarbejdsaftale - og flere af af ABN's medlemmer havde da også fundet fundet vej til kulturcentret Nordkraft, da Erhverv Norddanmark mandag eftermiddag havde inviteret til nytårskur.

Nytårskuren handler først og fremmest om networking - og derfor slog nytårskuren da også alle rekorder med 350 deltagere og en alenlang venteliste.

Deltagerne fik lejlighed til høre Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som gav en fyldig indføring i igangværende og kommende projekter og udfordringer i kommunen.

Et fremtidskig

Førerløse skibe på vej

Marianne Levinsen kiggede ind i fremtiden.

Aarhus Havn bød på et kig ind i fremtiden, da havnen mandag sin traditionelle nytårskur.
Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning fortalte om en fremtid, der byder på ubemandede skibe og førerløse biler, men hun understregede også stærkt, at uanset at fremtiden byder på masser af nyskabelser, så vil det tage lang tid, før vi ser det endelige resultat af en ny infrastruktur. Hun vurderer, at den førerløse teknologi først vil få sit store gennembrud i perioden mellem 2013 og 2050.

Aarhus Havn står indgår som bekendt i planerne for det grønlandske rederis fremtidsplaner - og der var flere af ABN's medlemmer til nytårskuren, men fremtidsforskeren havde dog ingen bud på, hvordan de pågående forhandlinger om det spørgsmål vil ende.

I sin velkomst omtalte formanden for Aarhus Havn, borgmester Jacob Bundsgaard, den nære fremtid - og glædede sig over vækst i havnen. Bestyrelsesformanden kunne notere, at havnen i 2017 har slået sin egen Danmarksrekord i antal containere over kajen.

Fokus på erhvervslivet i Sydgrønland

Udvikling af småskalavirksomheder i Kommune Kujalleq

Rikke Becker Jacobsen vil udvikle det
sydgrønlandske erhvervsliv. Foto: AAU

Hvad er et godt arbejdsliv, og hvordan udvikler vi bæredygtige småskalavirksomheder indenfor fiskeri og turisme? De spørgsmål har antropologen Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet sat sig for at besvare med udgangspunkt i det sydgrønlandske erhvervsliv.

Derfor vil Rikke Becker Jacobsen besøge erhvervlivet i Kommune Kujalleq de kommede 10 dage.

- Vi er interesserede i at høre om folks dagligdag og deres konkrete erfaringer med at drive småskalavirksomhed indenfor fiskeri og turisme, siger Rikke Becker Jacobsen og tilføjer at undersøgelsen blandt andet vil munde ud i en rapport, udgivet af Nordisk Ministerråd. Rikkes besøg er et led i et større samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Færøernes Universitet, og Aalborg Universitet om bæredygtig udvikling af småskalavirksomheder i Sydgrønland.

Udover Rikkes Becker Jacobsens besøg omfatter undersøgelsen blandt andet også en workshop med deltagelse af lokale aktører, som løber af stablen i april.

Hvis man er interesseret i at deltage i undersøgelsen, kan Rikke Becker Jacobsen kontaktes på telefonnummer: +45 93562348 / rbj@ifm.aau.dk

Grønlændere i X-Factor

Tre gange ja til Ivalu Judithelu

Ivalu Judithelu optrådte i 2015 til DR's
 julehilsen til Grønland sammen med Ikinngutigiit-koret.

Der var tre gange ja fra dommerne, da der fredag var den såkaldte audition til DR-programmet X-factor.

Programmet, der i år angiveligt sendes for sidste gang, er en landsdækkende talentkonkurrence, hvor grønlandske Ivalu og Judithe som de sidst optrædende kandidater tog dommerne med storm. Selv Thomas Blachman var begejstret.

- Der er ikke ret mange herinde, der forstår at skabe en helt speciel stemning. I kommer til at nå langt, lød dommen fra dommertrioen.

Ivalu Judithelu har i en årrække optrådt ved forskellige lejligheder i især Nordjylland, hvor de begge er bosatte. Det er blandt andet blevet til optrædende ved den grønlandske nationaldag og i 2015 medvirkede de to musikalske grønlændere i opvarmningshowet til DR's Julehilsen til Grønland.

Det er ikke første gang, at grønlændere medvirker i danske mediers talentkonkurrencer. I 2002 fik Julie Berthelsen en andenplads i TV2's Pop-Star - og hun har som bekendt siden haft en strålende karriere i Danmark både som sangerinde og vært i Tv- og radioprogrammer.

Den svære arbejdskraft-debat

Mere udefrakommende arbejdskraft – ja tak!

Hvorfor lytter politikerne ikke til erhvervslivets behov? Det spørgsmål rejser ph.d. studerende Verena Gisela Huppert, som forsker i rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft i Grønland. Hun følger naturligvis med i debatten om udenlandsk arbejdskraft i Grønland. Kort før jul tog hun bladet fra munden og opfordrede i en kronik i Sermitsiaq de grønlandske politikere til at øge importen af arbejdskraft, så man kan nå det politiske mål om selvstændighed.

Af Verena Gisela Huppert

Verena Gisela Huppert.

Øget selvstændighed kræver et raskt erhvervsliv. Hvordan kan de grønlandske politikere på den en side kæmpe for øget selvstændighed, og på den anden side gøre livet usandsynligt svært for erhvervslivet ved at løbende stramme reglerne for udefrakommende arbejdskraft?

Med den nyeste stramning ønsker politikerne ”at endnu flere jobs bliver besat med grønlandsk arbejdskraft”. Man kunne mene at politikerne løbende glemmer, at når erhvervslivet vælger at ansatte udefrakommende, så er det faktisk et påtvunget valg.

Når arbejdsgiver efterspørger kompetencer, som der ikke findes lokalt, kalder man det et kompetencegab. Gabet i Grønland er både et kvalitativt og et kvantitativt gab – kvalitativt da der mangler nogle specifikke kompetencer, og kvantitativt da der ikke er nok kompetencer generelt.

Grundene til gabet er mange: Et lavt uddannelsesniveau og mangel af kompetencer; geografiske forhold som gør at kompetencerne ikke altid ligger der hvor jobbene er; et social sikkerhedsnet, hvor lavt uddannede ’tjener’ mest ved at være arbejdsløs; sociale forhold som gør at folk ikke er arbejdsparate; udvandring af uddannet lokalbefolkning. Derfor har erhvervslivet lige nu ikke brug for mindre udefrakommende arbejdskraft, men endnu mere.

Hvorfor lytter politikerne ikke til erhvervslivets behov? Er arbejdskraftens fødested blevet vigtigere end et erhvervsliv, som kan skabe grundlag til den gode fremtid, som hele Grønland ønsker?

Selvfølgelig skal vi uddanne og opkvalificere flere lokale, og det er vi godt i gang med! Flere og flere uddannelser kan tages her i landet, og uddannelseskvaliteten bliver bedre. Majoriaq’er i hele landet gør desuden en stor indsats for at flere kommer i job. Men: Uddannelse tager tid! Ved at begrænse udefrakommende arbejdskraft før den grønlandske arbejdsstyrke er stærk nok til at klare sig selv begrænser vi den positive udvikling, som vi ellers kunne have.

Desuden er forestillingen om et arbejdsmarked med 100% grønlandsk arbejdskraft absolut urealistisk – som et lille land vil der altid være behov for arbejdskraft udefra, især specialister. I de politiske diskussioner og især i sprogdebatten bliver Island ofte nævnt som det perfekte eksempel. Men hvad der ikke bliver nævnt er, at Island de facto har 18% udefrakommende arbejdskraft – fordi der ikke er nok lokale, som kan varetage opgaverne.

I Grønland er antallet af udefrakommende arbejdskraft faldet fra 25% af arbejdsstyrken i 1977 til 10% i 2016 - et tal, som er helt normalt i andre nabolande, og som slet ikke er så farligt, som politikerne kan få det til at lyde.

Grønland har brug for mere udefrakommende arbejdskraft, imens de lokale uddanner sig. I stedet for at spilde tiden med at bremse erhvervsudviklingen burde politikerne beskæftige sig med endnu flere reformer på uddannelses- og socialområde – og samtidigt begynde at lytte til erhvervslivets behov og åbne op for mere og nemmere tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Hver eneste medarbejder bidrager til udviklingen, lige meget hvor personen kommer fra, og hvor længe personen bliver. Hvorfor er Grønlands arbejdsmarkedspolitik kørt fast i en hetz mod udefrakommende arbejdskraft, og ikke mere løsningsorienteret?

Verena Hupperts ph.d.-projekt er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Arctic Consensus, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Erhverv. Verena er født og opvokset i Sydtyskland og uddannet fra Goethe Universität Frankfurt, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Hun bor i Nuuk sammen med sin islandske kæreste.

Dansk flyselskab til Grønland

Skal assistere Air Greenland med patientflyvninger

En Dornier 328 fra Sun-Air. Alle selskabets fly
er malet i British Airways farver. Foto: wikipedia.

Det danske flyselskab, Sun-Air fra Billund, skal i 2018 assistere Air Greenland med ambulanceflyvningerne i Grønland. Det skriver Sun-Airs direktør, Kristoffer Sundberg, i en nytårshilsen på Check-In.

- Grønland er et specielt land at flyve ambulanceflyvning i, både i forhold til vejrlig, meget store distancer mellem lufthavnene og ikke mindst landingsforhold, og det kræver erfaring og de rigtige kompetencer at løfte opgaven, og det er klart, at det skaber stor stolthed hos os at blive valgt som leverandør til sådan en tillidspost at flyve med akutte patienter såsom for tidligt fødte børn, kræftpatienter og traumepatienter til Rigshospitalet i Danmark, mener Kristoffer Sundberg..

Aftalen er blevet til i samarbejde med Air Greenland, som står for hovedaftalen med sundhedsvæsnet på Grønland og vil omfatte omkring 30 årlige ambulanceflyvninger til Danmark. Den nye aftale trådte i kraft ved årsskiftet.

SUN-AIR of Scandinavia A/S har hovedkontor i Billund og med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Thisted og Sindal. Herfra styres virksomhedens forretningsområder, som med årene dækker over flere områder; ruteflyvning, værksteder, reservedelssalg og charterflyvninger samt internationalt flysalg og leasing. Selskabet driver blandt andet en række ruter, der flyves i et franchise-samarbejde med British Airways.

Albatros overtager Hvide Falk

Business as usual

Hotel Hvide Falk har fået ny ejer, der vil drive
det kendte hotel videre uændret. Foto: Visit Greenland

Det store danske rejsebureau, Albatros Travel, der hvert år sender adskillige turister til Grønland på blandt andet krydstogter, har netop købt Hotel Hvide Falk i Ilulissat.

Albatros køber hotellet af Tuuta Lynge Knudsen og Jakob Knudsen, der i 2008 overtog det kendte hotel fra Erling Munkholm. Tidligere har hotellet blandt andet været ejet af Grønlands navnkundige nu afdøde erhvervsmand Svend Junge.

Hotel Hvide Falk har 40 værelser plus et anneks. Hotellet ligger midt i Ilulissats midtby med udsigt over diskobugten.

Informationschef Steen Albrechtsen fra Albatros Travel oplyser, at man ikke planlægger de store ændringer i driften:

- Det bliver business as usual, siger informationschefen.

Ny fond for entreprenørskab

Arbejdet er gået i gang

Grønlandske unge lytter til RG-direktør Mikael
Thinghus ved en iværksætterkonference i 2015.

Den grønlandske Fond For Entreprenørskab har startet sit arbejde og bygger nu organisationen op for at skabe et godt fundament for at kunne understøtte unges kompetencer inden for innovation, entreprenørskab og iværksætteri. Det skriver fonden på sin hjemmeside.

Julie Rademacher er ansat som regionsleder og samtidig har Fonden For Entreprenørskab Kalaallit Nunaat fået kontor i det nystartede kontorfællesskab Idé-fabrikken. I 2018 skal der nedsættes en bestyrelse,

- Det er vort klare mål at fremme entreprenørskab og skabe flere iværksættere fra ABD til PhD. Erfaring fra udlandet viser, at jo tidligere børn og unge møder entreprenørskab i undervisning, jo større effekt har det, og jo flere iværksættere kan vi forvente at få i Grønland i fremtiden. Derfor er det et vigtigt og spændende arbejde, vi nu har sat i gang, fortæller Julie Rademacher.

I 2017 har Fonden for Entreprenørskab lavet efteruddannelse af lærere og holdt en stor iværksætter-finale i Nuuk Center ”Arsarnerit Inuussuttai – Young Northern Lights” med cirka. 300 elever fra 4.klasse, 7./8.klasse, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dette er sket i samarbejde med erhvervslivet, uddannelses- og interesseorganisationer.

Fonden for Entreprenørskab planlægger at udvide aktiviteterne til også at omfatte Sisimiut i det kommende år.

- Det er vigtigt at Fonden for Entreprenørskab med de nye finanslovsmidler for 2018 at få skabt et godt fundament også bygge på med en sted ad gangen og i samarbejde med flere partnere og sponsorer fra erhvervslivet, uddannelser og interesseorganisationer at kunne skabe aktiviteter og muligheder for børn og unge i hele landet på sigt.Vi glæder til arbejdet fremover og til at se endnu flere børn og unge blive motiveret til at følge deres drømme og udvikle hele samfundet. Det er jo nu vi sår de frø, som skal gro i fremtiden, siger Julie Rademacher.

Arktisk innovation

Støtte til nordisk samarbejde i Arktis

Nordisk Ministerråd støtter partnerskabsaftaler i Arktis.

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram har nu åbnet for ansøgninger om projektstøtte i 2018 til nye projekter. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er 1. marts 2018.

Arktisk Samarbejdsprogram bidrager til Nordisk Ministerråds vision om et ”innovativt, grænseløst, synligt og udadvendt Norden”. Det skal også støtte Nordisk Ministerråds andre tværsektorielle strategier, som er baseret på nordiske styrkepositioner og områder, hvor Nordisk Ministerråd har gennemslagskraft – både i Norden og globalt – og kan skabe merværdi.

 Nordisk Ministerråds arbejde, herunder også Arktisk Samarbejdsprogram, har sine rødder i de nordiske landes rettighedsmæssige, juridiske og historiske tradition for demokrati og inklusion. Det er helt centralt for Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram 2018-2021, at Arktis’ specifikke behov imødekommes, og at programmet formår at bidrage til en bæredygtig udvikling af regionen. I denne sammenhæng spiller 2030-agendaen og de 17 globale mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2015, en vigtig rolle. Formålet med Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram 2018-2021 er at sikre en bæredygtig og konstruktiv udvikling af Arktis og for områdets befolkning med udgangspunkt i de fem P’er: planet, peoples, prosperity, peace og partnerships.

Traditionelt har Nordisk Ministerråd prioriteret partnerskabsperspektivet og gjort en indsats for at integrere det horisontalt i programmet. Dette arbejde vil fortsat være en prioritet.

Læs mere om Arktisk Samarbejdsprogram og ansøg her.

ABN skaber udvikling og resultater

Julehilsen fra Netværksbestyrelsen

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.

Kære kolleger, samarbejdspartnere og venner

Arctic Business Network har nu i snart 11 år været eksponent for en forretningsmæssig og bæredygtig tilgang til den arktiske udvikling. Med succes vil jeg endda mene.

Vi har bidraget til udviklingen med dyb forståelse for de kulturelle og geografiske forskelle og bidraget til, at det er blevet nemmere at drive forretning i Arktis.

Det er ikke noget, man skaber på en dag, men et langt sejt træk. Et godt eksempel er sammenlægningen af det grønlandske GER-register og det danske CVR-register. En administrativ lettelse, som Arctic Business Network allerede gjorde opmærksom på behovet for ved vores erhvervskonference i Nuuk i 2014.

Synlighed i debatten har i flere år været et vigtigt fokuspunkt for bestyrelsen. Også disse bestræbelser er lykkedes. Det mærker vi i det daglige, hvor vi får flere og flere henvendelser om at deltage i konferencer og symposier. Politikere, beslutningstagere og medier lægger vægt på, hvad Arctic Business Network mener.

Der har selvfølgelig været små hump på vejen. I sommerferien måtte vi med beklagelse modtage Ellen Arnskjolds opsigelse som netværksleder. Heldigvis har vi fået en ny netværksledelse på plads i form af ægteparret Helle Rathke Andersen og Anders Læsøe, der med bopæl på hver sin side af Atlanten bliver et stort aktiv for det fremtidige arbejde i netværket.

De to er netop nu ved at lægge sidste hånd på programmet for 2018. Forinden er gået nogle måneder med et stærkt fokus på medlemmernes behov og ønsker. Blandt andet er der holdt en stribe møder og samtaler med medlemsvirksomhederne på tomandshånd, så vi kan danne os et godt indtryk af medlemmernes ønsker til det fremtidige arbejde.

På generalforsamlingen i Nuuk i maj besluttede vi, at vi gerne vil sætte mere fokus på udviklingen i Island. Strategisk er Island et godt nyt fokusområde for netværket og samlet kan vi gøre en forskel og få engageret gode kræfter og potentielle forretningsforbindelser. I den forbindelse vil vi gerne i løbet af 2018 arrangere en delegationsrejse til Island. Målet med turen skal blandt andet være at identificere forretningsmuligheder for netværket og videreudvikle relationerne mellem netværkets eksisterende medlemmer. Vi vil også gerne udvikle og udbygge relationerne til andre netværk i Island, og vi ønsker at hverve nye medlemmer i Island.

En forudsætning er dog opbakning fra medlemmernes side – i første gang til at deltage i planlægningen af turen, og jeg kan derfor kun anbefale, at man melder sig til sekretariatet, hvis man vil være med til denne satsning.

Netværket vil i 2018 som vanligt gennemføre en række netværksmøder med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og med udgangspunkt i fokusgruppernes arbejde. Bestyrelsen vil opfordre alle, der brænder med en ide til et netværksmøde til at henvende sig til sekretariatet.

Rigtig god jul og godt nytår til alle.

På bestyrelsens vegne

Poul Hededal, formand

Red. anm.: Også nyhedsstrømmen holder jul. Bloggen vender tilbage med flere arktiske erhvervsnyheder efter nytår. God jul og godt nytår. Mvh. redaktøren.