14. august 2017

Edderkop med bid i

Nyt fra spindesiden

Giftig edderkop på spil i Aasiaat.
Det lignede ærlig talt en vits eller måske endda et tilfælde af fake news, da den grønlandske radio KNR torsdag meddelte, at en medarbejder ved kystradiostationen Aasiaat Radioa var blevet bidt af en giftig columbiansk edderkop, som var kommet til Grønland med et parti økologiske bananer.

Men den var god nok med billeder fra sygesengen af den kvæstede kantinedame ved kystradiostationen. Blogredaktørens skepsis over for historien skyldes især, at Aasiaat betyder edderkopper på grønlandsk.

Dobbeltheden fremgår tydeligt af historiens grønlandske overskrift: "Aasiaap toqunartullip arnaq Aasianni napparsimavimmut unitsikkaa" (Giftig edderkop sender kvinde på hospitalet i Aasiaat). I øvrigt appellerer historien voldsomt til den grønlandske offentlighed, da mange grønlændere døjer med voldsom araknofobi på trods af, at Grønland faktisk er hjemsted for ikke mindre end 52 edderkoppearter, selv om ingen af disse er giftige.

 Kystradiostationen Aasiaat Radioa er et vigtigt led i sikkerheden til søs i Grønland. Stationen drives af TELE-POST på vegne af den danske stat. Aasiaat Radio udsender med faste mellemrum trafiklister på deres normale arbejdsfrekvenser- og kanaler. Trafiklister er et internationalt begreb, som bliver brugt, hvor skibe ikke nødvendigvis forventer opkald. Alle skibe på 20 bruttoregistertons og derover og fiskeskibe på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser skal give Aasiaat Radio melding om: Skibsnavn, afgangssted og tidspunkt, rute. forventet ankomststed og tidspunkt samt antallet af personer ombord. Varer rejsen over et døgn, melder skibet mindst en gang i døgnet med sin position. Når man når frem til det planlagte ankomststed, melder man dette til Aasiaat Radio. Udebliver en aftalt melding, bliver redningsmyndighederne underrettet.

Statoil med i AEC

Ny partner i det arktiske erhvervssamarbejde

AECs styrekomite består af Tara Sweeney, Robert
Gudfinnson, Tara Vauraste og Erling Kvadsheim. Foto: AEC
Det statsejede norske oliesselskab, Statoil, er netop blevet partner i Arctic Økonomisk Råd, AEC.

Det økonomiske råd består af de otte medlemsstater samt de seks organisationer for oprindelige folk, der også udgør den stemmeberettigede del af Arktisk Råd, men det nye råd for arktisk økonomis statutter åbner også op for såkaldte partners, der kan deltage i rådets møder.

Her er Statoil den første partner i det nordiske område, der deltager. Tidligere er også det inuit-ejede alaskanske selskab Arctic Slope Regional Corporation optaget.

Arctic Economic Council har potentialet til at blive et vigtigt forum for samarbejde og fælles forståelse i arbejdet med de særlige udfordringer og muligheder i Arktis. Det er vigtigt for Statoil at bidage med vores viden og erfaringer til dette forum, så vi kan lytte, lære og blive en del af den arktiske debat, fortæller Toril Inga Røe Utvik, som er chef for Statoils arktiske aktiviteter.

Arctic Economic Council blev dannet i 2015 på initiativ af Arktisk Råd og skal i sit arbejde fokusere på den økonomiske udvikling i de arktiske områder.

Se også AEC's hjemmeside.

10. august 2017

Egede tror på Citronen Fjord

Ironbark søger investorer til zinkmine

Her i Nordøstgrønland - fjernt fra stort set alt - satser det
 australske firma Ironbark på at åbne en zinkmine.
Foto: Tusagassiivik
- Der vil gå mellem to og fire år, inden bly- og zinkminen ved Citronen Fjord kommer i gang. Det mener Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede, efter at han i sidste uge besøgte området i Nordøstgrønland.

Naalakkersuisoq var med, da repræsentanter for Ironbark A/S skulle inspicere området sammen med den kinesiske samarbejdspartner China Nonferrous (China Nonferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construction Co., Ltd). China Nonferrous skal blandt andet hjælpe Ironbark med at skaffe investeringer fra det kinesiske marked.

- Der er store udfordringer i vente, men med de rette samarbejdspartnere skal det nok lykkes at få planerne udført, mener Mute B.Egede med det lille forbehold, at det kræver, at zinkpriserne internationalt fortsat vil ligge på et relativt højt niveau.

Udnyttelsestilladelsen til den kommende mine blev givet i december 2016. Ironbark A/S er nu i gang med at skaffe investorer til projektet.

Skibskiks til København

Grønlandsk proviant

Skibskiks og Araba-kaffe er en del af det sortiment,
der med et lidt gammeldags ord benævnes Grønlandsk
Proviant.
Det grønlandske miljø i København har været i en mindre krise, siden Tranhuset stoppede importen af grønlandske skibskiks - en velkendt grønlandsk delikatesse med mange minder om den store ø.

Nu kommer Det Grønlandske Hus i København imidlertid grønlænderne til hjælp.

- Da Tranhuset også var vores leverandør af skibskiks, så har vi været nødsaget til at finde en ny løsning. Den er netop ankommet i form af en hel palle (!) skibskiks. Så kom bare ind og køb en pakke – vi løber ikke tør lige foreløbig, skriver huset på sin Facebook-profil, der i øvrigt også gør opmærksom på, at man i modsætning til landets øvrige grønlandske huse ikke tilbyder andre grønlandske fødevarer.

Penge til genhusning

Støtte til blandt andet nybyggeri
Ødelæggelser i Nuugatsiaq.
Foto: Palle Lauritsen/Arktisk Kommando
Naalakkersuisut kommer nu med en hjælpende hånd til ofrene for sommerens tsunami-katastrofe i Nuugatsiaq og Illorsuit.

Det er Naalakkersuisoq Erik Jensen, der meddeler, at den grønlandske regering og Inatsisartuts finansudvalg har reserveret 70 millioner kroner kroner til genhusning af de berørte borgere efter naturkatastrofen i Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Pengene skal gå til atetablere permanente boliger som byggesæt, køb af private boliger i området og ved at renovere eksisterende boliger ejet af Selvstyret eller Qaasuitsup Kommunia. Etableringen af permanente boliger kan ske i for eksempel Uummannaq og bygder, Upernavik, Aasiaat, Qeqertarsuaq eller Qasigiannguit. Placeringen af permanente boliger vil tage udgangspunkt i hver husstands ønsker og behov.

Qaasuitsup Kommunia arbejder på nuværende tidspunkt med at indhente disse oplysninger hos de berørte borgere.

 Midlerne er overført fra Selvstyrets anlægsprojekter, der er afsluttet med mindreforbrug, hvor kommunerne har ligeledes bidraget med uforbrugte midler, øremærket til Boligprogram for Bygder og Yderdistrikter i 2016 og 2017.

 Yderligere er det besluttet, at der vil ske nedskrivning af gæld til 0 kr. i de tilfælde, der er borgere med Medbyggerhuse og Selvbyggerhuse, hvor der stadig er gæld til Selvstyret.

Pas på røgen

Visit Greenland advarer vandreturister

Store fjeldbrande vest for Kangerlussuaq.
Foto:Arktisk Kommando
På grund af en stor naturbrand i området vest for Kangerlussuaq fraråder Visit Greenland på organisations hjemmeside vandreturister mod at bruge det såkaldte Arctic Circle Trail.

Branden har stået på i en uges tid og dækker et område på mindst 15 kvadratkilometer i området ved Nassuttooq.

Beredskabschef i Qasuitsup kommune Bjarne Gregersen fortæller til Sermitsiaq, at det sandsynligvis er den største brand i Grønland i nyere tid. I følge Grønlands Politi stiger røgen op i to kilometers højde og breder sig flere hundrede kilometer rundt om brandstedet.

Desuden er der brand i et mindre område på ca. 800 x 800 meter ved Amitsorsuaq.

Branden-  afgiver røg til området. Røgen kan være årsag til, at personer mister orienteringen i områderne. Der er ikke udsigt til, at brandene vil ophøre indenfor de nærmeste dage, advarer politiet på Facebook.

8. august 2017

Grønland trækker overskrifter

Sommer-summary

Sommerlig idyl ved Hans Egedes hus i Nuuk, der
også er Naalakkersuisits repræsentationsbolig. Der har nu
ikke bare været fred og idyl i den grønlandske sommer...
Det har ikke skortet på grønlandske overskrifter i medierne denne sommer, selv om feriemånederne normalt betragtes som agurketid, hvor der ikke sker alverden.

Først og fremmest vakte det oomærksomhed, at Vittus Qujaukitsoq udfordrede Kim Kielsen som formand for regeringspartiet Siumut med en dagsorden om, at Grønland skal løsrive sig fra Rigsfællesskabet i løbet af få år. Hvis Qujaukitsoq var blevet valgt, ville det sandsynligvis have ført til nyvalg til Inatsisartut med løsrivelsen som det gennemgående tema.

Kielsen sejrede i formandsstriden, og det blev af iagttagerne opfattet som en tilslutning til landsstyreformandens mere moderate linje, hvor selvstændigheden ikke står øverst på dagsordenen. Kielsens tilhængere ønsker først og fremmest en løsning på landets økonomiske udfordringer, før selvstændighed kan komme på tale.

Qujaukitsoqs formandskandidatur fulgte efter længere tids uro omkring det tidligere medlem af Naalakkersuisoq for blandt andet udenrigsanliggender, som førte til hans fyring fra den grønlandske regering efter at han uden at have baglandet med kritiserede den danske regering i dagbladet Politiken.

Kort før sommerferien meddelte Royal Arctic Line Aalborg Havn, at man fra 2019 ønsker at bruge Aarhus Havn som basishavn. Dette kombineret med problemer med rettidighed i sejladsen fik GE-formanden Brian Buus Pedersen til at gå ud med en pressemeddelelse, der kritiserede det grønlandske rederi for ikke at tage kundernes frustrationer over forsinkelser alvorligt. Kritikken resulterede i et forsoningsmøde mellem GE-ledelsen og RAL-direktøren Verner Hammeken. Her blev parterne enig om, at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække Royal Arctic Line kunders forventninger og bekymringer i forbindelse med rederiets nye strategi.

Fremtiden er fortsat uafklaret for beboerne i de nordgrønlandske bygder Nuugaatisiaq og Illorsuit, der blev evakueret efter tsunami-katastrofen i juni. Myndighederne frygter fortsat nye fjeldskred i området, og det er uvist, om beboerne nogensinde kan vende tilbage. Naalakkersuisut bad i slutningen af juli Arktisk Kommando om hjælp til at hente beboernes vigtigste ejendele i de to bygder, og i øjeblikket er man i gang med at miljøsikre bygderne, så miljøfarligt affald fjernes, og bygningerne i øvrigt sikres før vinteren. Det har i øvrigt ikke skortet på ros til Arktisk Kommando for den omfattende indsats i forbindelse med katastrofen.

Grønland er også på forsiderne i Danmark. Mandag kunne dagbladet Politiken fortælle, at den grønlandske søkortproduktion er gået helt i stå, efter at Geodatastyrelsenblev flyttet til Aalborg. I forbindelse med flytningen sagde medarbejderne op, og det tager tid at uddanne nye. Enhedslisten har nu forlangt sagen taget op i et hastesamråd i Folketingets Grønlandsudvalg. Sagen drejer sig om i alt 73 digitale søkort, der skønnes af vital betydning for sejladsen i grønlandske farvande.

Den grønlandske indlandsis - nærmere bestemt forskningsstationen Summit midt på indlandsisen - har i juli noteret hele to temperaturrekorder. Den fjerde juli noterede stationen den koldeste juli-temperatur nogensinde med hele 33 minusgrader. Den hidtidige julirekord var på -30,7 grader. I slutningen af juli gik det så den modsatte vej, og Summit noterede den højeste juli-temperatur nogensinde på 1,9 varmegrader. Den højeste temperatur, der nogensinde er målt på summit, er plus 4,4°C, mens den laveste er isnende minus 63,3°C.

Sommertid er normalt også isbjørnetid i Sydvestgrønland, hvor verdens største rovdyr kommer drivende med storisen fra Østgrønland. Senest er der observeret isbjørne ved Qeqertarsuatsiaat og Igaliko. De grønlandske myndigheder gør i den forbindelse opmærksom på, at isbjørnekvoten er brugt, og bjørnene derfor ikke må skydes uden forudgående tilladelse. Departementet for fiskeri og fangst opfordrer i øvrigt alle til at holde sig væk fra isbjørnene...

6. juli 2017

Øget grønlansk selvforsyning

Fåreholderne skal være omstillingsparate

På forsøgsstationen Upernaviarsuk arbejder
man med nye grønlandske afgrøder.
Naalakkersuisut, Det Grønlandske Selvstyre, satser på en større grad af selvforsyning, blandt andet gennem landbrugserhvervet. Det sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen, da hun fredag deltog i generalforsamlingen i Fåreholdernes Sammenslutning i Qaqortoq.

- Fåreholderne, kvægejerne, rensdyrejerne samt afgrødeejerne, som har udviklet deres områder, er med til at forsyne vort land. Naalakkersuisoq arbejder på at styrke Landbrugsrådets virke for at forbedre samarbejdet i endnu højere grad, da det er vigtigt at have fælles fodslag for at opnå konkrete resultater.

- Der må ske ændringer, fordi det er vigtigt at tilpasse tilskudsordningen politisk og bane vejen, så der kan komme større udbytte af selvforsyning af kød. Ved sådanne tiltag kan man minimere import af kød og grøntsager, ligesom sunde dyr og bedre kødkvalitet er vigtig at opnå i fremtiden som dermed også kan bane vejen for eksport. Under indflydelse af klimaændringerne i Arktis og her i landet, er det meget vigtigt og én af de største opgaver, at fåreholderne er velforberedte og tilpasningsparate, også fordi problemet ikke vil blive mindre i fremtiden og at der derfor opfordres til større forsøgsordning. sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen.

Mulighederne for øget grønlansk selvforsyning og mulig eksport af landbrugsprodukter blev tidligere på året berørt, da Arctic Business Network var vært ved en større fødevarekonference på Ilisimatusarfik i Nuuk. Her udtalte formanden for ABN's fødevaregruppe Allan Frost blandt andet:

- Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen.

Kujalleq fløjter op til kamp

Kunststofbaner i Sydgrønland

Grønne kunstofbaner til fodbold er det nye sort i Grønland.
Nu skal der for alvor fløjtes op til bold i Sydgrønland. Kommune Kujalleq realiserer en plan om kunststofbaner i kommunens tre byer, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

Forleden var der licitation på de projektet, som blev vundet af entreprinørselskabet HEE Entreprise A/S, som forventer at gå i gang med arbejdet i starten af august i år. Den første fodboldbane, som forventes at være færdig i år, er Narsaq’s fodboldbane, men det forventes at alle tre baner når at blive færdige i år, inden vinteren kommer.

 Alle banerne bliver bygget på de eksisterende fodboldbaner og vil have en størrelse som lever op til kravene for en 11-mands fodboldbane. Dog bliver banen i Qaqortoq drejet og flyttet lidt, så banen ligger mere i læ, når byen rammes af den berygtede sydost ”Nigeq”.

Grønlansk arkitekt hædret

Afgangsprojekt om Siorarsiorfik

Området ved Kobbefjorden, hvor Sermersooq vil bygge
Siorarsiorfik. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Der var kolde kontanter til arkitekt Kimmernaq Lyberth, da hun i sidste uge dimitterede fra Arkitektskolen Aarhus. Sammen med arkitekt Bodil Hemgaard modtog Lyberth et såkaldt vola-legat på 15.000 kroner for deres afgangsprojekt, der indeholder forslag til, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq skal designe den nye Siorarsiorfik-by på pynten ved Kobbefjorden. Kommunen planlægger at opføre 1600 boliger og adskillige skoler og institutioner i forbindelse med projektet.

Kimmernaq Lyberth.
Foto: Arkitektskolen Aarhus
"Legatmodtagerne viser med deres afgangsprojekt, at byer også kan ligge smukt i landskabet. Uden at opgive traditionelle byplanlægningsdyder foreslår legatmodtagerne et nyt byområde i Nuuk, som synes at være vokset ud af det helt særlige kystlandskab på Grønlands vestkyst. Den grønlandske natur, i form af smeltevand, vind, sollys og ikke mindst det allestedsnærværende kystterræn, er på overlegen vis indlejret i projektets DNA", hedder det i begrundelsen for legatet.

Selv fortæller Kimmernaq Lyberth, at projektet fokuserer på kultur, traditioner og topografi.

- Vi kritiserer fraværet af hierarki i byplanlægningen i Grønland, hvor al jord tilhører fællesskabet. Vi kommer med et anderledes forslag til, hvordan man kan skabe liv og følelser i det arktiske landskab, fortæller Kimmernaq Lyberh på arkitektskolens hjemmeside.