Mineselskab i ABN

Tanbreez tror på samarbejde

Tanbreez vil udvinde tre mineraler i Kringlerne. Det røde
er eudialyt, som indeholder sjældne jordarter (REE),
det hvide er feldspat, og det sorte er arfvedsonit, som kan
bruges til tagsten. Tanbreez regner med at udnytte 95 procent
 af det udvundne materiale, så der bliver ikke meget til overs.

- Vi er en del af det grønlandske erhvervsliv - og vi vil gerne samarbejde med andre virksomheder. Det er baggrunden for, at vi nu har meldt os ind i Arctic Business Network, fortæller Bolette Maqe Nielsen fra Tanbreez.

- Vi vil gerne være synlige i Grønland og have adgang til den nyeste viden om at drive virksomhed i landet. Vi er åbne, og vil gerne lære af andre, så vi tror, at ABN er en god mulighed for os, fortsætter Bolette Maqe Nielsen, der også regner med at møde mange potentielle underleverandører i netværket.

Tanbreez er et grønlandsk selskab stiftet af den australske erhvervsmand og geolog Greg Bennet Barnes. Selskabet har søgt om udvindingstilladelse til en stor forekomst af blandt andet såkaldte sjældne jordarter i Kringlerne ved Qaqortoq. Denne tilladelse er endnu ikke færdigforhandlet.

Greg Barnes blev tidligere på året tildelt prisen "Prospector of the Year 2016" af den grønlandske nalakkersuisoq Randi Evaldsen i forbindelse med Greenland Day-arrangementet på PDAC-messen i Toronto.

Stor efterspørgsel efter grønlandske flag

Men ingen flag på sjællandske busser til den grønlandske nationaldag

De nordjyske busser flager på den grønlandske
 nationaldag, mens lokaltrafikken i Østdanmark ikke
 har råd til flag.

Den danske regering besluttede for nylig, at staten skal deltage i fejringen af de færøske og grønlandske nationaldage. Derfor vil statslige myndigheder flage med det grønlandske flag Erfalasorput på Grønlands nationaldag den 21. juni og med det færøske flag Merkið på Færøernes nationaldag den 29. juli.

Nu følger andre myndigheder og offentlige organisationer så trop. Forleden meddelte Nordjyllands Trafikselskab, at alle busserne i det nordjyske vil bære flag på de to flagdage.

- Nordjylland har altid haft stor tilknytning til både Grønland og Færøerne. Grønlandshavnen og handlen med Grønland giver mange arbejdspladser i Aalborg, og betyder meget for regionen. Vi har desuden direkte færgeforbindelse mellem Torshavn på Færøerne og Hirtshals. Derfor var der heller ingen tvivl om, at busserne i regionen skulle være med til at fejre Grønlands og Færøernes nationaldage, siger formanden for NT, borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen, som dog ikke kan garantere, at alle busserne vil flage i år, da det kniber med at skaffe flagene.

Hos Aalborg Flagfabrik i Nørresundby bekræfter Charlotte Pii Rasmussen, at efterspørgslen efter grønlandske og færøske flag er steget markant efter regeringens beslutning.

- Det er nok også ved at være sidste chance for bestilling, hvis vi skal nå det inden den grønlandske nationaldag, siger Charlotte Pii Rasmussen.

Det er ikke alle steder, der bliver flaget. Hos Movia, der står for lokaltrafikken på Sjælland og Lolland-Falster, har man besluttet ikke at flage:

- Movia har undersøgt, hvad det vil koste at anskaffe flag, så busserne kan flage på henholdsvis den grønlandske og færøske nationaldag. Det vil beløbe sig til cirka 800.000 kr. inklusiv moms. Et sådant beløb til flagning har Movia ikke, siger kommunikationsrådgiver Marie Hedensted Lundorf fra Movia. Så altså ingen nationaldag på busserne i blandt andet den danske hovedstad København.

I øvrigt oplyser Charlotte Pii Rasmussen fra Aalborg Flagfabrik, at efterspørgslen efter færøske og grønlandske flag er meget stabil.

- Men vi kan nu altid mærke det på efterspørgslen, når de kongelige besøger Grønland, fortæller hun med et smil.

Fodboldbaner som jobtræning

Unge hjælper til, når fodboldbanerne i Nuuk får kunstgræs

Kommunens opkvalificeringscenter stiller med unge
til kunstgræsprojektet. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Arbejdet med at lægge kunstgræs ud på fodboldbanerne i Nuuk er gået i gang, og unge fra Piareersarfik giver en hånd med, fortæller Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Den lille bane ved Inussivik-hallen er første bane, som bliver beklædt med kunstgræs. To montører fra Danmark får hjælp fra medarbejdere fra skiliften i Nuuk og unge fra Piareersarfik – kommunens vejlednings- og opkvalificeringscenter. I alt 16 unge fra Piareersarfik hjælper til.

- Vi har lavet et køkkenhold og et græsbanehold med otte unge på hvert hold. Vi har generelt fokus på sunde tiltag, så de frivillige på køkkenholdet laver sund morgenmad og frokost til hele holdet, mens de andre frivillige hjælper med på kunstgræsbanerne, så længe arbejdet foregår på de forskellige baner i Nuuk. Det giver rigtig god mening og er oplagt, at de unge er en aktiv del af projektet, siger Uju Petersen, lærer på Piareersarfik.

Piareersarfik-eleverne er færdige med deres skolegang og fortsætter i Piareersarfik til august. De får uddannelsesstøtte under hele forløbet. Morgenmad og frokost bliver serveret i et cafemiljø i kantinen på Piareersarfik, som køkkenholdet har indrettet.

Medarbejderne fra skiliften i Nuuk arbejder sammen med de to montører fra firmaet i Danmark. Og det er altid en ekstra udfordring at lave kunstgræsbaner i Grønland sammenlignet med Danmark.

- Vi kan ikke lægge dræn ind under banerne i Grønland, som vi gør i Danmark, da det bliver alt for dyrt. Vi har heller ikke de samme maskiner og grej til rådighed, som vi normalt har i Danmark. I stedet løser vi udfordringen med at få regn og sne væk fra banerne ved at lade banerne hælde fra midten og ud mod siderne, hvor vi laver grøfter, som kan tage vandet, siger Kasper Østergaard, montør og ejer af firmaet ALK Sport, som udfører opgaven for firmaet WGS – Wellness Group A/S.

Kommuneqarfik Sermersooq lægger i alt kunstgræs på fem baner i Nuuk denne sommer. Senere i år får Paamiut og Ittoqqortoormiit kunstgræs på den eksisterende fodboldbane i hver by.

Grønlandsk fremstød i Kina

Grønlandsk delegation til Kinas største minemesse

Kina er meget interesseret i den grønlandske råstofindustri.

"Ni hao" er det kinesiske ord for goddag - og det er sikkert en god ide at øve det hjemmefra, når Grønlands Erhverv, Arctic Cluster of Raw Materials og Dansk Industri inviterer til delegationsrejse til den kinesiske minemesse CMCE 22. til 25. september.

Baggrunden er den store kinesiske interesse for de grønlandske råstoffer gennem de seneste år. Arangørerne af delegationsrejsen slår på, at messen er en unik mulighed for at markedsføre det grønlandske investeringspotentiale.

I lighed med den grønlandske deltagelse på PDAC vil der blive arrangeret en Greenland Day, hvor investeringsmulighederne og løsninger fra grønlandske virksomheder vil blive præsenteret. Herudover vil der blive en fælles dansk-grønlandsk udstillingsstand på den store messe.

Interesserede kan læse mere på Grønlands Erhvervs hjemmeside.

Nuuk i EU

Jagter investeringer i Bruxelles

Nuuk vil tilslutte sig Norddanmarks EU-kontor.

Økonomiudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq har netop været på studietur til Bruxelles.

Formålet med turen var at besøge Norddanmarks EU-kontor, som Kommuneqarfik Sermersooq agter at tilslutte sig. Norddanmarks EU-kontor varetager lobbyopgaver for en lang række nordjyske kommuner i Bruxelles, og formodentligt også snart lobbyarbejde for Kommuneqarfik Sermersooq.

- Der er en stor interesse for Arktis i Europa i disse år. Det håber vi at kunne udnytte til at trække projekter og investeringer til Kommuneqarfik Sermersooq, siger borgmester Asii Chemnnitz Narup.

Udover Norddanmarks EU-kontorhar økonomiudvalget også holdt møde med repræsentanter for EU-kommissionen og Europa Parlamentet og været på besøg hos Grønlands EU-repræsentation.

John Kerry til Grønland

Skal studere klimaændringer

John Kerry skal diskutere forsvarssamarbejdet
med Vittus Qujaukitsoq. Foto: Wikipedia

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry besøger Danmark og Grønland den 16.-17. juni. Kerry er inviteret af udenrigsminister Kristian Jensen og medlem af Naalakkersuisut med ansvar for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq.

Qujaukitsoq lægger stor vægt på besøget, fordi USA i øjeblikket har formandsskabet i Arktisk Råd - og vil i øvrigt diskurere forsvarssamarbejdet. De grønlandske arbejdspladser på den amerikanske base i Thule har stor betydning for den grønlandske økonomi.

- Besøget giver os samtidig anledning til at drøfte den bredere palet af spørgsmål, som har fælles interesse for Grønland, Danmark og USA, herunder også forsvarssamarbejdet med USA, siger Naalakkersuisoq.

Udenrigsminister Kristian Jensen lægger vægt på, at besøget i Grønland har klimapolitisk værdi:

- Vi arbejder også tæt sammen om Arktis. Jeg er glad for sammen med Vittus Qujaukitsoq at kunne byde John Kerry velkommen til Grønland. Hér vil han ved selvsyn få et indtryk af klimaforandringerne og de udfordringer, det stiller Grønland overfor, siger Jensen.

Royal Greenland nyt medlem af ABN

Ønsker medarbejdere med viden og udsyn

Royal Greenland er Grønlands
meste kendte virksomhed. Foto: RG

Grønlands nok mest kendte virksomhed, fiskeproducenten Royal Greenland, har netop meldt sig ind i erhvervsnetværket Arctic Business Network, der arbejder for at styrke erhvervssamarbejdet over Atlanten.

Det er i høj grad en strategisk beslutning, som sker, fordi virksomheden ønsker at styrke det transatlantiske erhvervssamarbejde og ikke mindst mulighederne for at rekruttere flere veluddannede og kompetente medarbejdere i fremtiden.

- Vi vil arbejde for endnu flere kommercielle samarbejder tværs over nordatlanten, som inkluderer stor fokus på uddannelsesområdet, siger direktør Jens K. Lyberth, der har ansvaret for Royal Greenlands corporate relations og HR.

Direktør Jens K. Lyberth, Royal Greenland. Foto: RG

- I samarbejde med relevante og aktive interessenter, herunder medlemmer i netværket som opererer i Grønland, ønsker vi at sikre de grundlæggende muligheder for at rekruttere personer herhjemme, som kan deltage i fortsat udvikling af virksomhederne og derved samfundet.

Royal Greenland beskæftiger flere tusinde medarbejdere i Grønland og resten af verdenen – og man lægger stor vægt på, at medarbejderne har både viden og udsyn:

- Det er vigtigt, at mange af disse personer har haft mulighed for at tilegne sig viden om, hvordan man løser opgaver andre steder udenfor Grønland. Vi har i mange år haft mulighed for at benytte danske uddannelsesinstitutioner. Vi forestiller os, at ABN’s medlemsvirksomheder kan bidrage til at sikre deres og grønlandske virksomheders rekrutteringsmuligheder.

- Virksomhederne i Grønland vil konkurrere indbyrdes om at rekruttere blandt vore relativt få veluddannede personer og vil fortsat have behov for at tilkalde arbejdskraft udefra. Medlemsvirksomhederne kan på tværs være med til at identificere potentielle medarbejdere, som viser interessere for at arbejde til gavn for både grønlandske og danske virksomheder, siger Jens K. Lyberth, der blev valgt ind i ABN’s bestyrelse på generalforsamlingen i sidste uge.

Royal Greenland har hovedkontor i Nuuk og har foruden Danmark afdelinger i en lang række lande verden over. Royal Greenlands omsætning var i regnskabsåret 2014/15 knap fem milliarder kroner.

Flere penge til affald

Forbrændingsanlæg forbedres

Forbrændingsanlægget i Nuuk skal
 rense røgen bedre. Foto: Sermersooq

Naalakkersuisut har bevilget 11 millioner kroner til en række forbedringer på det kommunale miljøområde. Blandt andet vil der blive gennemført en opgradering af kommunale forbrændingsanlæg i byerne, så luftforureningen bliver mindre, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Udledningen af skadelige stoffer fra forbrændingsanlæggene er i dag mange steder alt for høj, hvilket kan have sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at få forbedret anlæggene og få sikret en bedre rensning af røgen fra forbrændingsanlæggene, siger Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Energi, Mala Høy Kúko.

-  Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler og afprøver nye initiativer, og at vi finder grønnere løsninger.

Udover forbrændingsanlæggene støtter Naalakkersuisut etableringen af miljøstationer i Kommuneqarfik Sermersooq, indkøb af 40 igloer til affaldssortering i Kommune Kujalleq, planlægning og projektering i forbindelse med en udvidelse af dumpen i Qaqortoq, etablering af et ristesystem ved natrenovationsanlægget i Nuuk, afvikling af bygdeforbrændingsanlæg og etablering af sorteringsfaciliteter i Kapisillit, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat, samt en ekstraordinær indsats på affaldsområdet i Qaanaaq.

Bredbånd i Arktis

Behov for en transnational, arktisk bredbåndsstrategi

Arktisk Økonomisk Råd arbejder for
 ordentlige bredbåndsforbindelser i Arktis.

Top of the World Arctic Broadband Summit er titlen på en konference, som Arktisk Økonomisk Råd har taget initiativ til.

Rådets formand Tara Sweemey fortæller, at rådet har taget initiativ til konferencen, fordi der er behov for en transnational, arktisk bredbåndsstrategi.

- I en tid med øget fokus på Arktis er pålidelige højhastigheds-kommunikationsforbindelser i Arktis af vital betydning. Øget adgang til bredbåndsforbindelser er af afgørende betydning for de arktiske folk og ikke mindst erhvervslivet i nogle af klodens mest øde områder, hedder det i indbydelsen til konferencen.

Konferencen finder sted i Barrow, Alaska 13. til 14. juni.

Arktisk Økonomisk Råd (AEC) blev dannet for to år siden på initiativ af Arktisk Råd. AEC har sekretariat i Tromsø, Norge. Konferencen er et af rådets første initiativer.

Læs mere om Top of the World Arctic Broadband Summit.

Bøger om Grønland

Ny brochure gør valget nemmere på bibliotekerne

Ny brochure kommer med forslag til bøger om
 og fra Grønland, som det er værd at læse netop nu.

Bøger om Grønland fylder godt på bibliotekernes hylder, men det kan være svært at vælge. Det mener de på forlaget Biblioteksmedier.

Derfor har forlaget udgivet en brochure med gode forslag til, hvad man skal læse, hvis man vil vide mere om den store ø og det store land.

Bøgerne er inddelt i genrer som romaner, de store eventyrere, erindringer og bibliografier samt ikke mindst debatbøger - og endelig er der også blevet plads til en side med forslag til film om og fra Grønland, der er værd at se. Udvalget er en skøn blanding af brandaktuelle bøger som Martin Breums "Balladen om Grønland" til klassikere som Jørn Riels skrøner fra Nordøstgrønland.

Udvalget er foretaget af journalisten og foredragsholderen Jesper Hansen, der blandt andet redigerer nyhederne til Arctic Business Networks nyhedsblog, og som tidligere har arbejdet som informationschef i Nuuk Kommune og som seniorrådgiver i Arktisk Råd.

Litteraturlisten om Grønland kan downloades her, men kan også fås på de fleste danske folkebiblioteker.