Nye forretningsmuligheder

ABN hørte om droner

Netværksleder Anders Læsøe fortalte om
forretningsmuligheder i drone-teknologien. Foto: Asiaq

- Droner er meget mere end legetøj. Det er en forretningsmulighed.

Det fastslog Arctic Business Networks netværksleder Anders Læsøe, da netværket i torsdags havde inviteret til netværksmøde i Nuuk.

Læsøe forklarede, at droneteknologien har udviklet sig hurtigt gennem de seneste år. Dronerne er gået fra at være teknologisk nørderi til et strategisk værktøj, som brugt rigtigt og kundeorienteret giver virksomhederne helt nye forretningsmuligheder.

Anders Læsøe, der også arbejder i Asiaq, Grønlands Forundersøgelser,gennemgik en traditionel business case, hvor Asiaq analyserer tre alternativer op mod hinanden: klassisk GPS til fods, normal fotoflyvning og drone fotoflyvning. Det var en omfattende analyse af målsætninger, fordele og ulemper, økonomi, følsomhedsanalyser, risici og graden af målopfyldelse.

Til sidst på mødet præsenterede Anders Læsøe de konkrete forretningsudviklingsmuligheder, som han ser på grønlandske marked netop nu.

Efter oplægget var der en livlig diskussion, hvor man debatterede emner som markedspotentialet og de regulatoriske rammer for forretningsmulighederne.

Det er planen, at Arctic Business Network på et senere tidspunkt vil invitere til et drone.erfamøde for alle interesserede.

Der var stor tilslutning til ABN-mødet om droneteknologien. Foto: Asiaq

Iværksætteruge

Hel uge med iværksætter-aktiviteter

Det kan betale sig at være god til at pitche. Her er det 
ægteparret Mette og Vilhelm Willumsen, der vandt året
s pitch-event ved Future Greenland 2017. 

Uge 46 - 12. til 18. november - er international iværksætteruge. Derfor inviterer Sermersooq Business Council til en hel række aktiviteter, der skal give iværksættere modet til at springe ud i det.

Arrangementet, der foregår i Nuuk, byder på en stribe workshops og foredrag, der alle vil give iværksætterne nye værktøjer. Blandt overskrifterne er "Robotter, innovation og iværksætteri", "Markedsfør din virksomhed" og "Innovation for unge".

En af dagene er viet til "Kunsten at pitche" - altså at præsentere sin virksomhedside på et par minutter, sådan som det for eksempel sker i TV-programmet "I løvens hule".

Det er gratis at deltage, og der er intet krav om tilmelding.

Læs programmet for Iværksætterugen i Nuuk.

Årets lufthavn

Alle tager en tørn

Årets grønlandske lufthavn i Sisimiut.

Mittarfeqarfiit - det grønlandske lufthavnsvæsen - kårer hvert år en af de grønlandske lufthavne som årets lufthavn. I år gik prisen til lufthavnen i Sisimiut.

Det skyldes blandt andet en helt ekstraordinær holdning til service, hvor også lufthavnschefen tager sin tørn ved bagagebåndet, forklarer direktør Marie Fleischer fra Mittarfeqarfiit.

 - Alle på lufthavnen tager aktivt del i lufthavnsdriften – også lufthavnschefen - hvad enten det er når der skal bæres kufferter, opretholde lufthavnsberedskabet eller når der skal ryddes op i terminalen efter vores kunder.

- Sisimiut Lufthavn udviser ekstraordinært økonomisk ansvarlighed, hvor ledelsen viser mod og handling – også selvom det ikke er populært. Som begrundelse er også, at Sisimiut Lufthavn er kendt for altid at hjælpe andre lufthavne, når der er behov, tilføjer Marie Fleischer.

Løkke besøger Sirius

På patrulje

Lars Løkke Rasmussen besøger Daneborg
 og Sirius-patruljen. Foto: Statsministeriet

Sirius-patruljen i Nordøstgrønland har i weekenden haft besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Lørdag drog statsministeren på et døgns patruljetur på hundeslæde i Daneborgs nærområde sammen med to af Sirius-fupperne. De overnattede i telt ved kanten af indlandsisen.

Besøget givet indblik i patruljens hverdag og leveforhold, siger Lars Løkke.

- Deres helt særlige livsbetingelser sikrer, at vi i København og Nuuk ved, hvad der sker i Arktis. De er langt væk fra deres familier og venner, og deres omgivelser er barske. Det er ikke for slapsvanse, siger han.

Direktør blev budt velkommen

Reception for ny direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Bestyrelsesforkvinde Anna Lynge og
den nye direktør Bo Albrechtsen.

Fredag eftermiddag var der reception i Det Grønlandske Hus i Aalborg for Bo Albrectsen, husets nye direktør.

Albrechtsen blev budt velkommen af bestyrelsesforkvind Anna Lynge, og han kvitterede for modtagelsen med en tale på flydende grønlandsk.

Bo Albrectsen har boet tyve år i Grønland og er uddannet eskimolog, så selv om han der født i Danmark, taler han altså også grønlandsk.

Receptionen samlede mange af husets brugere og forretningsforbindelser, der blev trakteret med grønlandske specialiteter fra Arctic Street Food.

Bo Albrechtsen kommer fra en stilling som souschef i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Han afløser på direktørposten Søren Stach Nielsen, der er vendt tilbage til Grønland.

Seniorkursus om Grønland

Bliv klogere på Grønland

Seniorerne skal blandt andet se Erik Ballings
Grønlandsfilm Qivitoq, der i 1956 var nomineret
til en Oscar som bedste udenlandske film.
Foto: Nordisk Film. (Pigen til venstre er i øvrigt
blog-redaktørens hustru).

Rude Strand Højskole, der betegner sig som en "seniorhøjskole", har sat Grønland på skoleskemaet.

Det sker i dagene 28. januar til 2. februar 2019, hvor der holdes kursus med overskriften "Med nordlys i øjnene".

Kurset byder på foredrag med blandt andre Karsten Hønge, MF, Aaja Chemitz Larsen, MF, Nauja Lynge, forfatter, Else Lidegaard, journalist og forfatter, Martin Breum, journalist og forfatter samt  Aviaaja Ezekiassen, arkitekt og designer.

Der bliver også underholdning med blandt andre Rasmus Lyberth, og endelig bliver der mulighed for at se eller gense Erik Ballings grønlandsfilm fra 1956, Qivitoq.

Kursusledere er Jørn Holbech fra Det Grønlandske Hus i Aarhus samt skolens forstanderpar.

Program for "Med Nordlys i Øjnene".

Ny arbejdsgruppe

Fortsat debat om Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er et grønlandsk trafikknudepunkt
 - i hvert fald indtil videre. Endnu er der ikke taget
 stilling til lufthavnens fremtid.

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Simon Simonsen har netop besøgt Kangerlussuaq for at mødes med bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq, Qeqqata kommunes borgmester Malik Berthelsen, og beboerne i Kangerlussuaq for at drøfte, hvordan der i fællesskab kan skabes en bæredygtig fremtid for bygden.

Baggrunden for besøget er alvorlig. Hvis lufthavnspakken bliver vedtaget i Inatsisartut, vil det betyde store ændringer i Kangerlussuaqs nuværende status, som den eneste Atlantlufthavn, der året rundt transporterer passagerer til og fra Grønland.

- Jeg tror, at der er gode muligheder for at udvikle turismen i Kangerlussuaq-området, ikke mindst efter at en del af området er blevet udpeget til et verdensarvsområde af Unesco, forklarede Simon Simonsen.

- Vi blev enige om, at det er nødvendigt at samle alle input i en arbejdsgruppe, der skal kikke på alle de muligheder, der er, og hvordan forslagene kan realiseres, så de bliver økonomisk bæredygtige, foræller Simon Simonsen.

Borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, er tilfreds med besøget:

- For det første er jeg glad for, at Simon Simonsen har formået at tage til Kangerlussuaq for at se med egne øjne, hvilke muligheder, der findes i Kangerlussuaq og fordi han tror på, at der er gode muligheder for udvikling af bygden og desuden er jeg tilfreds med, at Naalakkersuisut ønsker at bibeholde landingsbanen på minimum 1500 meter, i stedet for at omdanne landingsbanen til en heliport, men jeg skal gøre opmærksom på, at vi selv ønsker, at landingsbanen fortsat skal være på 2810 meter.

Grønlandsk repræsentation i Island

Åbningsreception i Reykjavik

Islands udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarson 
og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 
Ane Lone Bagger. Foto: Tusagasiivik/Marc Jacobsen 

Lørdag den 20. oktober blev Grønlands Repræsentation i Reykjavik officielt åbnet.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger åbnede repræsentationen og holdt en velkomsttale, hvor de tætte forhold og bånd mellem Grønland og Island blev fremhævet.

Over 150 gæster deltog ved åbningen. Blandt andet kunne man møde deltagerne i den delegationsrejse til Island, som ABN var medarrangør af og en række politikere som for eksempel Islands udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarson , senator fra Alaska Lisa Murkowski samt Islands tidligere Præsident Vigdis Finnbogadottir.

Derudover deltog en lang række højtstående embedsmænd, herunder Islands konsul i Grønland Skafti Jonsson; de nordiske ambassadører, heriblandt Danmarks ambassadør Eva Egesborg Hansen; Færøernes repræsentationschef Pétur Petersen; EU’s ambassadør Michael Mann, den franske arktiske ambassadør Segolène Royal, den tyske ambassadør Herbert Beck, den amerikanske charge d’affaires Jill Esposito, den indiske ambassadør T. Armstrong Changsan og den kinesiske ambassadør Jin Zhijian m.fl.

Verdensmål i INI

INI har taget FN's verdensmål til sig

INI arbejder efter verdensmål.

FN's verdensmål fylder mere og mere i dagligdagen i de arktiske virksomheder - også i det grønlandske boligselskab INI A/S.

- INI arbejder for ligelig kønsfordeling i direktion og ledelse, og vi arbejder desuden med sundhed og trivsel i hverdagen med hjælp fra vores sundhedsambassadører, forklarer Melissa Geisler Krogsgaard fra Ini.

-Vi ser det som vores ansvar at deltage i fora, som forsørger at finde løsninger på restanceproblematikken og understøtte beboerdemokratiet. Vi kan ikke løse samfundsproblematikkerne alene, men vi kan tilbyde os som en troværdig samarbejdspartner for kommunerne og Naalakkersuisut. Vi er en central part i et pilotprojekt med økonomisk rådgivning i Kommune Kujalleq. Vi er opmærksomme på, hvordan vi kan udvikle beboerdemokratiet og er interesseret i at tænke nye muligheder, der skal udvikle beboernes ansvar for boligområdet. Vi har i år haft fokus på beboerdemokratiet, for eksempel er der kommet tre nye beboerfora i Ilulissat, og igennem TV spot informerer vi om beboerdemokrati og opfordrer lejere til at blive en del af en afdelingsbestyrelse.

- Vi er bevidste om vores ansvar ved køb af ydelser og varer. Hvis det hænger økonomisk sammen, er vores foretrukne leverandør grønlandsk. Vores køb af ydelser og varer skal bidrage til vækst og jobs i Grønland, derfor stiller vi krav til vores leverandører igennem prækvalifikation, hvor vores tekniske leverandører bl.a. skal dokumentere at de skaber elevpladser og ikke har gæld til det offentlige.

FN’s Verdensmål, som blev vedtaget i 2015, rummer 17 forskellige mål, som man kan læse mere om på CSR Greenlands hjemmeside.

Julen stærkt på vej

Logistikken skal være i orden

Chris Bjerregaard, Lone Bundgaard og Nicolai Rask Larsen
 fra Arctic Import lægger låget på den sidste container
 med Royal Greenlands personalejulegaver.

Det er med at have styr på planlægningen og logistikken, når der skal deles julegaver ud i julemandens hjemland.

Det ved de alt om på Arctic Imports lager på Grønlandshavnen i Aalborg. I sidste uge pakkede de i alt 3694 julesække for Royal Greenland, der bruger dem som julegaver til personalet. Sækkene skal nu til Grønland og fordeles  til 40 forskellige byer og bygder i Grønland.

Det er nødvendigt at pakke julesækkene allerede nu, så de kan nå at være fremme inden jul. Logistik og planlægning er altid meget vigtig ved forsendelser på denne årstid på grund af isforholdene i de grønlandske farvande, oplyser Arctic Import.