31. marts 2017

Dommedagslager på Svalbard

Alverdens data lagres i kulmine

Frøhvælvet på Svalbard rummer arvemasse
 fra alle verdens planter. Foto: NordGen
De gamle kulminer på Svalbard kommer i disse år til ære og værdighed igen. Det begyndte for nogle år siden med Frøhvælvet, hvor frø fra alle verdens planter ligger lagret og kan findes frem igen, efter en naturkatastofe eller krig.

Nu byder organisationen World Arctic Archive sig til med oplagningskapacitet til analoge medier som film og papir i den tidligere grube tre. Allerede nu har blandt andre nationalarkiverne i Mexico og Brasilien meldt sig som brugere, ligesom en række norske kommuner og et firma, der arbejder på at sikre verdens filmarkiver.

Firmaet, Piql, arbejder med lagring af analoge og digitale data på film. De foreløbige tests viser, at film kan overleve mindst 500 år i de kolde minegange.

Det er de specielle klimatiske forhold med permafrost, der gør de gamle minegange på Svalbard velegnede til arkivbrug, ligesom det naturligvis også har betydning, at der i princippet ikke er militær tilstedeværelse på de fjerne øer i polarhavet.

Svalbard er under norsk overhøjhed, men adgangen til øerne reguleres gennem en international konvention, der fastslår området som demilitariseret zone.

Seashow til Sydgrønland

Årets Seashow-program tager form

Seashow skaber en effektiv kontakt til
kommende uddannelsessøgende i Grønland.
- Så er det ved at være tid for tilmeldinger til årets Seashow, fortæller Det Grønlandske Hus i Aalborg, som er arrangøren bag den sejlende uddannelsesmesse,

I år går turen fra Grønlands hovedstad, Nuuk, til Sydgrønland med skibet Sarfaq Ittuk. Konceptet er det samme som tidligere år. De deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner overnatter ombord på kystskibet Sarfak Ittuk, der sejler mellem en række grønlandske byer. Når skibet lægger til kaj i byerne, vil der være åbent skib, hvor indbyggere i den pågældende by får mulighed for at komme ombord.

Turen foregår i perioden 11. til 17. september og byder på anløb i de sydgrønlandske byer, inden turen slutter i Narsarsuaq.

Det er fjerde gang, at Seashow gennemføres. Turen er kendt for at være en effektiv måde at komme i kontakt med kommende uddannelsessøgende i Grønland. DGH Aalborg tilføjer på sin hjemmeside, at tilbuddet er en uge med fokus på netværk og samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsliv i Grønland og Danmark.

Tilmeldingsfristen er senest 15. juni. Læs mere om Seashow, priser og praktisk information på Det Grønlandske Hus i Aalborgs hjemmeside.

Arctic Consensus-kontor i Nuuk

Satser på samarbejde

Lise-Lotte Terp glæder sig til flere muligheder for
samarbejde. Fotoet er fra åbningen af Arktisk Hus i Aalborg
sidste år. Til venstre Poul Hededal, formand for
Arctic Business Network.
Arctic Consensus har netop åbnet kontor i Nuuk.

Med åbningen håber Arctic Consensus at komme tættere på samarbejdspartner i den grønlandske hovedstad, fortæller direktør Lise-Lotte Terp:

-Vi glæder os til at være endnu mere til stede i det daglige samarbejde med vores samarbejdspartnere i Nuuk, og vi ser frem til endnu flere muligheder for at arbejde endnu tættere sammen.

Terp oplyser, at kontoret løbende skal bemandes med organisationens medarbejdere. Første på vagten i Nuuk er kommunikationsmedarbejder Matilde Kjær Christiansen, der i øvrigt er opvokset i Nuuk.

Hun glæder sig til at få besøg på kontoret, der ligger på Tuapannguit 66:

- Jeg byder på en kop kaffe og en snak, lover Matilde.

Det ny kontor kan kontaktes via e-mail gl@arctic-consensus.com.

28. marts 2017

GE blev 50

Erhvervslivet skal forberede sig på en ny dagsorden

GE har blandt andet fejret jubilæet med bogen
Pionerer i Nord, skrevet af Finn Jørn Jakobsen
og Erik Holmsgaard.
Der var både feststemning og skarpe hug til politikerne, da Grønlands Erhverv i weekenden holdt sit 50 års jubilæums-delegeretmøde.

Organisationens direktør Brian Buus Pedersen anslog de poetiske toner, da han uddrog essensen af GE's jubilæumsbog. En eventyrer er ikke nødvendigvis en opdagelsesrejsende, hed det, og Pedersen fortsatte:

- Det kan også være en person, der ernærer sig ved at opbygge en virksomhed eller et erhverv, der ikke har været tradition for i en del af verden, som stiller særlige krav til overlevelsesinstinkt og fantasi. Sådan et sted er Grønland.

Forinden havde Brian Buus Pedersen skoset de grønlanske politikere for at mangle fokus, politisk lederskab og beslutsomhed.

- Inatsisartut har lettere ved at øge de offentlige udgifter og finde nye skatter end at ingangsætte virkningsfulde reformer, lød det fra direktøren.

Delegeretmødet bød på genvalg på formandsposten til Henrik Leth, der blandt andet med henvisning til ABN's fødevarekonference i sidste uge sagde:

- Erhvervslivet skal forebrede sig på en ny dagsorden. Ud over de traditionelle erhverv er nye aktiviteter som for eksempel minedrift og fødevareforædling i fremmarch, og i denne uge har der været en konference om, hvordan mindre fødevarevirksomeheder kan udvikle sig til sunde eksportvirksomeheder. Dertil kommer digitaliseringen, som de fleste virksomheder allerede har inde på livet i større eller mindre grad.

Grønlandske politikere på universitetet

AAU fortæller om forvaltning af fisk

Grønlandske politikere besøgte AAU for at få inspiration
 til forvaltningen af fiskerettigheder. Foto: RG
Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv, og fiskeripolitikken fylder meget i den politiske debat. Debatten drejer sig blandt andet om ejerskabet og fordelingen af kvoter, ligesom der er en løbende diskussion af fordele og ulemper ved at privatisere Grønlands største virksomhed, Royal Greenland.

Det var baggrunden for, at Inatsisartuts udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug netop har besøgt Aalborg Universitets forskningscenter for fiskeri, IFM (Innovative Fisheries Management). Udvalget besøgte IFM for at høre mere om IFM’s forskning i, hvordan lokalsamfundet kan tage en aktiv del i forvaltningen af fiskeriet og fiskeressourcerne, fortæller AAU på sin hjemmeside.

IFM præsenterede centrets forskning og brugte eksempler fra Danmark, Japan, Cambodia og Alaska, hvor fiskeriet også spiller en stor rolle for landets og borgernes økonomi. IFM kunne desuden præsentere sit seneste studie af den grønlandske befolknings holdninger til fiskeriets samfundsmæssige bidrag. Udover fiskeriet fik det grønlandske udvalg også mulighed for at høre mere om aktiviteterne i AAU Arctic, der er universitets nye center for arktisk forskning.

27. marts 2017

Fødevarekonference med udfordringer

Øget fokus på den grønlandske fødevareproduktion

Konferencedeltagerne fik også lejlighed til at smage
 på de gode sager. Her soyamarinerede kammuslinger
 med peberrods-mayo og selleri.
Onsdag i sidste uge var Arctic Business Network initiativtager til og medarrangør bag en storstilet fødevarekonference, der skulle lægge sporet for den fremtidige udvikling i den grønlandske fødevaresektor. Konferencen havde 40 deltagere.

Konferencen var stærkt udfordret af det grønlandske klima med kraftig snestorm i Nuuk i dagen op til konferencen - og der var både afbud og forfald blandt oplægsholderne.

Ikke desto mindre var konferencen en succes, lyder det fra ABN's netværksleder Ellen Arnskjold:

- Opmærksomheden på de grønlandske fødevarer er vokset markant gennem de seneste syv år, og der er et stærkt politisk ønske om, at området skal prioriteres.

Den politiske interesse blev blandt andet fastslået af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Hans Enoksen, der var blandt de talere, som blev forhindret i at deltage. Men som et plaster på såret blev den planlagte tale omdelt til deltagerne i konferencen.

- Foreløbigt kan vi fastslå, at interessen for konferencen var stor - og at der også er interesse for et opfølgende arbejde, lyder det fra Ellen Arnskjold.

Interessen samler sig blandt andet om de lovgivningsmæssige forhold, der kan hindre en udvikling af branchen, etablering af et såkaldt Inno-Lab og eventuelt etablering af en klynge for fødevarevirksomhederne.

- Nu skal vi lige have analyseret resultaterne af konferencen og have skrevet et resultatpapir - og så vil vi vende tilbage med et bud på, hvordan konferencearbejdet skal fortsættes, siger Arnskjold.

Konferencen var arrangeret af ABN's branchenetværksgruppe for fødevarer, der består af Arctic Import, Brugseni, Royal Greenland og Sermersooq Business Council.

Læs også KNR's omtale af Arctic Business Networks fødevarekonference.
Konferencen samlede 40 engagerede deltagere
fra den grønlandske fødevaresektor.
Undervejs var der flere spændende workshops.
ABN's fødevarekonference fandt sted på det
grønlandske universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik.

Ny toppost til Kuupik

Kuupik Kleist ny brancheudvalgsformand for råstoffer og entreprenører

Ny brancheudvalgsformand med solid erfaring i bagagen.
Kuupik Vandersee Kleist er blevet valgt til formand for GE’s brancheudvalg for råstoffer og entreprenører. Som brancheudvalgsformand indtræder han samtidig i bestyrelsen for Grønlands Erhverv.

Kuupik Vandersee Kleist er til daglig konsulent i mineselskabet Tanbreez Mining Greenland og medlem af Nordvandskommissionen under ICC. I perioden 2001 – 2007 var han medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, og i perioden 2009 – 2013 var han formand for Naalakkersuisut.

Kleist afløser Martin Sandy Shalmi som formand for brancheudvalget. Shalmi fortsætter som medlem af brancheudvalget.

Forskning i hjerneflugt

Storstilet samarbejde bag nyt ph.d.-projekt

Verena Huppert præsenterede sidste sommer sit
afgangsprojekt om hjerneflugt fra Nuuk - og flytter
 nu til Nuuk for at fortsætte forskningen i form af et
ph.d-projekt.
Grønlands Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, Aalborg Universitet og Arctic Consensus er gået sammen om et ph.d.-projekt, hvor Verena Gisela Huppert, tidligere projektkoordinator ved Arctic Consensus, skal undersøge det grønlandske kompetencegab.

Projektet er en videreførelse af Hupperts kandidat-opgave, hvor hun endersøgte, hvad man kan gøre for at forhindre den såkaldte hjerneflugt fra den grønlandske hovedstad, Nuuk.

- Specialet klargjorde, at der findes så mange flere aspekter af denne samfundsmæssige udfordring, som specialets mindre størrelse ikke kunne udfolde yderligere, men som er yderst vigtige at få belyst, forklarer Verena Huppert.

Ph.d-opgaven får titlen “The skills gap in Greenland. An investigation of solutions and possible obstacles in addressing the challenge.”

Som en del af det 3-årige forskningsprojekt bosætter Verena Huppert sig fra sommeren 2017 i Nuuk.

- Det er min overbevisning, at hvis man skal forske i grønlandske sammenhænge, bliver man også nødt til at være til stede – det er nødvendigt for at generere valide og konkrete forskningsresultater, som kan bruges i daglig praksis – det var også min erfaring fra mit speciale, hvor jeg både havde bosat mig i Grønland og Canada i en længere periode, for at forstå de lokale sammenhænge.

Verena Huppert giver gerne yderligere oplysning om sit projekt. Hun kan kontaktes på vh@arctic-consensus.com.

Grøde i råstofbranchen

Men finanskrisen er ikke glemt

Der var stor interesse for at høre nyt fra PDAC.
Der er grøde i råstofbranchen og optimisme mange steder. Det er det overordnede indtryk efter årets PDAC, som fandt sted for et par uger siden i Toronto. Men investorerne har ikke glemt finanskrisen - og der er derfor særlig interesse for projekter med højt afkast, gode ledelse i projektet og veldokumenteret forekomst.

Det kom frem, da Arctic Business Network tirsdag holdt medlemsmøde i Nuuk. Mødet fandt sted hos Grønlands Erhverv.

- Der var stor tilfredshed med at Naalakkersuisoq, departementet og selvstyrets råstofudvalg var med på PDAC i år. Det er et godt signal om fælles fodslag i det grønlandske samfund, fortæller ABN's netværksleder efter mødet.

- Grønland har meget at tilbyde mineindustrien, selv om infrastrukturen er meget anderledes end i andre lande. Mange projekter ligger lige ud til fjorde med dybt vand, og der er stor ekspertise med at transportere udstyr og mandskab til projekter med helikopter. Det er eksempler på de faktorer, som gør det lettere for projekter at have aktivitet. Og det er nogle af de elementer, som vejer tungt i mineprojekterne,  og som investorer vil have fokus på ved vurdering af projektøkonomi og mulig finansiering.

Arctic Business Network holder også post-PDAC-møder i København den 4. april og i Aalborg den 5. april.

24. marts 2017

Greenland Venture investerer i anorthosit-mine

Grønlandsk medejerskab

Greenland Venture bliver medejer af
 den kommende anorthositmine ved Kangerlussuaq.
For 4 mio. canadiske dollars har Greenland Venture sikret grønlandsk medejerskab af anorthosit-minen, der snart åbner sydvest for Kangerlussuaq.

De fire millioner canadiske dollars svarende til cirka 20 millioner danske kroner er brugt til at købe aktier i moderselskabet, Hudson Resources, der skal udnytte anorthositforekomsten gennem sit datterselskab Hudson Greenland A/S.

- Vi valgte at investere i moderselskabet, der er noteret på den canadiske venturebørs i Toronto, hvor mange mineselskaber i forvejen findes. Det giver os en løbende værdisætning og mere fleksibilitet. Det er en stor fordel, især når vi på et tidspunkt skal realisere vores investering igen, siger Per Buhl Olsen fra Greenland Venture. Han fortsætter:

- Vi ser det som en sund investering, der har mulighed for at udvikle sig til noget meget tilfredsstillende. Greenland Ventures ledelse og bestyrelse har gennemgået forudsætningerne meget detaljeret og finder at de lever op til de krav, vi stiller som ventureselskab, slutter han.

I forbindelse med aktiekøbet er det aftalt, at Peter Buhl Olsen indtræder i bestyrelsen for Hudson Greenland A/S.

– Vores deltagelse i bestyrelsesarbejdet for selskabet, der står for udvindingen, skal ses som et signal om aktiv deltagelse i ejerskabet, siger Peter Buhl Olsen.

Bestyrelsesformand i Hudson Greenland A/S er Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe. Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling.

Vagtskifte på Ilisimatusarfik

Ny rektor

Tine Pars sammen med konstitueret
 rektor ved Ilisimatusarfik, Suzanne Møller
.
Efter otte år på posten har Tine Pars kvittet jobbet som rektor ved det grønlandske universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik. Tine Pars skal fremover være dapartementschef i det grønlandske departement for sundhed.

Prorektor Suzanne Møller er konstitueret som rektor, indtil posten endeligt besættes.
I forbindelse med Arctic Business Networks fødevarekonference onsdag på Ilisimatusarfik havde netværksleder Ellen Arnskjold et møde med den afgående og den konstituerede rektor.

- Det blev understreget, at Arctic Business Network er en vigtig samarbejdspartner for Ilisimatusarfik. Koblingen mellem forskning og erhvervsliv er vigtig for begge parter, så det frugtbare samarbejde fortsætter naturligvis under den nye ledelse, fortæller Ellen Arnskjold.

Suzanne Møller er tidligere inspektør ved den grønlandske sygeplejeuddannelse og er leder af Ilisimatusarfiks Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.

Tine Pars blev uddannet som eksperimentel biolog med speciale i human ernæring fra Odense Universitet (nu SDU) i 1992. Hun har været rektor for Ilisimatusarfik siden 2009.

21. marts 2017

Gratis læsestof om Arktis

Polarfronten sætter fokus på klimaet

Så er der et nyt nummer af Polarfronten på gaden. I denne omgang med et temanummer om klimaforandringernes status i Grønland og Færøerne. Bladet er på over 80 sider med populær videnskabsformidling og masser af illustrationer om et varmt emne.

Bladet byder blandt andet på artikler om makrellens indtog i de arktiske farvande og rejser også spørgsmålet om klimadebatten er et politisk luksusproblem.

Polarfronten udkom for år tilbage som et trykt magasin fire gange om året, men er de seneste år udkommet mere uregelmæssigt som E-magasin. Dette nummer er blevet muligt på grund af en bevilling fra Energistyrelsens Arktiske Program (DANCEA), men redaktionen arbejder fortsat på at finde en løsning, så bladet kan udkomme regelmæssigt. I den forbindelse opfordrer redaktionen alle til at tegne et gratis abonnement på bladet.

- Du får magasinet gratis, men det koster selvfølgelig penge at producere et e-magasin. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange registrerede abonnenter som muligt. Det kan skaffe annonceindtægter og de sponsorer, som på længere sigt kan give en bæredygtig økonomi bag magasinet, lyder opfordringen fra Polarfronten.

Man kan læse meget mere og downloade magasinet på Polarfrontens hjemmeside.

Arktisk kandidatstudium

Mulighed for arktisk fordybelse

De kandidatstuderende på Aalborg Universitets
arktiske studier kan blandt andet fordybe sig i
forholdet mellem små arktiske bygder og globaliseringen.
Så er det ved at være deadline for at søge optagelse på Aalborg Universitets særlige linje for Arktiske Studier, fortæller lektor Lill Rastad Bjørst fra det nordjyske universitet. Der er deadline for ansøgninger om optagelse 1. april 2017.

Der er tale om en to-årig kandidatuddannelse for bachelorer i for eksempel et fag inden for humaniora. På studiet beskæftiger man sig med de arktiske samfund i lyset af globaliseringen og den tekniske og økonomiske udvikling i verden.

Et godt eksempel på studiets indhold og problemfelter er for eksempel den specialestuderende Janus Drejer, der i øjeblikket skriver om, hvordan den stigende globalisering har influeret iværksætteri i henholdsvis Grønland og Norge, med fokus på byerne Nuuk og Tromsø. I forbindelse med studiet er Janus nu tilknyttet Arctic Consensus i Aalborg og har tidligere været tilknyttet Greenland Business, fortæller Lill Rastad Bjørst.

Aalborg Universitet har lavet en brochure, hvor man læse mere om de arktiske studier. Brochuren kan downloades fra universitetets hjemmeside.

20. marts 2017

Vækst i grønlandske fødevarer

Konference skal sætte gang i udviklingen i den grønlandske fødevaresektor

Grønlandske fødevarer er meget andet end rejer.
Det spirer og gror over alt i den grønlandske fødevarebranche – både blandt iværksættere og etablerede virksomheder. Samtidig står den grønlandske fødevaresektor med en historisk mulighed, fordi hele verden tørster efter produkter med en god historie og som er fremstillet under bæredygtige og etisk forsvarlige forhold.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Network har taget initiativ til konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic”, som foregår på Grønlands Universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik, onsdag den 22. marts 2017.

Konferencen samler en række repræsentanter for den grønlandske fødevarebrancher og specialister fra både forskningsverdenen og erhvervslivet og byder på en stribe oplæg samt workshops, der alt sammen har til formål at inspirere til en øget satsning på de grønlandske fødevarer – både på hjemmemarkedet og til eksport.

Konferencen er blevet til i et samarbejde mellem Brugseni, Royal Greenland, Sermersooq Business Council og Arctic Import, der tilsammen udgør ABN’s fødevaregruppe.

Allan Frost.
Formanden for fødevaregruppen, direktør Allan Frost, Arctic Import, skrev i fredags i en kronik i den grønlandske avis Sermitsiaq blandt andet:

”Det er vores ambition, at konferencen bliver endnu et trin i en udvikling, der skaber grobunden for vækst – og måske fører til et grønlandske fødevaremanifest – i stil med Det nye Nordiske Køkkenmanifest, der i 2004 blev et pejlemærke for mange kokke og fødevareproducenter, der sidenhen har redet på en succesbølge med både Michelin-stjerner og andre anerkendelser til følge – og som ikke mindst har styrket den nordiske fødevareproduktion både på havet, i markerne, på fabrikkerne og i restauranterne.

Men konferencen går dybere end bare markedsføring. Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen. Især kan de strenge regler for import til EU og altså også Danmark være en stor barriere for mange iværksættere.

Det er også vigtigt, at vi får sat nogle målbare og realistiske pejlemærker for udviklingen af de grønlandske fødevarer. Hvad er det, vi vil – og hvornår er det en succes? Det er nemlig ikke nødvendigvis verdensmarkedet, der er sagen for alle grønlandske producenter. Mindre kan gøre det, og selv få flere arbejdspladser har enorm betydning for den grønlandske økonomi.”

Fødevareproduktion er Grønlands største og vigtigste erhverv. 90 procent af landets eksport er fiskeprodukter, og grønlandske rejer er kendt verden over for den høje kvalitet. Det er et kvalitetsstempel, som andre grønlandske produkter kan leve højt på og åbner døre på eksportmarkederne.


Arctic Business Network er et erhvervsnetværk for virksomheder, organisationer og institutioner  i Arktis, herunder særligt Grønland og det nordatlantiske område. Netværket har næsten 100 medlemmer i Grønland og Danmark.

15. marts 2017

Grønland er noget helt særligt

Island er måske ikke forbilledet

Carina Ren lagde op til debat om
det grønlandske turismelandskab.
De seneste års massive fremgang i den islandske turisme er ofte nævnt i den grønlandske turismedebat som et eksempel på, at der med få midler kan skabes en kæmpemæssig turistindustri i Grønland - og det islandske eksempel var også til debat, da turismeforskeren og lektor Carina Ren fra Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Logistik og Samarbejde under Aalborg Havn tirsdag havde inviteret til et symposium om den grønlandske turisme.

- Det er måske bedre at sammenligne Grønland med Nordnorge frem for Island, lød det i debatten på symposiet, hvor det samtidig blev understreget, at Grønland er en helt særlig kombination af kultur og natur på trods af lighederne med andre destinationer.

Debatten blev styret af Rebekka Knudsen fra Greenland
Perspective (th).Til venstre Ilja Leo Bang fra AECO og
Frederik Lennert fra Icefjord i Ilulissat.
Carina Ren mener, at Grønland står med tre muligheder. Den skalerbare masseturisme, hvor pris og volumen er et afgørende parameter, nicheturismen der satser på eksklusive oplevelser for få, men velbeslåede turister og endelig en lokalbaseret turisme.

Debatten kom vidt omkring - og der blev blandt andet efterlyst gammeldags turistkontorer, som kan sikre lokalt samarbejde, så turisterne ved, hvor de skal henvende sig, når de er i Grønland.

I øvrigt blev det fremhævet med klar adresse til de grønlandske politikere, at hvis der skal ske udvikling på turismeområdet, er det i lighed med råstofområdet nødvendigt med en forudsigelig og langsigtet politik, hvor rammebetingelserne ikke ændres med kort varsel. Turistfolkene mener blandt andet, at debatten om de grønlandske lufthavnes fremtid er med til at skabe usikkerhed om investeringsgrundlaget.

Symposiet var en afrapporterering af et for-projekt om det grønlandske turismelandskab, hvor Ren og hendes medarbejder Daniela Chimirri har talt med en række centrale spillere i den grønlandske turismebranche. Symposiet havde samlet 30 deltagere fra både turisme- og forskningsverdenen.

Hæder til Martin Sandy Shalmi

"Martin giver aldrig op"

En rørt og overrasket Martin Sandy Shalmi
modtog en særlig pris for sin indsats på råstofområdet.
Til venstre naalakkersuisoq Mûte B. Egede.
Det var en glad, rørt og overrasket Martin Sandy Shalmi, CEO i Xploration Services Greenland, der i forrige uge modtog en særlig pris for sin indsats på råstofområdet. Det skete i forbindelse med den traditionsrige Greenland Day på råstofmessen PDAC i Toronto.

– Der er tradition for, at vi ved denne lejlighed uddeler en pris som Prospector and Developer of the Year til et firma, der foretager efterforskning i Grønland. I år har vi valgt at gøre det anderledes og give en pris til en af de personer, der står ’bag scenen’, når efterforskningsaktiviteterne sker, forklarede Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede, og fortsatte:

 – Vi er alle klar over, at mineindustrien er en hård business: Det er hårdt, det tager tid, og hvis det ikke lykkes første gang, må man prøve igen. Men man må aldrig give op. For at markere det har vi valgt at give en pris til en person, hvis mangeårige indsats har stor værdi, både for samfundet og for de selskaber, der arbejder i Grønland, nemlig Martin Sandy Shalmi.

- Martin er en person, der ikke kender ordet "give op",  Han kan tænke nyt, finde nye måder at gøre tingene på og lægger alle sine kræfter i det. Det nyder mange godt af, især efterforskningsselskaberne, der får hjælp i felten fra medarbejderne i Xploration Services Greenland.

 – Derfor fortjener du anerkendelse, og det er mig en glæde at overrække dig årets særlige pris, der gives for innovation, initiativ og beslutsomhed, sagde Egede til Martin Sandy Shalmi, der som det synlige tegn på prisen modtog et maleri af kunstneren Iiggiti Møller fra Nuuk.

– Jeg er meget glad for den anerkendelse af mit arbejde, prisen er udtryk for, siger Martin Sandy Shalmi. Jeg vil dele æren med mine partnere og medarbejdere, for det er indsatsen fra os alle sammen, der har ført os frem til den plads, som Xploration Services Greenland har i dag: Vi har skabt en grønlandsk virksomhed, der er internationalt konkurrencedygtig på sit felt – ikke bare her i landet, men også i Skandinavien, hvor vi også udfører opgaver. Det er jeg rigtig, rigtig stolt af, slutter han.

Tele Greenland-ordre til nordjysk firma

Nyt system finder fejl i netværk

Kontrakten blev indgået på mobil-messen i Barcelona.
Det aalborg-baserede selskab 2operate og Tele Greenland A/S har natop underskrevet en kontrakt om et Operations Support System (OSS), som skal forenkle driften af de grønlandske telenetværk.

2operate forklarer i en pressemeddelelse, at firmaets hjælper teleselskaber med at etablere effektive arbejdsprocesser i kundeservice og netværksovervågning. Virksomhedens systemer automatiserer fejlfinding og øger derved produktiviteten i netværksdriften.

Selve underskrivelsen af aftalen fandt sted på Mobile World Congress i Barcelona den 28. februar.

2operate og Tele Greenland A/S har tidligere samarbejdet og afsluttede i 2016 et fælles projekt for det Europæiske Rumagentur, ESA, hvor man udnytter af koncepter fra jordbaseret telekommunikation inden for satellit-kommunikation.

2operate er en nordjysk software-virksomhed, der laver systemer til overvågning af tele- og satellit-netværk.

- Vi har udviklet en Operations Support System (OSS)-løsning, herunder en “kunstig hjerne” til automatiseret diagnosticering, der er inspireret af metoder fra det medicinske område. Ved hjælp af 2solve er teleselskaber i stand til at øge produktiviteten ved at tillade personale i både kundeservice og netværksdrift at forstå netværket bedre og hurtigere, siger Christian Ingerslev Sørensen, administrerende direktør for 2operate.

10. marts 2017

Gør drømme til virkelighed

Stort iværksættertema i AG

- Jeg tror, det kræver et særligt drive at være iværksætter i Grønland. Der er så mange udfordringer med vejret og vores infrastruktur. Det er hårdt arbejde, men jeg er vild med det. Det mener stifteren og ejeren af Inuk Hostel i Nuuk, Liisi Egede Hegelund.

Man kan læse Hegelunds og en lang række andre grønlandske iværksætteres erfaringer i et tillæg til AG, som udkom forleden.

Temanummeret sætter fokus på grønlandsk iværksætteri og indeholder foruden interviews med iværksættere gode råd, vejledning og staldtips til grønlændere, der drømmer om en fremtid som iværksætter.

I lederartiklen i tillægget understreger AG's chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen også det hårde arbejde som iværksætter. Men han påpeger også et væsentligt perspektiv ved iværksætteriet: Man kan skabe en bedre fremtid ikke alene for den enkelte iværksætter, men også for alle andre.

Iværksættertemaet er blevet til i samarbejde mellem AG,  Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, Greenland Business og Destination South Greenland.

Læs AG's iværksættertema.

Succes på PDAC

Tilfredshed med den grønlandske indsats

Der var stor interesse for de grønlandske stande på PDAC.
PDAC er slut for denne gang. På vej hjem fra Toronto fortæller ABN's netværksleder, Ellen Arnskjold, at hun er meget tilfreds med årets konference:

- Verdensmarkedspriserne har stabiliseret sig og er endda for visse produkters vedkommende stigende.. Det giver optimisme og håb for fremtiden - og det kunne vi tydeligt mærke på PDAC, for vi regner naturligvis også med, at den optimisme kommer Grønland til gode, fortæller Arnskjold.

Stor optimisme på PDAC, fortæller Ellen Arnskjold.
Hun glæder sig især over mange besøgende ved de grønlandske stande på udstillingen. Med et fastlagt vagtskema var alle deltagende virksomheder med til at repræsentere Grønland og fik samtidig mulighed for at eksponere sig selv sammen med et samlet erhvervsliv i Grønland.

Ellen Arnskjold fremhæver også tirsdagens eftermiddagsprogram, som bød på et fælles arktisk og nordisk seminar om "sustainable practises" i mineindustrien. Det handlede blandt andet om, at lokal accept er en vigtig succesparameter i alle udviklingsprojekter, og så skal virksomhederne opføre sig bæredygtigt på en lang række områder som uddannelse, arbejdskraft, underleverandører  og miljø.

PDAC er verdens største messe for
 råstoffer og mineindustri
.
Ellen Arnskjold mener, at især en lang række canadiske erfaringer kan være god inspiration for grønlandske projekter i den forbindelse, så der bliver banet vej for mere uddannelse og dermed et løftet kompetenceniveau.

Arctic Business Network vil i den kommende tid behandle erfaringerne og lærdommen fra årets PDAC på en række medlemsmøder. Det sker den 21. marts i Nuuk, 4. april i København og 5. april i Aalborg.

Læs mere på Arctic Business Networks hjemmeside.

9. marts 2017

Greenland Day

Stor optimisme i mineindustrien

Der var rift om pladserne til Greenland Day.
- Der er optimisme i råstofbranchen, fortæller ABN's netværksleder Ellen Arnskjold fra den traditionelle Greenland Day på PDAC i Toronto. Optimismen skyldes især stigende råvarepriser og derfor større risikovillighed i branchen.

Greenland Day blev i år holdt som et fælles seminar mellem Grønlands Selvstyre og Grønlands Erhverv med bistand fra Generalkonsulatet i Toronto. Deltagere i det store arrangement var Grønlands Selvstyre, Råstofudvalget, Naalakkersuisoq Mûte B. Egede samt en stor erhvervsdelegation med flere end 60 deltagere fra 36 virksoomheder Samlet deltog næsten 300 mennesker i løbet af dagen, hvor der kun var siddepladser til 130 i lokalet, så der var kamp om pladserne.

 Programmet rakte lige fra promovering af geologiske potentialer, opdatering på de fremskredne efterforsknignsprojekter og paneldebatter med repræsentanter fra to af de kommende mineprojekter.

Der var ligeledes fokus på investeringer og de parametre, som er end del af alle projekter: hvordan der skabes infrastruktur til et efterforsknignsprojekt. Her bød Air Greenland, Tele Post og RAL på spændende præsentationer, der viste virksomhederne som stærke partnere på infrastrukturopgaven.

-Det er ottende gang, jeg deltager på Greenland Day og jeg må sige at dette fremstød for grønlandske projekter og for grønlandske leverandører har nået et nyt professionelt niveau. Det er tydeligt, at fokus er målrettet og der sendes et samlet budskabt om, at der i Grønland findes lovende projekter, og at der er en stor gruppe kompetente underleverandører til industrien, fortæller Ellen Arnskjold.

Naalakkersuisoq Mûte B. Egede deltog hele dagen igennem og sluttede dagen af under aftenens reception med at overrække den nyindstiftede pris for stærkt bidrag til innovation, engagement og vækst i den grønlandske efterforskningsindustri til Martin Sandy Shalmi.
Naalakkersuisoq for råstoffer Mûte B. Egede deltog hele dagen.
 Her i snak med GE-direktør Brian Buss Petersen.
Martin Sandy Shalmi modtog en nyindstiftet pris for
 innovation, engagement og vækst i den grønlandske efterforskningsindustri.

8. marts 2017

Lærdom fra Papua Ny Guinea

Seminar om minedrift

Mûte B. Egede sammen med Elisabeth Kingston
 fra Nunavut Chamber of Mining på PDAC.
Foto: Tusagassiivik
- De andres udfordringer er de samme som vores, siger Naalakkersuisoq Múte Bourup Egede, der netop har været til et seminar på PDAC-konferencen i Canada sammen med den øvrige grønlandske delegation.

På seminaret hørte man om erfaringerne med minedrift fra så forskellige steder som Papua Ny Guinea og Nunavut. Selv om disse to områder ligger på hver sin side af jorden, er det i sidste ende de samme tre ting, der afgør om det er muligt at starte en mine: Forekomsten skal vurderes til at være tilstrækkeligt attraktive, infrastrukturen skal være i orden – eller til at etablere – og samarbejdet mellem mineselskaber, regering og befolkningen skal være præget af enighed om udnyttelsen og ønsket om at skabe en succes.

- Det er vigtigt, at befolkning og industri har samme interesser, siger Múte B. Egede, der var glad for bidragene fra de internationale indlægsholdere:

- Især var det spændende at høre om Nunavut, der på nogle områder er meget forskellig fra Grønland, men alligevel har nogle af de samme udfordringer som os.

- I Nunavut er der allerede to store aktive miner, som beskæftiger over 1000 medarbejdere. Det forventes, at flere miner vil åbne i løbet af de næste par år. Vi kan derfor lære af dem og blive bedre til at forstå hvad der skal til, for at vi kan udvikle en sund mineindustri, der bidrager positivt til samfundet, siger han.

 - Jeg kan heldigvis se, at vi gør det rigtige: Vi udnytter tiden under den nuværende lavkonjunktur på at forberede os, så vi er forberedt når opsvinget kommer. Og det er præcis det vigtige råd, vi får fra lande med mange års minedrift: Hvis ikke man er klar, løber andre med forretningen. Derfor er jeg glad for at være med på PDAC sammen med virksomheder, organisationer og politikere, hvor vi i fællesskab afholder flere arrangementer, slutter Mûte B. Egede.

Medlemmerne af Arctic Business Network får mulighed for at høre mere om resultaterne fra PDAC, når netværket holder sine post-PDAC-møder. Det sker den 21. marts i Nuuk, 4. april i København og 5. april i Aalborg.

Danske efterskoler er populære

Grønlandske unge vil gerne på efterskole i Danmark

Især idrætsefterskolerne som HCI i Haverslev
er populære blandt de grønlandske unge.
 Foto: Per Lyngby/HCI
De danske efterskoler er populære hos de grønlandske unge. I år er knap 300 taget til Danmark for at gå på efterskole – og det er især idrætsefterskolerne, som trækker. Det fortæller uddannelsesvejleder Jonathan Johnsen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg til TV2-Nord.

De grønlandske skoleelever tager til Danmark både for at blive bedre til sproget og for at blive styrket rent fagligt, så de kan komme i gymnasiet.

Men det er ikke alle, der får drømmen om at tage på efterskole i Danmark opfyldt. For at komme på efterskole i Danmark, skal man godkendes af de grønlandske myndigheder, og det kan man kun, hvis man opfylder helt bestemte krav. Blandt andet skal man kunne tale lidt dansk, også skal man have en dansk kontaktfamilie, hvor man kan være i ferier og weekender. Men de krav kan især være svære at opfylde for de børn, som kommer fra de mindre grønlandske byer.

- De fleste grønlandske efterskoleelever kommer fra de store byer. Dem fra de små byer kan ikke rigtig tale dansk, så det er meget svært for dem at blive godkendt, siger Jonathan Johnsen.

Asymmetrisk relation

Jyllandsposten slår et slag for begejstringen i Rigsfællesskabet

Alle danske skoleelver bør få mulighed
for at opleve Færøerne og Grønland.
"Enhver, der har besøgt Grønland eller Færøerne, må undres over asymmetrien i relationerne mellem de tre nationer i rigsfællesskabet. Mens grønlænderne og færingerne typisk er velorienterede om aktuelle danske forhold, aner man en metaltræthed i det danske syn på vore nordlige venner, og timingen kunne næppe være mere uheldig". skriver Jyllandsposten i en leder mandag.

Lederen er en kommentar til både Færøernes og Grønlands planer om egne forfatninger. Avisen mener, at uanset er Rigsfællesskabet af stor betydning for Danmark og opfordrer derfor til en revitalisering:

"Den 21. juni vil det grønlandske flag vaje over officielle bygninger i Danmark, og den 29. juli gælder det Færøernes fane. Man kunne ønske, at den smukke markering kunne være startskuddet til en revitalisering af et unikt fællesskab.

Stednavne som Nuuk, Thule og Diskobugten samt Klaksvík, Mykines og Vágar burde ligge os lige så naturligt i munden som Korsør, Kerteminde og Viborg. Men mon ikke de i stedet føles mere fremmedartede end Berlin, Rom, Paris og London?

 Det er en skam, for Færøerne og Grønland beriger os på en lang række områder. Tænk, at man i vort kongerige kan opleve indlandsis, nordlys, søpapegøjer, isbjørne, forrevne klipper, frodige bakker samt fremmedartede sprog og sagn" mener Jyllandsposten og foreslår, at alle danske skoleelever bør få mulighed for at opleve Grønland og Færøerne i løbet af skoletiden.

Kedelig overraskelse

Grønland daler på investor-hitliste

Grønlands popularitet blandt investorerne er faldende.
- Det er en kedelig udvikling, mener
den grønlandske arbejdsgiverdirektør.
Det gik ikke så godt for Grønland, da Fraser Institute forleden på råstofkonferencen PDAC i Toronto offentliggjorde sin årlige hitliste over råstoflandendes popularitet blandt investorer.

På det overordnede ”Investment Attractiveness Index” er Grønland rangeret som nummer 55 i 2016; det er et fald på 29 pladser sammenlignet med 2015 - eller helt op til 48 pladser ringere end i 2013, hvor Grønland lå på en flot 7. plads.

- Den negative udvikling i Grønlands omdømme er desværre ikke en nyhed for Grønlands Erhverv, for vi har længe hørt kritik af rammevilkårene for mineindustrien i Grønland. Men at nedturen på skalaen i Fraser Institute´s analyse er så stor fra 2015 – 2016 er en meget kedelig overraskelse, siger direktør i GE Brian Buus Petersen.

I målingen indgår en vægtning af forhold omkring beskatning, royalty, arbejdskraftregulering, miljøregler, infrastruktur og industriens generelle opfattelse af det politiske system og lovgivningen. Ser man isoleret på ”Policy Perception Index” som udtryk for tilliden til det politiske klima og myndighedernes håndtering og regulering omkring råstofsektoren, er nedturen endnu mere markant med et fald på 38 pladser til 63 i 2016 fra en plads som nr. 25 i 2015.

Brian Buus Petersen formoder, at usikkerheden om de store mineprojekter i Sydgrønland og især spørgsmålet om uranudvinding spiller ind foruden usikkerhed omkring sagsbehandling og lovgivning generelt.

Efter offentliggørelsen af Frasers undersøgelse manede flere af deltagerne i den grønlandske delegation til ro, fortæller Arctic Business Networks netværksleder Ellen Arnskjold fra Toronto:

- Flere aktører fra den grønlandske efterforsknings- og kommende mineindustri gav til kende under en paneldebat ved Greenland Day, at de mener, at undersøgelsen ikke tegner et realistisk billede. Der argumenteres med at datagrundlaget er lille og dels fordi der ikke har været markante ændringer i politiske og juridiske forhold det senere år. Det er i hvert fald ikke en måling som kan stå alene, forklarer Arnskjold.

Medlemmerne af Arctic Business Network får mulighed for at høre mere om Fraser Institutes undersøgelse, når netværket holder sine post-PDAC-møder. Det sker den 21. marts i Nuuk, 4. april i København og 5. april i Aalborg.

3. marts 2017

Arbejdstøj til Piorsaavik

Byggemarked med socialt engagement

De unge fra Piorsaavik er klar til at trække
 i arbejdstøjet, der er en donation fra Stark.
Byggemarkedskæden Stark, der driver seks byggemarkeder i Grønland, er stærkt engageret i den grønlandske udvikling - især på østkysten, hvor virksomheden som den eneste har et byggemarked i Tasiilaq.

Stark har derfor besluttet at støtte Piorsaavik i Taasilaq med arbejdstøj og sko, så eleverne er rigtigt klædt på til arbejdet på værkstedet.

Piorsaavik er et særligt grønlandsk værkstedstilbud til unge mellem 16 til 24 år, som er ledige ikke har kunnet finde vej ud til eller magter at begå sig i arbejdsmarkedet. Det er blandt andet unge, der ikke har påbegyndt uddannelse eller afbrudt uddannelse, unge der står i en uafklaret situation og unge der ikke er arbejds- eller uddannelsesparate af personlige, sociale eller helbreds-mæssige årsager.

Nyt polarforskningsskib

Norge satser stort

Det nye norske polarforskningsskib er kæmpestort
og rummer blandt andet plads til 35 forskere og to
helikoptere.Foto: Øystein Mikkelborg/Norsk Polarinstitutt
Norge har kigget dybt i statens tegnebog og satser nu stort på at befæste positionen som et af verdens førende lande inden for polarforskning. Forleden var der stabelafløbning på landets nye forskningsskib, Kronprins Haakon.

Nordmændene investerer 1,4 milliarder norske kroner i et nyt isbrydende forskningsskib, der skal afløse den bedagede Lance, som har tjent Norsk Polarinstitutt siden 1992 og forinden da var trawler.

For de mange penge får Norsk Polarinstitutt en moderne forskningsskib, der skal overvåge miljø- og klimatilstanden i Arktis og Antarktis og drive forskning og undervisning på en tryg og miljøvenlig måde.

Det nye skib, som bliver bygget i Italien og forventes sat i drift næste år, er kæmpestort - 100 meter langt og 21. meter bredt. Det er klassificeret som isbryder i klasse PC 3 og kan sejle kontinuerligt i 65 døgn. Mandskabet bliver på 15 mand og samtidig rummer skibet plads til 35 forskere. Skibet har plads til to helikoptere.

Efter stabelafløbningen skal skibet nu rigges til. Norsk Polarinstitutt forventer skibet driftklart i begyndelsen af næste år. Norsk Polarinstitutt står som ejer af skipet, mens det norske Havforskningsinstituttet skal stå for driften,, og Universitetet i Tromsø vil være største bruger.

Stabelafløbningen fandt sted næsten samtidig med, at U.S. Coast Guard kontraherede med fem amerikanske virksomheder om udviklingen af en ny isbryderklasse til brug i Arktis. Amerikanerne forventer at påbegynde byggeriet af en række isbrydere i den nye klasse i 2019.

GE advarer mod hjemtagning

Arbejdsmiljøområdet er et teknisk og juridisk kompliceret område

Brian Buus Pedersen frygter, at hjemtagningen vil fjerne
Grønland fra målet om en selvbærende økonomi.
Grønlands Erhverv er betænkelig ved Naalakkersuisuts planer om at hjemtage arbejdsmiljøområdet.

- Samfundet har i forvejen store udfordringer og uløste opgaver inden for en række andre forvaltningsområder, hvor landskassens begrænsede midler og faglige ressourcer kan anvendes meget bedre til gavn for samfundet og borgerne, mener Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv.

- Arbejdsmiljøområdet er et teknisk og juridisk kompliceret område, der kræver stor faglig ekspertise, som ikke findes her i landet i dag. Det betyder, at vi skal ud at købe den ekspertise, og Grønlands Erhverv finder det meget tvivlsomt, om de 1,3 millioner kroner, der er afsat til dette i lovforslaget, er tilstrækkeligt. Der er betydelig risiko for, at Grønland lovgivningsmæssigt ikke kan følge med samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling.

Buus Pedersen foreslår i stedet, at Grønland satser på en effektiv handlingsplan for folkeskolen og hjælp til de socialt udsatte, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet.

- Vi har hårdt brug for fokus og prioritering i den offentlige forvaltning, hvis vi skal tættere på en selvbærende økonomi. Hjemtagningen af arbejdsmiljøområdet fjerner os fra det mål, siger Brian Buus  Pedersen.

Grønlandsk messe i Aarhus

Henvender sig til iværksættere

Nukiga laver grønlandsk erhvervsmesse i Aarhus.
Under navnet Internationalt KontaktForum arrangerer netværket Nukiga i Aarhus en grønlandsk erhvervsmesse.

Messen finder sted 6. til 7. september 2017 i Centralværkstedet i Aarhus og henvender sig til grønlandske iværksættere.

- Det er også muligt for etablerede virksomheder at skabe relevant netværk til potentielle advisory board muligheder, eksport netværk, møde nye kunder og i øvrigt mødes om en fokuseret dialog om forretningsudvikling relateret til Grønland, fortæller Anders Günzel-Jensen, der er leder af Nukiga Erhverv.

Man kan læse mere om erhvervsmessen på Nukigas hjemmeside.