6. juli 2016

God sommer

Vi lader op til en aktiv arktisk efterårssæson

ABN sætter fokus på værdien af netværk og klynger.
 Arktisk Byggeskik II bliver efterårets helt store begivenhed.
Ferietiden er over os - og vi holder en kort pause med nyhedsstrømmen her på bloggen. Vi er tilbage igen i begyndelsen af august efter en forhåbentlig afslappende sommerferie.

Der bliver også god brug for ferien, for sekretariatet er netop nu i gang med at planlægge et spændende og aktivt efterår, hvor der være et knivskarpt fokus på business i Arktis.

Første medlemsmøde efter ferien er 24. august i Aalborg og 7. september i Nuuk, hvor der bliver sat fokus på at optimere værdien af medlemskab af netværk og klynger. ABN har inviteret to oplægsholdere, som vil fokusere på, hvordan netværksrelationer opstår, hvordan dynamikken i netværk og klynger kan skabe nye muligheder for samarbejder, ide-skabelse og forretningsmuligheder samt hvilke værktøjer, der understøtter udviklingen.

Senere på året vil der være netværksmøder i arbejdsgrupperne for Arktisk Byggeskik og Arktiske Fødevarer, ligesom der bliver søsat et spændende nyt ABN-tema, der skal fokusere på Arktisk Affald og Genanvendelse.

En af efterårets helt store begivenheder bliver Arktisk Byggeskik II, som netværket arrangerer i samarbejde med Artek. Konferencen, som har et bredt fokus på på mulighederne for transatlantisk samarbejde om det grønlandske byggeri, løber af stabelen den 14. september i Nuuk. Konferencen følger den succesfulde konference i februar, blev ABN blev inviteret til at lave en opfølgende konference med et tema om, hvordan samarbejde hen over Atlanten kan bidrage til en bedre byggeskik. Program og nærmere information følger.

Vi skal heller ikke glemme Polarfish-messen i Sisimiut, der er Nordatlantens største af sin art. Det sker den 23-25. september. ABN har deltaget i planlægningsarbejdet og bidrager blandt andet til et planlagt eksportforløb, hvor ABN medvirket til etableringen af mentorordninger for virksomheder med eksportpotentiale.

Som sagt er bloggen tilbage med arktiske erhvervsnyheder i begyndelsen af august. Vi ses igen til den tid. Hav en god sommer.

Arktisk bofællesskab

Flyttedag

ABN-sekretariatet flytter ind i Det Arktisk Hus
 på Vesterbro i Aalborg, som bliver rammen om et
levende arktisk miljø med mange aktører.
Efter sommerferien flytter Arctic Business Network ind i Arktisk Hus i Aalborg, hvor der vil blive fast kontortid og i øvrigt et inspirerende arbejdsfællesskab i et levende arktisk miljø.

- Det bliver markeret ved en indflytningsdag for medlemmer og interesserede fredag den 12. august kl 12-16, hvor vi vil byde velkommen, vise rundt, lidt kaffe og kage og ikke mindst få en god snak om efteråret og forårets aktiviteter, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold og tilføjer, at der fremover bliver fast mulighed for at mødes med ABN-sekretariatet om onsdagen i Aalborg.

På generalforsamlingen i maj besluttedes det, at Arctic Business Network i lighed med blandt andet Arctic Consensus, AAU Arctic og Det Grønlandske Hus i Aalborg skal flytte sekretariatet ind i det nyetablerede Arktisk Hus på Vesterbro i Aalborg. Det er den beslutning, der nu er endelig konfirmeret af bestyrelsen, der netop har holdt sit første møde efter generalforsamlingen.

På mødet konstituerede bestyrelsen sig. Poul Hededal, der blev genvalgt for perioden 2016-2019, er fortsat formand. Henrik Rafn, Ini, er næstformand og ligeledes valgt i perioden 2016-2019, Herudover består bestyrelsen af Allan Frost, Artic Import og Jens K. Lyberth, Royal Greenland, der begge er valgt for perioden 2016-2018.

5. juli 2016

Samarbejde over Atlanten

Sermersooq og Aalborg kommune samarbejder om jobs

Sermersooq og Aalborg kommuner samarbejder om at
skaffe jobs til ledige grønlændere, fortæller direktøren
 for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen.
Kommuneqarfik Sermersoooq mangler bygningsarbejdere - og samtidig går der ledige grønlændere i Aalborg. Det er baggrunden for, at de to kommuner nu har indledt et samarbejde for at få ledige grønlændere i job, fortæller Nordjyllands Radio.

Med på sidelinien er Det Grønlandske Hus i Aalborg. Her fortæller direktør Søren Stach Nielsen til den nordjyske radio:

- Vi skal have fundet ud af, hvordan vi får de bedre velfungerende grønlændere ud i job.

Baggrunden for projektet er, at byggesktoren i Sermersooq, der blandt andet omfatter den grønlandske hovedstad Nuuk, mangler medarbejdere:

- Vi skal finde en gruppe på 15-20 unge, som skal gennemgå et ti-uger langt kursus med henblik på at tage hjem og arbejde.

- Vi vil desuden forsøge at hjælpe de ledige grønlændere i arbejde gennem øget kontakt til de private virksomheder i Aalborg, som har grønlandske tilhørsforhold. Det er blandt andet flere maritime virksomheder, siger Stach Nielsen.

Landmænd kræver handling

Der skal gang i generationsskiftet

Det grønlandske landbrug beskæftiger sig primært med
 fårehold. Fåreholderne slås med både gæld og rabies,
 fremgår det af en udtalelse fra det
 grønlandske landbrugsråd.
Det grønlandske landbrug er gældstynget og landmændene kræver derfor en gældsanering hurtigst muligt. Det fremgår af en udtalelse fra det grønlandske landbrugsråd, der holdt møde i Narsaq den 29. juni.

- Ved at sanere gammel ESU gæld vil alvorlige forhindringer og økonomiske problemer hos de svageste og mellemste fåreholdere blive væsentligt minimeret og dermed give rum til udviklingsmulighed og konsolidering. Ved initiativet forventes der også ske nemmere generationsskifte og nye kræfter komme til i landbrugserhvervet, siger Landbrugsrådet. -

Den gennemsnitslige indtægt pr. fåreholdersted udgjorde i 2014 i alt 826.000 kr. Heraf udgjorde direkte offentlige tilskud til fåreholderstederne i gennemsnit 159.000 kr., hvilket svarer til 19 % af indtægterne. Der er en stor spredning på indtægterne, der varierer imellem 400.000 og 1.800.000 kr. Den store variation betyder, at det ikke er muligt at tegne et entydigt billede af fåreholderstedernes indtægter.

I udtalelsen fra Landbrugsrådet lægges der op til et styrket samarbejde om det grønlandske landbrug:

- Landbrugsrådets medlemmer er enige om, at samarbejdet i Tilsynsudvalg for Landbrug skal styrkes og arbejdet koordineres bedre mellem de forskellige partnere. Der er ligeledes enighed om at Veterinær- og Fødevaremyndigheden skal blive fast medlem i udvalget.

Tilsynsudvalget for Landbrug omfatter følgende medlemmer; SPS, Kommune Kujalleq samt Konsulenttjenesten for Landbrug.  Tilsynsudvalget har ansvar for at føre kontrol med at fåreholderne lever op til gældende regler for håndtering og behandling af husdyr.

- Landbrugsrådet ønsker også en styrket indsats mod rabies: - Afslutningsvis vil Landbrugsrådet henvise til den seneste halvandet års problemer med rabiestilfælde i Sydgrønland og i den forbindelse henstille til at der fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden laves et vaccinationsprogram for at minimere rabiestilfældene.

1. juli 2016

God tur, Emil

Nyttige afskedsgaver

Emil Skjervedal blev sendt af sted med tak fra
direktør Lise-Lotte Terp. Fjeldhatten med tilhørende
myggenet var en af de mange gaver.
Torsdag sagde Arctic Consensus farvel til organisationens medarbejder gennem en årrække, Emil Skjervedal, der flytter til Grønland.

Afskeden foregik ved en festlig reception i Det Arktiske Hus i Aalborg. Emil Skjervedal blev sendt af sted med mange gaver, som han får brug for i Grønland - blandt andet myggenet og en ulden fjeldskjorte.

Arctic Consensus-direktøren Lise-Lotte Terp takkede Emil for arbejdet - og lovede, at han ikke ville slippe for at høre fra Arctic Consensus i fremtiden.

Organisationen arbejder nemlig tæt sammen med Kommuniqarfik Sermersooq, hvor Emil Skjervedal fremover skal beklæde posten som direktionsassistent.

- I familien har vi længe haft et stærkt ønske om at flytte til Grønland, så da muligheden opstod, var beslutningen ikke svær at træffe, selvom det altid er vemodigt at sige farvel til gode kollegaer og samarbejdspartnere, fortalte Skjervedal om baggrunden for at flytte til Nuuk.

Klar til Polar Fish

Grønlandsk eksport skal øges

Polar Fish er Grønlands største messe. Foto: AKKC
Omkring 50 udstillere står klar til at tage imod gæsterne til Polar Fish messen i Sisimiut i Grønland 23.-25. september. Her vil de vise nye tendenser, metoder og nyt materiel til fiskerierhvervet og andre erhverv. Desuden byder arrangørerne af messen på en stribe foredrag, der både henvender sig til virksomheder, iværksættere og besøgende på messen.

Messens seminarer vil kredse om temaerne eksport, finansiering og rammevilkår for fiskerierhvervet, og der vil både være foredrag og debatter. Business Aalborg og Artic Circle Business står bag et seminar om eksportforløb, der særligt henvender sig til lokale og nationale grønlandske virksomheder og iværksættere.

En af de væsentligste forudsætninger for økonomisk udvikling i Grønland er at eksporten øges. Derfor tilrettelægges et forløb for grønlandske virksomheder, der endnu ikke har udnyttet deres fulde potentiale på eksportfronten. Der vil blandt andet blive udarbejdet skriftlige business cases med udførlige budgetter, der kan danne grundlang for at søge finansiering hos eksterne parter, banker m.m. GrønlandsBanken, Greenland Venture, Greenland Business og Vækstfolden sætter fokus på vækst og eksport med et seminar om finansiering. Her vil besøgende på messen, lokale erhvervsvirksomheder, studerende og ansatte i det offentlige få mere at vide om relevante finansieringskilder.

Derudover er der gang i planlægningen af en paneldebat om rammevilkår for fiskerierhvervet med de væsentligste aktører på området, ligesom KNAPK også holder foredrag og informationsmøder under messen.

Polar Fish-messen i Sisimiut arrangeres i et samarbejde mellem Qeqqata Kommunia, Arctic Circle Business og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC),

Whistleblowere i Grønland

Medarbejdere kan rapportere virksomheders kriminalitet

Nu kan grønlandske medarbejdere blæse i fløjten,
hvis de støder på uregelmæssigheder i organisationen.
 Foto: WikiPedia
Inatsisartut har netop vedtaget, at den danske persondatalov skal sættes i kraft i Grønland. Det giver giver både offentlige myndigheder, selvstyreejede selskaber og private virksomheder i Grønland mulighed for at etablere en whistleblowerordning. Det fortæller advokat Anita Strauss Sørensen fra Nuna Advokater i et nyhedsbrev.

Kort fortalt går den såkaldte whistleblower-ordning ud på, at en virksomhed eller institutions medarbejdere får mulighed for anonymt at rapportere uregelmæssigheder eller ulovligheder begået i virksomheden.

Det er ikke alt mellem himmel og jord, der kan rapporteres via en whistleblowerordning. Når en medarbejder vælger at ”blæse i fløjten” og for eksempel gør opmærksom på en lovovertrædelse foretaget af en kollega, indebærer det indsamling og behandling af meget følsomme persondata. Whistleblowerordninger skal derfor udformes, så de overholder persondatalovens regler og må ikke sættes i kraft uden godkendelse fra Datatilsynet, fortæller Anita Strauss Sørensen.

Rapporteringer kan derfor eksempelvis vedrøre kriminelle handlinger, for eksempel bestikkelse, bedrageri, underslæb og forfalskning af dokumenter, afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder,overtrædelser af arbejdssikkerhedsstandarder, vold eller seksuelt overgreb mod ansatte, forurening, korruption eller uregelmæssigheder vedrørende regnskabsføring og revision

Der er pt. ingen grønlandske virksomheder - hverken offentlige eller private - som har etableret og registreret en whistleblowerordning, da den gamle registerlov ikke gav mulighed for dette.

- Sammen med vores danske samarbejdspartner - Horten advokatfirma - har vi stor erfaring med etablering af whistleblowerordninger. Denne erfaring vil være nyttig i rådgivningen af grønlandske virksomheder, som ønsker at etablere en whistleblowerordning, da det er vores klare forventning, at den grønlandske persondatalov, som er underlagt tilsyn af Datatilsynet i Danmark, vil blive administreret og fortolket på samme måde som den danske persondatalov, mener advokaten.