29. februar 2016

Stor interesse for OPP

Grønland bedre end sit rygte

Den nye havn i Nuuk er finansieret i et
samarbejde med amerikanske kapitalfonde.
- Den grønlandske økonomi er udfordret, men Selvstyret er bedre end sit rygte. Der er store potentialer for vækst i turisme, råstofudvinding og fiskeri. Det fastslog kommiteret i Naalakkersuisuts finansdepartement fredag, da han talte ved en konference om OPP-finansiering i Grønland.

Grønland står over for store investeringer i de kommende år - og den seneste tid har der været stor fokus på mulighederne for den såkaldte OPP-form, hvor det offentlige går sammen med private om at finansiere projekter i en form for totalløsning.

Der er et stærkts politisk ønske om
OPP-løsninger i Grønland, fastslog Peter Beck.
Det var baggrunden for, at advokatfirmaerne Horten og Nuna-advokater  havde inviteret til en konference om OPP-løsninger i Grønland. Konferencen foregik i København og havde blandt andre Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer, Randi Evaldsen som en interesseret tilhører.

OPP-formen er velkendt fra Danmark - og konferencen bød på flere eksempler som byudviklingprojektet Vinge fra Frederikssund og Carlsbergbyen, der begge blev præsenteret på konferencen.

- Der er i Grønland et stærkt politisk ønske om OPP-løsninger, fastslog Peter Beck, der pegede på modellen som velegnet især til store projekter, hvor investorerne udover penge kan bidrage med knowhow og viden om både udvikling og drift.

De nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat er oplagte muligheder, ligesom en udvidelse af vandkraftanlæggene i Sydgrønland og brug af vandkraft i forbindelse med råstofprojekter er oplagte muligheder, forklarede Beck.

Han blev bakket op af direktør for Grønlandsbanken, Martin Kviesgaard, der pegede på, at man blandt andet brugte en OPP-lignende model, da man i 90'erne opførte buksefjordværket syd for Nuuk.

- Senest er den nye havn i Nuuk, Sikuki Nuuk Harbour,  finansieret af amerikanske kapitalfonde i samarbejde med det selvstyreejede Royal Arctic Line som driftsselskab, fortalte Kviesgaard.

Den sidste kaffe

Brugerne tog afsked med DGH-Aalborg på Umanakvej

Brugerne tog afsked med huset på Umanakvej
 bogstavelig talt midt i flytterodet.
Besøgende fredag kunne notere, at der ikke var hejst flag foran Det Grønlandske Hus i Aalborg til eftermiddagens kaffemik for at markere, at huset nu flytter fra Umanakvej.

- Nej, desværre, flagene er allerede pakket ned, fortalte direktør Søren Stach Nielsen med et stort smil midt i flytterodet. For kaffemikken foregik bogstaveligt talt, mens flytningen ud af de veltjente lokaler stod på - og ud over at hilse på gæster måtte direktøren da også selv give en hånd med ved sækkevognene.

Kaffemikken samlede et væld af husets venner - først og fremmest de trofaste brugere fra Nordjyllands store grønlandske miljø. For mange var dagen lidt vemodig, for lokalerne nær Grønlands Torv har gennem 37 år været rammen om mange spændende aktiviteter - og huset har været med til at cementere den store rolle, Grønland spiller i den nordjyske hovedstad.

- Den rolle skal vi nu nok fortsat spille, når vi til maj flytter ind i Det Arktiske Hus på Vesterbro, siger Søren Stach Nielsen, der i øvrigt fortæller, at lokalerne på Umanakvej fremover skal bruges til flygtningecenter.

Det Grønlandske Hus i Aalborg vil i perioden frem til maj holde til i Tamassa i Aagade.
Direktøren giver en hånd med under flytningen.
Isbjørnen glæder sig til at flytte ind i DGH-Aalborgs nye
lokaler i Det Arktiske Hus på Vesterbro.
Bestyrelsesformand Lise-Lotte Terp udvekslede minder
fra husets 37-årige historie med en af de aktive
brugere, tidlige MF Otto Steenholdt.

26. februar 2016

Konference om affald

Stort behov for forskning i affalds- og spildevandshåndtering i Arktis

Sisimiut skal være vært for konference
om affaldshåndtering i Arktis.
Udviklingen i Arktis skaber nye udfordringer i forhold til affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse, menneskers sundhed, forvaltning af forurenet jord og beskyttelse af vandforsyningen. Der er et stort behov for forskning og udvikling af økonomisk overkommelige, robuste og holdbare tekniske løsninger, der sikrer vandforsyningen og miljøkravene i Arktis.

Det mener de hos ARTEK, DTUs afdeling for Arktisk Teknologi, og det er baggrunden for Artek Event 2016, der løber af stabelen 12. - 14 april i Sisimiut.

På konferencen inviterer man industrien, den offentlige sektor, forskere og andre med interesse for emnet til at præsentere, diskutere og udveksle ideer og erfaringer om håndtering af kommunalt og industrielt affald og beskyttelse af vandressourcerne i Arktis.

Konferencens emner omfatter en lang række emner som for eksempel problemerne med ødrift, spildevand i et koldt klima og udfordringer ved ikke kloakerede bysamfund. Alle konferencens temaer kan ses i invitationen på ARTEKs hjemmeside.

Center for Arktisk Teknologi afholder hvert andet år ARTEK Event - en international konference om arktisk teknologi. Konferencen foregår på Tech College Greenland i Sisimiut. ARTEK Event har til formål at belyse aktuelle tendenser, muligheder og udfordringer inden for arktisk teknologi, og dermed bidrage til vidensopbygning, netværksdannelse og mere generelt understøtte den teknologiske udvikling i Grønland. Eventen blev afholdt første gang i 2005.

Tab på jernmalm

Arktisk minedrift hårdt ramt af faldende priser

Nu rammer de faldende råvarepriser også Kiruna.
De faldende råvarepriser rammer den arktiske råstofudvinding hårdt. Sidste år måtte Store Norske indstille driften af en af selskabets kulminer på Svalbard, olieselskaberne inklusive de russiske har neddroslet forventningerne og efterforskningen - og nu er turen kommet til svenske LKAB, der gennem flere end hundrede år har udvundet jernmalm i Kiruna.

LKAB kommer ud af 2015 med et underskud på godt fem milliarder svenske kroner. Selskabet er i følge en pressemeddelelse forberedt på det dårlige resultat, og man har derfor iværksat en spareplan, der øjeblikkeligt skal reducere de årlige omkostninger med 800 millioner svenske kroner.

- Der er kun en vej frem for at sikre en bæredygtig minedrift i området. Vi skal øge produktiviteten - altså producere mere med færre ansatte og vi skal reducere omkostningerne ved at arbejde smartere. Vi skal fokusere på vores kerneaktiviteter og dermed tilpasse LKAB til markedets realiteter, siger administrerende direktør Jan Moström.

Den store mine i Kiruna er områdets altdominerende arbejdsplads. Bystyret og mineselskabet er i øjeblikket i gang med at flytte Kiruna to kilometer for at give plads til fortsat udvinding - og fordi minen har undermineret den eksisterende by, der med knap 20.000 indbyggere er på størrelse med Nuuk.

Møde aflyst

De særlige arktiske forhold

Dårligt vejr i Nuuk.
Onsdagens møde i Nuuk, hvor medlemmerne skulle have diskuteret Arctic Business Networks nye certificering, blev aflyst.

Årsagen var vejret. Netværksleder Ellen Arnskjold sad vejrfast det meste af ugen i Kangerlussuaq og måtte torsdag returnere til Danmark med uforrettet sag.

- Det er jo vilkårene, når man arbejder i Arktis. Her er det vejret, der bestemmer - og kan man ikke finde sig i det, er Arktis nok ikke det rigtige valg, fortæller Ellen Arnskjold, der nu arbejder på at arrangere et nyt medlemsmøde i den grønlandske hovedstad.

Umiddelbart efter sommerferien er det planen at holde tilsvarende møder i Aalborg og København, hvor der sættes fokus på at certificeringsprocessen - og ikke mindst hvordan man optimerer værdien af netværk og klynger til gavn for medlemmerne. Datoen for møderne er endnu ikke fastsat.

24. februar 2016

ABN certificeret

Netværkets historie er enestående

Sådan ser det nyerhvervede certifikat ud.
Arctic Business Network er netop blevet certificeret af den europæiske klynge- og netværksvirksomhed ESCA, der har belønnet det transatlantiske erhvervsnetværk med et bronze-stempel, der gælder for de næste to år.

Det er sket efter en såkaldt ”benchmarking”-analyse, hvor ESCA har analyseret ABN’s styrker og svagheder. Certificeringen er fulgt af en fyldig rapport med anbefalinger til den fremtidige udvikling af netværket.

Rapporten slår fast, at Arctic Business Network er ganske enestående i europæisk sammenhæng i kraft af netværkets bemærkelsesværdige lange historie og en bred medlemsskare, der repræsenterer en robust spredning på faglige områder og trods geografisk stor spredning overordnet også udviser en vis regional koncentration af medlemmer.

Der er også roser til Arctic Business Network for det løbende strategiudviklingsarbejde i et tæt samarbejde med medlemmerne.

ABN er på grund af sin historie et ganske
enestående netværk i europæisk sammenhæng.
Det er dog ikke alt, der er rosenrødt. ESCA påpeger, at netværkets finansieringsgrundlag bør styrkes. I europæisk sammenhæng ligger ABN i top, hvad angår medlemsfinansiering, men det er ESCA’s opfattelse, at klynger og netværk bør have en vis ekstern finansiering for at sikre levedygtighed på langt sigt og for at sikre, at netværket har de fornødne ledelsesmæssige og udviklingsmæssige ressourcer.

I en kommentar til certificeringen siger ABN’s netværksleder Ellen Arnskjold:

- Certificeringen er en anerkendelse af ABN’s historisk betingede udvikling og et fingerpeg om, at vi gør tingene på en fornuftig måde.

- Vi har med certificeringsrapporten fået et stærkt udviklingsredskab, så vi specielt kan få styrket nogle af netværkets svage sider, men inden vi sætter det arbejde i gang, skal vi have rapporten præsenteret for medlemmerne og sammen med dem diskuterer indsatserne. Netop den stærke involvering af medlemmerne er jo en af vores stærke sider – og det skal vi fastholde.

Certificeringsrapporten bliver præsenteret på et medlemsmøde i Nuuk onsdag eftermiddag. Mødet foregår hos Rambøll Grønland kl. 16.30. Mødet vil også byde på en præsentation ved ph.D. Stine Bylin Bundgaard, AAU, som har studeret udviklingen af netværksrelationer og blandt andet fulgt ABN over en tre-årig periode.  Stine Bylin er også en god kollega af ABN, idet hun er formand for Arctic Educational Network.

Ellen Arnskjold gør opmærksom på, at certificeringen er blevet muliggjort gennem et tilskud fra Aalborg Havn.

- Jeg vil i den forbindelse rette en stor tak til Aalborg Havn for deres store velvilje og imødekommenhed. Det er et godt eksempel på, at medlemmernes engagement er alfa og omega i al netværksdrift.

 ESCA er det europæiske sekretariat for klynge- og netværksanalyse. Sekretariatet er beliggende i Berlin og rådgiver netværks- og klyngeledelser i udvikling af organisationerne, så de bliver robuste og svarer til tidens og medlemmers krav. Siden 2008 har sekretariatet sammenlignet og certificeret flere end 800 europæiske netværk. ESCA er en del af EU’s konkurrencestyrkelses- og innovationsprogram.

Læs mere om ESCA.

23. februar 2016

Folketallet falder fortsat

Trussel mod den grønlandske økonomi
Flere siger farvel til Grønland.
Folketallet falder i Grønland, fortæller Grønlands Statistik.

1. januar 2016 boede der 55.847 personer i Grønland. Det er et fald på 137 personer i løbet af 2015. 

- Folketallet er nu det laveste i 20 år, skriver Grønlands Statistik i den årlige oversigt over det grønlandske befolkningsregnskab.

Samtidig med det samlede fald i indbyggertallet viser statistikkerne også et stigende folketal i Kommuneqarfik Sermersooq. Især stiger antallet af beboere i Nuuk. Alene i 2015 var stigningen på 324 personer og 31 procent af den grønlandske befolkning bor nu i Nuuk.

- Det er et kolossalt værdi tab for hele Grønland, både menneskeligt og økonomisk. Det betyder noget for udviklingen af vores land, for det bliver jo endnu sværere at nå vores mål. For nu skal vi jo importere endnu mere arbejdskraft udefra, siger direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen, til Jens Møllers blog.

Udviklingen er også blevet bemærket politisk. IA-formanden Sara Olsvig siger til Avannerleq.dk , at erhvervslivet og det private initiativ skal udvikles, hvis forholdene skal forbedres i landet, og fra regeringspartiet Atassut siger medlem af Inatsisartut, Steen Lynge:

-- For at hjælpe personer med lave indkomster, skal vi blandt andet se på beskatningen og forhøje personfradraget, så vi på denne måde forbedrer reallønnen.

22. februar 2016

USA vil genåbne Keflavik

Send in the Navy...

Keflavik-basen set fra luften i 1982 midt under
den kolde krig. Foto: Wikipedia
Den amerikanske flåde overvejer seriøst at genåbne Keflavik-basen på Island, meddeler den amerikanske forsvarsavis Stars and Stripes.

Det amerikanske forsvarsministerium har bedt om penge på næste års budget til at bygge en flyhangar på basen. USA drev den store flybase uden for Reykjavik fra 1951 og frem til 2006, og den blev regnet som et strategisk brohoved mod Rusland under Den Kolde Krig.

Denne gang er det ifølge Stars and Stripes' kilder i flåden også Rusland, der er årsag til oprustningen. Målet er at kunne holde bedre øje med russiske ubåde.

Da USA forlod Keflavik i 2006 opstod der et sikkerhedsmæssigt tomrum i området. I en periode var der en del franske fly stationeret på basen, men senere har Island indgået aftaler med blandt andet Danmark og Norge om kystbevogtning og SAR i det kæmpemæssige havområde omkring Island. Dette samarbejde blev styrket i 2011, da landene i Arktisk Råd på ministermødet i Nuuk blev enige om en bindende samarbejdsaftale på SAR-området.

Island er medlem af Nato, og Keflavik er blandt andet base for en del af alliancens AWACS-program.

Hvis den amerikanske base genåbnes, er det planen, at den skal være hjemsted for et antal A P8-A Poseidon overvågningsfly. Flyet er specielt velegnet til u-båds-overvågning.

19. februar 2016

Nyt medlem

Vigtigt at tænke på familien

Marianne Hansen fra Prokan Rekruttering har
mange års erfaring fra det grønlandske arbejdsmarked.
Prokan Rekruttering er nyt medlem i Arctic Business Network.

- Jeg har boet og arbejdet mange år i Grønland, oplyser partner i Prokan Rekruttering Marianne Hansen, der fra sit hyggelige kontor i Aalborgs gamle bydel fremover vil hjælpe virksomheder med at skaffe personale til Grønland i tillæg til virksomhedens mange rekrutteringsopgaver i Danmark.

Marianne Hansen har et solidt erfaringsgrundlag at trække på fra det tidligere hjemmestyre og det nuværende selvstyre, Naalakkersuisut. Hun har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver og er i øvrigt grønlandsk gift.

- Når man rekrutterer personale til Grønland, er det vigtigt at tænke hele familien ind i processen. Det kan ikke nytte noget, hvis far får et godt job, og mor og børnene ikke trives, siger Marianne Hansen.

- Et godt eksamensbevis er ikke nødvendigvis det vigtigste, når man rekrutterer til Grønland. Man skal også kunne tilpasse sig, og selv om udviklingen går hurtigt i Grønland, er det stadig meget forskelligt fra Danmark. Derfor er det vigtigt at sørge for hele familien, siger Marianne Hansen, der til gengæld også ud fra egne erfaringer kan love store oplevelser og udfordringer for den rette i det grønlandske samfund.

Prokan Rekruttering har meldt sig ind i Arctic Business Network for at være en del af det transatlantiske erhvervsmiljø.

- Jeg håber selvfølgelig på at møde nogle kunder, siger hun med et smil, men understreger, at det også betyder meget at få lejlighed til at høre om de nyeste tendenser på det grønlandske arbejdsmarked.

Læs mere om Prokan Rekruttering.

Central placering

Farvel til Umanakvej og goddag til Vesterbro

I disse tidligere banklokaler på Vesterbro i Aalborg
vil man fra 1. maj finde Det Arktiske Hus.
Det Grønlandske Hus i Aalborg opsagde sidste år lejemålet på Umanakvej og dermed sluttede en æra i Aalborgs Grønlandshistorie. Huset har holdt til på Umanakvej nær Grønlands Torv siden 1979.

Det Grønlandske Hus flytter til maj ind i lejede lokaler centralt placeret på Aalborgs hovedstrøg, Vesterbro, hvor der er nem adgang med offentlige transportmidler og samtidig mange parkeringspladser i området.

I en overgangsfase frem til indflytningen vil husets funktioner midlertidigt holde til i Tamassa i Aagade ved Aalborgs grønttorv. Tamassa vil fortsætte uændret som cafe og værested for folk med tilknytning til det grønlandske miljø i Nordjylland.

Resten af februar vil det ikke være muligt at købe grønlandske produkter i Det Grønlandske Hus, men fra 1. marts vil forhandlingen af de populære produkter som skibskiks, Figrolls, sødmælkspulver og Araba kaffe ligeledes ske i Tamassa, oplyser Det Grønlandske Hus i Aalborg på Facebook.

Bygningen på Vesterbro kommer til at hedde Det Arktiske Hus. Det Grønlandske Hus kommer til at stå som udlejer og fortsætter sin virksomhed uændret. Men samtidig er det planen, at huset udover DGH's aktiviteter også skal samle landsdelens arktiske aktører i et videnshus, som skal skabe synergi i den nordjyske hovedstads arktiske arbejde.

Lokalerne på Vesterbro har tidligere huset den nu hedengangne Nørresundby Bank.

 (Læs mere om et arktisk hus i Aalborg her.)

17. februar 2016

Rigsfællesskabets historie

Mødet mellem fangere, missionærer, konger og fiskere

Rigsfællesskabets historie er produceret af blandt andre
journalisten og ABN-medlemmet Martin Breum,
der her ses i samtale med Rigsfællesskabets afgående
arktiske ambassør, Erik Vilstrup Loranzen.
Med premiere i aften ser DR K i seks TV-programmer nærmere på Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne og stiller spørgsmålet: Hvad binder os egentlig sammen?

- Historien om Rigsfællesskabet er en vigtig del af vores fælles baggrund, men mange af os kender kun brudstykker af historien. Med denne serie vil vi på DR K gerne give seerne en mulighed for at få mere viden om den historie vi i Danmark, Grønland og Færøerne er fælles om. Og dermed også skabe et perspektiv og en større forståelse for den aktuelle debat, der er omkring Rigsfællesskabet og dets fremtid, siger Flemming Hedegaard, der er kanalredaktør for DR K.

Udsendelsesrækken kommer hele vejen rundt i de tre landes fælles historie. Her er både kærlighed og sammenstød, oprør og opgør, begejstring og fascination. Her er fortællinger om krigsskibe, konebåde og grindedrab. Vi ser på kongehusets rolle på Færøerne og Grønland gennem alle tider og kommer også omkring den nazistiske læge i Klaksvig. Her er fortællingen om knuste frihedsdrømme, Knud Rasmussen og magtspillet om de amerikanske baser. Vi kommer også omkring briternes indtagelse af Færøerne under 2. verdenskrig og Roosevelt, der ville købe Grønland af kongen. Vi hører om hjemmestyre, selvstyre, olieboringer, uran og ikke mindst om den stadig mere aktuelle drøm om uafhængighed, skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien er produceret af Jakob Gottschau og medlem af Arctic Business Network, journalisten Martin Breum. De to har i dag i Politiken en kronik om, hvorfor spørgsmålet om Rigsfællesskabet i dag er mere aktuelt end nogensinde.

Her er en smagsprøve på programmet:

16. februar 2016

Følg havneudvidelsen

Webcam fra Nuuks nye havn

Havneudvidelsen i Nuuk kan følges
 på webcam. Foto: Sikuki
Udvidelsen af havnen i Nuuk - Sikuki Nuuk Harbour A/S - skrider fremad. Havnen skal stå færdig i november 2016.

Den nye hovedkaj bliver 310 meter lang og kommer til at ligge  på Qeqertat, Admiralitetsøerne, omtrent over for den nuværende Atlantkaj.

 Anlægsarbejdet omfatter blandt andet bortsprængning af 300.000 kubikmeter fast fjeld inden for det nye havneområde, udførelse af 300 meter kajanlæg, etablering af containerplads og uddybning af det nye havnebassin. Der skal desuden opføres bygninger til blandt andet kontorer, pakhus og værksted på i alt 4.700 kvadratmeter.

-I anlægsarbejderne indgår der en betydelig andel af lokal grønlandsk arbejdskraft omfattende både faglærte, ufaglærte samt praktikanter og lærlinge, oplyser direktør Kurt Carlsen fra Per Aasleff A/S, der er totalentreprenør på projektet.

Sikuki har oprettet en hjemmeside, hvor man kan følge byggeriet. Der er blandt andet optagelser fra nogle af de store sprængninger - og så er der også to webcams, hvor man kan følge aktiviteterne live.

Læs Sikuki Nuuk Harbours hjemmeside.

Polarfronten lukker

Bladdøden fortsætter

Polarfronten er truet af bladdøden.
I sidste måned drejede den sydgrønlandske avis Tamanut Kujataani nøglen om, og nu er turen kommet til det populærvidenskabelige blad Polarfronten. Bladet står over for lukning, skriver bladet i sit seneste nummer, der udkom mandag.

Siden 1997 har Polarfronten populærformidlet om polarforskning. De første mange år som papirblad udgivet af Dansk Polarcenter, siden 2012 som digitalt e-magasin udgivet af Det Grønlandske Selskab.

- Bladet har været bindeled mellem de forskellige polarforskningsmiljøer i Danmark og er blevet læst af en bred skare af Grønlands- og forskningsinteresserede. Det skulle det gerne blive ved med, men som tingene står nu, ser det desværre ud til, at dette er det sidste, ordinære nummer af magasinet – i hvert fald i denne omgang. Det er ikke lykkedes os at finde midler til en fremtidig drift, men vi arbejder naturligvis videre på sagen, lyder det forhåbningsfyldt fra redaktionen.

Polarfronten har været et væsentligt bidrag til blandt andet undervisningen i folkeskolen, der nu må se sig om efter andre kilder til det højaktuelle arbejde med Arktis.

Læs det foreløbigt sidste nummer af Polarfronten.


15. februar 2016

Containerbyen

Arctic Winter Games sætter sit præg på Nuuk
Forberedelserne til Arctic Winter Games
 er i fuld gang. Foto: Sermersooq
I dagene 6. til 11. marts skal Nuuk være vært for de arktiske ungdomslege, Arctic Winter Games. Forberedelserne har været i gang længe - og nu begynder legene også at sætte sit præg på byen.

Containere er i løbet af weekenden blevet placeret rundt omkring i byen, og mange flere bliver sat op i løbet af de næste uger. Billederne viser, hvordan en række containere allerede nu er sat op ved parkeringspladsen ved Nukissiorfiit. Ved alle skisportsstederne vil containerne indeholde waxing-faciliteter, så sportsfolkene kan være sikre på, at deres ski glider bedst muligt under konkurrencerne.

Ved biathlon-banen vil der endvidere være kontor-, tidstagnings-, læge-, sikkerheds- og opbevaringscontainere. Samtidig vil der være opholdscontainere, hvor tilskuere og udøvere kan få varmen og få noget varmt at drikke.

 Demange unge sportsudøvere fra hele den arktiske verden skal bo på Nuuks mange folkeskoler. I forlængelse af skolerne bliver der opsat containere med toilet- og badefaciliteter, og disse vil også være at finde ved konkurrencerne. De mange containere bliver sat op i løbet af de kommende to uger og er lejet af Kommuneqarfik Sermersooq, indtil AWG er afsluttet.

Med knap 2000 sportsudøvere  er Arctic Winter Games den største begivenhed nogensinde i Nuuk. Sidst byen var vært for legene var i 2002, hvor der var cirka 1.000 deltagere.

11. februar 2016

Politikere i ilden

Folketinget skal se på grænsehindringer i Rigsfællesskabet

Mødet samlede næsten 70 tilhørere.
Spørgelysten var stor, da de to grønlandske medlemmer af det danske Folketing, Aaja Chemnitz Larsen og Aleqa Hammond, onsdag eftermiddag inviterede til borgermøde i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Her fik medlemmerne af det grønlandske miljø i Nordjylland en kort orientering om folketingsmedlemmerne arbejde.

Aleqa Hammond, Siumut.
Debatten koncentrerede sig om, hvad man kan gøre for at gøre det lettere at være grønlænder i Danmark. Der var ønske om blandt andet en sommerskole, der kan forberede de studerende på det særlige sprog, der bruges på universiteterne og et liv i et samfund, hvor alt er knyttet an til Nem-ID.

Også de studerende boligforhold blev berørt.

- Vi skal sikre, at der er kollegieværelser nok på de danske kollegier til de grønlandske studenter, mente Aaja Chemnitz Larsen, hvorimod Aleqa Hammond ønskede særlige kollegier til de grønlandske studerende:

- Så kan de bedre støtte hinanden, mente Hammond.

Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqartiigit
En spørger gjorde opmærksom på, at nogle grønlandske uddannelser ikke anerkendes i Danmark - og at det er en stor udfordring blev anerkendt af begge folketingsmedlemmerne.

Grønlænderne i Danmark oplever det også som et problem, at der er grænsehindringer inden for Rigsfællesskabet, så man for eksempel ikke bare sådan uden videre kan få tilsendt ubegrænsede mængder af sælkød fra Grønland.

Det grønlandske tidligere medlem af Folketinget
for Atassut, Otto Stenholdt, var blandt spørgerne.
- Vi er opmærksom på problemet og har udarbejdet en liste over grænsehindringerne, som jeg vil tage med i Grønlandsudvalget, sagde Aaja Chemnitz Larsen.

Mødet er et led i forberedelserne til den høring om grønlændere i Danmark, som Folketingets Grønlandsudvalg har besluttet at gennemføre. Det sker på initiativ af IA-folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz Larsen, efter at der i den offentlige debat sidste efterår kom fokus på grønlændernes vilkår i Danmark.

10. februar 2016

Vækstfonden positiv til arktisk investeringsbank

Stort behov for investeringer i den arktiske infrastruktur 

Vækstfonden hilser arktisk investeringbank
velkommen, siger direktør Christian Motzfeldt.
Det er god ide med en arktisk investeringsbank, for det er et område med et kæmpemæssige vækstmuligheder Det siger direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt, i en kommentar til planerne om en arktisk infrastrukturfond, som blev foreslået i januar på årets økonomiske topmøde i World Economic Forum i Davos.

- Der er et stort behov for investeringer i især lufthavne i Grønland. Både turisme og luftfart er vækstindustrier i øjeblikket – og erfaringerne fra Island viser, at det kan betale sig, siger Christian Motzfeldt.

- Investeringer i lufthavne vil også give et lift til andre industrier – ikke mindst fødevaresektoren som har et stort behov for hurtig distribution af friske og lokale fødevarespecialiteter.

- En udvidelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk vil helt sikkert gavne erhvervslivet og skabe grundlag for yderligere vækst. Investeringer i infrastruktur trækker altid nye investeringer med sig – somme tider på områder som man slet ikke kan forestille sig.

Vækstfond-direktøren stiller sig ikke afvisende over for et samarbejde med en arktisk investeringsbank.

- Vi har gode erfaringer med samarbejdet med internationele investeringsbanker – blandt andet den europæiske og den nordiske investeringsbank.

World Economic Forum i Davos har nedsat en tænketank, der arbejder med investeringer i Arktis. Tænketanken, der hedder Global Agenda on Arctic, har den tidligere norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre som formand.

Tænketanken barsler med en såkaldt Arctic Investment Protocol, som er en ikke-juridisk bindende aftale om principper for investeringer i Arktis, som investorer frivilligt kan tilslutte sig.

- Det er helt fint, mener Motzfeldt. 

- Det er logisk, at der er behov for en slags ”code of conduct” – også i Arktis, siger direktøren for den danske Vækstfond.

Vækstfonden er medlem af Arctic Business Network.

Nuuk satser på affaldssortering

Etablerer videnscenter

Sermersooq vil sortere affald.
Kommuneqarfik Sermersooq har etableret et Videnscenter for Affaldshåndtering i Nuuk.
Nuuk har i forvejen et moderne forbrændingsanlæg, men kommunen ønsker at blive endnu bedre til at håndtere affald og at dele sin viden med resten af landet.

Medarbejderne i Videnscentret planlægger og indsamler viden om, hvordan kommunen bedst skal håndtere affaldet nu og i fremtiden. Dette gøres blandt andet ved at afprøve nye metoder af affaldshåndteringer og spildevandsrensning for at vurdere, om de kan bruges i praksis i Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder.

I øjeblikket er Videnscenter for affaldshåndtering i gang med at teste et rensningsanlæg til natrenovation. Hvis den test forløber tilfredsstillende, vil sådanne anlæg om få år kunne give renere vand omkring kommunens byer og bygder.

Som et led i den nye affaldspolitik har kommunen indført affaldssortering på rådhuset i Nuuk.

Sermersooq kommunen understreger også, at al farligt affald skal sorteres fra. Det drejer sig blandt andet om eksplosivt affald, som f.eks. fyrværkeri og dynamit og anden eksplosive genstande skal afleveres til brandvæsenet og al ammunition samt våben skal afleveres til politiet.

 Al farligt affald bliver forsvarligt sorteret, pakket og sendt til videre forarbejdning i Danmark hos virksomheden Reno Nord i Aalborg.

Man kan læse mere om Sermersooqs planer på affaldsområdet i februar-nyhedsbrev fra forvaltningen for teknik og miljø.

8. februar 2016

Fortsat fokus på Arktisk Byggeskik

ABN faciliterer processen


Af Poul Hededal, formand for Arctic Business Network

Aalborg var sidste uge hjemsted for en konference, hvor 60 aktører i den grønlandske byggesektor diskuterede fremtidens arktiske byggeri og arktisk byggeskik. Der var repræsentanter fra alle dele af byggeprocessen – bygherrer, entreprenører, ingeniører, arkitekter, leverandører – og konferencen blev åbnet af det grønlandske landsstyremedlem for boliger, byggeri og infrastruktur, Naalakkersuisoq Knud Kristiansen.

Det anslås, at der i de kommende år venter en renovering af den offentlige grønlandske boligmasse i størrelsesordenen 6 – 12 milliarder kroner – en opgave der skal håndteres af en byggesektor, der normalt omsætter for knap en milliard kroner om året.  

Udfordringerne er massive, blandt andet fordi en stor del af den eksisterende boligmasse er plaget af problemer med dårligt indeklima, skimmelsvamp og i øvrigt slet ikke lever op til tidens krav om energieffektivitet.

Men hvad forstår vi egentlig  ved arktisk byggeskik? For nogle er det små pittoreske træhuse i mange forskellige farver og for andre er det tressernes boligblokke, som findes i mange grønlandske byer.
Kendsgerninger er, at den arktiske byggeskik har lige så mange udtryk som byggeskikken i andre samfund. Hver tid har sine tendenser, som præger byggeriet.

Ser vi historisk på det, er inuitterne kendt for igloerne, men det har aldrig været en egentlig bolig – kun en nødløsning på rejser. Da Hans Egede i 1721 kom til Grønland, boede befolkningen i tørvehytter om vinteren og drog så på fangstrejser om sommeren, hvor man boede i telt. Inden man tog af sted på sommerturen, sørgede man omhyggeligt for at tage taget af tørvehytten, der så i løbet af den tørre grønlandske sommer blev ordentlig ventileret og tørret.

Den praksis blev ændret efter Hans Egede. I takt med de nye tider fik flere og flere grønlændere adgang til skydevåben. Det var en stor lettelse i jagten på det daglige kød, og det var ikke længere nødvendigt at drage på lange fangstrejser om sommeren. Derfor blev taget heller ikke taget af tørvehytterne – og det blev med tiden forvandlet til fugtige og usunde boliger, der var de rene tuberkulose-fælder.

Det var situationen efter anden verdenskrigs isolation, hvor det moderne Grønland skulle skabes. Grønlands Tekniske Organisation (GTO) udviklede en serie selvbyggerhuse, som kan ses over alt i landet den dag i dag, og som mange i dag opfatter som et symbol på ”rigtigt” grønlandsk byggeri, selv om al træ skal importeres til Grønland.

Træ er et velegnet byggemateriale i Grønland. Det er let at transportere – og det har gode egenskaber til at modstå det barske klima. Træ kan modstå store temperatursvingninger, og det er nemt at arbejde med. Det ville måske være naturligt at bruge sten, men de få stenbygninger, der findes i Grønland er alle bygget af de første danskere i Grønland. Grønlands ældste eksisterende hus – Hans Egedes Hus i Nuuk bygget i 1728 – er bygget af natursten.

På grund af befolkningstilvæksten, befolkningskoncentrationen og fortsat store problemer med tuberkulosen var behovet for boliger i tresserne næsten umætteligt. Derfor begyndte man i slutningen af årtiet at bygge de store og ofte uglesete boligblokke –akkurat som i Danmark, hvor beboelser som Gjellerup og Voldsmose skød op overalt.

Blokkene løste en stor del af opgaven, tuberkulosen forsvandt, folk fik tag over hovedet, men alle er i dag enig om, at den form for byggeri har en række indbyggede svagheder. Manglende vedligehold cementerer billedet af de gamle blokke som et arnested for alle typer sociale problemer.

Efter at det grønlandske Hjemmestyre blev indført i 1979 skete der derfor et skift, hvor man forsøgte at forene det gamle træbyggeri med moderne byggemetoder – og der blev bygget adskillige farvestrålende etageejendomme med træbeklædning. Desværre er der også betydelige vedligeholdsproblemer i det byggeri – og det er nok her, at nogle af de største udfordringer er inden for de kommende års renovering.

Udviklingen af byggeriet fortsatte op gennem halvfemserne og til vore dage, hvor det især er punkthuse med store glasarealer, der præger byggeriet. Flere grønlandske byer har alvorlig pladsmangel, der gør punkthusene til en velegnet løsning. Især i Nuuk bygger man i højden, og her er punkthusene skudt op som paddehatte de seneste 15 år.

Det er situationen i dag – og så er vi tilbage ved torsdagens konference, der var arrangeret af Arctic Business Network, der er et netværk af grønlandske og danske virksomheder.

Bæredygtighed er et centralt ord i den arktiske debat. Hele verdens retter i disse år øjnene mod den arktiske verden. Fokus er på miljø, klimaforandringer og ikke mindst den skrøbelige arktiske natur. Men bæredygtighed er ikke bare natur. Det er også økonomiske og sociale perspektiver i bæredygtighedsspørgsmålet.

Konferencen havde den grundlæggende præmis, at byggeri og infrastruktur i Arktis bør opføres i en standard, som svarer til andre steder i verden, til sammenlignelige priser af lokale aktører, og under behørig hensyn til miljøsikring i en sårbar natur.

Det blev slået fast, at de lave grønlandske temperaturer i sig selv ikke er en udfordring med moderne byggematerialer. Den store udfordring for den grønlandske byggesektor ligger i det ekstreme vejr, hyppige temperaturskift og voldsomme storme. Vindstyrker på over 40 m/s sekundet forekommer ofte adskillige gange i vinterhalvåret. Det kan bogstavelig talt få vand til at løbe opad – og det er indlysende, at det giver udfordringer.

En anden udfordring er det, som forskerne kalder ø-drift. Det dækker over, at Grønland består af 75 små og store samfund uden vej imellem. De fungerer derfor som øer, hvor alt skal importeres – og hvor det ikke er muligt for arbejdskraften at pendle. Der er ingen fast infrastruktur og intet forsyningsnet, så alt skal skabes fra bunden – ofte uden mulighed for at tilkalde eksperter og specielt udstyr.

Konferencen slog fast, at der på nuværende tidspunkt findes en betydelig kompetence i at tackle den form for problemer. Og det er her, vi skal finde kernen i det, der gør arktisk byggeskik unik: En indsigt og en erfaring med, hvad der virker koblet med en kulturel bagage er overleveret igennem generationer. Byggeskik er ikke statisk, men en løbende proces, hvor nogle rutiner gøres til traditioner, mens andre sorteres fra.

Set i forhold til Danmark er den grønlandske byggesektor ung, men den statslige styring, som GTO var udtryk for, betød, at der var en betydelig erfaringsopsamling hos enkeltpersoner og også i organisationen, men siden GTO’s opløsning i 1992 er den viden blevet spredt ud på et betydeligt antal virksomheder og organisationer.

 En af opgaverne bliver derfor at få samlet og sat ord på den viden og få den delt. Det skal blandt andet ske gennem forskning og uddannelse. Men i et samfund med begrænsede ressourcer, skal man også fokusere ressourcerne. Derfor blev det blandt andet blev det foreslået, at Grønland skal koncentrere sin uddannelsesindsats på mennesker, der kan lede byggeprocesserne, så byggeriet kan ske på lokale præmisser og med respekt for både grønlandsk kultur og natur.

Der er behov for et omfattende analysearbejde, når fremtidens arktiske byggeskik skal formes. Det skal undersøges, hvornår det er fornuftigt og bæredygtigt at renovere – og hvornår det er mere fornuftigt at sanere og bygge nyt.

Det var et krav blandt konferencedeltagerne, at konferencen ikke bliver en enestående begivenhed, men starten på en proces, hvor alle i byggeprocessen deltager og deler viden.


Arctic Business Network har påtaget sig at facilitere den proces – og allerede nu er vi i gang med at planlægge flere møder i Grønland til efteråret. Det er nu, vi skaber fremtidens byggeskik i Arktis.

Artiklen er en kronik, som blev bragt Nordjyske Stiftstidende søndag 7. februar 2016.

Flemming Knudsen 70 år

Fødselaren er fortsat aktiv

Flemming Knudsen fylder 70 år.
Flemming Knudsen, formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, fylder tirsdag 70 år.

Efter uddannelse på Handelshøjskolen i København fulgte en erhvervskarriere over 43 år med ophold i England og Grønland omfattende flere brancher så- som minedrift (Greenex), stål (Stålvalseværket), skoproduktion (ECCO), luftfart (Maersk Air Ltd./Air Greenland) og seafood (Royal Greenland).
Stillinger har både været inden for økonomi og generel ledelse.

De sidste to år arbejdede Flemming Knudsen som CEO i Air Greenland og Royal Greenland til til han gik på pension som 65-årig.

Efterfølgende er karrieren fortsat med bestyrelsesposter i Artic Umiaq Line (formand), Hudson Resources Inc. og Hudson Greenland A/S. Selskabet fik sidste år tilladelse til minedrift i Grønland.

Derudover er Flemming Knudsens dagligdag optaget af deltagelse i foreningsliv og erhvervsarbejde i Rebild Kommune og interesseorganisationer med tilknytning til Nordjylland og Grønland. Her kan nævnes Erhvervsudviklingsrådet og Fritidsrådet i Rebild Kommune samt Artic Business Network og formandskabet i Rold Skov Golfklub. Desuden er Flemming Knudsen næstformand for bestyrelsen i den konservative vælgerforening.

5. februar 2016

Konference blev en succes

Arktisk Byggeskik-konferencen er første trin i en proces, slog deltagerne fast

Naalakkersuisoq for boliger, byggeri og infrastruktur
 Knud Kristiansen åbnede konferencen.
ABN var torsdag vært for en konference om Arktisk Byggeskik. Her mødtes 60 aktører i den grønlandske byggesektor for at diskutere fremtidens arktiske byggeri. Der var repræsentanter fra alle dele af byggeprocessen – bygherrer, entreprenører, ingeniører, arkitekter, leverandører – og konferencen blev åbnet af det grønlandske landsstyremedlem for boliger, byggeri og infrastruktur, Naalakkersuisoq Knud Kristiansen.

- Konferencen er den første trædesten i en ny og spændende udvikling, der vil trække spor ikke alene i Grønland, men også i Danmark og måske især i Nordjylland takket være Grønlandshavnens centrale beliggenhed, siger Poul Hededal, formand for ABN.

 Derfor var det også et krav blandt konferencedeltagerne, at konferencen ikke får lov til at blive en enestående begivenhed, men starten på en proces, hvor alle i byggeprocessen deltager og deler viden, som skal udvikle og forme den fremtidige byggeskik i Grønland – og forhåbentlig i hele Arktis.

- Arctic Business Network har påtaget sig at facilitere den proces – og allerede nu er vi i gang med at planlægge flere møder i Grønland til efteråret. Det bliver en spændende proces, hvor nye muligheder og udfordringer vil byde sig til – og det ser vi frem til, siger Hededal.
Konferencen samlede 60 deltagere fra hele
den grønlandske byggesektor og leverandørerne.
Lektor Tove Lading, DTU Byg og Artek, gennemgik det grønlandske
byggeris historie og pegede på fremtidens udfordringer.
Ernst de Place Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut
 gennemgik det kommende grønlandske bygningsreglement.
Arkitekt Jens Thomas Arnfredsen, Tegnestuen Vandkunsten,
kom med arkitektoniske overvejelser i forhold til den arktiske
byggeskik, der efter hans mening skal give det tilbage
til naturen, som menneskene låner.
Det er vigtigt, at konferencen ikke bliver en enestående
 begivenhed, men et led i en proces, slog denne gruppe fast under
det afsluttende gruppearbejde.
Gruppearbejdet bød på mange interessante
diskussioner og ikke mindst godt netværks-arbejde.
Niels H. Bertelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg 
Universitet er både forsker og tømrer - og han kom med bud på 
fremtidens byggeskik og fremtidens uddannelse i arktisk byggeskik.
ABN-formanden Poul Hededal bød velkommen
 og faciliterede formiddagens plenum-debat.


4. februar 2016

Høring forberedes

De grønlandske folketingspolitikere til dialogmøde i Aalborg

Mød Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen
i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Folketingets Grønlandsudvalg har besluttet, at der skal gennemføres en høring om grønlændere i Danmark. Det sker på initiativ af IA-folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz Larsen, efter at der i den offentlige debat sidste efterår kom fokus på grønlændernes vilkår i Danmark.

Som et led i forberedelserne til den kommende høring har de to grønlandske folketingsmedlemmer, Aaja Chemnitz Larsen og Aleqa Hammond planlagt en række dialogmøder i Danmark, hvor de danske grønlændere kan fortælle politikerne om, hvor skoen eventuelt trykker.

Derfor inviterer de to grønlandske politikere i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg til åben debat om, hvordan der kan sikres bedre inklusion og modtagelse af grønlændere i Danmark.
Det sker onsdag den 10. februar kl. 16.00 i Det Grønlandske Hus Aalborg, hvor man kan møde politikerne, dele erfaringer og komme med bidrag og forslag til debatten.

Red. anm. 5 februar: Mødetidspunktet er ændret til kl. 16.00

2. februar 2016

Lettelser for erhvervslivet

Bopælskrav ophævet

Inatsisartut har lempet kravene til udenlandske selskaber.
Det er blevet nemmere at drive virksomhed i Grønland. Det fortæller advokat Peter Schriver fra Nuna Advokater.

- Inatsisartut har vedtaget en række ændringer til næringsloven, så det nu ikke længere er et krav, at et selskabs ledelse skal være bosat i Grønland, lige som der heller ikke længere er krav om, at et selskab skal være hjemmehørende i Grønland, siger Schriver.

Nuna Advokater har udgivet et nyhedsbrev, der fortæller mere om ændringerne.

Samtidig gør Nuna Advokater opmærksom på, at der også er blevet ændret i reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft, hvor man hidtil har indhentet tilladelse i den relevante kommune.

Fra 1. april vil det være en betingelse for at få tilladelse til ansættelse af udefra kommende arbejdskraft, at jobbet har været slået op på Naalakkersuisuts jobportal www.suli.gl. Portalen indeholder et ansøgningsmodul - og ansøgninger om ansættelse af udefra kommende arbejdskraft kan kun søges gennem den grønlandske jobportal.

Råd vil være observatør

Vestnordisk råd ønsker observatørplads i Arktisk Råd
Vestnordisk Råd vil have adgang til
talerstolen på Arktisk Råds møder.
Vestnordisk Råd besluttede søndag at anmode Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut i Grønland og Islands regering om at støtte rådets ansøgning om observatørstatus i Arktis Råd.

Vestnordisk Råd søgte om observatørstatus i Arktisk Råd allerede i 2014, men ansøgningen er ikke behandlet endnu sammen med en række andre ansøgninger. På Arktisk Råds ministermøde i Iqaluit den 24.april sidste år vedtog ministrene nemlig at udsætte alle behandlingerne af ansøgningerne om observatørstatus til rådets næste ministermøde i Fairbanks i USA i foråret 2017. 

- Det giver derfor mulighed for, at parlamenterne og regeringerne støtter op om ansøgningen i perioden op til ministermødet i 2017. Et vigtigt led i denne opfølgning er, at de tre nationale parlamenter og regeringerne arbejder aktivt på at få ansøgningen godkendt, lyder det i begrundelsen fra Vestnordisk Råd.

Beslutningen blev taget på Vestnordisk Råds temakonference i weekenden, hvor rådets fremtidige muligheder blev diskuteret.

På konferencen indgik Arctic Circle og Vestnordisk Råd en samarbejdsaftale, som betyder at Vestnordisk Råd fremlægger ideer og forslag til seminarer, temaer, talere og foredragsholdere, og -forudsat at der opnås enighed herom, og der er basis herfor – tilrettelægger projekter mellem årsforsamlingerne, for eksempel nedsætter udvalg at behandle specifikke emner i Arctic Circle-regi. 

- Aftalen er mest betydningsfulde, som Vestnordisk Råd har lavet, og den cementerer Vestnorden som midtpunktet i Arktis, siger Unnur Brá Konraðsson, 1.vice præcident i Vestnordisk Råd. Aftalen blev underskrevet af Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle, og Lars Emil Johansen, formand for Vestnordisk Råd.