30. januar 2015

Borgmestervisit

Aalborg plejer den arktiske forbindelse

Borgmestrerne Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg
og Asii Chemnitz Narup, Sermersooq i byrådssalen
 i Nuuk. Foto: Kommuniqarfik Sermersooq
Aalborg Kommune søsatte sidste år en ny erhvervsstrategi, hvor byens traditionelle nære forbindelser til Grønland og Arktis er en af de bærende søjler. "Den arktiske forbindelse" blev det kaldt.

Det er baggrunden for, at Aalborgs nyvalgte borgmester Thomas Kastrup-Larsen i den forløbne uge har gæstet Grønland.

Borgmesteren har besøgt Nuuk og Sisimiut.

I Nuuk blev det blandt andet til besøg hos Grønlands Arbejdsgiverforening, Royal Arctic Line, Ilimmarfik og Sermersooq Business Council. Der blev selvfølgelig også tid til en kollegial frokost med borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup.

I Sisimiut besøgte Thomas Kastrup-Larsen blandt andet KTI og Arctic Circle Business - og her blev der ligeledes tid til en frokost med borgmester Hermann Berthelsen i Qeqqata Kommunia.

Nye kort på hånden

Grønland skal tegnes om

Sådan tog Nordatlanten og Grønland sig
ud på et kort fra 1570. Foto: Wikipedia
En bevilling på 15 millioner kroner fra en A. P. Møller-fond sikrer digital kortlægning af Grønland, meddeler Naalakkersuisut.

Klimaændringerne og den smeltende indlandsis har skabt behov for en ny kortlægning af Grønland. Derfor skal verdens største ø nu kortlægges digitalt til gavn for blandt andet miljøet, turismen og redningsberedskabet.

I første omgang skal et pilotprojekt kortlægge et areal af Grønland på halvanden gange Danmarks størrelse i løbet af de næste tre år. Erfaringerne fra dette arbejde skal bruges til at vurdere opgaven med en samlet kortlægning af Grønland.

- Opdaterede kort vil også være til gavn for erhvervsudviklingen, Jeg er meget glad for, at vi nu får taget hul på at skabe et detaljeret og præcist digitalt kortgrundlag. Et opdateret kortgrundlag er en forudsætning for vækst og udvikling af nye erhverv, hvor vi udnytter vores lands ressourcer. Grønland er i hård konkurrence med andre lande om at tiltrække udenlandske investeringer til eftersøgning og udvinding af råstoffer og olie. Opdaterede og mere detaljerede kort er en vigtig konkurrenceparameter og en nødvendighed for at fremme investeringslysten, siger Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

Anda Uldum: - Nye kort er til gavn for erhvervsudviklingen.
- De nuværende kort over Grønland er fra en anden tid. De er ikke særligt nøjagtige og kan ikke bruges sammen med GPS. Kortene er for mangelfulde til blandt andet beredskab, effektiv natur- og miljøforvaltning og forureningsbekæmpelse. Det gør vi nu noget ved, og de nye digitale kort vil være en stor gevinst for både miljøet, beredskabet og grønlænderne, siger den danske miljøminister Kirsten Brosbøl.

Geodatastyrelsen er ansvarlig for kortlægningen og arbejdet udføres i tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre og Asiaq (Grønlands Forundersøgelser). For at sikre, at kortene lever op til de mange forskellige behov, vil mange samarbejdspartnere blive involveret i arbejdet. Udgifterne til pilotprojektet finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

29. januar 2015

Samarbejde over Davisstrædet

Logistik er omdrejningspunktet

Chefen for Arktisk Kommando,
Generalmajor Stig Østergaard Nielsen
 sammen med chefen for den canadiske
Joint Task Force North, brigadegeneral
 Loos. Foto: Arktisk Kommando.
Danmark og Canada skruer op for det militære samarbejde i Arktis.

Det blev aftalt, da chefen for den canadiske Joint Task Force North, brigadegeneral Loos besøgte Arktisk Kommando i Nuuk i sidste uge.

Samarbejdet har som mål at udveksle erfaringer med blandt andet logistik og operationer i Arktis og vil ske gennem fælles deltagelse i arktiske øvelser og udveksling af personel.

- Logistik er omdrejningspunktet for alle vore operationer i Arktis - og samarbejdet vil helt klart styrke vores evne til at gennemføre overvågning og søredning i det store område, siger presseofficer og kaptajnløjtnant ved Arktisk Kommando Thomas Bruun de Neergaard.

Den canadiske Joint Task Force North har hovedkvarter i Yellowknife inde midt i Canada og sølle 14 timers Twin Otter-flyvning fra Nuuk, oplyser Arktisk Kommando på Facebook.

28. januar 2015

Juridisk overblik

Få forståelse for den grønlandske lovgivning

Nuna Advokater og Horten inviterer til konference
om grønlandsk lovgivning for investorer.
Det kræver en fundamental forståelse af den grønlandske lovgivning, hvis man med succes vil investere i Grønland. Det mener ikke helt uventet advorkatfirmaerne Horten i København og Nuna Advokater i Nuuk.

De to firmaer vil gerne dele ud af erfaringerne og er derfor gået sammen om en konference, hvor de sammen med grønlandske aktører giver et overblik over den politiske ramme i Grønland, råstofområdet, vilkårene for etablering og en introduktion til investering i Grønland.

Konferencen foregår tirsdag den 24. februar mellem 9 og 12 hos Horten i København.

Interesserede kan læse mere her.

Nuna Advokater er medlem af Arctic Business Network.

27. januar 2015

Future Greenland

Vækst og velfærd på dagsordenen

Future Greenland 2015 løber af stabelen
6.og 7. maj i Grønlands kulturhus Katuaq.
Grønlands Arbejdsgiverforening er i disse dage ved at lægge sidste hånd på programmet til Future Greenland 2015.

Konferencen finder sted i dagene 6.-7. maj under titlen ”Vækst og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”.

På konferencens hjemmeside fortæller arrangørerne, at de to konferencedage indledes med plenumoplæg og debat og udmunder hver dag i en række spændende workshops, hvor der bliver mulighed for at komme mere i dybden med konferencens temaer.

 Spørgsmål, som vil blive debatteret, er blandt andet:

· Hvordan sætter vi realistiske mål for samfundsudviklingen?
· Hvad skal Grønland leve af i de kommende år?
· Hvordan skal vi samarbejde med Danmark – og resten af verden?
· Hvordan gør vi Grønland til et attraktivt land at investere i?

Future Greenland 2015 byder blandt andre på oplæg fra ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard, Politiken, administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad,  Professor Minik Rosing, arktisk ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, formand for IA,Sara Olsvig, Michael Binzer og mange flere.

Desuden inviteres det nye Naalakkersuisut og Inatsisartut.. Forfatteren og journalisten Martin Breum er konferencier for konferencen.

Forud for Future Greenland 2015 afvikles B2B møder den 5. maj, 2015, Hotel Hans Egede, Nuuk, hvor erhvervslivet får mulighed for at afvikle en række intensive møder af 15-20 minutters varighed.

Læs mere samt tilmelding her.

Future Greenland 2015 er den fjerde i rækken af GA´s Future Greenland-konferencer, som GA arrangerer hvert andet år. I 2013 blev deltagerrekorden sat med 450 deltagere.

Flertal støtter Grønland i Thulesagen

Livlig forespørgselsdebat og bredt flertal

Nick Nielsen, Siumut, chokerede Folketinget
ved at tale grønlandsk fra talerstolen.
Foto: Wikipedia
Sidste onsdag havde IA indkaldt udenrigsminister Martin Lidegaard til en forespørgselsdebat om den fremtidige servicering af Thule.

Det skete, efter at det før årsskiftet blev meddelt, at kontrakten for den store serviceopgave fremover skal varetages af det amerikansk ejede Exelis. Derved frygter Grønland at gå glip af store skatteindtægter og vigtige lærepladser.

Debatten var livlig under forespørgselsdebatten. Oppositionen undrede sig over, at regeringen havde taget hensyn til EU-retten i spørgsmålet, da Grønland jo ikke er medlem af EU.

Torsdag vedtog et stort flertal et forslag fra Johan Lund Olsen, IA, der skal sikre, at Thulebasen fortsat er til gavn for det grønlandske samfund. Forslaget lyder:

”Folketinget opfordrer regeringen til at (1) sikre servicekontrakthaveren ved Pituffik fortsat er dansk/grønlandsk, (2) arbejde for at sikre Grønland størst muligt afkast af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland herunder i form af lærepladser, beskæftigelsesmuligheder samt skatteindtægter og (3) sikre, at der ikke fremadrettet kan opstå tvivl om krav og kriterier.”

For stemte alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti, der havde fremsat sit eget forslag og derfor undlod at stemme.

Johan Lund Olsen, IA, var tilfreds
 med forespørgselsdebatten om Thule. Foto: IA
 Efter debatten sagde Johan Lund Olsen:

- Jeg er tilfreds med debatten i dag. Noget tyder på at partierne i det danske Folketing kærer sig alvorligt om Rigsfællesskabet og at man i sådanne spørgsmål som den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland først og fremmest skal se på hvad der tjener Grønland bedst, i stedet for at skele alt for meget til Danmarks særinteresser, EU-hensyn og at man ikke bare kan se højt på de aftaler der er indgået mellem Grønland og Danmark samt USA på politisk plan. Lad os se fremad nu, jeg er optimistisk.

Forespørgselsdebatten bød i øvrigt på siumutteren Nick Nielsens jomfrutale i Folketinget. Efter den grønlandske regeringsdannelse før nytår afløser Nick Nielsen for Doris Jakobsen i Folketinget.

Nielsen chokerede Folketinget ved at indlede sin tale på grønlandsk, men slog dog til de danske folketingsmedlemmers beroligelse over i dansk. MF'erne havde i øvrigt masser af roser til Nick Nielsen for jomfrutalen.

26. januar 2015

Pejling mod Grønland

Ny bog hjælper tilflyttere

Lena Lauridsen vil gøre det lettere at
 flytte til Grønland. Foto: Ulrik Bang/BANG.GL
- Om man flytter til Grønland eller Kina gør ikke den store forskel - bare man er godt forberedt, siger forfatteren Lena Lauridsen, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en bog om de mange udfordringer, som man møder, når man flytter til Grønland.

Lena Lauridsen er ekspert i kulturforståelse og har boet i blandt andet Frankrig, Finland, Brasilien, Mexico og Slovakiet. Hun flyttede til Grønland i 2012, hvor hun straks kastede sig over bogprojektet.

- Bogen skal skrives, mens man stadig undrer sig over alt det nye, siger Lena Lauridsen..

- Der er selvfølgelig forskel på Grønland og Kina, men inden man overhovedet flytter, er det vigtigt, at man er grundlæggende forberedt på kulturforskellen i forhold til Danmark. Jeg giver læserne nogle værktøjer til at håndtere disse kulturforskelle - og når det så er gjort, vil jeg forberede læserne på de mange ting, der opleves anderledes i Grønland.

Bogen, som udkommer senere på året, får titlen "Inussuk - Pejling mod Grønland". I forbindelse med forberedelserne har Lena Lauridsen interviewet godt 100 udlændinge, som bor i Grønland. Hun har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse på nettet.

- Den største udfordring ved mødet med Grønland er, at det er så forskelligt fra Danmark. Så det er vigtigt, at man forstår det, inden man flytter, siger Lena Lauridsen.

Der er - og vil fortsat være det mange år endnu - stor efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Grønland. Lena Lauridsens bog dækker derfor et stort behov. Bogen er derfor også sponsoreret af en række store virksomheder, organisationer og fagforeninger.

Lena Lauridsen har tidligere sammen med Line Mørkbak udgivet bogen bogen "Verden Kalder – Inspiration til en global hverdag" (Børsens forlag). Bogen handler om udlængsel, hjemve og de udfordringer og oplevelser, der følger med livet i en fremmed kultur. Det er en inspirationsbog for danske familier, der allerede er ude – eller som drømmer om at bo i udlandet.

Arctic Business Network har inviteret Lena Lauridsen til at fortælle om bogen i en møderække til april. Det vil ske under overskriften "Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft på arbejdspladser i Grønland." Møderne finder sted i Aalborg den 8. april, i København den 13. april og i Nuuk den 22. april. Se ABN's program for 2015 her.

Lena Lauridsen blogger og fortæller om bogens tilblivelsesproces. Læs mere her.

23. januar 2015

Det rene vand

Strandede isskosser bliver til drikkevand til Fjernøsten

Så er de første tankcontainere med indlandsis på
vej til tapperiet. Foto: Arctic Ice Cap Water
Den grønlandske drikkevandsproducent Arctic Ice Cap Water har brugt det seneste års tid på at udvikle produktionsapparatet og har nu taget patent på et aggregat, der sikrer, at isen, som virksomheden smelter til drikkevand, ikke bliver forurenet af bakterier.

- Når vi fræser isen ud, skal det ske uden berøring af mennesker, hvis vi skal leve op til de højeste kvalitetskrav - og det har gjort det nødvendigt at udvikle vores eget produktionsapparat, fortæller direktør Peder Pedersen fra Arctic Ice Cap Water.

- Lige efter årsskiftet testede vi udstyret i Diskobugten. Produktionen kræver tre mands arbejde - og det gik over al forventning. Containerne med isen til det kommende drikkevand er nu på vej til Danmark, hvor det skal tappes på flasker hos Danish Botling i Brande.

I Ilulissat arbejder Arctic Ice Cap Water sammen med entreprenørfirmaet KJ Greenland, der ejer den pram, som produktionsapparatet står på.

- Der har længe været stor interesse for vore produkter i Kina - og nu er også Indonesien kommet til, fortæller Peder Pedersen, der regner med, at produktionen inden længe kan sikre fast arbejde til tre medarbejdere i Disko-området.

Arctic Ice Cap Water producerer vand udvundet af smeltet gletsjeris fra Ilulissat. Isen stammer fra strandede isfjelde i Diskobugten og fragtes til Danmark i containere. Naalakkersuisut har givet tilladelse til at indsamle spredtliggende kælvet is fra gletsjerne i Ilulissat for en 20-årig periode og modtager til gengæld royalties for alle solgte flasker.

Arctic Ice Cap Water er medlem af Arctic Business Network.

75 millioner til isfjord-center

Isfjordcenter skal være driver for turismeudviklingen i Disko-området

Ilulissat Isfjord blev i 2004 udnævnt til Unesco-verdensarv.
Den danske Realdania-fond har netop meddelt, at den er villig til at støtte et isfjordcenter i Ilulissat med 75 millioner kroner, hvis ellers det grønlandske Naalakkersuisut og Qaasuitsup Kommunea kan bidrage med cirka 20 milloner kroner.

Det er aftalt, at den grønlandske medfinansiering kan skaffes inden for de eksisterende rammer mellem Selvstyret og kommunen.

Isfjordscentret skal være en driver for turismeudviklingen i området samt være hele verdens indgang til oplevelserne omkring den markante afsmeltning af indlandsisen.

Adm. direktør Jesper Nygård i Realdania fremhæver, at Ilulissat Isfjordscenter vil få stor værdi for Grønland og for verdens befolkning i øvrigt:

Det nye isfjordcenter skal være en driver
 for turistudviklingen i Disko-området.
- De meget synlige spor af indlandsisens afsmeltning er ikke nogen nyhed for de mennesker, der bor i Grønland. Men med isfjordscentret vil der være unikke rammer til at vise og formidle for os andre – og for turister fra hele verden – nogle af de helt håndgribelige konsekvenser af klimaforandringerne. Vi ser i Realdania meget frem til det videre samarbejde med Selvstyret og Qaasuitsup Kommunia om færdigudvikling af projektet

Borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph, er begejstret for, at der nu kommer gang i planerne:

- For Ilulissat og Diskobugten er Realdanias engagement en stor anerkendelse af regionens turismepotentiale og arbejde.

Også Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, er begejstret:

- Denne type partnerskaber er netop det, Grønland har brug for i den videre udvikling af turismeerhvervet. Isfjordsprojektet vil tilføre verdensarvsområdet yderligere værdi, og samtidigt blive en spændende og attraktiv arbejdsplads.

Qujaukitsoq ser også store perspektiver for fremtidens finansiering af store projekter i Grønland:

- Isfjordscentret er et flot eksempel på, hvorledes det bliver muligt at igangsætte store projekter i partnerskab med eksterne finansieringskilder.

 I 2004 blev isfjorden ved Ilulissat optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sine unikke glaciologiske forhold og attraktive natur. I 4400 år har mennesker levet sammen med isfjorden, der tilbyder store forekomster af fisk og havpattedyr. Fiskeri og fangst er stadig vigtige aktiviteter i området, men isfjorden er nu også mødested for verdens klimaforskere, for statsledere der ønsker at sætte klimaforandringer på dagsordenen og for turister, der tiltrækkes af det dramatiske og særegne sted.

I samarbejde med Qaasuitsup Kommunia har Realdania gennemført en forundersøgelse, der afdækker muligheder og udfordringer i forbindelse med etablering af Isfjordscentret. Resultaterne kan læses i rapporten Ilulissat Isfjordscenter, der kan downloades på Realdanias hjemmeside. Rapporten er blandt andet udarbejdet af Rambøll, der i øvrigt er medlem af Arctic Business Network.

Kan det lade sig gøre?

Foredrag om grønlandske erhvervsmuligheder

Minik Rosing vil komme med sit bud på,
 hvad der kan lade sig gøre i Grønland.
I Grønland kan alt lade sig gøre - og i Grønland kan intet lade sig gøre. Sådan lyder en gammel talemåde, når man i slyngelstuerne diskuterer den grønlandske erhvervsudvikling.

Nu har Det Grønlandske Selskab sat sig for at undersøge, hvad der egentlig kan lade sig gøre i Grønland.

Selskabet har derfor inviteret professor Minik Rosing til at holde et foredrag med titlen "Greenland Perspective - Hvad kan egentlig lade sig gøre i Grønland?" Foredraget finder sted den 12. marts kl. 18.00 til 21.00 hos GEUS, Øster Voldgade 10 i København.

Baggrunden for foredraget er afmatningen af Grønlands forventninger til indtægter fra udnyttelse af mineralske råstoffer, som rejser spørgsmålet: Hvilke muligheder har Grønland for at skabe nye erhverv som kan bringe balance i økonomien og gradvist gøre landet økonomisk selvbærende?

Københavns Universitet og Ilisimatusarfik har i fællesskab startet projektet “Greenland Perspective” som gennem multidisciplinær forskning skal afdække, hvilke muligheder Grønland har for at skabe nye erhverv og udvikle det grønlandske samfund.

Minik Rosing er professor i Geologi ved Københavns Universitet, og formand for bestyrelsen af Grønlands Universitet samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Han var formand for Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer som udgav rapporten “Til gavn for Grønland” i 2014.

Der er gratis adgang for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer: 30 kr. som betales ved indgangen. Studerende: 20 kr

SeaShow 2015

Tid for tilmelding

SeaShow er en sejlende uddannelsesmesse, hvor
danske institutioner kan møde grønlandske
skoleelever med mod på en uddannelse i Danmark.
Foto: Arctic Education Network
- Så er planlægningen af SeaShow 2015 i fuld gang. Det er tredje gang, at vi søsætter den sejlende uddannelsesmesse i Grønland, som har givet gode resultater og kontakter, meddeler Det Grønlandske Hus i Aalborg.

SeaShow foregår i dagene 7. - 12. september 2015 og dækker området mellem Nuuk og Ilulissat. Arrangørerne har hyret skibet Sarfaq Ittuk og besøger forunden Nuuk og Ilulissat også Sisimiut og Maniitsoq. I alle byerne bliver der nogle timers ophold, hvor skoleeleverne besøger skibet og kan høre nærmere om uddannelsesmulighederne i Danmark.

SeaShow er blevet rost som et godt initiativ, der er med til at give de grønlandske elever et realistisk billede af tilværelsen som studerende i Danmark.

- Vi håber, at der igen vil blive bakket op om SeaShow og de gode resultater, der skabes på den sejlende uddannelsesmesse, siger praktikkoordinator Anne Louise Berg Stisen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Man kan læse mere om programmet, priser og tilmelding her.

21. januar 2015

Observatører skal sikre investeringer

Lidegaard ønsker tættere samarbejde om Arktis

Martin Lidegaard forsvarede Rigsfællessakbets
 pol-krav på Arctic Frontiers. Foto: Pernille
Ingebrigtsen, AF 2015
Sidste år var der et betydeligt fokus på det dansk-grønlandske forhold på Arctic Frontiers, hvor den daværende grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond var en af hovedtalerne. Interessen er noget mere afdæmpet i år, hvor den danske udenrigsminister Martin Lidegaard tirsdag talte som en af de sidste talere på konferencens politiske del.

Lidegaard tog konferencetemaet "Klima og energi" op og knyttede den fremtidige udvikling i Arktis tæt sammen med resultaterne på COP 21, der finder sted til efteråret i Paris.

Lidegaard citerede præsident Obama:

“We are the first generation to feel the impact of climate change and the last generation that can do something about it."

- Derfor må vi arbejde aktivt for at sikre en ambitiøs og global aftale i Paris. For vi får ikke en anden chance.

På den mere lokale arktiske bane slog Lidegaard til lyd for en udbygning af Arktisk Råd-landenes samarbejde om SAR og bekæmpelse af olieforurening.

Lidegaard gjorde sig også til talsmand for et håb om, at EU snart får sin obsavatørstatus i Arktisk Råd - og talte i det hele taget for øget inklusion i rådet:

- Det er centralt, hvis vi skal tiltrække de nødvendige internationale investeringer for at udvikle de arktiske økonomier. Og det er ligeledes nødvendigt at fortsætte med at udbygge det fremragende internationale samarbejde inden for arktisk videnskab og forskning.

- Vi har et stærkt grundlag for at bevare regionen som en region præget af internationalt samarbejde. I Ilulissat-deklarationen har kyststaterne forpligtet sig til at løse uenigheder gennem international ret og med fredelige midler, sagde Martin Lidegaard med henvisning til nyligt fremsatte dansk-grønlandske krav om søterritorium i Polhavet.

Spørgsmålet om polhavet kom også op i de efterfølgende spørgsmål til udenrigsministeren, hvor han måtte retfærdiggøre de dansk-grønlandske ønsker.

- Kravet om Nordpolen er ikke udtryk for danske mindreværdskomplekser, men rent videnskabeligt begrundet, svarede Lidegaard roligt.

Martin Lidegaards tale kan læses her.

USA satser på Arktis

Pensioneret kystvagt-admiral i spidsen for amerikansk Arktis-politik

Admiral Papp på Arctic Frontiers, hvor han var
en af mandagens hovedtalere. Foto: Pernille 
Ingebrigtsen/AF 2015
I lighed med de øvrige lande i Arktisk Råd har USA udnævnt en arktisk ambassadør. Det skete i juli, og valget faldt på den ellers pensionerede Robert J. Papp jr. fra den amerikanske Coast Guard.

Der har været stille omkring Papp indtil nu, hvor han er på rundrejse til de arktiske stater. I dag - onsdag den 21. januar - kan man møde ham i det Grønlandske Hus i København. Det sker klokken 17, hvor han vil fortælle om de amerikanske positioner forud for, at Staterne overtager formandsskabet i Arktisk Råd til maj.

Mandag besøgre Robert Papp Arctic Frontiers i Tromsø, hvor han blandt andet blev interviewet af avisen Nordlys' erhvervssektion Nord24.no.

- Vi overtager snart formandsskabet i Arktisk Råd og allokerer store ressourcer til arktiske spørsmål. Det er et stærkt signal til resten af verden om, at vi mener det alvorligt, siger Robert Papp jr. til Nord24.no.

Egentlig var Papp pensioneret, men er nu tilbage - og det har fået medierne til at spøge med "Admiralen der kom ind fra kulden", hvor der venter en stor opgave med at formidle det arktisk engagement.

Papp indrømmer, at kendskabet til arktiske spørsmål ikke er stort i den amerikanske befolkningen eller blandt politikerne i USA:

 - Vi har 49 stater uden direkte kontakt til Arktis. Selv i Alaska er det bare 50.000 som bor nord for polarcirkelen. Det er 5.500 kilometer fra Washington D.C til Alaska. Det er vanskeligt at forklare en majsbonde i Nebraska, at Arktis er vigtig, men muligheden for nye shippingruter og bedre priser, bør være af interesse.

Papp håber ikke, at konflikten med Rusland påvirker Arktis.
- Det er en vanskelig udfordring. Men når det er sagt; den eneste veij gennem en konflikt er kommunikatiuon. Arktis skal være konfliktfri og fredelig.

Til april overtager USA formandsskabet i Arktisk Råd og det bliver noget helt andet end den amerikanske kystvagt, indrømmer Papp.

- Jeg er vant til at uddele ordrer, som så bliver fulgt. Nu skal jeg så diskutere, men jeg er forberedt på at lytte. Her har alle en stemme hver, siger han til Nord24.no.

Interviewet med Robert J. Papp jr. kan læses her.

Fennoskandinavisk erhvervudvikling

Ny rapport om erhvervsudvikling i den nordlige del af Sverige, Finland og Norge

Forfattertrioen med rektor Husebekk i spidsen.
Til venstre den norske statsminister Erna Solberg.
Foto: Pernille Ingebrigtsen/AF 2015
Den skandinaviske del af Arktis kan blive et laboratorium for bæredygtig udvikling i Arktis. Det fremgår af en rapport, som en ekspertgruppe fremlagde tirsdag på Arctic Frontiers i Tromsø.

Ekspertgruppen ser store muligheder for erhvervssamarbejde i det nordlige Norge, det nordlige Sverige og Nordfinland.

- Vi taler næsten det samme sprog, vi har de samme velfærdssystemer. og vi er vant til at samarbejde, sagde UiT-rektoren Anne Husebekk.

Der bor fire millioner mennesker i Fennoskandinavien, som området også kaldes. Det kan gøres til et laboratorium for samarbejde og udvikling netop nu, hvor både nationale interesser og de økonomiske muligheder gør Arktis interessant, lød det.

Rapporten anbefaler fire indsatsområder, de såkaldte vækstdrivere:

1) Produktion af flydende naturgas (LNG) og vedvarende energi.
2) Forskning og udvikling som kan gøre mineindustrien grønnere og mere bæredygtig.
3) Øget turisme i Arktis
4) Udvikling af teknologiske løsninger på is- og kuldeproblemer

Ekspertgruppen har udover Husebekk bestået af  administrerende direktør Risto E. J. Pentillä, det Finske Handelskammer og den svenske rigsdagspolitiker Magdalena Andersson.

Det er værd at notere gruppens forslag om at satse på flydende naturgas. Den seneste tids faldende oliepriser har givet modstanderne af fossile brændstoffer vind i sejlene, og det har været et af de helt store debatemner på årets Arctic Frontiers - både på podierne, men også bag kulisserne, fortæller Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Aalborg Universitet. Bertelsen er også tilknyttet Norges Arktiske Universitet i Tromsø og deltager i Arctic Frontiers.

Rapporten kan downloades her.

20. januar 2015

Brug arbejdgruppernes viden

Norges udenrigsminister roste Arktisk Råds arbejdsgrupper

Sådan præsenterer det norske udenrigsministerium
 ministeren, når han taler i arktiske sammenhænge.
Foto: Kristin Enstad/MFA Norway.
Arctic Frontiers er et vigtigt mødested i den arktiske verden. Konferencen, der i år foregår for niende gang, samler næsten 1500 beslutningstagere fra hele verden.

Det er tradition, at den norske udenrigsminister er blandt hovedtalerne på konferencens politiske del. Det er en tale, som der bliver lyttet til, og nordmændene udnytter talen til at fastslå Norges positioner i Arktis, hvor det især er klimaspørgsmålet, som optager nordmændene.

Arctic Frontiers 2015 har klima og energi som tema - og det emne lå lige til højrebenet for den norske udenrigsminister, Børge Brende, der understregede Arktisk Råds betydning:

- Vi står over for store udfordringer, som kan kun tackles med visdom, ansvarlig ledelse og samarbejde. Det er arktisk samarbejde i en nøddeskal.

- Arktisk Råds arbejdsgrupper producerer store mængder viden, som vi kan bruge i samarbejdet om at finde den bedste løsning på vores udfordringer. Vi skal bruge den viden til at lave ansvarlige og kloge beslutninger.

Det får vi brug for, når verdens ledere til efteråret skal mødes i Paris for at enes om en ny global klimaaftale, som er den vigtigste klimaftale i vor tid - for Arktis og for resten af verden.

Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, taler til Arctic Frontiers tirsdag eftermiddag.

Arktis er et symbol

Prins Albert var første taler

Fyrstefamilien i Monaco har en glødende
interesse i Arktis. Foto: Pernille Ingebrigtsen/AF 2015
Åbningen af Arctic Frontiers fik et royalt skær, da Prins Albert II af Monaco var første mand på talerstolen..

- De seneste rapporter om Arktis viser, at regionen mere end noget andetsted i verden påvirkes af klimaendringer. Vi ser en bekymrende smeltning af havisen og en gennemsnitlig temperaturstigning på en halv grad hvert tiår. Dette svækker hele regionen og ødelægger økosystemer, sagde prins Albert i sin tale.

 - De skader, vi nu ser i Arktis, vil snart vil ramme resten af verden, hvis klimaændringerne får lov at fortsætte. Arktis er et symbol på den fare, som hænger over os alle, og som skyldes forurening og andre skader fra menneskelig aktivitet. Vi er en uansvarlig civilisationon, som er inde i en ond cirkel, mente prinsen.

Både i mandagens tale og i søndagens paneldebat på Fram-senteret var prins Albert forsigtig med at fraråde olje- og gasaktiviteter i Arktis, men han manede til forsigtighed:

- De sande farer for Arktis er ikke alene den skade, en oliepøl vil udgøre i den sårbare natur. Også åbningen af nye havruter og den generelle udnyttelse af fossile brændstoffer er et problem.

Prinsen er en meget brugt taler, når der er konferencer om Arktis og klimaet - og gæstede i sin tid også Cop 15 i København. Regenten fra Monaco har længe været engageret i arktiske spørgsmål, hvor især Svalbard har hans store interesse. Der er tale om en famliesvaghed, der begyndte, da prinsens tipoldefar for over 100 år siden finansierede og deltog i flere ekspeditioner til Svalbard.

Åbning med forhindringer

Arctic Frontiers åbnet

Rektor Anne Husebekk fik stor rosfor sin samisk inspirerede kjole. 
Foto: Pernille Ingebrigtsen/AF 2015
Rektor for UiT (Norges Arktiske Universitet i Tromsø) Anne Husebekk bommede fælt, som man siger på norsk, da hun mandag morgen skulle byde velkommen til årets udgave af Arctic Frontiers.

- Velkommen til Arctic Frontiers 1915, kom rektoren til at sige - og var straks på Facebook, hvor det ikke skortede på muntre kommentarer. Udover årstalsforvirringen var der massiv ros til rektoren for hendes samisk inspirede kjole, der var med til at understrege de oprindelige folks betydning i Arktis.

Kommersen fortsatte, da den norske udenrigsminister holdt sin tale. Udenrigsministerens tale betragtes normalt som en af de vigtigste taler ved konferencen og så meget desto mere uheldigt var det, at strømmen gik under talen.

- Man skulle tro, at vi skrev 1915, som det blev kommenteret på Facebook.

Udenrigsminister Børge Brende blev omringet af pressen
efter talen, hvor strømmen gik på Teorifagbygget.

Foto: Pernille Ingebrigtsen/AF 2015
Strømafbrydelsen tog imidlertid ikke modet fra Brende. I nødbelysningen på Teorifagbyggets store auditorium fortsatte han ufortrødent uden mikrofon med en stentorrøst, som skulle han råbe de store norske skove op.

Arctic Frontiers, der holdes hvert år i slutningen af januar i Tromsø, er et af de vigtigste mødesteder i den arktiske verden. Konferencen byder hvert år på et utal af talere inden for politik og videnskab - og sædvanligvis på et meget højt niveau. Adskillige ministre har gennem årene stået på talerstolen i det største auditorium på Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

Arctic Frontiers 2015 tyvstartede søndag aften og vil hele ugen sætte sit præg på Tromsø med godt 1..400 deltagere. De fleste taler streames via konferencens hjemmeside.

16. januar 2015

CSR-projekt giver hurtige resultater

Fast arbejde til grønlændere i Aalborg

Jobrådgiver Bodil Nielsen fra Aalborg-afdelingen af Krifa er godt tilfreds med de foreløbige resultater af det CSR-projekt, som A-kassen indledte i slutningen af november i samarbejde med værestedet Tamassa, som er en afdeling af Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Bodil Nielsen besøger Tamassa en gang om ugen, hvor jobsøgende grønlændere kan få gode råd og vejledning til at tage aktivt del i arbejdsmarkedet.

- Vi begyndte i slutningen af november. Jeg har talt med 18 personer, og de tre af dem har allerede fået fast arbejde, siger en glad og stolt Bodil Nielsen
.
Bodil Nielsens rådgivning består først og fremmest i hjælp til at skrive et cv og ansøgninger, men hun benytter også det netværk, som hun har i kraft af sit daglige virke som tværfaglig jobrådgiver i Krifa.

- Mange af de grønlændere, som jeg har talt med, har nogle imponerende joberfaringer med i bagagen fra Grønland- og det er så spørgsmålet om at synliggøre dette,siger Bodil Nielsen, der understreger, at rådgivningen gælder alle typer af jobs og kvalifikationer. Både akademikere og folk med kortere uddannelser er velkomne i rådgivningen på Tamassa.

- Jeg har forresten også lært en masse om Grønland i den første måned her i Tamassa, fortæller Bodil Nielsen, der ikke har nogen særlig tilknytning til den store ø.

Krifa, der er en tværfaglig A-kasse, har søsat grønlænder-rådgivningen som en CSR-aktivitet. Bodil Nielsen bruger halvanden dag om ugen på projektet, der foreløbigt varer et år.

Konkurrence om Jameson Land

To selskaber søger efterforskningstilladelse

Sandstensforekomst i Jameson Land.
Foto: Wikipedia
Det seneste års tid har der været mindre fokus på grønlandsk mineralefterforskning, men der er stadig selskaber, der ser muligheder i den grønlandske undergrund. Netop nu konkurrerer to selskaber om tilladelse til efterforskning og eventuel udnyttelse af olie og gas i Jameson Land i Østgrønland, meddeler Naalakkersuisut.

I efteråret 2014 åbnede Naalakkersuisut for muligheden for, at der kan søges om tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Jameson Land i Østgrønland. I perioden fra 1. september til 28. november 2014 har Råstofmyndigheden modtaget ansøgninger fra to af hinanden uafhængige selskaber. Begge selskaber har søgt om tilladelser til to af de tre udbudte områder, og der er derfor tale om konkurrerende ansøgninger.

 Råstofmyndigheden er nu ved at vurdere de to ansøgninger. Ansøgningerne bliver vurderet ud fra en lang række kriterier. Der bliver blandt andet set på ansøgernes tidligere erfaring med efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, deres erfaringer fra områder med lignende forhold, økonomisk formåen og den måde hvorpå ansøgerene har til hensigt at udføre opgaven. Ansøgernes kompetencer og erfaring i forhold til sundhed, sikkerhed og miljø bliver også taget i betragtning.

Det er stadig muligt for andre selskaber at indsende ansøgninger vedr. de tre områder i Jameson Land. Såfremt Naalakkersuisut beslutter ikke at tildele rettigheder til nogle af de to firmaer, som på nuværende tidspunkt har søgt, vil nye ansøgninger komme i betragtning til de udbudte områder. Nye ansøgninger behandles i den rækkefølge de modtages. Nærmere oplysninger og udbudsmaterialet kan findes på www.govmin.gl.

Jameson Land er den halvø, der udgør nordsiden af Scoresbysundfjorden - verdens største fjord. Jameson (1774-1854) var en britisk geolog og stifter af Wernerian Society, der i 1822 finansierede William Scoresby Jr.'s ekspedition til den fjord, som siden kom til at bære hans navn.

15. januar 2015

ABN sætter fokus på grønlandske media

Årets første møde i Arctic Business Network 

Grønland har to landsdækkende aviser,
der begge udkommer en gang om ugen.
- Det grønlandske mediebillede er ikke mangfoldigt. Det sagde Naimah Hussain, journalist, adjunkt og ph.d-studerende, på årets første møde i Arctic Business Network. Naimah Hussein arbejder på den grønlandske journalist-uddannelsen på Ilisimatusarfik, hvor hun også er i gang med et ph.d-projekt om de grønlandske media.

Hun tegnede et billede af en samlet mediebranche, der er trængt på ressourcer og mangfoldighed. De grønlandske medier er meget konkurrenceudsatte – blandt andet på internettet fra DR og andre danske media.

Naimah Hussain. Foto: Linkedin
På grund af ressourcesituationen har de grønlandske media store udfordringer med at være dagsordensættende og typiske småsamfundsproblemer med få kilder, amslængdeprincippet og begrænsede muligheder for kritisk journalistik.

Naimah Hussain blev sekunderet af Jan Boman, kommunikationsrådgiver med mange års erfaring i Grønland. Boman kom med gode råd til, hvordan virksomhederne kan bruge medierne.

Med mødet, der foregik i Nuuk, tog Arctic Business Network hul på årets aktiviteter, der byder på netværkets hidtil mest omfattende program. Mødet om de grønlandske media bliver gentaget i København på den Grønlandske Repræsentation i Nordatlantens Brygge mandag den 23. februar kl. 15-17.

Klar til indvielse

Overnatningsfacilitet til Nuuks hjemløse

Nuuks nye nød-overnatningscenter er opført af
Nørresundby-virksomheden DC Supply A/S.
Nørresundby-virksomheden DC-Supply A/S er i disse dage ved at lægge sidste hånd på et næsten 250 kvadratmeter stort byggeri ved Kujallerpaat i Nuuk.

- Det drejer sig om en facilitet til nødovernatning, forklarer salgschef Jan Bager.

- Her bliver det muligt for hjemløse og andre trængende at få sig et sted at sove for natten. Der er i alt seks værelser med plads til i alt 36 overnattende samt køkken og opholdsstue. Desuden er der faciliteter til vagtpersonale.

Det nye byggeri tager sig lunt og indbydende
ud i vintermørket
.
-Byggeriet er opført med seks 40-fods-containere og tre 20-fods-containere, som er isoleret og beklædt i overensstemmelse med de grønlandske bygningsregulativer. Umiddelbart ser man ikke, at byggeriet er opført af containere - og det er et godt eksempel på, hvordan man godt og funktionelt kan bruge containere i byggeriet, siger Jan Bager.

Bygherren er Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, og overdragelsen finder sted i uge 5.

DC Supply A/S producerer, sælger og udlejer vi alle former for standard og specialcontainere og servicerer alle brancher som eks. offshore, industri, detail, byggeri, transport. Produkterne omfatter blandt andet mobile køkkener, mandskabsvogne, midlertidig genhusning, sanitet, køl/frys, beboelse, kontor eller lager/opbevaring.

DC-Supply har opereret i Grønland i mange år. Forrige år leverede man blandt andet fire lejligheder, der bliver brugt til genhusning i forbindelse med et større renoveringsprojekt i den grønlandske hovedstad. DC Supply er medlem af Arctic Business Network.

14. januar 2015

Hidtil største netværksprogram

Arctic Business Network samarbejder med Nordatlantens Brygges Erhvervsklub

Medlemmerne i Arctic Business Network kan se
 frem til et år med mange netværksaktiviteter.
Arctic Business Network har netop offentliggjort programmet for 2015.

- Programmet er det hidtil mest omfattende i netværkets historie, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

- Det skyldes ikke mindst, at vi har etableret et samarbejde med Nordatlantens Brygges Erhvervsklub, så medlemmerne får gratis adgang til begge netværks arrangementer. Baggrunden for samarbejdet er strategiprocessen, hvor vi går nye veje for at skabe mere værdi for medlemmerne. Et af de nye tiltag er derfor også at leve stærkere op til at være et arktisk netværk blandt andet ved at danne netværk med netværk.

Nordatlantens Brygges Erhvervsklub tæller medlemmer fra Færøerne, Island, Grønland eller Danmark. Ásta Stefánsdóttir, der er primus motor i Nordatlantens Brygges Erhvervsklub, glæder sig til at møde medlemmerne af Arctic Business Network:

Netværksleder Ellen Arnskjold,
 Arctic Business Network.
- Nordatlantens Brygges Erhvervsklub har interesse i at styrke netværket til fordel for medlemmerne, og vi ser en spændende mulighed for at få en bedre indsigt i de grønlandske forhold gennem denne samarbejdsaftale. Begge netværk har fokus på at se på forretningsmuligheder i den arktiske region og ikke mindst få bedre kendskab til, hvordan det vestnordiske samarbejde kan vokse.

Nordatlantens Brygges Erhvervsklub har eksisteret i 5 år, og vi har i ABN bemærket, at der altid er et spændende program med fokus på erhvervsmuligheder i den arktiske region blandt andet med arrangementer om Færøerne, Island og Grønland. Det er områder, som ABN’s medlemmer også har fokus på, så det bliver spændende at kunne deltage i deres arrangementer – og forhåbentlig tilføre medlemmerne merværdi. Vi glæder os samtidig til at byde Nordatlantens Brygges Erhvervsklubs medlemmer velkommen til vores arrangementer og få udvidet netværket, siger Ellen Arnskjold.

Alle kan se frem til et spændende program i ABN og Nordatlantens Brygges Erhvervsklub. Der vil blandt andet være et fælles tilrettelagt arrangement med virksomhedsbesøg i september hos den islandske virksomhed Marel, som har et større showroom på Amager, København. Marel er leverandør af integrerede systemer samt standardiserede enkeltstående maskiner til kød-, fisk- og fjerkræindustrierne. Se mere www.marel.dk

- Vi byder på arrangementer i Nuuk, Sisimiut, Aalborg og København. Programmet for Nordatlantens Brygges Erhvervsklub er endnu ikke helt færdigt, men vi kan allerede her afsløre, at der vil være arrangementer med fokus på islandsk iværksætterånd i juni, og et arrangement i november med fokus på styrkelse af det vestnordiske samarbejde. Og til december finder den traditionsrige NOMA networkingfrokost sted. Deltagelse kræver særskilt betaling, men der vil selvfølgelig også være plads til ABN's medlemmer, tilføjer Ellen Arnskjold.

Arctic Business Network program kan i sin helhed ses her.

13. januar 2015

Kina ikke til at komme uden om

Nordmænd kigger i krystalkuglen

Arctic Business Council i Bodø peger på den kinesiske
 økonomi som den vigtigste fakfor for udviklingen i Arktis.
 Foto: Havnen i Bodø, Wikipedia.
Den økonomiske udvikling og efterspørgslen i Kina er den vigtigste enkeltfaktor, som kan påvirke erhvervsudviklingen i arktis. Det slår en ny rapport fast.

Arctic Business Council i Bodø, som sidste år stod bag konferencen Arctic Business i den hyggelige nordnorske lufthavsby, har netop barslet med rapporten Arctic Business Scenarios 2020, hvor fire forskere kommer med deres bud på fremtidens forretningsmuligheder i Arktis.

Rapporten undersøger mulighederne i Arktis inden for olie, gas, råstofudvinding, seafood og international handel. Det sker i lyset af tre mulige scenarier for udviklingen:

1. Arktis som oliestat
2. Arktis i en grøn udvikling
3. Arktis delt i en ny kold krig.

Herudfra konkluderer forskerne Julia S. P. Loe, Daniel B. Fjærtoft, Philip Swanson and Erik W. Jakobsen, at uanset hvilket af scenarierne, der bliver fremtiden eller dele heraf, vil regionen fortsat være udfordret af et højt omkostningsniveau og mangel på infrastruktur.

De slår fast, at klimaforandringerne får stor indflydelse på fremtidens forretningsmuligheder, og at der er et stort behov for fælles standarder og regler for at gøre det muligt at designe optimale løsninger for råstofindustrien.

Netværk, samarbejde og partnerskaber er derfor nødvendige.Især skal der findes former for sameksistens mellem råstofindustrien og fødevareproduktionen i et område, hvor rammebetingelserne hurtigt kan ændre sig i takt med den teknologiske og politiske udvikling.

Endelig peger rapporten på, at den økonomiske vækst og efterspørgsel i Kina er af altdominerende betydning - ikke mindst hvis der fortsat er problemer med samarbejdet med Rusland.

P.s. Et lille suk fra redaktøren. Man skal efterhånden holde tungen lige i munden, når man arbejder med det arktisk erhvervsliv. Ordkombinationerne mellem Arctic og Business er efterhånden legio. Måske tiden er kommet til lidt mere fantasi i Arktis?

Air Greenland gentager successen

Atter sommerrute til Aalborg

Det var en stor begivenhed, da Air Greenland sidste sommer åbnede
 direkte flyvninger mellem Aalborg og Grønland. Til højre Allan Frost 
og Lise-Lotte Terp fra Arctic Business Network, der var i lufthavnen 
for at ønske god tur på jomfruflyvningen.
Norsaq i Aalborg Lufthavn.
- Vi er glade for, at Air Greenland har fået øjnene op for det nordjyske potentiale - og så gør det mindre, at Norsaq fortsætter til København bagefter. Sådan lyder det fra en begejstret lufthavnschef i Aalborg, Søren Svendsen, efter at Air Greenland har annonceret, at man i 2015 vil gentage successen med sommerflyvninger mellem Grønland og Aalborg.

I lighed med sidste sommer vil der blive tre afgange til og fra Aalborg. Air Greenlands 278-sæder store Norsaq - et Airbus A330 - vil flyve via Aalborg til København for at få end bedre ruteøkonomi, end det var tilfældet ved premieren sidste sommer.

- På den måde kan vi fylde op to steder fra. Vi havde lidt problemer med at få fyldt maskinerne op fra Aalborg sidste år, der var ikke så mange passagerer, og de var ikke ligeså godt betalende, som vi havde forventet. På den her måde kan vi fylde op to steder fra og minimere risikoen, siger Air Greenlands kommercielle direktør Christian Keldsen, til Nordjyske Stiftstidende.

Forventningsfulde passagerer inden udkald til den
første direkte flyvning mellem Aalborg og
Kangerlussuaq sidste sommer.
For Søren Svendsen betyder det ikke noget, at København er koblet på ruten.

- Vi er jo stadig det første sted, flyet lander i Danmark. Sidste sommers flyvninger viste, at det især var på flyvningerne til Danmark, at der var interesse for Aalborg som destination, forklarer Søren Svendsen, der tror på et stort nordjysk potentiale for Air Greenland.

I kraft af Grønlandshavnen er der jo også meget fragt til Grønland fra Nordjylland. Jeg kan sagtens forestille mig, at Air Greenland også kunne flyve med fragt fra Aalborg.

Air Greenland er netop begyndt på salget af direkte billetter mellem Kangerlussuaq og Aalborg til sommeren 2015.

Første flyvning finder sted lørdag den 27. juni fra Kangerlussuaq til Aalborg kl. 10.50 med ankomst i Aalborg kl. 19.00. Returflyvningen mod Grønland fra Aalborg foregår om søndagen kl. 10.25 med ankomst i Kangerlussuaq kl. 10.45 lokal tid. De efterfølgende flyvninger er programsat til henholdsvis den 18. og 19. juli samt den 8. og 9. august.

9. januar 2015

Velbesøgte nytårsreceptioner

Kielsen udtrykte medfølelse med Frankrig

Kim Kielsen taler til det diplomatiske
korps. Foto: Ellen Arnskjold
Naalakkersuisut var torsdag vært ved de traditionelle nytårsreceptioner på Nordatlantens Brygge i København.

Arrangementet varnaturligvis præget af de voldsomme begivenheder i Paris - og Kim Kielsen åbnede sin tale med at udtrykke medfølelse med den franske befolkning.

- Vi, der er i demokratisk udviklede lande, må værne om, at ytringsfriheden ikke bliver knægtet.

I sin tale kom Kielsen ind på den udfordrede grønlanske økonomi og efterlyste investorer, der vil være med i den grønlandske udvikling:

- For Grønlands økonomi er, på lige fod med de fleste andre lande, udfordret. Derfor vil vi søge at skabe de bedste forudsætninger for en række af nødvendige og vigtige beslutninger, som skal være med til at forme økonomien i fremtidens Grønland. Jeg har netop annonceret, at det nye Naalakkersuisut vil komme med en holdbarheds- og vækstplan. Den skal sikre en økonomi i balance også på længere sigt og give øget beskæftigelse i den private sektor. Planen skal udstikke klare pejlemærker for en sammenhængende og fremadrettet politik.

- Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at der fortsat satses på råstofområdet. Trods de lave priser på mineraler internationalt, vil Grønland fortsat udbygge og udvikle råstofsektoren, for at skabe bedst mulige rammer, som tilgodeser både vore egne, men også de internationale investorers ønsker og krav. Her er det vigtigt, at fremhæve, at Grønland fastholder ophævelsen af nultolerancen på uran. Når bare de høje internationale standarder indenfor sikkerhed, miljø og sundhed fortsat har høj prioritet, skal der være mulighed for efterforskning af mineraler, selv hvis der er uran som biprodukt. 

- Turismen skal fortsat udvikles i samarbejde med vores nabolande. Men for at udvikle turismeerhvervet har vi som land behov for at investere i infrastrukturen for at øge tilgængeligheden for turister udefra og gøre det nemmere at komme rundt i landet. Det skal være lettere og billigere at komme til og fra Grønland. Vi skal derfor have bygget enkelte nye landingsbaner og udvidet landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat. Disse investeringer vil åbne landet op for flere turister, og dermed for erhvervsudvikling. Til det formål har vi brug for investorer, som kan se de mange muligheder landet har at byde på og vil tage et medansvar på et kommercielt grundlag, sagde Kim Kielsen.

Nytårsreceptionen foregår traditionelt i to dele. Den første del henvender sig især til Folketing, ministerier og det diplomatiske korps. Her var det værd at notere, at den internationale interesse for Grønland er stor - og det var ikke alene nabolandene i Arktisk Råd, som var repræsenteret ved begivenheden.

Også Arctic Business Network var inviteret og var repræsenteret af netværksleder Ellen Arnskjold.

Nyt medlem i ABN

Center for Logistik og Samarbejde bygger bro mellem forskning og forretning

Center for Logistik og Samarbejde holder til i Royal
Greenlands tidligere administration ved Grønlandshavnen
i Aalborg.
- Der kommer til at ske en masse. Vi arbejder blandt andet med den intelligente havn – og så har vi et stort fokus på Arktis i og med, at Aalborg Havn er porten til Grønland.

- Kort fortalt skal vi formidle viden fra universitetet til erhvervslivet og sikre, at forskningsresultaterne omsættes til praktisk forretning og bundlinje. Det siger direktør Peter Høy om Center for Logistik og Samarbejde, der netop er blevet medlem af Arctic Business Network.

Virksomheden, der gik i luften hen over sommeren, holder til på Aalborg Havn i Royal Greenlands gamle administrationsbygning i Østhavnen.

- Det er jo en kendsgerning, at forskere og forretningsfolk ofte har en forskellig tilgang til viden. Forskerne skal først og fremmest producere valid viden, der holder hele vejen, mens forretningsfolk sagtens kan nøjes med en 80/20-løsning, siger Peter Høy.

Direktør Peter Høy vil bygge bro
mellem forskning og forretning.
- Her kommer vi ind i billedet og kan facilitere samarbejdet mellem forskerne og virksomhederne – og ikke mindst virksomhederne imellem. Vi kan tilbyde en neutral grund, hvor man kan samarbejde mellem konkurrenter og på tværs af sektorer. Centret tilbyder også at huse netværksarrangementer – og blandt andre Arctic Business Network har holdt sine seneste to møder i Aalborg på Center for Logistik og Samarbejde.

- Vi er et mødested, der skaber synergi og sikrer effektiv gennemførelse af projekter, siger Peter Høy, der satser på et hus fyldt med initiativ og spændende ideer.

I efteråret åbnede Business Aalborg – Aalborg kommunes erhvervsafdeling – en filial i Center for Logistik og Samarbejde. Dengang sagde Thorkild Lauridsen fra Arctic Consensus blandt andet:

- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området.

Overordnet set skal Center for Logistik og Samarbejde drives kommercielt ud fra et ønske om overskud og vækst. Overskud skal geninvesteres i projekter og lokal vidensopbygning. Opstarten finansieres af Aalborg Havn. Centrets såkaldte Advisery Board tæller medlemmer fra Aalborg kommune, Region Nordjylland, erhvervslivet og brancheorganisationen Danske Havne.

8. januar 2015

Det første møde

Kielsen og Thorning-Schmidt diskuterer uran og Thule Airbase

Kim Kielsens debut ved statsministerens
 pressemøde. Foto: Tusagasiivik
På en lidt forstyrret onsdag, hvor verdens øjne var rettet mod Paris og de skrækkelige begivenheder i byernes by, holdt den nyvalgte formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og statsminister Helle Thorning-Schmidt deres første fælles møde.

- Vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik lejlighed til at drøfte nogle af de vigtigste forhold lige nu. Eksempelvis Naalakkersuisuts nuværende politiske og økonomiske prioriteringer, kontrakten omkring Thule Air Base og vores fælles arbejde omkring Uran, fortalte Kim Kielsen efter mødet.

 Kim Kielsen informerede Statsministeren om Grønlands nuværende økonomiske situation, herunder forklarede han om Naalakkersuisuts reformplaner, tiltag og kommende indsatser, blandt andet indenfor anlægsområdet, beskæftigelse, uddannelse, turisme og det sociale område.

Kim Kielsen lagde op til et fortsat tæt samarbejde med Danmark - og lagde dermed betydelig afstand til sin forgænger på formandsposten, partifællen Aleqa Hammond.

 - Jeg kan oplyse at, Naalakkersuisut prioriterer det gode og det konstruktive samarbejde med den danske Regering. Derfor er der i denne uge flere medlemmer af nye Naalakkersuisut i Danmark, netop for at holde møder med vore kolleger i den danske Regering.

Opskriften på succes

Ny kogebog for råstofprojekter

Råstofprojekter skal være lokalt forankret.
Foto fra Olivin-minen mellem Nuuk og Maniitsoq,
 MT Højgaard
Hvordan skaber vi succesfulde råstofprojekter til gavn for både stat, lokalsamfund og investorer? Det var den simpelt formulerede opgave, da Institute of the North sidste år inviterede til The Northern Regions Mining Summit.

Konferencen skulle munde ud i et kogebog med opskriften på det succesfulde råstofprojekt. Resultatet foreligger nu i form af et arbejdspapir. Her kan alle interesserede læse, hvad der skal til - og hvad de selv kan bidrage med, når successen skal i hus.

 Arbejdspapiret understreger, at det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem den private sektor, regering og lokale myndigheder. Det er vigtig at fokusere på konsensus omkring projekterne og de fordele, som råstofprojekter tilfører lokalsamfundet. En anden succesfaktor er en tæt kommunikation mellem partnerne og en forståelse for både en effektiv regulering af mineselskaberne, men samtidig vilje til at investere i den fornødne infrastruktur fra samfundets side.

En pressemeddelse med anbefalingerne til det succesrige råstofprojekt kan ses her.

6. januar 2015

Hellig tre kongers dag

Så er julen slut

De grønlandske børn klæder sig ud aftenen
 før Hellig Tre Kongers Dag skildret af den kendte
grønlandske kunstner Hans Lynge (1906-88).
 Foto efter kridttegning i redaktørens ejendom.
Mens den 6. januar - Hellig Tre Kongers Dag - er en almindelig arbejdsdag i Danmark, er det en helligdag, som navnet næsten siger, i Grønland.

I Grønland markerer dagen julens slutning - og man fjerner julepynten på denne dag, der nok så belejligt også er officiel fridag.

Med til markeringen af Hellig Tre Kongers Dag hører også, at børnene traditionelt klæder sig ud og går rundt og banker på døre, sådan som man kender det andre steder fra blandt andet Fastelavn.

En oversigt over grønlandske helligdage findes på dette link.

Nordlys forsinker fly

Turister vilde med nordlys

Nordlys er et sikkert hit blandt turister i Arktis.
Nordlys var forleden skyld i, at et fly fra Tromsø til London med flyselskabet Norwegian blev forsinket, meddeler Ritzau.

Flyet skulle til at lette, og passagererne var netop kaldt ud, da skyerne gik væk og afslørede et festligt nordlys-fyrværkeri på den arktiske nattehimmel.

Passagererne nægtede at gå om bord på det ventende fly, for de ville hellere se nordlys. Mange af passagererne var nemlig turister, der kun var i Tromsø for at se dette syn, men turen havde indtil da været mislykket på grund at tæt skydække over den nordnorske by. Så da nordlyset endelig kom frem, ville passagererne slet ikke hjem. Derfor blev afgangen fra Tromsø et kvarter forsinket.

- Det sker tit igennem vinteren, fortæller Svein Idar Henriksen, driftschef i Tromsø for det statslige selskab Avinor, der driver lufthavne i Norge til den norske avis Dagbladet.

Dagbladet har spurgt Norwegian, om flyselskabet ikke har et ansvar over for de passagerer, der har betalt for en billet, og som ikke gider at blive forsinket på grund af noget lys på himlen. Norwegians informationschef Charlotte Holmbergh oplyser, at et kvarters forsinkelse teknisk set ikke regnes for en forsinkelse.

 - Nordlys er usædvanligt, og det er hyggeligt, at turisterne synes, at der er fint og smukt i det nordlige Norge, siger Charlotte Holmbergh,

Forskning i verdensklasse

Samarbejdet om Zackenberg fortsætter

Zackenberg danner international skole for
arktisk forskning. Foto: Wikipedi
a
Naalakkersuisut har netop meddelt den danske stat, at man ønsker at fortsætte samarbejdet om forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland.

Forskningsstation Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre og drives og vedligeholdes af den danske stat v/ Aarhus Universitet. Samarbejdsaftalen er under forhandling, og Naalakkersuisut skulle derfor for inden årsskiftet meddelede, om Grønland ønskede at forsætte samarbejdet om forskningsstationen.

- Forskningsstation Zackenberg er den største forskningsstation i Arktis og har dannet skole for, hvordan forskningsprogrammer i Arktis bygges op, fortæller videnskabelig leder af Zackenberg, Niels Martin Schmidt.

- Alle samarbejdsparterne – Grønlands Selvstyre, Aarhus universitet, Naturinstituttet og Asiaq - har givet udtryk for, at de har værdsat det hidtidige samarbejde under den eksisterende aftale, og at de ser frem til det videre samarbejde. Jeg er stolt over, at vi - som en lille nation - er med helt i toppen af den internationale forskningsliga, siger Naalakkersuisoq Anda Uldum,

At drive forskning på et af jordens mest ufremkommelige steder er ikke altid let. Det kræver grundig forberedelse og planlægning ned til mindste detalje.

- Løber vi tør for brændstof eller mangler en reservedel, kan det betyde, at årets forskning går i vasken” fortæller Niels Martin Schmidt, der ikke lægger skjul på, at der også skal penge på bordet:

- Det er umuligt at drive en forskningsstation af Zackenberg´s kaliber i et af verdens mest øde steder uden et tæt samarbejde og et rundhåndet driftstilskud.

Ved at forsætte samarbejdet med den danske stat, ejer Grønland som hidtil Forskningsstationen, mens omkostningerne til drift og vedligehold varetages af Danmark. Stationen finansieres gennem forskningsmidler og tilskud fra fonde.

Zackenberg ligger i den nordøstgrønlandske nationalpark cirka 450 km nord for Illoqqortoormiut.

5. januar 2015

Grønlandsk-dansk fremstød i Canada

Grønlands erhvervsliv deltager i PDAC

Toronto samler hvert år råstoffolket
 til verdens største råstofmesse. Foto: Wikipedia
PDAC i Toronto finder i år sted i dagene 1. til 4. marts. Messen og konferencen er et af de helt store mødesteder i råstofbranchen. De seneste år har det blandt andet været med deltagelse fra Grønland og Dansk-Grønlandsk Råstofklynge.

Grønlands Arbejdsgiverforening har netop i samarbejde med det danske eksportråd i Canada og Råstofklyngen udsendt et detaljeret program for et fælles grønlandsk – dansk fremstød under PDAC i 2015.

Fremstødet er delt i to dele, hvor der nu tilbydes et pre-program for de virksomheder, som har en særlig interesse i et minebesøg forud for fælles programmet under PDAC. Det finder sted den 25- 27. februar, mens selve fremstådet i Toronto foregår i dagene fra den 28. februar til den 4. marts, meddeler Grønlands Arbejdsgiverforening på sin hjemmeside.

Man kan læse mere om fremstødet, priser og tilmeldingsfrister på Grønlands Arbejdsgiverforenings hjemmeside.

PDAC står for "Prospector and Developers Association of Canada".