29. november 2014

Vælgernes dom

Dødt løb i toppen

Kim Kielsen fejrede sejren med en svingom på
scenen i Godthåbshallen  til valgfesten med partisoldaterne.
Det grønlandske valg til Inatsisartut er slut. Ved 2-tiden grønlandsk tid forelå resultatet, der bød på fremgang for Demokraterne og ikke mindst Hans Enoksens nystartede Parti Inuit.

Siumut er fortsat det største parti - en hårsbredde foran Inuit Ataqatigiit. Det gør den nyvalgte Siumutformand Kim Kielsen til valgets vinder - og han vil stå i spidsen for forhandlingerne om et nyt Nalakkersuisut.

I partilederrunden på KNR-tv efter optællingen af stemmerne meddelte Kielsen, at han søger et bredt regeringsgrundlag, men ville ikke pege på kommende regeringspartnere.

Her er fordelingen af stemmer i procent med mandater i parantes:
1 Siumut 34,3 (11)
2 Inuit Ataqatigiit 33,2 (11)
3 Demokraterne 11,8 (4)
4 Partii Naleraq 11,6 (3)
5 Atassut 6,5 (2)
6 Partii Inuit 1,6 (0)

Topscorer på personlige stemmer blev IA's Sara Olsvig. Her er top-ti:

Sara Olsvig (IA) 5825
Kim Kielsen (S) 4604
Hans Enoksen (PN) 2425
Nivi Olsen (D) 1428
Anda Uldum (D) 1003
Aqqaluaq B. Egede (IA) 996
Naaja H. Nathanielsen (IA) 470
Karl-Kristian Kruse (S) 341
Knud Kristiansen (A) 311
Mala Høy Kuko (A) 303

Se den samlede fordeling af stemmer på partier og kandidater.

28. november 2014

Følg valget direkte

KNR streamer valgaften

Valgkampstemning i Nuuk fra før streamingens tid.
Selv om man ikke opholder sig i Grønland, er det alligevel muligt at følge det grønlandske valg på første parket.

Den grønlandske radio- og TV-station streamer nemlig valgaftenens program via nettet.

- Vore medarbejdere har arbejdet målrettet imod at kunne bruge valgudsendelsen som premiere til vores nye tv live-streaming-service.

- Vi synes selv, det er fantastisk godt, at de grønlandske borgere, som befinder sig i udlandet nu kan overvære årets vigtigste politiske begivenhed direkte. Det samme gælder naturligvis for alle andre med interesse for Grønland og for grønlandsk politik, siger KNR’s direktør, Søren Lennert Mortensen.

Valgaftenen kan følges fra kl. 20.00 grønlandsk tid (24.00 dansk tid) på KNR's hjemmeside.

Bofællesskab på Grønlandshavnen

Hyggelig reception

Der lyttes til talerne. Talere varTonny Thorup, Business
Aalborg, Thorkild Lauridsen, Arctic Consensus
og Mette Schmidt, Aalborg Havn.
Arctic Consensus og Business Aalborg, der i forvejen deler kontor i Aalborgs centrum, har i fællesskab åbnet et satellitkontor ved Grønlandshavnen.

Kontoret har til huse i Royal Greenlands tidligere administrationsbygning, hvor nu de nystartede Center for Logistik og Samarbejde er rykket ind. Centret har til formål at facilitere samarbejdet mellem erhvervslivet, det offentlige og universitetet med udgangspunkt i placeringen ved havnen.

Området er Nordjyllands kraftigst voksende erhvervsområde i disse år og er i følge direktør i Arctic Consensus Thorkild Lauridsen det helt rigtige sted at være.

- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området.

Åbningen af kontoret samlede en god del af Nordjyllands erhvervsliv og repræsentanter fra universitetsverdenen til en hyggelig reception onsdag eftermiddag.

Aalborgs erhvervschef Tonny Thorup bød velkommen til de godt 100 fremmødte og understregede blandt andet, at Grønlandshavnen er et interessant område for hele landsdelen.

I Aalborg kommune ser vi porten til Grønland som en bærende søjle i erhvervsstrategien, fortalte Thorup.

Efter receptionen var der foredrag om Grønland med journalisten og forfatteren Martin Breum. Foredraget var arrangeret af Arctic Business Network i samarbejde med Aalborg Havn, Det Grønlandske Hus i Aalborg og Arctic Consensus.

Erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg Business, bød
 velkommen til en hyggelig eftermiddag. 
Repræsentanterne fra forskningsverdenen benyttede
lejligheden til at networke med erhvervslivet.
Receptionen havde også gæster fra Island. Jón Haukur
Ingimundarson og Joan Nymand Larsen arbejder til daglig
 på Stefansson Arctic Institure i Akureyri, men er i øjeblikket
gæstelærere på Aalborg Universitet. Til højre
Lill Rastad Bjørst fra Circla.
Arctic Consensus-direktør Thorkild Lauridsen fik et
signeret eksemplar af Martin Breums nye bog med hjem.

Grønlænderne renser luften

Valget i dag


Af Jesper Hansen

Nu skal det være slut med, at politikerne
regerer efter bakspejlet.
I dag er der valg til Inatsisartut – det grønlandske parlament.

Valget blev udskrevet, da den farverige landsstyreformand Aleqa Hammond måtte trække sig på grund af nogle uregelmæssige rejseafregninger.

Hun er ikke den første og næppe heller den sidste politiker, som løb ind i problemer med rod i bilagene. Det kender vi også fra Danmark. Men når det nu gik så langt, at regeringen måtte kaste håndklædet i ringen, skyldtes de nok især Hammonds medietække, der bragte hende længere og længere ind i en medieskabt virkelighed fjernt fra den almindelige grønlænder – Benjamin og Sakæus, som er det grønlandske udtryk for Maren i Kæret.

Medierne elskede Hammond, der altid var god for en slagkraftig overskrift – især når hun snakkede om grønlandsk selvstændighed. Til gengæld kneb det på hjemmefronten, hvor den grønlandske økonomi sank i grus, mens Inatsisartut snakkede, diskuterede og skændtes, så det bragede – og det grønlandske samfund fremstod som voldsomt ustabilt. Politikerleden i Grønland er endnu større end i Danmark – og det siger dog noget.

Det er synd – for dybest set er det grønlandske samfund både stabilt og homogent. Derfor har valgkampen på mange måder været både befriende og luftrensende. Lederne af de største partier – regeringspartiet Siumuts Kim Kielsen og oppositionspartiets Inuit Ataqatigiits Sara Olsvig – har begge ført en forholdsvis afdæmpet valgkamp med stor vilje til dialog.

Det er mit store håb, at valget vil rense luften – både internt i Grønland, men også i forholdet til Danmark. Uanset om vi har rigsfællesskab eller ej, er Danmark og Grønland tæt forbundne kulturelt og mentalt. 300 års fælles historie kan ikke viskes væk med et pennestrøg.

I Danmark er der mindst 15.000 velintegrerede grønlændere og i Grønland lever der omkring 5.000 lige så velintegrerede borgere af dansk afstamning. Både grønlandsk og dansk radio spiller jævnligt Gustav Winkler og Kim Larsen – og i det hele taget er der tætte bånd mellem mange grønlændere og danske.

I debatten hævdes det ofte, at Grønland ikke kan klare sig uden Danmark, men jeg vil hævde, at det modsatte også gør sig gældende. Danmark kan ikke klare sig uden Grønland. Verdens største ø og kontrollen over en god del af Arktis giver Danmark international status og indflydelse – og hensynet til Grønland og Færøerne gør, at Danmark er stort set det eneste vestlige land, der har en afbalanceret og ædruelig holdning i miljøspørgsmål som hval- og sælfangst.

Vi kan i øvrigt lære meget af grønlænderne. For eksempel er en sygdom som anorexi fuldstændig ukendt i Grønland. Grønlandske kvinder står ved deres udseende – buttede eller ej – og ældes i øvrigt med ynde. Jeg er grønlandsk gift, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Her i huset har vi Rigsfællesskab, så det batter. Vi taler både dansk og grønlandsk indbyrdes, vi flager ved højtiderne med begge flag, pladesamlingen består af lige dele dansk og grønlandsk musik – og jeg ynder at omtale min søde kone, Dina, som hjemmestyret.

Jeg håber, at vi efter valget kan lægge den hårde retorik i skuffen og samarbejde om fremtidens Grønland. Det løser ingen problemer, når medierne omtaler Grønland som en bananrepublik, lige som den ensidige fokus på alkohol og børnemisbrug heller ikke løser problemerne.

Ikke at de ikke findes – men i stedet for blot at pege på problemerne, bør Danmark og danskerne gå ind i at løse dem. Med respekt for det grønlandske selvstyre, der er en følge af, at Danmark anerkender grønlænderne som et selvstændigt folk, bør vi gå ind i en dialog med Grønland om, hvordan vi sikrer danske statsborgere i hele Rigsfællesskabet ens og lige adgang til sygehusbehandling og tandlæger.

Det er simpelthen ikke i orden, at for eksempel de danske behandlingsgarantier på kræftområdet kun gælder danske statsborgere bosat i Danmark. Først når vi har ens standarder på sundhedsområdet og spørgsmålene om børns rettigheder giver det i virkeligheden mening at tale om et fællesskab.

Det kræver gensidig respekt og dialog – og at alle både danske og grønlandske politikere bider hovedet af al skam og fortidige positioner for at løse Grønlands økonomiske og strukturelle problemer. Valgkampen i Grønland har afsløret stor bevidsthed om landets problemer – og fordums drømme om milliarder fra undergrunden er begravet.

Jeg tror derfor, at det nyvalgte Inarsisartut og det danske Folketing fra i morgen har en historisk chance for at styrke Rigsfællesskabet mellem ligeværdige parter. Lad os glemme fortidens synder og mangel på gensidig respekt – og puste nyt liv til et 300 år gammelt slægtsskab, der betyder meget mere for os, end vi umiddelbart forestiller os.

Artiklen er redaktørens private tanker - og er bragt som klumme i Nordjyske Stiftstidende 28. november 2014.

27. november 2014

Netværket mødte Martin

Arktisk overblik før det grønlandske valg

En veloplagt Martin Breum fortalte om Arktis og Grønland.
Grønlandsk politik, Rigsfællesskabet, kampen om Nordpolen og den globale interesse for Arktis blev forklaret, så de fleste kunne følge med, da journalisten og forfatteren Martin Breum onsdag gæstede Arctic Business Network.

Breum underholdt med de seneste nyheder
fra den grønlandske valgkamp.
En veloplagt og meget talende Breum tog tilhørerne med på en hæsblæsende tour-de-force gennem den arktiske jungle og dens faldgruber. Martin Breum har mødt de fleste beslutningstagere på den arktiske scene, og som journalist gav han et overblik over fremtidens udfordringer - ikke mindst for Rigsfællesskabet.

- Rigsfællesskabet er et grundvilkår for virksomhederne i Arctic Business Network, sagde netværksleder Ellen Arnskjold under præsentationen - og understregede mødets aktualitet ved at minde om, at der fredag er valg til Inatsisartut - det grønlandske parlament.

Der var heller ingen tvivl om, at tilhørerne er glødende interesseret i de dansk-grønlandske forhold Under indledningen kunne man næppe høre en knappenål falde til jorden - og i den efterfølgende spørgerunde kom man meget langt omkring. Især spørgsmålene om den grønlandske økonomi og mulighederne for produktion og mineraludvinding på verdens største ø optog tilhørerne.

Breum blev spurgt om, hvordan valget fredag vil ende. Han benyttede lejligheden til at forklare om de grønlanske partier og partiledernes positioner op til valget - og så kan mødedeltagerne ellers selv gætte på resultatet.

Mødet samlede 130 interesserede tilhørere fra Arctic
 Business Network og det grønlandske miljø i Nordjylland.
Martin Breum modtog stort bifald, da han afsluttede mødet ved at ramme en pæl gennem fordommene om Grønland. Han fik forsamlingen til at sige i kor: - Danskerne drikker mere end grønlænderne i snit.

Mødet samlede cirka 130 tilhørere i Center for Logistik og Samarbejdes lokaler på Grønlandshavnen. Foredraget med Martin Breum var arrangereret af Arctic Business Network i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus og Aalborg Havn.

26. november 2014

IT-giganter bejler til Arktis

Kulde og billig energi gør Arktis attraktiv

Kulde og billig vandkraft er det rene guld for IT-giganterne.
Når du trykker på like-knappen på Facebook, er der stor sandsynlighed for, at signalet runder Luleå i det allernordligste Sverige, inden din sympatiytring et sekund senere bliver synlig for vennerne i det sociale netværk.

Facebook er blot en af de mange IT-giganter, der efterhånden har fået øjnene op for Arktis. Store netværk og systemer kræver masser af energi og i øvrigt også masser af køling - og begge dele findes i rigt mål i nærarktiske områder.

Kulden giver sig selv - og energien i Arktis kommer ofte fra vandkraft. Det giver store driftsbesparelser, og det er kan bruges, når IT-selskaberne vil understrege en grøn profil over for kunderne.

Det er nemlig ikke små mængder energi, der er tale om. Hvis den internationale IT-branche var et land, ville det være verdens sjette mest energiforbrugende land, så det er masser af kilowatttimer, der er i spil.

Både Island og de arktiske dele af Sverige og Finland satser i øjeblikket på at tiltrække IT-giganternes servere.

Facebook holder til i Luleå, Google har brugt over 200 millioner euro på et gigantisk 16.000 kvadratmeter stort servercenter i den finske by Hamina nær den russiske grænse. Den norske browservirksomhed Opera er flyttet ind i Thor Data Center i den islandske by Hafnafjordur.

Også store industrigrupper vælger at placere deres servere i Arktis - blandt andre BMW. I forrige uge meddelte Danmarks Meteorologiske Institut, at vejrtjenestens nye supercomputer skal placeres i Island.

25. november 2014

Massefyringer på Svalbard

Faldende kulpriser bringer kuludvinding i fare

Store Norske skærer ned på Svalbard. Foto: SNSK
Kulminevirksomheden Store Norske har mandag besluttet øjeblikkeligt at fyre 100 medarbejdere i kulminerne på Svalbard, meddeler Dagens Næringsliv.

Fyringsrunden kommer som følge af den seneste tids faldende kulpriser, og er langt fra tilstrækkelig. Bestyrelsen overvejer i øjeblikket situationen og forventer yderligere fyringer.

Store Norske driver tre kulminer på Svalbard. Nedskæringerne vil primært ramme den nye Lunckefjell-mine og minen i Svea Nord. Den tredje mine, Gruva 7 i Longyearbyen, vil foreløbig fortsætte normal drift, da energiforsyningen i Longyearbyen er afhængig heraf.

Minedrift er Svalbards vigtigste erhverv, og
minearbejderne er blandt andet hædret med denne
skulptur på hovedstrøget i Longyearbyen.
- Men også fremtiden for Gruva 7 overvejes nøje. Vi beklager stærkt, at vi er nødt til at opsige medarbejdere, men det er nødvendigt at reducere omkostningerne øjeblikkeligt. Samtidig er det vigtigt at forstå, at krisen ikke er ovre, siger Store Norskes bestyrelsesformand Anette Malm Justad.

Store Norske beskæftiger 330 medarbejdere på Svalbard, og betegner sig på hjemmesiden som "en vigtig bidragsyder til et stabilt og robust samfund på Svalbard".

Store Norske ejes af den norske stat. Selskabets historie går tilbage til 1916, hvor staten opkøbte American Arctic Coal Company. Hovedsædet er beliggende i Longyearbyen, mens den største af selskabets stenkulminer, Svea Nord, er beliggende i Sveagruval. Årligt produceres 3 millioner tons stenkul her.

Udover minedrift er turisme og forskning de væsentligste indtægtskilder på Svalbard.

24. november 2014

Zoo i Nuuk

Iværksætterpris til planer om arktisk zoo

Angutimmarik Hansen modtager 5.000 kroner
 for sin ide til zoo i Nuuk. Foto: Greenland Business
Nu skal Nuuk have en zoologisk have - i hvert fald hvis det står til Angutimmarik Hansen, der i weekenden løb med en pris for den bedste iværksætteride.

Angutimmarik Hansen modtog prisen for bedste projekt efter en workshop i weekenden, hvor den unge grønlandske mand med iværksætterdrømme præsenterede sine ideer om en dyrepark med arktiske dyr i den grønlandske hovedstad.

Det var Greenland Business, der stod bag workshoppen, som skulle udvikle nye virksomheder, og søndag eftermiddag kl. 17:00 havde seks projekter, der gennemførte weekendens workshop, hver 10 minutter, hvor de præsenterede deres ide foran et dommerpanel af erhvervsfolk.

 De seks projekter omhandlede en sejlende restaurant, et nyt kvindemagasin på nettet, et international datingsite for kræftramte, et varmeaggregat, der løsner is og sne på biler, en skater-park samt det vindende projekt »Mini-Zoo«.

– Jeg er meget stolt over at modtage prisen. Nu vil jeg forfølge drømmen med at realisere min idé efter den plan, jeg har udviklet under Startup, siger Angutimmarik Hansen.

Det er andet år Greeenland Business afvikler »Startup«, som i alle byer i Grønland opfordrer og inspirerer til nytænkning og forsøger at skabe nye virksomheder og arbejdspladser.

– Projektet med en mini-zoo ligger fint i forlængelse af hvad Greenland Business ønsker at udvikle, nemlig nye erhverv, der tænker innovativt og socialt, og omfatter undervisning og turisme, siger Hans Peter Poulsen, der har ledet weekendens workshop sammen med Sara Heilmann, Greenland Business.  

Komite godkender polarkoden

Polarkoden forventes at træde i kraft nytårsaften 2016

Polarkoden fastsætter regler for sejlads i Arktis.
Efter flere års intense forhandlinger har IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) fredag vedtaget et nyt regelsæt for sejlads i de polare farvande – herunder også farvandene ud for Grønland, meddeler Søfartsstyrelsen.

Dermed tager IMO et stort skridt mod at få den samlede polarkode gjort internationalt bindende. Polarkoden omfatter alle aspekter af sejlads i polarområder – lige fra konstruktion af skibe, uddannelse af besætning og navigation til bedre koordination af eftersøgning og redning. Polarkoden vil gælde for passagerskibe, ligesom den vil gælde for lastskibe med en bruttotonnage over 500.

Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, er tilfreds med fremskridtene;

- Jeg er glad for, at vi med vedtagelsen af de sejladssikkerhedsmæssige forhold i polarkoden har taget endnu et stort skridt mod et internationalt bindende regelsæt, der kan styrke sikkerheden for skibe, som sejler i de polare farvande.

Før polarkoden træder endeligt i kraft, skal de miljømæssige regler for sejlads i polarområder også vedtages af IMO’s miljøkomité (MEPC) i foråret 2015. Reglerne er dog allerede godkendt af miljøkomitéen i september 2014. Forventningen er derfor, at den samlede kode vedtages og kan træde i kraft omkring årsskiftet 2016/2017.

I valgkampens hede

Den grønlandske valgkamp nærmer sig slutningen


Af Jesper Hansen

I midten Lars Emil Johansen i 1995,
mens han var landsstyreformand.
Her på bloggen beskæftiger vi os ikke med politik - men vi kan naturligvis ikke komme uden om, at der er valg til Inatsisartut på fredag.

Valgkampen kører i slutrunden - og retorikken er skåret voldsomt til. Blandt de mere positive sider er, at de danske media er begyndt at interessere sig for Grønland. Forhåbentlig kan det åbne op for en mere positiv og konstruktiv debat i fremtiden om vigtige spørgsmål som den grønlandske økonomi og ikke mindst Rigsfællesskabets fremtid.

Imidlertid kan man godt blive bekymret, når flere media smagfuldt omtaler verdens største ø som Bananrepublikken Grønland. Det er ikke nødvendigt.

Danske mediers omtale af Grønland i den aktuelle situation får i søndagens udgave af Jyllandsposten denne kommentar med fra tidligere landsstyreformand og formand for Inatsisartut Lars Emil Johansen:

"Vi er 56.000 mennesker. Selvfølgelig kender folk hinanden, og især inden for den endnu mindre gruppe af folk med de nødvendige kompetencer. Det, man i Danmark kalder networking, kalder I nepotisme, hvis bare det foregår i Grønland."

Den lader vi lige stå et øjeblik.

21. november 2014

Grønlandsk jobmesse

Fokus på grønlandske jobmuligheder

Naalakkersuisut og Avalak inviterer til grønlandsk
 jobmesse i Århus og København. Foto: Tusagasiivik
I den kommende weekend arrangerer Naalakkersuisut den årlige jobmesse i Danmark. Jobmessen arrangeres i samarbejde med de grønlandske studerende i Danmarks organisation Avalak.

Formålet med jobmessen er at give danske interesserede og ikke mindst de grønlandske studerende i Danmark et indblik i jobmulighederne i Grønland.

På jobmessen kan man høre mere om livet på de grønlandske arbejdspladser og hvordan det grønlandske arbejdsmarked fungerer. Udover Naalakkersuisut deltager en lang række betydende grønlandske virksomheder.

Jobmessen finder sted i København og Århus:

Aarhus: Lørdag den 22. november 2014 kl. 9.00 – 16.00 - Radisson Blu, Margrethepladsen 1.

København: Søndag den 23. november 2014 kl. 9.00 – 16.00 - Radisson Blu, Amager Boulevard 70

DR vender kajakken

Julehilsenen er blevet støvet af

Julehilsen til Grønland har skiftet navn til
Julehilsen fra Grønland. Foto: DR
DR har vendt kajakken, når årets julehilsen til og fra Grønland løber af stabelen 21, december. Programmet, der er Danmarks Radios ældste og mest traditionsrige, har fået en sand makeover.

Tidligere er programmet sendt fra Danmark med filmede indslag fra forskellige steder i Grønland, men i år vender Danmarks Radio kajakken og sender showet direkte fra Grønlands Kulturhus Katuaq i Nuuk. Men samtidig udnytter man den moderne satellitteknik og sender også fra tre forskellige steder i Danmark: I København fra Dagmar-biografen, i Odense fra Nordatlantisk Hus og i Aalborg fra Biffen på Nordkraft.

I Aalborg medvirker Ikinngutigiit-koret - her
 fotograferet en varm sommerdag foran
 Det Grønlandske Hus i Aalborg.
- I et bevægende og intimt show fra Kulturhuset i Nuuk og med masser af billeder fra det storslåede Grønland, fejrer vi 200 året for Rigsfælleskabet mellem Danmark og Grønland. Et julekort fra Grønland, som det aldrig er set før. Vi viser udsendelsen fra København, Odense og Aalborg, så alle fortsat kan samles og ønske hinanden glædelig jul, hedder det ubeskedent i statsradiofoniens foromtale af showet.

Fra København medvirker Avaat-koret, i Odense er det Nordatlantisk Kor og i Aalborg bliver det Ikinngutigiit-koret.

Billetsalget til showet er begyndt. Billetterne kan købes her.

Julehilsen til Grønland er Danmarks Radios ældste program. Det startede som radio i 1932 og er siden 1985 blevet sendt som TV. Programmets formål er at sender hilsener over Atlanten fra venner og slægtninge i Grønland og Danmark - og dermed også et æterbårent rigsfællesskab i praksis.

Behov for samarbejde

Fiskeriseminar i Sermersooq

Nuuk-området kan udnytte fiske-
ressourcerne bedre, mener
Sermersooq Business Council.
Der er behov for mere og bedre samarbejde mellem parterne inden for fiskeriområdet. Det var konklusionen, da Sermersooq Business Council holdt fiskeriseminar i forrige uge.

Seminaret havde fokus på nye muligheder og barrierer for at udvikle fiskerierhvervet i Nuuk. Dagen bød blandt andet på oplæg fra det islandske forskningsinstitut Matis, der har forsket i mulighederne for at udnytte alle dele af fiskernes fangst.

Seminarets deltagere konkluderede samstemmende, at der er behov for mere og bedre samarbejde mellem partnerne indenfor fiskeriområdet, da det manglende samarbejde er hovedbarrieren for at forbedre udnyttelse af fangsten.

Seminaret samlede 34 deltagere fra fiskerierhvervet, producenter og detailbutikker, alle med udgangspunkt i Nuuk.

20. november 2014

Bedre vejrudsigter på sigt

DMI installerer supercomputer på Island

DMI sparer den dyre, danske strøm
og flytter computeren til Island.
Når DMI's næste supercomputer er klar til at regne på Rigsfællesskabets vejr i 2016, så gør den det ikke fra hovedsædet på Lyngbyvej i København, men fra Island.

Som noget nyt bliver den næste supercomputer ikke installeret på DMI, men ved det islandske meteorologiske institut Veðurstofa Íslands i Reykjavík. Den løsning tilbyder flere fordele, forklarer chefkonsulent Jens Havskov Sørensen fra DMI's center for meteorologiske modeller:

- Vi har længe samarbejdet med vores islandske kolleger om prognoser. Nu udvider vi samarbejdet, så de kommer til at deltage i den daglige drift af den kommende supercomputer. Samtidig leverer Island øens billige og 100% grønne strøm, der stammer fra vandkraft og geotermisk energi.

I dette område bliver vejrudsigterne mere præcise.
Den billige strøm giver bedre vejrudsigter i Danmark, Island og Grønland, fordi der bliver råd til mere regnekraft.

- En af de nye modeller, vi kommer til at køre, vil have stor opløsning i tid og rum over det sydlige Grønland og Island. Det vil give islændingene mere detaljerede vejrudsigter, end de har adgang til i dag. Dette er en del af aftalen med Veðurstofa Íslands. Modellen giver også mere præcise prognoser til de tættest befolkede sydlige dele af Grønland, hvor særlig de kritiske forudsigelser af kraftig vind i fjordene vil blive markant bedre, fortæller Jens Havskov.

19. november 2014

Køer i grønlandske brugser

Nu kommer der grønlandsk oksekød i de grønlandske brugser

Slagterne fra KNB i gang med at
forarbejde det grønlandske oksekød.
Foto: KNB
En gruppe slagtere fra Brugseni var fornyligt i Narsaq for at partere 25 køer, som var blevet slagtet på Neqi, fortæller informationsmedarbejder Irene Jeppson fra Kalaallit Nunaanni Brugseni.

 Det drejer sig om køer fra Sofus og Suka Frederiksens gård i Narsap Ilua/Dyrnæs ved Narsaq, samt fra Niels Lund i Qanisartuut.

 - Vi har slagtet dobbelt så mange køer i år som i de tidligere år, og vi glæder os til at tilbyde kunderne det fine kød, siger salgschef i Kalaallit Nunaanni Brugseni, Brian Weuge Chemnitz. Kødet forventes i butikkerne indenfor den nærmeste tid.

- Hold øje med kødet. Det drejer sig om meget fint kød. Kødet er naturligt opdrættet og eftertragtet og der er meget lavt fedtindhold i kødet, siger Brian Weuge Chemnitz.

Oksekødet kommer fra disse dejlige
omgivelser ved Narsaq. Foto: KNB
Der har de seneste år været en stigende interesse for kvægavl som alternativ til fåreavlen i Sydgrønland, og antallet af køer er støt stigende.

De grønlandske landmænd har kastet deres kærlighed på kvæg af racen Dexter, der betegnes som verdens mindste kvægrace. Størrelsen til trods er Dexter hårdfør og klarer sig fint i den til tider rå grønlandske natur. Det skyldes blandt andet, at det er en naturlig og meget gammel race, der kan føre sine rødder helt tilbage til urtiden.

Da nordboerne i sin tid kom til Grønland for godt 1.000 år siden, dyrkede de både korn og holdt kvæg, så der har tidligere været kvægdrift i Sydgrønland.

Indskud i genbanken

Dommedagshvælvingen på Svalbard rummer gener fra hele verden

Indgangen til frølageret, der ligger i en
gammel kulmine på Svalbard. Foto: NordGen
I løbet af efteråret er genbanken på Svalbard blevet forøget med frø fra 10.000 forskellige planter, så den tidligere kulmine nu rummer 830.000 frøprøver - godt gemt af vejen i beskyttende permafrost for det tilfælde, at det værste - dommedag - skulle ske.

Efterårets indskud kommer fra Bulgarien, Georgia, Indien, Taiwan og Columbia, oplyser det norske Landbruks- og Matdepartementet, som står for driften af den internationale genbank på Svalbard.

Frøhvælvingen, der ligger på fjeldsiden lige ved lufthavnen i Longyearbyen, er en sikkerhedskopi af de nationale genbanker. Her kan alle lande gratis få deponeret frø fra mad- og nytteplanter, så de ikke går tabt for eksempel i forbindelse med naturkatastrofer og krige.

Lageret rummer nu 830.000 frøprøver
 fra hele verden. Foto: NordGen
Der er langt fra fyldt op på lageret, der har en samlet kapacitet på fire en halv million frøprøver, der opbevares ved en konstant temperatur på minus 18 grader.

Genbanken på Svalbard blev indviet i 2008 af daværende statsminister Jens Stoltenberg, der betegnede lageret som hele verdens forsikringspolice:

- Det er Noahs ark, som sikrer den biologiske mangfoldighed. Vi tager vare på en menneskehedens vigtigste skatte, som skal sikre os mad på bordet, selv om vi oplever forurening, krig, naturkatastrofer og globalopvarmning.

18. november 2014

Startup Ajornanngilaq!

Iværksætterkampagne i Grønland



Uge 47 er udnævnt til Danmarks iværksætteruge med en lang række arrangementer for og om iværksættere, men heller ikke Grønland står tilbage. I øjeblikket kan man på Facebook møde nogle af de grønlandske iværksættere, som i små film fortæller om, hvordan de kom i gang med iværksætteriet.

Det er Greenland Business, der står bag kampagnen, hvor et veritabelt roadshow turnerer rundt i Grønland for at møde iværksætterne og invitere til workshops og seminarer. Det sker altsammen under kampagneoverskriften Startup - Ajornanngilaq (Startup - det kan sagtens lade sig gøre!)

Kampagnen markedsføres via Facebook - og hertil har man produceret en række små videofilm, hvor man blandt andet kan møde den tidligere Air Greenlanddirektør Michael Binzer og direktøren for Sermersooq Business Council Ulla Lynge. Desuden byder filmene på et møde med en række unge og initativrige grønlandske iværksættere. Alle filmene kan ses på Greenland Business' Facebookside.

I den kommende uge gæster kampagnen Nuuk, hvor fokus er på eksport.

I Danmark står Erhvervsstyrelsen for flere end 250 arrangementer. En oversigt over mulighederne kan ses her. Også fagforeningen Krifa har koblet sig på kampagnen og byder på en række såkaldte webinararer. En oversigt findes her.

17. november 2014

Ud i verden

Sermersooq Business Council sætter fokus på eksporten

Sermersooq Business Council hjælper grønlandske
 virksomheder ud i verden.
Hvilke problemer møder grønlandske virksomheder, når de vil eksportere produkter til resten af verden? Det spørgsmål kan man få svar på, når Sermersooq Business Council inviterer til eksportseminar tirsdag den 25 november. Det sker under titlen "Start-Up Esport".

Interessen for eksport blandt grønlandske virksomheder er stigende - og Sermersooq Business Council vil gerne give en hjælpende hånd, så man kommer godt i gang. På seminaret vil man blandt andet se nærmere på rammebetingelserne for eksport, finansielle støttemuligheder fra banker og andre organisationer og netværk.

Desuden vil deltagerne i seminaret, der har Michael Binzer som facilitator, møde en række grønlandske virksomheder, der vil fortælle om deres erfaringer på eksportmarkederne.

- Deltagerne ved seminaret bliver lokale virksomheder med erfaringer fra, eller planer for, at sælge deres produkter udenfor Grønland. Derudover deltager organisationer og myndigheder, der er nødvendige partnere for eksportvirksomheder. Yderligere har vi inviteret deltagere udefra, der deler erfaringer, netværk og metoder til at få eksporten til at tage fart, fortæller Ulla Lynge, direktør i Sermersooq Business Council.

Arrangementet afholdes som vidensdelingsseminar udelukkende med indbudte deltagere, og der afsluttes med paneldiskussion, hvor muligheder og begrænsninger for eksport drøftes.

Mødet foregår på Hotel Hans Egede. Tilmeldingsfristen er 20 november. Tilmelding kan ske til info@business.gl eller på telefon 34 10 80.

14. november 2014

Nyt kontor

Arctic Consensus åbner nyt kontor på havnen

Arctic Consensus vil være der, hvor tingene
 sker, siger direktør Thorkild Lauridsen.
Aalborg Havn er det hurtigst voksende erhvervsområde i Nordjylland. Det er baggrunden for, at Arctic Consensus og Business Aalborg nu etablerer et nyt kontor på havnen.

Kontoret får til huse i Royal Greenlands tidligere administrationsbygning umiddelbart ved siden af Grønlandshavnen, hvor blandt andet Center for Logistik og Samarbejde nu har til huse.

- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området, siger direktør i Arctic Consensus Thorkild Lauridsen.

Det nye kontor markeres med en reception onsdag den 26. november kl. 14.30 til 16.00.

Umiddelbart efter receptionen inviterer Arctic Business Network, Arctic Consensus, Aalborg Havn og det Grønlandske Hus til foredrag med Martin Breum om valget i Grønland og hans nyeste bog Balladen om Grønland. Foredraget begynder kl. 16 og slutter kl. 18.

Tilmelding til begge arrangementer kan ske her.

The Eskimos

Fra kaffebarerne i Godthaab

The Eskimos huserede på kaffebarerne
 i Godthaab i midten af tresserne.
Filmen om Sume har skabt opmærksomhed om bandet, der gjorde sig bemærket ved som de første at synge rock på grønlandsk.

Men Sume er langt fra det første grønlandske rock-orkester. Allerede i 1964 huserede The Eskimos på kaffebarerne i Nuuk - og helt i tidsånden var bandet blandt andet med til at arrangere mesterskaber i pigtrådsmusik.

Musikken var inspireret af udenlandske navne som Ventures, Shadows og Beatles, men det bidrog også til The Eskimos succes, at man sluttede alle optrædender med en traditionel grønlandsk sang.

The Eskimos var et traditionelt firemandsband og bestod blandt andet af trommeslageren Peter O. Petersen, der fortsat er aktiv i den grønlandske musikverden. Hans seneste CD udkom sidste år.

 The Eskimos eksisterede i to år - og brændte mildest talt lyset i begge ender. Ofte blev det til seks ugentlige optrædender på kaffebaren Aleqamut samt selvfølgelig weekend-underholdning i forsamlingshuset. Det blev også til flere turneer i Grønland - blandt andet til den amerikanske base i Søndrestrømfjord.

 I 1965 indspillede The Eskimos to EP'er på for Kajak - et lille pladeselskab ejet af Grønlands Indkøbsring. Indspilningerne foregik på en to-spors båndoptager og kvaliteten er så som så. Især sangnumrene kan være anstrengende at høre på med vore dages forkælede ører, hvorimod instrumentalnumrene bedre holder vand.

Det blev til i alt otte indspillede melodier - mestendels covernumre som Wipe Out og My Bonnie is over the Ocean. En enkelt melodi - guitarnummeret Jakob - er dog eget materiale. De to EP'er blev hver trykt i 5.000 eksemplarer, der i sin tid blev revet væk. EP'erne blev i 2005 samlet på en CD i Frost Records serie om dansk pigtrådsmusik.

Læs i øvrigt mere om grønlandsk populærmusik på Andreas Ottes hjemmeside.

Intet nyt i finanslovsforliget

Vi er ikke blevet tilgodeset, mener grønlanske folketingsmedlemmer

Grønland kom ikke med i finanslovsforliget.
Torsdagens danske finanslovsforlig bød på en række nye initiativer, men Grønland er ikke nævnt med et eneste ord.

Det skuffer de grønlandske folketingsmedlemmer.

- Jeg er skuffet over, at vi som parlamentarisk grundlag for regeringen ikke er klar over om de områder vi arbejder med, bliver tilgodeset i den finanslovsaftale der netop er faldet på plads. Jeg er også skuffet over, at vi ikke, som sidste år, havde mulighed for en tæt dialog med finansministeren, så vi havde en føling med hvor det bar hen med vores sager. Derfor har jeg sendt finansministeren et brev i dag, hvor jeg ønsker afklaring på de spørgsmål, siger IA’s Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, IA, er skuffet.
 Den 19. september havde Johan Lund Olsen det første indledende møde med den danske finansminister, Bjarne Corydon (S), om IA’s ønsker til næste finanslov. Under mødet blev det aftalt, at der skulle være en løbende dialog om IA’s ønsker, indtil aftalen om finansloven faldt på plads.

Finansministeren trak aftalen tilbage, da der blev udskrevet valg til Inatsisartut.

- Det er ikke rimeligt, at finansministeren bruger argumentet om, at der på grund af det forestående valg i Grønland ikke kan være en dialog om de sager vi som medlemmer af Folketinget arbejder med. Finanslovsforhandlingerne er blot en gang om året over en kort periode, og noget vi selvfølgelig også tilrettelægger vores arbejde efter, så vi kan fremme vores sager bedst muligt. Og ikke mindst, så er det jo ikke den grønlandske finanslov, vi arbejder med, det er den danske, mener IA’s medlem i Folketinget, der ikke selv stiller op til valget til Inatsisartut.

Doris Jakobsen fra Siumut
 mener ikke, slaget er tabt.
Siumuts medlem af Folketinget, Doris Jakobsen, mener dog ikke slaget er tabt. Hun forventer, at finansministeren fortsat vil mødes efter Inatsisartut-valget 28. november til en snak om Siumuts og IA's krav, siger hun til den grønlandske radioavis. Finansloven skal først sidstebehandles den 17. december.

I finansministeriet bekræfter presseansvarlig Heidi Birgitte Nielsen, at de grønlandske ønsker til finansloven ikke har været en del af forligsforhandlingerne.

Finanslovsforliget kan ses her

13. november 2014

VVM-godkendelse til ny havn

Nuuks nye havn et skridt nærmere

Sikuki Nuuk Harbour A/S kommer
 til at ligge på øerne midt i billedet.
Naalakkersuisut har godkendt VVM redegørelsen for anlæggelse af ny havn i Nuuk, meddeler det grønlandske selvstyre..

 VVM redegørelsen belyser de miljømæssige forhold, som er forbundet med etableringen af den nye havn, og det konkluderes, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger forbundet med udvidelsen af havnen.

Der er ifølge redegørelsen kun mindre miljøpåvirkninger, såsom eksempelvis støj i anlægsfasen, og redegørelsen beskriver, hvordan uønskede miljøeffekter kan afværges.

Godkendelsen kommer efter en offentlig høring og er i øvrigt den første VVM, som er udarbejdet og godkendt, efter at Grønlands nye miljøbeskyttelseslov trådte i kraft den 1. januar 2012. Hidtil har man kun brugt VVM redegørelser i Grønland inden for råstofområdet.

Den nye havn, som hedder Sikuki Nuuk Harbour A/S, skal ligge på Qeqertat, hvor Kommuneqarfik Sermersooq i mange år har været i gang med opfyldning. Sikuki Nuuk Harbour får en kajlængde på 320 meter og en vanddybde på 15 meter mod den nuværende 10 meter.

I tilknytning til kajen blive der et bagland på 40.000 kvm til tekniske installationer og oplagring. Som noget nyt i Nuuk vil havnen få faste landbaserede kraner, der betragtes som en mere effektiv og energirigtig løsning end kraner på skibene, hedder det i VVM-redegørelsen, som blev udarbejdet sidste efterår. Den nye havn i Nuuk forventes at stå færdig i slutningen af 2016.

VVM-redegørelsen kan ses her.

12. november 2014

Arktiske gaver

Arktis-forskere fik grønlandsk te

Rasmus Gjedssø Bertelsen forærede grønlandsk
 te til rebecca Pincus fra U.S. Coast Guard
Academy. Ivonn Hegelund til venstre ser til.
Arktis-forskeren Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Aalborg Universitet var hurtig, da han forleden deltog i en sammenkomst mellem medlemmerne af Arctic Business Network og de mange forskere, der deltog i konferencen Arctic Nexus arrangeret af det nordjyske universitet.

Bertelsen var en af bagmændene bag konferencen, der fokuserede på forholdet mellem Asien og Arktis. I konferencen deltog blandt andet forskere fra Japan, Kina og Indien - og som erfaren konferencegæst ved Bertelsen også, at det i de asiatiske lande er en tradition, at gæsterne får en lille gave med hjem. Den tradition kan Rasmus Bertelsen godt lide, men torsdag formiddag havde han endnu ikke fundet på en gave til Arctic Nexus-deltagerne.

Sommer-te fra Pilu Arctic.
Men blandt medlemmerne af Arctic Business Network mødte han iværksætteren Ivonn Hegelund fra virksomheden Pilu Arctic - og hun havde løsningen på gave-udfordringen.

Hun stammer oprindeligt fra Paamiut i Vestgrønland og hun begyndte sidste år at sælge hudplejeprodukter, te og krydderier baseret på grønlandske urter. I sortimentet er blandt andet nogle små gaveposer med årstidste - og det var lige, hvad Berthelsen kunne bruge til sine forskningsgæster.

Ivonn Hegelund fortalte om
sine grønlandske naturprodukter til 42 polarforskere.
Så en aftale blev lynhurtigt beseglet - og dagen efter dukkede Ivonn Hegelund op på hotellet i Aalborg, da Arctic Nexus sluttede. Her holdt hun en kort forelæsning om udfordringerne som iværksætter med grønlandsk baggrund - og fortalte om sine mange spændende projekter. Til sidst fik alle forskerne en lille gavepose med te med hjem.

Så i de kommende dage brygger de grønlandsk te i Kina, Korea og Asien - samt naturligvis alle de øvrige lande, der var repræsenteret ved Arctic Nexus.

Læs mere om Arctic Nexus og Pilu Arctic. Se også dette link.

11. november 2014

Asien og de oprindelige folk

Oprindelige folk ønsker hjælp mod lobbyisme i Arktis

Biolog Parnuna Egede arbejder
ved Indigenios Peoples Secretariat.
- Lobbyismen er et stort problem. Først ødelægger miljøorganisationerne vores muligheder for at sælge sælskindsprodukter - og når vi så begynder at interessere os for olie og råstoffer, er det også galt. Hvad har de egentlig tænkt sig, vi skal leve af?, lød den fortvivlede bøn fra biologen Parnuna Egede, da hun fredag holdt oplæg på Arctic Nexus-konferencen i Aalborg.

Arctic Nexus er en forskningskonference, der har sat fokus på forholdet med Asien og Arktis. 42 internationale forskere har diskuteret den aktuelle forskning og mulige fremtidige projekter. Og det var i den forbindelse, at biologen Parnuna Egede fra Indigenious Peoples Secretariat kom med sin bøn til forskerne.

De asiatiske lande har svært ved at forstå,
hvordan Kongeriget Danmark er skruet sammen.
- Arktis bliver stærkt påvirket af resten af verden - blandt andet som følge af den globale opvarmning og forurening med tungmetaller. Derfor er der et stort behov for at se på fødevaresikkerheden i Arktis. Her er de asiatiske lande mere end velkomne til at bidrage, supplerede sekretariatsleder Elle Merete Omma fra IPS.

Arktisk Råd har 8 medlemsstater og repræsentanter for seks organisationer af oprindelige folk i Arktis med ved bordet, når beslutningerne skal tages i enighed. Det er en særlig udfordring for især de asiatiske observatørlande, der bestemt ikke er vant til at forhandle internationale aftaler med ikke statslige organisationer.

De oprindelige folks arbejde i Arktisk Råd koordineres af Indigenious Peoples Secretariat, der holder til på den Nordatlantiske Brygge i København.

Fredagens mødeleder var Joan Nymand Thomsen.
På fredagens session på Arctic Nexus var der oplæg fra forskere fra både Indien og Kina, der forsikrede, at de asiatiske lande respekterer de oprindelig folks rettigheder, men det var også tydeligt, at man havde lidt  svært ved at forstå konstruktionen. Forvirringen er ikke mindre, når man tilføjer Grønlands og Færøernes særlige roller som dele af det danske kongerige, men ikke af EU.

Både Robert Thomsen fra Aalborg Universitet og Uffe Jacobsen fra Københavns Universitet brugte derfor en del af deres taletid på at forklare de særlige relationer inden for Rigsfællesskabet.

Sessionen om de asiatiske lande og de oprindelige folk blev ledet af den danske Arktis-ekspert Joan Nymand Larsen, der til dagligt arbejder ved det islandske Stefansson Arctic Institute i Akureiri. Hun er i øjeblikket udlånt til Ilisimatusarfik og har tilbragt sommeren med feltarbejde i Nanortalik.

10. november 2014

Praktikerne mødte forskerne

Velbesøgt møde mellem erhvervslivet og arktiske forskere

Konferencen blev holdt i Center For Logistik
og Samarbejdes lokaler på Aalborg Havn.
Hvis der er nogen i nordjysk erhvervsliv, der undrer sig over, hvorfor de asiatiske lande i øjeblikket er meget optaget af Arktis, er det i hvert fald ikke Aalborg Havns skyld.

Havnen havde nemlig taget initiativ til, at erhvervsdelen af forskningskonferencen Arctic Nexus blev holdt på havneområdet og med medlemmerne af Arctic Business Network som interesserede tilhørere.

Professor ved Laplands Universitet i Rovaniemi
 og redaktør af Arctic Yearbook Lassi Heininnen
var en myndig mødeleder.
Det blev en spændende eftermiddag, hvor ABN-medlemmerne blev lidt klogere på arktisk forskning i almindelighed og især de asiatiske landes positioner.

Arktis er et af verdens hotspots i øjeblikket, og de asiatiske lande ser nødig den udvikling gå forbi. Landene ser Arktis som en løsning på råstofmangel i regionen, den stigende aktivitet i området har stor erhvervsmæssig interesse, klimaændringerne gør det billigere at sejle mellem Asien og Europa og ikke mindst kan klimaændringerne få store konsekvenser for miljøet i de lande, som har lange kyststrækninger.

Forskningsdirektør Vijay Sakhuja, Indiens internationale
 forskningsråd, kunne blandt andet fortælle, at
Indien råder over hele tre forskningsstationer på Antarkis.
Alt dette blev berørt i forskernes oplæg - og ikke mindst spørgsmålet om besejlingen af Arktis optog deltagerne i den efterfølgende dialog. Alle er enig om, at der kommer til at ske noget, men spørgsmålet er så, hvor hurtigt det kommer til at ske.

Tid til networking.
Inden mødet bød havnen på en rundvisning - og forskerne fik dermed mulighed for at se i praksis, hvordan gods til og fra Grønland håndteres i praksis. Flere af forskerne var i øvrigt imponeret over den store aktivitet, som vindmølleindustrien medfører i Aalborg havn - og blev dermed bestyrket i opfattelsen af at klimaforskning og arktisk forskning er to tæt forbundne områder
.
Efter konferencen bød Aalborg havn på middag - og medlemmerne af Arctic Business Network fik rig lejlighed til at styrke netværket.

6. november 2014

Møde med Martin Breum

Grønland i forandring - hvilken betydning får det?

Martin Breum til Aalborg.
Nu får medlemmerne i Arctic Business Network mulighed for at møde TV-kendissen, forfatteren, journalisten og Grønlands-kenderen Martin Breum.

Breum, der senest har udgivet bogen Balladen om Grønland, taler ved arrangement på Center for Logistik og Samarbejde onsdag den 26. november klokken 16-18.

Her vil forfatteren sætte fokus på Rigsfællesskabets udfordringer med billeder fra sine mange rejser til Grønland og Nordpolen og pege på fremtidens dilemmaer.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Concensus, Aalborg Havn og Arctic Business Network. Tilmelding skal ske via dette link.

Inden foredraget klokken 14.30-16.00 inviterer Arctic Consensus og Business Aalborg til åbningsreception for deres nye kontor på Aalborg Havn. Der er mulighed for at tilmelde sig begge arrangementer på ovenstående link.

Se invitation.

Den asiatiske forbindelse

Forskere diskuterer den asiatiske interesse for Arktis

42 internationale forskere diskuterer
 Asien og Arktis i Aalborg
.
Onsdag gik startskuddet til Arctic Nexus i Aalborg.

Det er en konference arrangeret af Aalborg Universitet, hvor forskere fra hele verden diskuterer effekterne af den stigende asiatiske interesse for Arktis.

Emnet er meget diskuteret i den akademiske verden i øjeblikket - og tråden tages da også op fra lignende diskussioner blandt andet på den årlige Arctic Frontiers i Tromsø og den nyligt afholdte Arctic Circle-konference i Reykjavik.

I dag torsdag slår konferencen dørene op for offentligheden og arrangerer i eftermiddag i samarbejde med blandt andet Arctic Business Network og Aalborg Havn en session med deltagelse fra erhvervslivet.

Der deltager i alt 42 forskere i konferencen, der slutter fredag.

5. november 2014

Iqaluit åbner for øllet

Myndighederne er inspireret af Grønland

Hidtil har detailhandel med alkohol været forbudt i Iqaluit.
Iqaluit planlægger at åbne for frit salg af øl. Det sker efter 38 års forbud, hvor det kun har været muligt at købe øl og spiritus på restauranter og hoteller i Nunavut-hovedstaden.

Det er myndighedernes håb, at liberaliseringen vil flytte alkoholforbruget fra stærk alkohol til øl og vin - og at man i det hele taget vil opleve færre kæmpebranderter i Iqaluit.

Der har nemlig aldrig været mangel på alkohol i Iqaluit. Indbyggerne har nemlig haft mulighed for selv at bestille alkohol fra Sydcanada - og det har resulteret i massiv druk, når forsyningerne ankom med skib.

- Folk drak 10 øl på 20 minutter - og helvede brød løs, beretter National Post, og tilføjer, at alkohol-forbuddet også har medført stor smugler-aktivitet og hjemmebrænderi.

Myndighederne i Iqaluit satser på en normalisering af omgangen med alkohol og har i den forbindelse skelet til naboen i øst, Grønland, hvor salget af alkohol er faldet markant de seneste år, selv om Grønland siden firserne har liberaliseret alkoholmarkedet betydeligt.

I store dele af Nunavut er der betydelige restriktioner mod alkohol. I 25 kommuner er det helt forbudt og i 14 kommuner er der som hidtil i Iqaluit forskellige kattelemme som salg på restauranter.

Endnu mangler nogle juridiske spørgsmål at blive løst, inden øl-salget i Iqaluit kan begynde.

Fælles nordisk projekt inddrager fiskere og fangere

Det skal være nemmere for fangerne at blive hørt

Fangernes traditionelle viden skal inddrages
 i forvaltningen af naturressoucer,
mener Nordisk Ministerråd.
Nu skal et nyt projekt bygge bro mellem videnskaben og de oprindelige folk i miljøspørgsmål.

Det er ofte set, at der har været store modsætninger mellem for eksempel biologernes og fiskernes opfattelse af fiskebestandes størrelse. Disse forskelle er ikke blot et spørgsmål om økonomiske interesser - og de oprindelige folk har længe kæmpet i blandt andet Arktisk Råd for, at deres traditionelle viden bliver inddraget i vurderingerne.

Nu har Nordisk Ministerråds Samarbejdskomité bevilget 1 million danske kroner til et grønlandsk foreslået naturressourceprojekt som politisk prioritet under Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram. Projektet vil aktivere et fællesnordisk - arktisk samarbejde for at øge demokratisk borgerinddragelse i beslutningsprocesser omkring brugen af naturressourcer.

Et nyt projekt skal gøre det nemmere
 for fangerne at blive hørt.
- De oprindelige folk og den lokale befolkning i Arktis har stor indsigt i naturen. Men i dag bliver deres viden sjældent brugt systematisk i den politiske proces. Nordiske myndigheder og forskere har i flere tidligere projekter i samarbejde med lokale beboere udviklet værktøjer, der kan åbne dørene for oprindelige folks og de lokale menneskers viden. De nye værktøjer går ud på, at de lokale beboere, der færdes i naturen, selv indsamler viden om naturen, siger Nordisk Ministerråd om projektet, som mener, at projektet vil gøre det nemmere for fangerne at blive hørt, når politikerne skal træffe beslutninger:

- Når traditionel og lokal viden optegnes og formidles på en systematisk måde, på baggrund af informationer, der indsamles hele året rundt, vil den have en større chance for at blive hørt i den politiske beslutningsproces omkring levevilkår og ressourceudnyttelse i lokalsamfundet. De nye værktøjer er særligt vigtige for de mange mennesker i verden, som er afhængige af naturens ressourcer og ofte lever i udkantsområder, og som bliver hårdest ramt af klimaændringer.

Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug i Grønland vil lede projektet i samarbejde med repræsentanter udpeget af hver af de nordiske landes institutioner, der er ansvarlige for forvaltningen af naturressourcer.

Projektarbejdet vil blive superviseret af en faglig baggrundsgruppe med deltagere fra Grønlands Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug (formand); KNAPK(Sammenslutningen af Fiskere og Fangere); SLiCA(Survey of Living Conditions in the Arctic); Grønlands Naturinstitut; Nordisk Fond for Miljø og Udvikling; International Centre for Reindeer Husbandry; SnowChange og ELOKA (Exchange for Local Observations and Knowledge of the Arctic). Institutioner fra alle de arktiske lande vil blive inviteret til at deltage i projektet.

4. november 2014

Julehilsen til Grønland

DR samler julegaver til grønlandske børn

Også i år bliver Julie Berthelsen
 vært i det historiske program.
Julehilsen til Grønland er blevet kaldt verdens ældste program - og for mange er det ikke rigtig jul, før man har set den æterbårne julehilsen og den traditionelle bevægende afslutning med "Guuterput".

I år satser DR på at have en rigtig stor julegave med til Grønland i form af danske børns musikinstrumenter.

- Musikinstrumenter er til for at blive brugt, lyder meldingen, og frem til og med den 15. november kan man i DR Byen, Det Grønlandske Hus og Nordatlantens Brygge i København og på 45 musikskoler over hele landet aflevere sit aflagte musikinstrument og være med til at sørge for, at det får et nyt liv blandt børn og unge i Grønland.

- Alle instrumenter kan bruges, men de skal være fin stand. Altså gode, brugbare musikinstrumenter som for eksempel violiner, elbasser, saxofoner, klarinetter, trommer, kontrabas, fløjter og guitarer.

- Derimod kan vi desværre ikke rejse rundt med flygler, som vi allerede har fået flere henvendelser om, siger redaktør Birgit Bergholt fra DR Kultur, som har været med til at udtænke ideen med at få instrumenterne ”fra gemmerne til Grønland”.

Musikinstrumenterne er en fysisk hilsen fra danske børn og danske musikere til grønlandske børn og Grønlands kommende musikere, siger Julehilsen til Grønland’s redaktør siden 2004, Thomas Christensen.

DRs børnevært Kristian Gintberg, der også selv er musiker, rejser med til Grønland for at aflevere instrumenterne på fire musikskoler og børnehjem i Nuuk, Sisimiut og Uummannaq. Julie Berthelsen, der i år deles om værtsjobbet med Mike Thomsen, er også med til at glæde børnene med instrumenterne – og hun har for øvrigt også allerede selv afleveret en shaker.

Her kan man læse mere om projektet og se, hvor musikinstrumenterne kan afleveres.